Filmens credits

Titel: 'Verden i Danmark
Produktionsland og -år: Danmark, 2007
Instruktion: Max Kestner 
Længde: 42 min. 
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Foto: Bastard Film

Filmens handling og form

"Her er Danmark," siger filmens instruktør Max Kestner. "Her er Danmarks mest solgte bil. Et hus hvis værdi er fordoblet gennem de sidste tre år. Et måleapparat – og en ligusterhæk." fortsætter han, og så er hans Danmarksfilm i gang. Han lader en fysiklærer på Blågård Seminarium overtage scenen – et fysiklokale med det periodiske system let nedrullet og et par grafer på en blå tavle: "Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Grundstofferne, hvor kommer de fra? Altså den anekdote, at vi er blomster af stjernestøv, har jo et stor gran af sandhed i sig. De grundstoffer, som vi er opbygget af, er opstået på grund af supernovaeksplosioner. De er opstået på grund af det her univers' oprindelse."

Filmen fortsætter i et rask tempo med at præsentere sider af Danmark: Der er nedslag i møder i virksomheder og offentlige kontorer, i klasseværelser, i daginstitutionen, i banken og på advokatkontoret. Alle steder møder vi mennesker, der er i gang med deres dagligdag: rengøring, undervisning, rådgivning, planlægning, præsentation af visioner … Mange tidstypiske ord farer rundt i luften, når folk sidder til møder, og når der tales i mobiltelefon i bus, metro, tog og i færgens cafeteria.

Filmen har ikke nogen egentlig handling, men vi præsenteres for små skæbner undervejs: jobansøgeren, der ikke fik jobbet, den gældsplagede kvinde, der har fået gjort udlæg i alt, hvad hun ejede, og det unge par, som får at vide, at de ikke umiddelbart har råd til drømmehuset.

Filmen bringer os vidt omkring i landskabet, hvor udsigter, skove, marker, veje, huse og andre bygninger trækkes ind i filmens univers, akkompagneret af Carl Nielsens musik.

Måleapparatet er med på turen og bringer sin egen form for målbarhed eller en analytisk parameter ind i filmens bombardement af sanserne. Kameraet giver adgang til at kigge ind, kigge på, kigge ud. Mikrofonen giver mulighed for at lytte til noget af det, der blev sagt, og instruktøren får adgang til at fortælle sin egen historie sammen med en lang række bevidst valgte klip. Han sammenstiller ord, billeder og lyd og får nye historier til at opstå for øjnene af eller i hovederne på tilskuerne.

"Jeg laver en film om overflader, jeg laver en film om det, der er synligt. Det er ikke en klog film, der ser ind bag facaderne og undersøger, hvad det egentlig er, der foregår. Den registrerer bare, hvad der er synligt, hvad der er meget af i Danmark lige nu, og hvem der råber højst. Det er også derfor, at jeg har lavet optagelser med Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard. Jeg ved endnu ikke, om de ender med at komme med i filmen, men jeg har valgt de to, fordi de begge repræsenterer noget, der er synligt lige nu." siger Max Kestner i et interview med Lars Movin i filmmagasinet EKKO. (Læs hele interviewet på www.ekkofilm.dk).

Der er sekvenser med ganske korte klip med ting, enkeltpersoner eller grupper stillet op foran måleapparatet, som er en slags gråt millimeterpapir i overstørrelse med en farveskala i den ene side: "Lidt skrald. Et postbud og en pensioneret vognmand." (tidskode 2.00) Denne sekvens slutter, lige som fire andre, med et "Livsresumé: Her er det en 20 sekunder lang og kvikt klippet stillbilledserie tilbage gennem vognmandens liv. Max Kestner lægger selv stemme til en humoristisk levnedsbeskrivelse.

Mobiltelefonen har sig egen plads og historie i filmen. Forskellige danskere: mænd, kvinder, unge og gamle taler i mobiltelefon i det offentlige rum. Otte gange giver kamera og mikrofon sig tid til at sætte sig så tæt på en person, at vi får lejlighed til at overvære, hvordan personen via sin mobiltelefon fortæller en god ven om noget så personligt som en drøm, vedkommende har haft.

Filmen slutter med et lodret kig ned på et mødebord, hvor der præsenteres en vision om landskabsdesign på Fyn. Der klippes til en motorvej set fra en helikopter, mens skyerne trækker ind over, så motorvejen forsvinder i disen, og rulleteksterne tager over.

Tematik

Filmen er en Danmarksfilm – det er en film om Danmark og danskerne. Titlen 'Verden i Danmark' antyder, at vi lever i en globaliseret verden. At Danmark ikke er en isoleret puppe, men at vi som stat og som indbyggere må forholde os til, at verden kulturelt og økonomisk bliver mere og mere grænseløs. På den anden side er Danmark også en verden i sig selv: danskerne med deres selvforståelse, deres historie og deres måde at leve og være sammen på.

Det er en film med mange ganske almindelige og anonyme mennesker og deres ganske almindelige arbejdsdag: "En rig. To fattige og nogle, der gør en god forretning." Derefter følger et ungt par hos bankrådgiveren, en ung mand i metroen og en ung kvinde, der er havnet i noget, der kunne ligne bundløs gæld. Det kan næsten virke som om, politikerne Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard er taget med som undtagelsen, der bekræfter reglen.

Der er meget med i filmen, og Max Kestner kommer vidt omkring. Men der er også meget, som ikke er med: Troen? Dronningen? Folketinget? Livets fester og højtider? Kulturlivet med teater, film, tv, musik, kunst? Foreningslivet? Livet på landet, i de små samfund og hos de rige? Osv. Nogle ting er fravalgt af instruktøren, andre ting eller personer har det ikke været muligt at få med: "… Jeg har også en racist med, for jeg anerkender, at de findes. Og jeg har spurgt Anders Fogh Rasmussen, men han takkede pænt nej. Ligesom heller ingen fra den royale familie indtil videre har ønsket at medvirke. Og så har jeg prøvet at få en islamist med, men det har heller ikke været muligt, hvilket undrer mig, for jeg troede netop, at de gerne ville stå frem og udbrede deres budskab." siger Max Kestner i interviewet med Lars Movin i filmmagasinet EKKO.

Man kan overveje, om filmen giver et vedkommende og dækkende billede af livet i Danmark. Kan man genkende, det man ser? Savner man noget? Er der noget, som provokerer, eller som virker frastødende?

I dag kan det måske virke voldsomt, men Danmarksfilm har haft tradition for at vække følelser. Da Poul Henningsen i 1935 præsenterede sin film 'Danmark', blev han anklaget for at være landsforræder. I 1970 blev forfatteren Klaus Rifbjerg kritiseret for at vise almindelige hverdagsdanskere med ølflasker i hånden i filmen 'Danske billeder', som han var med til at lave sammen med Lars Brydesen og Claus Ørsted.

Stil

Max Kestner bruger filmens sprog til at fortælle sin historie om Danmark og danskere. Han fortæller om alt det almindelige og kommer derfor snublende nær på det banale. Filmen er fuld af overraskelser og finurligheder og formår at gøre det almindelige interessant. Kameraarbejde, klipning og lydside præsenterer stereotyper og klicheer i en ny kontekst og giver dem nyt liv og tilføjer nye betydninger. Filmens tempo og fortælling holder tilskueren beskæftiget ved at være konfronterende og pågående. Stilen er Max Kestners egen, som han har udviklet gennem sine tidligere film, måske med inspiration af Jørgen Leth og hans klassiske dokumentarfilm '66 scener fra Amerika'.

Filmen er en række gentagelser af bestemte måder at bruge kameraet på, når det kigger inden for i virksomheder og institutioner: Det kan helt banalt være et fast kamera med meget få klip eller helt uden. Kameraet kan være monteret på en dolly, som efter et kort fast fokus begynder at køre enten til højre eller til venstre. Det er sjældent, at den, som taler, er i fokus, og tilskueren opfordres på den måde til at koncentrere sig om tilhørernes reaktioner, lokalets indretning, og hvad der sker i baggrunden.

Til personportrætterne stilles personerne op foran filmens måleapparat – den grå bagvæg. Her er inspirationen fra Jørgen Leths film '66 scener fra Amerika' tydelig – begge bruger filmkameraet som en slags fastbilledkamera.

Klipningen har også stor indflydelse på filmens udtryk. I perioder er klippetempoet kvikt og insisterende. Man bliver som tilskuer nødt til at være koncentreret om billederne, som stillet op mod hinanden får nye betydninger, og sammenholde dem med speaken eller personernes voiceover, som placerer billederne i uventede og overraskende rammer.

Livsresuméerne er cirka 20 sekunder lange lynpræsentationer af stillbilleder fra private fotoalbum. Inden livsresuméet starter, får man på lydsiden et tegn: Det er som om, lyden bremses og går i slow motion. Det er et signal til, at nu sker der noget, så nu skal I være klar: Billederne flimrer over lærredet, imens instruktøren fortæller sin helt egen humoristiske og ultrakorte historie om personens liv og den tid, det foregik i.

Andre steder bliver der slet ikke klippet, og kameraet dvæler ved en person, som fx fortæller om en drøm – ikke til kameraet men til en ven/veninde i den anden ende af (mobil)telefonen. Når det danske landskab skal præsenteres og foldes ud, er det ikke som et postkort. Nej, kameraet hænges op i en høj kran, så perspektivet bliver det ultimative fugleperspektiv: Det sublime. Den ophøjedes synsvinkel! Kranen foretager en 90 graders drejning eller en langsom og glidende bevægelse akkompagneret af musik af Carl Nielsen.

Filmen i undervisningen

Når eleverne har set filmen, er her nogle spørgsmål, det vil være relevant at diskutere:

HANDLING OG FORM

• Giv et kort referat af filmens indhold og handling.
• Filmen består af en række gentagelser eller nogle bestemte typer scener, som går igen. Skriv en liste over disse scenetyper, og giv nogle eksempler på hver af dem.
• Vælg et eller flere af klippene med mennesker, der taler i mobiltelefon. Beskriv, hvor de foregår, hvad der tales om, og hvordan de omkringstående reagerer. Tal om, hvad I tror, at instruktøren vil fortælle med disse otte klip.

TEMATIK

• Filmen viser mange forskellige sider af Danmark og danskere. Prøv ved hjælp af nogle overskrifter at beskrive, hvad det er for steder og mennesketyper, som præsenteres i filmen.
• Hvad kan du genkende fra din egen hverdag og det, du tænker om Danmark og danskere?
• Filmen viser det, som instruktøren og manuskriptforfatteren synes, der er vigtigt. Det, som fortæller deres historie om Danmark. Men der er også noget, som ikke er med. Overvej, om I synes, at der mangler noget. Eller om der er noget i jeres hverdag, som har almen gyldighed og derfor burde være omtalt i filmen.
• Der er tidligere lavet en del film om Danmark. Nogle af dem blev voldsomt kritiseret, da de kom frem. Gå på biblioteket og lån fx: Poul Henningsens 'Danmark' (1935/1962), Klaus Rifbjerg, Lars Brydesen og Claus Ørsteds 'Danske billeder' (1970), Jørgen Leths 'Livet i Danmark' (1971).
• Se filmene og sammenlign dem med Max Kestners 'Verden i Danmark': Hvilken historie om Danmark og danskere fortæller de andre film, og hvordan gør de det? Hvem kommer til orde i filmene, og hvad er de enkelte films budskab og hensigt?

STIL

Instruktøren Max Kestner er kendt for at have udviklet en meget personlig måde at lave sine film på. Han har tidligere bl.a. lavet erindringsfilmen 'Rejsen på ophavet' (2004) og musikdokumentarfilmen 'Mig og dig' (2006) – begge distribueres af Det Danske Filminstitut og kan ses her på Filmcentralen.

Kestner bruger i udpræget grad kamera, lydside og klipning til at fortælle sin historie. Desuden instruerer han gerne de medvirkende i sine dokumentarfilm og sætter gerne sit personlige præg ved også selv at lægge stemme og ord til.

• Undersøg, hvordan instruktøren bruger kameraet i filmen: Hvilke synsvinkler og perspektiver bruger han især? Hvordan bevæger han kameraet? Hvor er kameraet placeret? Bruger han stativ, håndholdt eller…?
• Giv nogle eksempler, og forklar, hvad han opnår ved at bruge kameraet på den måde.
• Undersøg også klipningen. Hvordan er klippetempoet? Hvordan er klipperytmen?
• Vælg nogle eksempler, og forklar, hvilken virkning det har på dig som tilskuer.
• Lydsiden består hovedsagelig af noget, instruktøren siger, noget, de medvirkende siger, og noget musik. Beskriv, hvad det er instruktøren siger, og hvordan han siger det. Hvilken virkning har på filmens udtryk, at han selv kommer til orde med kommentarer, anekdoter og fortællinger?
• Beskriv også, hvad det er, de medvirkende siger. Hvad opnår instruktøren ved at lade de medvirkende selv komme til orde?
• Undersøg, hvad det er for noget musik, der bliver spillet på lydsiden, når der vises billeder af landskaber. Hvem har skrevet musikken? Og hvorfor tror I, at instruktøren har valgt netop den komponist?
• 'Verden i Danmark' er en dokumentarfilm, altså en skildring af virkeligheden. Men er den realistisk … eller noget andet?

Filmens credits

Titel: 'Mit Danmark'
Produktionsland og -år: Danmark, 2006
Instruktion: Jens Loftager, Birgitte Stærmose, Morten Arnfred, Per K. Kirkegaard, Erik Clausen, Rumle Hammerich, Phie Ambo, Vibe Mogensen og Sami Saif.
Længde: 57 min. 
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Foto: Final Cut Productions

'Mit Danmark' er en film, der består af ti korte selvstændige dokumentarfilm om danskere med arabiske rødder. Filmene er blevet til i kølvandet på Muhammedkrisen (i begyndelsen af 2006) og er lavet i både en dansk og en arabisk version. De blev sendt på tv samme aften i Danmark og Mellemøsten – den 4. februar 2007.

Filmens handling og form

En indledningssekvens og en afslutningssekvens danner rammen om de ti meget forskellige film. Starten har den klassiske dokumentarfilms karakter: En alvidende voiceover/fortæller: "Da en dansk avis trykker 12 karikaturer af profeten Muhammed, opstår en ny frontlinje mellem Vesten og Mellemøsten. Endnu en gang forsvinder nuancerne. Endnu en gang bliver Arabere gjort til terrorister. Endnu en gang bliver Vesten fremstillet som hyklere." Islam og demokrati gøres til fjender: "Vi er de retfærdige, I er løgnerne." Frygt og fordom trives side om side: "Hvis ikke du er med os, er du imod os." Vi er blevet til ansigtsløse grupper, der kun forstår hinanden i absolutte modsætninger." Imens teksten bliver læst op, dukker nøgleordene op på dansk og arabisk på en billedflade af uskarpe menneskemængder i bevægelse. Man kan ane et Dannebrog, som flås i stykker og sættes i flammer. Indledningen slutter med en skinger tone, og den første af de ti korte film begynder.

De otte af filmene har en selvstændig handling. De fortæller om otte forskellige mennesker, deres historie, deres syn på livet og det at være dansker samt om deres håb for fremtiden. To af filmene handler om den samme familie: I den ene portrætteres faderen, og i den anden er det søndag, og hele familien med børn, ægtefæller og børnebørn samles til familiehygge og middagsmad.

Filmene går direkte over i hinanden uden ophold eller titelbilleder. I nogle tilfælde skal man lige "vende skråen", inden man bliver bevidst om, at en ny film er begyndt. I andre tilfælde går den ene film i sort, inden den næste blænder op.

De ti film i 'Mit Danmark' er:

1. Remon Hazm Dawod, frisøren 
   Instruktør: Jens Loftager
   
   Remon har en frisørsalon i Odder. Han kom til Danmark fra Irak for 13 år siden. Remons salon er en mødeplads mellem forskellige temperamenter, aldersgrupper og religioner.
2. Janus Bakrawi, skuespilleren 
   Instruktør: Birgitte Stærmose
   
   Janus Bakrawi er skuespiller, og filmen er en monolog, som fortæller hans personlige historie. Janus stiller spørgsmål til sin identitet. Hvem er jeg? Hvordan definerer jeg mig selv? Hvor hører jeg til? Er jeg araber, polak eller dansker? Hvem tror du, jeg er?
3. Hamed El-Beltagi 
   Instruktør: Morten Arnfred
   
   Dengang Hamed var en tiårig knægt i Gaza, mødte han en gruppe danske FN-soldater. De plantede en drøm i ham, der senere førte ham til Danmark. I 1997 gik Hameds anden drøm i opfyldelse, da han drog tilbage til sit land som fredsobservatør for Det Danske Udenrigsministerium.
4. Bassam Omar Hamze, taxachaufføren 
   Instruktør: Per K. Kirkegaard
   
   Bassam er 42 år og kører taxa for et lille taxaselskab i Herfølge. Bassam oplever meget sjældent racisme, men selv efter mere end 15 år som dansk statsborger siger han, at han aldrig nogensinde vil blive accepteret som en.
5. Asmaa Riyad Abdol-Hamid, tv-værtinden 
   Instruktør: Erik Clausen
   
   Den danske skuespiller, filminstruktør og kunstner Erik Clausen tegner sammen med tv-værtinden (og senere politiker) Asmaa Riyad Abdol-Hamid, mens de diskuterer billedernes rolle i Vesten og i Mellemøsten.
6. Osama Nasrallah, danseren 
   Instruktør: Rumle Hammerich
   
   En ung mand skriver et brev til sin døde far. En historie rulles ud. Forventninger, glæde, frustration, vrede og kærlighed. Det er historien om at finde sit talent på uransagelige måder. Alt dette og mere til på fem minutter.
7. Amjad Adnan Kanaan, soldaten 
   Instruktør: Phie Ambo
   
   Amjad venter utålmodigt på at blive kaldt ud til tjeneste i Afghanistan som dansk soldat. Han og hans ven Daniel mener, at der er større forskel på jyder og københavnere end på dem selv, selv om Amjads familie kommer fra Mellemøsten og Daniels fra Danmark. Hans eneste problem er, at han har svært ved at sove om natten.
8. Nada Hawa, spejderlederen 
   Instruktør: Vibe Mogensen
   
   Nada er 22 år og spejderleder. Hendes forældre kommer fra Libanon, men hun er opvokset i Danmark. Om kun få uger tager Nada til Libanon for at bo sammen med sin fremtidige mand, Ahmed.
9. Muniam Alfaker, forfatteren 
   Instruktør: Sami Saif
   
   Muniam er forfatter og digter. Han er fra Irak. Hver dag i eksil ligner den foregående, bortset fra Muniams følelse af desperation og fortvivlelse, der vokser sig stærkere og stærkere i takt med, at billederne fra Bagdad flyder ud i lejligheden i København gennem tv. Hvordan kan man nyde sin kaffe, når børn dør for øjnene af en – hvert øjeblik hele døgnet?
10. Familiemiddag hos familien El-Beltagi 
    Instruktør: Morten Arnfred
    
    Hameds store familie er samlet til søndagsmiddag, og indimellem børnesangene diskuteres Muhammed-krisen. "Sproget er nøglen til samfundet", siger Hamed, som har levet et liv, der beviser netop det. Men han er bekymret for, at uvidenhed kan komme i vejen for gensidig forståelse.

Afslutning

De ti korte film rundes af med en slutning, der er enhver tv-serie værdig. I en voiceover stilles der, henvendt til publikum, spørgsmål om, hvordan det mon kommer til at gå hver af de ni centrale personer fra filmene. På billedsiden vises et lille klip med de ni personer:

"Finder Muniam nogensinde den rigtige kaffe?
Og holder de døde børn op med at skrige i hans drømme?
Bliver Janus ved med at være københavner, og
hvorfor er det så vigtigt at høre til et sted?
Lykkes det nogensinde Amjad at falde i søvn?
Og er krig blot et stykke arbejde?
Ville verden være bedre, hvis vi fulgte spejderloven, og forbliver Nada tro mod sig selv i Libanon?
Ville Osamas far have været stolt af sin søn?
Og hvordan finder man ud af, hvad men er god til?
Får Ramon farvet sin vens hår sort?
Hvor mange farver er der i Danmark?
Fik Hamed sået ærter nok til sine børnebørn?
Og er lykken at have sin egen jord?
Får Bassam sin egen taxa?
Og hvordan bliver man dansker?
Tør Asmaa give al magten til Clausens fantasi?
Og hvis frihed er vigtigst? Din eller min?"

Tematik

Instruktøren og filmklipperen Janus Billeskov Jansen, der er en af filmens idéskabere, udtaler om filmen: "Mit Danmark er et filmprojekt, som udspringer af en indre nødvendighed: I en tid med mange fjendebilleder har vi som filmkunstnere et særligt ansvar for at skabe alternative fortællinger om "os" og om "dem". Vi ønsker som filmkunstnere at bruge vores evner og vores ytringsfrihed til at skabe billeder, der lægger vægt på at vise folk som hele mennesker, med de styrker og svagheder vi alle har – frem for at dæmonisere bestemte grupper for et bestemt aspekt af deres tilværelse – for eksempel deres religion." Citat fra filmens hjemmeside.

Filmen fortæller om Danmark, om danskere og om danskhed – men det er set gennem arabiske indvandrere og flygtninges øjne. Mennesker, som enten er født i Danmark, eller som har været i Danmark i mange år.

Det var en af forudsætningerne for at lave filmen, at den skulle vises i både Danmark og i Mellemøsten. Resultatet blev, at satellit-tv-kanalen Al Arabiya skulle sende den, og at stationens seniorproducer indgik i filmens redaktion. Filmen blev vist den 4. februar 2007 kl. 22.00 på DR1 i Danmark og kl. 21.55 (dansk tid) på Al Arabiya – der er en af de to største satellit-tv-kanaler i Mellemøsten.

Stil

En film, der består af ti film samt en indledning og en afslutning, instrueret af ti af Danmarks meget erfarne og dygtige instruktører, må naturligvis være en stor blanding af stilarter og fortælleformer. Det, der er fælles, er projektets ide, og at det er ti korte portrætfilm, som på hver sin måde fortæller om et stykke hverdag i Danmark.

Hver instruktør bruger sin personlige stil til gennem filmens sprog, grammatik og dramaturgi at påvirke og forføre tilskuerne. Der er et par skuespillere blandt de medvirkende, men de optræder som sig selv og på vegne af sig selv. Det er dokumentarfilm, nuvel, men der er iscenesat og skrevet tekster og instrueret.

Janus Bakrawi fremfører en monolog, som er skrevet af Kim Fupz Aakeson ud fra et interview, filmens instruktør har lavet med Bakrawi. Filmen er optaget med steady-cam og klippet med en rytme helt fremme på beatet og i perioder så staccato, at man føler sig lige så forpustet, som Janus må være blevet under optagelserne. (Et steady-cam er et kamera, som er ophængt i et gyroskop, der kan bæres af fotografen, samtidig med at han går.)

Erik Clausen har stramt iscenesat mødet på gaden med Asmaa Abdol-Hamid og samtalen i lejligheden om billeder, fantasi og frihed.

Rumle Hammerichs film om Osama Nasrallah fremstår næsten som en blanding af dokumentar og fiktion med en dramaturgisk grundstruktur a la 'Den grimme ælling'. Subjektivt kamera, indklip af nærbilleder, håndholdt kamera, klip i tid og rytme og colorgrading (dvs manipulation med farverne) er nogle af de virkemidler instruktøren tager i brug for at fortælle sin historie i ord, billeder og lyd.

De ti instruktører bruger hver deres viden og personlige filmsprog til at få os tilskuere til at digte med på deres historie og bringe vores følelser i spil.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle spørgsmål, det vil være relevant at diskutere:

HANDLING OG FORM

• Filmen består af ti korte film med en fælles indledning og afslutning. Prøv at lave en liste over de ti film, og giv hver film en titel.
• Fordel de ti film og indledning/afslutning mellem jer i klassen. Se filmen igen, og tag hver især notater om "jeres" film. Skriv derefter en anmeldelse. Anmeldelsen skal bestå af en kort handlingsbeskrivelse, en præsentation af filmens budskab og hensigt samt jeres vurdering af filmen.

TEMATIK

• Tal om, hvad I tror, der er filmens overordnede budskab, og hvad der har været hensigten med at lave filmen 'Mit Danmark'.
• Titlen på filmen er 'Mit Danmark'. Hvad fortæller titlen om filmen? Hvem er den eller de personer, der henføres til i titlen? Giv jeres vurdering af, hvorfor I tror, at filmen har fået netop den titel. Prøv selv at finde på en anden titel, som også kan være dækkende for filmens indhold.

STIL
Filmen er en dokumentarfilm, som består af 11 dele lavet af ti forskellige erfarne danske instruktører. Hver instruktør bruger sin personlige stil til gennem filmens sprog, grammatik og dramaturgi at fortælle sin historie.

• Fordel igen de ti film samt indledning/afslutning mellem jer i klassen. Se de enkelte film igen og tag denne gang notater om "jeres" films stil:
• Hvordan bruger instruktøren filmsproget og filmens virkemidler til at fortælle sin historie om personen?
• Hvordan bruger instruktøren kameraet? Er det håndholdt, på stativ, på en dolly, på en kran, eller anvendes der "steady-cam"? (Sæt jer evt. først ind i disse tekniske betegnelser). Hvilken virkning har det på filmen, at instruktøren bruger kameraet på netop den eller de måder?
• Hvordan er den eller de typiske synsvinkler for kameraet? Er det fra hovedpersonens synsvinkel, fra andre personers synsvinkel, eller er det en alvidende synsvinkel? Hvad opnår instruktøren ved at bruge den eller de synsvinkler?
• Instruktøren kan i samarbejde med filmens klipper påvirke tilskuerne på mange forskellige måder. Man kan fx i passager lave en række korte klip, så tempoet kommer til at virke højt. Man kan også vælge at blande korte og lange klip så det kommer til at give en slags rytmisk fornemmelse. Det kan være en glidende eller rolig rytme, en hakkende eller urolig rytme. Giv nogle eksempler på, hvordan klippetempo og klipperytme udnyttes til at fortælle filmens historie og til at skabe stemning og følelser.
• Bliver der anvendt nærbilleder, zoom, indklip af autentisk materiale, krydsklipning, slow eller fastmotion m.v.? Fortæl noget om, hvad instruktøren opnår ved at bruge disse virkemidler.
• Hvordan med lydsiden? Er der en fortæller eller en voiceover? Er der underlægningsmusik? Bruges der lydeffekter? Hvad opnår instruktøren ved det?
• Hvor lang er filmens tid? Hvor lang tid er handlingen i virkeligheden?
• Bruger instruktøren andre virkemidler som fx colorgrading og tekstskilte? Hvilken virkning har det på historien?
• Slut af med at lave en sammenfatning af jeres iagttagelser: Hvordan bruger instruktøren filmens sprog og virkemidler til fortælle historien i "jeres" film? Hvilken stemning og hvilke følelser opnår instruktøren, eller forsøger han at skabe? Hvordan passer det til hovedpersonens historie, tanker og stemning?
• De ti film er alle dokumentarfilm, men de har også en del ligheder med fiktionsfilm. Find nogle definitioner på dokumentarfilm og fiktionsfilm. Sammenlign definitionerne med en eller flere af filmene, og beskriv, hvordan man kan sige, at filmene både har dokumentar- og fiktionspræg.

Filmens credits

Filmens titel: 'I Danmark er jeg født'
Instruktion: Peter Klitgaard
Produktionsland og -år: Danmark, 2005
Længde: 79 min.
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Foto: Cosmo Film Doc

Indhold og form

'I Danmark er jeg født' er en dokumentarfilm. Det er en film om dialekter i Danmark og om danskere, som taler med dialekt. Filmen indledes med en genfortælling af H. C. Andersens eventyr 'Den lille pige med svovlstikkerne'. Eventyret fortælles af et bredt udsnit af de mange medvirkende i filmen. "Hver fugl synger med sit næb", når de fortæller deres lille del af historien om den stakkels lille pige.

Anden del af filmen er en montage af klip, hvor 45 danskere fortæller en vittighed, en anekdote eller noget, de har på sinde. Man ser personerne alene eller to sammen. De er i deres lokalmiljø, og mange af dem taler direkte til kameraet eller taler sammen om fælles oplevelser. Med jævne mellemrum præsenteres billeder af landskabet, og lokale visesangere fremfører viser på dialekt eller med relation til det lokale.

Tematik

Filmens tema er de danske dialekter. Der tales en lang række danske dialekter, som bliver stedfæstet ved, at hver person præsenteres med to linjer tekst med navn og egn. Det er et udvalg af mennesker fra stort set hele Danmark med mange forskellige erhverv, dog med en overvægt af landmænd og fiskere. Personerne fortæller om dagligdagshændelser og det jævne liv.

Aldersmæssigt er de fleste medvirkende voksne mennesker i den gruppe, man kan kalde de midaldrende, men der er også enkelte helt unge mennesker både fra by og fra land. En ung pige fra Lemvigegnen fortæller om, hvad hun har været ude for på grund af sin dialekt. Og en ung Københavner taler i et sprog og fremfører en rap, der kan være lige så vanskelig at forstå som en vittighed fortalt på nordjysk eller bornholmsk.

Stil

Stilen er den observerende fortælleform – du kan læse om "Den observerende fortælleform" i undervisningsmaterialet 'Fat om dokumentarfilm' (se afsnittet 'Til læreren'). Kameraet registrerer, hvad der sker, og tempoet er roligt. Personerne fortæller deres historie til kameraet eller til hinanden foran kameraet. Instruktøren har valgt, at det skal foregå uden for deres hus eller i nærområdet, hvor de bor. Enkelte har taget noget af deres vigtige indbo med sig, så vi kan se det. Vi får som tilskuer lov til i fred og ro at opleve det, som kameraet har registreret – eller den del af det som instruktøren har valgt at vise os. Der er ingen fortællerstemme eller voiceover, der belærer eller kommer med yderligere informationer. Der er ingen lydeffekter, man hører kun de medvirkende stemmer akkompagneret af vindens susen, fuglenes sang og et instrument, når der synges en vise.

Filmen indledes med en montage af smukke landskabsbilleder. Som noget af det første vises lærken hængende højt i luften, og man hører den synge, inden lydsiden overtages af en kontrabas, som spiller 'I Danmark er jeg født'. Den samme melodi – men nu med sang – ledsager filmens afsluttende landskabsbilleder.

Sekvensen, hvor de medvirkende fortæller 'Den lille pige med svovlstikkerne', er optaget i et studie. Kameraet er fast monteret på et stativ, og man ser kun personernes overkrop og ansigt: Det væsentlige er personerne, den måde de taler på og det, de fortæller!

Filmen i undervisningen

'I Danmark er jeg født' er en film, som kan have mange anvendelsesmuligheder i undervisningen – i uddrag. Det vil nok ikke være mange skoleklasser, som orker at se samtlige 80 minutter, men kortere og længere uddrag kan være velegnede til at bruge i forskellige faglige sammenhænge. Her er to eksempler på, hvordan filmen kan inddrages i undervisningen:

Eventyr og H.C. Andersen

I et emne om eventyr eller om H. C. Andersen vil 'Den lille pige med svovlstikkerne' – fortalt på omkring 15 dialekter på skift – kunne underholde enhver elev. Eventyret får en ekstra dimension ved at blive fortalt på den måde. Dialekterne bliver lettere at forstå, fordi de fleste kender historien og dermed automatisk får hjælp til at "oversætte" de sære og anderledes udtryk og talemåder. Eventyret indleder filmen.

Hvem taler på den rigtige måde?

At udvælge forskellige dialekter og sætte dem op mod dialekten fra skolens lokalområde kan åbne elevernes øjne for, at sprog i Danmark er mangfoldigt. Mange børn er kun vant til at høre deres egen måde at tale på – samt det rigsdanske på visse tv-kanaler.

Prøv fx at vise klippet med arbejdsmand Børge Jensen, Bornholm (tidskode 11.00-12.20), Dronning Margrethe (tidskode 18.40-19.55), Frisørelev Henriette Hvas (tidskode 31.25-33.20) og den studerende Jeppe Kølner (tidskode 56.35-57.20 og 1.15.45-1.16.10).

• Lad eleverne sammenligne de fire personers dialekt med deres egen. Hvem taler mest "rigtigt"? Hvilke dialekter kender eleverne selv til? Kender eleverne begrebet rigsdansk (slå evt. begrebet op på nettet eller i et leksikon)? Er der nogen i filmen, der taler rigsdansk?