Før I går i gang, er der nogle vigtige sproglige og historiske ting at være opmærksom på. Læs gerne de følgende afsnit, og tal med eleverne om dem, både før de starter ud og undervejs i opgaverne. 

Særlige betegnelser 

I de historiske film vil man nogle gange møde ord som “eskimo” eller “lap” med flere, men det er forældede betegnelser. For at skabe forståelse for datidens sprog og nutidig brug er her en kort forklaring: 

Lapper: “Lap” er en gammel betegnelse for det oprindelige folk, som bor i det nordligste Norge, Sverige, Finland og det nordvestligste Rusland. I dag bruger man betegnelsen “samer”. 

Lapland: En gammel betegnelse for området. I dag bruger man samernes egen betegnelse, Sápmi.

Grønland: Er en betegnelse, som nordboerne brugte om øen. I dag bruger man stadig betegnelsen Grønland, men flere og flere bruger inuits Kalaallit Nunaat, der betyder "grønlændernes land".

Grønlænder: Tidligere brugte man betegnelsen “eskimo” eller “grønlænder”. Man bruger stadig betegnelsen “grønlænder”, men ikke “eskimo”, som stammer fra det franske ord “esquimaux”, der kommer af “ayashkimew”. Man kender ikke den præcise betydning, men det kan enten være “sneskomagere”, “de, der taler et fremmed lands sprog” eller “de, der spiser råt kød”. I dag bruger man enten betegnelsen "kalaallit" eller “inuit”. “Inuit” er betegnelsen for hele den oprindelige befolkning i den del af Arktis, som omfatter Grønland, det nordlige Canada, det nordvestlige Alaska og dele af Chukotka (det nordøstlige Rusland). “Kalaallit” er flertal af “kalaaleq” (af ukendt oprindelse), derfor “Kalaallit Nunaat”, mens “inuit” er flertal af “inuk”, der betyder “menneske”. 

Dialekter

Dialekter kan skabe fællesskab, men også fordomme. For at hjælpe eleverne med at forstå den sproglige dimension er her en kort introduktion til dialekter i Norden: 

I Norge har man overordnet set to skriftsprog: bokmål og nynorsk. Derudover har man en lang række lokale dialekter. Ligesom i Danmark har man i Sverige et rigssprog (skriftsprog), og derudover tales en række forskellige dialekter. For Danmarks vedkommende har vi dialekter som fx bornholmsk, sønderjysk og fynsk. Det samme gælder på Færøerne, hvor man har et standardiseret færøsk skriftsprog og flere dialekter. I Grønland har man også et officielt skriftsprog, som er baseret på vestgrønlandsk, men også en række meget forskellige dialekter. I Sápmi har man flere forskellige dialekter, men ikke et fælles anerkendt skriftsprog. Ordlisten er på nordsamisk. 

Foto: 'Lad elven leve' (2023) Mer Filmdistribution

Skolegang blandt inuit og samer

I Grønland uddannede man i slutningen af 1800-tallet såkaldte kateketer – en slags hjælpepræster, som tog ud til de mindre steder og underviste børnene, blandt andet i Bibelen. Op igennem 1900-tallet byggede man flere og flere skoler, som børnene skulle gå på. I 1950’erne begyndte man at sende nogle børn til Danmark, hvor de skulle bo hos danske familier og gå i skole for at lære det danske sprog og dansk kultur. I 1951 besluttede den danske stat at sende 22 grønlandske børn til Danmark. De boede i Danmark i 1-2 år, hvor de skulle gøres danske, så de kunne være forbilleder for deres landsmænd, når de vendte tilbage. De mistede deres sprog, kultur og identitet under opholdet i Danmark. I 2022 fik de overlevende en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen. Læs den historiske udredning her.  

I Sápmi (i Sverige) gjorde man i nogle tilfælde det samme som i Grønland: Man sendte kateketer ud til de samiske børn og etablerede samtidig såkaldte “internatskoler”. Omkring 1900 ændrede man systemet og oprettede i stedet “nomadeskoler”. De var lavet til de børn, som levede i familier med renavl. De andre samiske børn gik i den almindelige svenske skole. Se mere her. 
 

Mellemtrin 

DANSK EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling 

Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

• Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre (færdighedsmål)
• Eleven har viden om fremstillingsprocesser (vidensområde)
• Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner (færdighedsmål)
• Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard (vidensområde)
• Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
• Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensområde)
   

Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

• Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre (færdighedsmål)
• Eleven har viden om improvisation, manuskript, koreografi og scenografi (vidensområde)
• Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed (vidensområde)
• Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere (færdighedsmål)
• Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog (vidensområde)

HISTORIE EFTER 6. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng 

Kompetencemål: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

• Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden (færdighedsmål)
• Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden (vidensområde)

Historiekanon: Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Kanonpunktet:
‘Nordatlanten og rigsfællesskabet’

Det danske rige består i dag af Danmark, Færøerne og Grønland og er siden 1990’erne blevet kaldt rigsfællesskabet. Dette er resultatet af en historie om nordisk ekspansion og interesser i Nordatlanten, der har rødder tilbage til vikingetiden. Udviklingen frem mod det nuværende rigsfællesskab startede med indførsel af hjemmestyre på Færøerne i 1948 og ophævelsen af Grønlands kolonistatus i 1953. Rigsfællesskabet er således både en rest af dansk kolonihistorie og en nutidig statsretlig konstruktion med tre lande med forskelle og ligheder inden for historie, kultur og politik.

Kompetenceområde: Kildearbejde

Kompetencemål: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

• Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven har viden om kildekritiske begreber (vidensområde)

Foto: 'Drømme i Brovst' (2021) GotFat Productions

Udskoling

DANSK EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling

Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

• Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt (færdighedsmål)
• Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser (færdighedsmål)
• Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensområder)

Kompetenceområde: Fortolkning

Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål).
• Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

• Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere (færdighedsmål)
• Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form (vidensområde)
• Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden (færdighedsmål)
• Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog (færdighedsmål)

HISTORIE EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng

Kompetencemål: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

• Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt (vidensområde)
• Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse (vidensområde)

Kanonpunktet:
‘Nordatlanten og rigsfællesskabet’

Det danske rige består i dag af Danmark, Færøerne og Grønland og er siden 1990’erne blevet kaldt rigsfællesskabet. Dette er resultatet af en historie om nordisk ekspansion og interesser i Nordatlanten, der har rødder tilbage til vikingetiden. Udviklingen frem mod det nuværende rigsfællesskab startede med indførsel af hjemmestyre på Færøerne i 1948 og ophævelsen af Grønlands kolonistatus i 1953. Rigsfællesskabet er således både en rest af dansk kolonihistorie og en nutidig statsretlig konstruktion med tre lande med forskelle og ligheder inden for historie, kultur og politik.

Kompetenceområde: Kildearbejde 

Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

• Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Historiebrug 

Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

• Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed (færdighedsmål)

SAMFUNDSFAG EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold

Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

• Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse (vidensområde)

Herunder finder man en kort præsentation af film og opgaver (se underafsnit i menuen til venstre).

Under hver film er der resumé af filmen, credits og vejledning til opgaver. Man har også mulighed for at se filmen i fuld længde, hvis filmen ligger på Filmcentralen eller Danmark på film. 

Filmeksemplerne er fordelt på følgende afsnit: 

• Hvad er Norden?
  • ‘Noget om Norden’ (Danmark, 1956)
• Kultur og nabosprog
  • Fællesskab og fordomme 
    • Film og opgaver
      1. ‘Måske for dig’ (Norge)
      2. ‘Tungeskærerne’ (Norge) 
      3. ‘Inde i akvariet’ (Sverige)
      4. ‘Min klasse i Grønland’ / ‘Atuaqatikka’ (Grønland) 
    • Historiske film og opgaver 
      1. ‘17. Mai, Kristiania’ (Norge, 1920) 
      2. ‘Hvor bjergene sejler’ (Grønland/Danmark, 1955)
      3. ‘Svenske børns vinterferie’ (Sverige, 1966)
  • Ung i Norden 
    • Film og opgaver
      1. ‘Fodboldfeber’ (Norge)
      2. ‘Min klasse i Grønland’ / ‘Atuaqatikka’ (Grønland)
      3. ‘Drømme i Brovst’ (Danmark)
    • Historiske film og opgaver
      1. ‘Grønland 1914’ (Grønland/Danmark, 1914)
      2. ‘I fjällfolkets land: dagar i Lappland hos Inka Länta och hennes fränder’ (Sverige/Sápmi, 1926) og ‘Veckorevy – nomadeskoler’ (Sverige/Sápmi, 1944) 
      3. ‘På ski’ (Norge, 1972) 
  • Naturen
    • Film og opgaver
      1. ‘Lad elven leve’ (Sápmi/Norge)
      2. ‘Øboerne og hvalerne’ (Færøerne)
      3. Min klasse i Grønland' / ‘Atuaqatikka’ (Grønland) 
      4. ‘Drømme i Brovst’ (Danmark)
    • Historiske film og opgaver 
      1. ‘Med Ackja och ren i Inka Lantas vinterland’ (Sverige/Sápmi, 1926)
      2. ‘Føroyar – Færøerne’ (Færøerne/Danmark, 1961)
      3. ‘Thors Hammer’ (Danmark, 1983)

I den indledende opgave skal eleverne se en introduktionsvideo til Norden som emne. Videoen er et interview med Lisbeth Valgreen, der også er forfatter til materialet.  

Derefter skal de arbejde med en af de tidligste danske animationsfilm fra 1956, lavet af den kendte danske instruktør Carl Th. Dreyer og animator Bent Barfod. Filmen handler om samarbejdet i Norden, og hvad der kulturelt forbinder os og gør os forskellige. 

Filmen varer i alt 9 min., men eleverne behøver kun at se klippet i opgaven for at kunne arbejde med spørgsmålene. Eleverne skal reflektere over, hvilke fælles kulturelle værdier vi havde dengang og i dag som forberedelse til indholdet i de tre temaer.
 

Resumé: ‘Måske for dig’ er en norsk kortfilm, der handler om de to søskende Ruben og Mia. Deres familie er fattig, så Ruben forsøger at få mest muligt ud af pengene, når de køber ind. Han vil gerne gøre det godt for sin lillesøster, så en dag, hvor de to børn er på indkøb, står han pludselig i en svær situation.

Land: Norge
Instruktør: Alexander Ophaug
Årstal: 2023
Længde: 12 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Eleverne skal arbejde med filmens dramaturgi med fokus på, hvordan man kan skabe og løse en konflikt på film og karakterernes særlige roller i forhold til hinanden. I temadelen kan man tale om fordomme set i forhold til social baggrund, og hvordan konflikter på baggrund af fordomme kan opstå i elevernes egen hverdag. Filmøvelsen skal sætte konflikten i filmen i perspektiv og få eleverne til at reflektere og sætte ord den. 

Resumé: Den norske dokumentarfilm ‘Tungeskærerne’ handler om pigen Ylva, der bor i Norges hovedstad, Oslo. Hun er på vinterferie hos sin mormor og morfar i Nordnorge, hvor hun bliver venner med drengen Tobias. Han arbejder som torsketungeskærer.

Land: Norge
Instruktør: Solveig Melkeraaen
Årstal: 2017
Længde: 55 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med locations. De skal øve sig i at kunne analysere brugen af forskellige locations til at underbygge en fortælling om lokalsamfund og kontraster. Temaspørgsmålene sætter fokus på brugen af dialekter, og hvordan dialekter både kan skabe forskellighed og sammenhold. Sammenlign gerne med Danmark og de danske dialekter (se også afsnittet om dialekter).
 

Resumé: ‘Inde i akvariet’ er en svensk kortfilm om et særligt fællesskab, der udvikler sig mellem naboerne Billie og Amina. Ligesom de to søskende i ‘Måske for dig’ har de begge problemer derhjemme, og de starter venskabet med at være uvenner. 

Land: Sverige
Instruktør: Lina Berger
Årstal: 2022
Længde: 20 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med sproget, både det talte og de filmsproglige virkemidler som farver og beskæring, og hvordan kameraet skaber følelser. I temadelen er der fokus på venskab og konflikt. Man kan med fordel tale om social baggrund og udfordringer i hjemmet og sammenligne temaet med den norske film ‘Måske for dig’. Ikke mindst, om eleverne kan genkende den nordiske tilværelse, som filmen viser.  

Resumé: 'Min klasse i Grønland' findes både som kort dokumentarfilm og som dokumentarserie på 10 afsnit. I filmen møder vi eleverne i 5.a på Mathias Storch-skolen i byen Ilulissat. Når ikke de er til time, danser de, spiller fodbold og besøger hinanden. 

'Min klasse i Grønland' er især egnet til 4. klasse. 

Land: Grønland/Danmark
Instruktør: Ulla Søe 
Årstal: 2025
Længde: 8 min. / 24 min. / 7 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledninger

Serieafsnit 9 ‘Kage og kaffemik’ indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med kameravinklernes betydning, ikke mindst i serie/film, hvor kameraet er i øjenhøjde med børnene. I temadelen skal eleverne reflektere over ligheder og forskelle mellem livet for børnene i Grønland og deres egen hverdag og skolegang. Man kan desuden italesætte forskellene på at leve i et dobbeltsproget samfund i forhold til et enkeltsproget samfund. 

Udvalgte klip fra filmversionen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med kamerabevægelser, og sammenligne virkningen af henholdsvis håndholdt kamera og kamera på stativ. I temadelen skal eleverne reflektere over ligheder og forskelle i fritidsliv i Grønland og Danmark og sammenholde det med børn og unge i andre dele af Norden.

Serieafsnit 1 ‘Hundeslædeløb’ indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse arbejder eleverne med kameraets panorering og klipning, og hvilken betydning begge dele har for fornemmelsen af tempo og action. I temadelen skal eleverne reflektere over inuits brug af slædehunde/hundeslæder, og hvordan man tilpasser sig forskelligt, alt efter hvilken natur man bor i. Hvis man ønsker at dykke yderligere ned i emnet om slædehunde, kan man vise eleverne disse små dokumentarfilm lavet i forbindelse med projektet “Qimmeq” (hund).

Resumé: Den 17. maj er Norges nationaldag, årsdagen for den norske grundlov og landets uafhængighed af Danmark i 1814. I denne historiske film kan man se, hvordan folk går i optog med norske flag i hænderne igennem Oslos gader. Det gamle navn for Oslo er Kristiania. Derfor er titlen ‘17. Mai, Kristiania’ og ikke Oslo.

Land: Norge
Instruktør: Ukendt, fotograf: Hans Berge
Årstal: 1920
Længde: 10 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med lyd og klipning. Filmen er en stumfilm, hvilket betyder, at billedsiden er i fokus. I øvelsen skal eleverne selv prøve at lægge en voice over på filmen, hvor de forklarer handlingen. For at kunne lægge voice over på filmen skal de i temadelen forstå følelsen omkring nationaldagen og flag og nationaldragter som symboler. Sammenlign gerne med Danmark, der ikke fejrer nationen i samme grad.

Resumé: ‘Hvor bjergene sejler’ er en dramatiseret film om Grønland (altså opdigtet handling). Filmens afsender er dansk, og den viser et dansk blik på inuit, som man ville fremstille folket, dengang filmen blev lavet. 

Land: Grønland/Danmark
Instruktør: Bjarne Henning-Jensen
Årstal: 1955
Længde: 49 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med den måde, de filmiske virkemidler og rekvisitter er med til at fremstille inuit og deres verden. I filmøvelsen med framegrabber skal eleverne først identificere den stereoptype fremstilling af folket, og dernæst sammenligne filmen med det nutidige Grønland og deres egne omgivelser i Danmark. Temadelen diskuterer også det fordomsfulde blik i samtiden med perspektiv til elevernes nutid. 
 

Resumé: Klippet er en del af en dokumentarfilm om Norden. Filmen beskriver på en romantiseret måde, hvad svenske børn og unge laver i deres vinterferie. Den er produceret af "Sparekassernes Skoleopsparing A/S".

Land: Sverige
Instruktør: Ukendt
Årstal: 1966
Længde: 3:44 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med underlægningsmusik, og hvilken betydning musik har for budskabet i filmen. I filmøvelsen skal de selv prøve at lægge forskellig slags musik på deres egne optagelser for at se, hvordan det påvirker oplevelsen af handlingen, og i temadelen skal de tale om fordomme og stereotyper i 60’ernes skandinaviske idé om det svenske (børne)liv. Fordomme kan også være idealiserede billeder. 

Resumé: Den norske dokumentarfilm ‘Fodboldfeber’ handler om Norway Cup; verdens største fodboldcup for børn, hvor fodboldhold fra hele verden deltager. 

Land: Norge
Instruktør: Line Hatland
Årstal: 2021
Længde: 89 min. 
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne både lytte til tale/sprog og arbejde med virkningen af billedbeskæring og klippetempo i forhold til spillernes og fodboldkampens udtryk. Derefter skal de selv prøve at tage billeder af hinanden, fx under boldspil, og klippe modsatte beskæringer sammen i forskellige tempi. I temadelen skal eleverne tale om sport, og hvordan sport (eller andre fritidsinteresser) kan skabe venskaber på tværs. Man kan med fordel tale med eleverne om, hvorfor der findes foreningsliv i Norden, og at man vælger at prioritere fritidsinteresser på den måde i vores nordiske dagligdag.

Resumé: Isabella drømmer om at blive tambourmajor. Hun ser op til de ældre piger, som både er dygtige til at spille på deres instrumenter og gå i takt. Derfor øver hun sig meget på at spille trompet og på at svinge tambourstaven på den rigtige måde.

Land: Danmark 
Instruktør: Anne Svejgård Lund
Årstal: 2021
Længde: 28 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledninger

Filmen indgår i temaerne ‘Ung i Norden’ og ‘Naturen’.

I temaet ‘Ung i Norden’ skal eleverne arbejde med de eventyrlige perspektiver i filmsproget, som leder over til eventyret som nordisk tema og kultur. Under tema skal de tale om det at drømme om noget, dansk foreningsliv, tradition og uniformer. Som ung kan man have mange drømme om fremtiden, og mange drømme tager udgangspunkt i de fritidsinteresser, børn og unge dyrker. I Norden har man en stærk tradition for at samle sig i foreninger, som bygger på frivillighed, og som betyder et stærkt fællesskab for mange. Eleverne kan komme med eksempler på deres egne drømme på baggrund af deres fritidsinteresse, og hvilken rolle foreninger betyder for deres fællesskabsfølelse. De skal også reflektere over symboler, som skaber en følelse af sammenhold omkring foreninger og kulturer/nationer, fx uniformer, flag og faner.

I temaet ‘Naturen’ skal eleverne arbejde med filmen i forhold til den natur, der omgiver hovedpersonen, Isabella; naturen som location og naturen som reallyd. Der er igennem mange år sket en urbanisering i de nordiske lande, så naturen har fået en anden betydning, end den havde engang. Samtidig lever børn og unge i Norden i meget forskellige naturomgivelser og naturtraditioner. Med udgangspunkt i klippet med skoven skal eleverne tale om betydningen af skoven i dansk kultur, sprog og sangtradition. Sammenlign gerne med lignende traditioner i de andre nordiske lande. 
 

Resumé: Filmoptagelser fra en grønlandsk sommerboplads på en ø ved Nanortalik i Sydgrønland. På optagelserne ses en fodboldkamp og kaffebål mellem teltene. Optagelserne stammer fra filmen 'Grønland 1914' af etnograf William Thalbitzer (1873-1958), som under en rejse til Uummannarsuaq-distriktet (Kap Farvel) indsamlede sange og sagn.
 
Land: Grønland/Danmark
Instruktør: William Thalbitzer
Årstal: 1914
Længde: 1:44 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne beskrive Thalbitzers observerende kamera, den tidligste optagelse fra Grønland, man kender til. Eleverne skal også selv arbejde med den etnografiske stil ved at forholde sig til de valg, som Thalbitzer har truffet med kameraet; iscenesættelsen af inuits traditionelle liv og deres ting. I temadelen skal eleverne reflektere over fodboldspil dengang og i dag, både i Grønland og i Skandinavien. Man kan vælge at sammenligne klippet med ‘Fodboldfeber’ under temaet ‘Fællesskab og fordomme’. 

Resumé: I den svenske del af Sápmi viser filmen, hvordan den svenske lærer kommer vandrende op i fjeldene for at undervise de samiske børn. De blev undervist på svensk. I begyndelsen af 1900-tallet oprettede man “nomadeskoler”. De børn, der levede et nomadeliv, gik på nomadeskoler, eller læreren (kateketen) kom rundt til dem. Andre samiske børn gik på svenske skoler.

Land: Sverige/Sápmi 
Instruktør: Erik Bergström
Årstal: 1923
Længde: 66 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. I opgaverne skal eleverne både arbejde med denne film og ‘Veckorevy – nomadeskoler’, der er beslægtede i handling og tema. Under filmsprog og filmøvelse er der fokus på fremstillingen af samerne med virkemidler som tekstskilte og voice over. Spørgsmålene i temadelen fokuserer også på iscenesættelse af samerne i de to film; hvordan fjeldfolket fremstår over den magtfulde lærer udefra til skolens forkelsbehandling og speakerens fordomsfulde ord i ugerevyen. Sammenlign gerne med samiske unges liv i dag på dette site.

Resumé: Klippet er fra en “ugerevy”, en slags kort dokumentarfilm eller nyheder, som blev vist i biografen. Dengang havde man ikke tv. Speakeren fortæller om samiske børn i “nomadeskole”. De viser, hvordan de bruger deres traditionelle håndværk, og man ser dem lege “rensdyrleg” i frikvarteret.

Land: Sverige/Sápmi
Instruktør: Ukendt
Årstal: 1944
Længde: 9 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet 

OPGAVEVEJLEDNING

Se ‘I Fällfolkets land: dagar i Lappland hos Inka Länta och hennes fränder’.
 

Resumé: Dokumentarfilm om, hvordan ski og udeliv er en del af den norske kultur.

Land: Norge
Instruktør: Ivo Caprino
Årstal: 1972
Længde: 29:16 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’ og er kategoriseret som en dokumentarfilm, selv om den er mere reklamefilm. Under filmsprog skal eleverne arbejde med filmens budskab, og hvordan de filmiske virkemidler forherliger skikulturen. I temadelen skal eleverne reflektere over modtager-afsender-forholdet, og hvor autentisk filmen egentlig er. Men også hvordan filmen potentielt har kunnet bidrage til fordomme om Norge og nordmænd. I filmøvelsen skal eleverne producere en plakat til filmen via småP (Små produktioner) for at sætte budskabet i filmen i et reklame-perspektiv. 

Resumé: Færingerne har altid levet i og af naturen, men tiderne forandrer sig. Klimaforandringer og forurening giver udfordringer i forhold til Færøernes traditioner.

Land: Færøerne/Storbritannien/Danmark
Instruktør: Mike Day
Årstal: 2016
Længde: 81 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med, hvordan filmiske virkemidler som kamera, klipning, lyd og lys iscenesætter fortællingen om Færøerne og de dramatiske ændringer, der sker i det færøske samfund. I temaspørgsmålene skal eleverne forholde sig til traditionen (og debatten) om fangst af grindehval, og hvordan man lever af naturen på forskellig vis. Her kan man også komme ind på emner som klimaforandringer og forurening. Eleverne skal også reflektere over naturens påvirkning på overtro og sangkunst.  

Resumé: I ‘Lad elven leve’ følger vi Ester og hendes venner, der må kæmpe for deres samiske identitet og mod et planlagt vandkraftværk i Altaelven, midt i deres område i Alta. Filmen er baseret på en rigtig konflikt, der udviklede sig i Norge 1979-1981. 
 
Land: Sápmi/Norge/Finland
Instruktør: Ole Giæver
Årstal: 2023
Længde: 1:58:50 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 11 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med de filmiske virkemidler, der viser, at det er en film om Sápmi og den samiske kultur; tale, musik, kostumer, location. I temadelen skal eleverne stifte bekendtskab med samernes traditionelle joik, der ikke bare er folkesang, men et kulturelt og spirituelt sprog, også for moderne kunstnere. De skal også reflektere over betydningen af det sted, man bor, og hvordan naturen og omgivelserne kan påvirke ens hverdagsliv. I filmøvelsen skal de, som opsamling på filmsprog og temaspørgsmål, tage framegrabs af de scener i filmen, som er anderledes end deres eget liv med naturen. Lad eleverne forklare, hvorfor de mener, at noget er forskelligt eller sammenligneligt.  

Tal med eleverne om sagen enten før eller efter, de har set klippene (se her). 
 

KLIP 1:

KLIP 2: 

KLIP 3:

KLIP 4: 

Resumé: Filmen er en blanding af dokumentarfilm (etnografisk film) og fiktion. Den skildrer den samiske befolkning i Sverige for næsten hundrede år siden og er lavet af svenskeren Erik Bergström. Vi følger dagliglivet blandt samerne, men da filmen ikke er lavet af samerne selv, er det svært at vide, om den afspejler samernes egen opfattelse, eller om Bergström har haft et bestemt formål med filmen. 

Land: Sverige/Sápmi
Instruktør: Erik Bergström                                
Årstal: 1926
Længde: 60 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med stumfilmens virkemidler, location og lys, som blandt andet viser ude og inde. Da filmen er lydløs, er der indsat tekstskilte til at beskrive handlingen undervejs. Eleverne skal prøve at oversætte den svenske tekst til dansk som en del af nabosprogsforståelsen. I filmøvelsen skal de selv lægge stemme på filmen for at se, hvad en voice over gør for fortællingen. Temadelen handler både om samisk levevis, med fokus på rensdyret, og blikket på den samiske kultur i den gamle film fra 1926. Spørgsmålet er, hvor ægte eller iscenesat det hele er. Det skal eleverne tænke over. 
 

KLIP 1:

KLIP 2:

KLIP 3:

Resumé: Filmen er lavet af den danske instruktør Jørgen Roos, som følger fem mænd fra forskellige steder på Færøerne. De skal med den samme båd ud og fange fisk.

Land: Færøerne/Danmark
Instruktør: Jørgen Roos
Årstal: 1961
Længde: 27 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med de filmiske virkemidler reallyd og musik; hvordan der i anslaget kun fortælles i lyd, og hvordan virkemidlerne underbygger temaet om den færøske natur. I filmøvelsen skal eleverne selv prøve at lave en fortælling kun i lyd. De må også gerne lægge musik på. Temadelen lægger op til, at eleverne reflekterer over det færøske samfunds udvikling fra dengang dokumentaren blev lavet (1961) til i dag. Sammenlign gerne med ‘Øboerne og hvalerne’. 
 

Resumé: ‘Thors hammer’ er en tegnefilm af Bent Barfod, der handler om de nordiske guder. 

Land: Danmark
Instruktør: Bent Barfod
Årstal: 1983
Længde: 12 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med den særlige musik og effektlyd i filmen, der vækker den nordiske mytologi til live, men måske også lyder kontrastfyldt i forhold til animationerne. I temadelen skal eleverne diskutere den fælles historie, vi har i Skandinavien, med udgangspunkt i vikinger, asetro og havet som fællesnævner. Eleverne skal reflektere over kulturarv og identitet som skandinaver, og om vikingekulturen overhovedet siger noget om os i dag. I filmøvelsen kan de lave en kort stopmotionfilm via Skoletube, hvor de genfortæller myten om Midgårdsormen med afsæt i egne tegninger og billeder. Læreren afgør selv længden på produktet, der også bare kan være en enkelt scene. 

Herunder finder man en kort præsentation af film og opgaver (se underafsnit i menuen til venstre). Under hver film er der resumé af filmen, credits og vejledning til opgaver. Man har også mulighed for at se filmen i fuld længde, hvis filmen ligger på Filmcentralen eller Danmark på film. 

Filmeksemplerne (links) er fordelt på følgende afsnit: 

• Hvad er Norden?
  • ‘Noget om Norden’ (Danmark, 1956)
• Kultur og nabosprog
  • Fællesskab og fordomme 
    • Film og opgaver
      1. ‘De berørte’ (Norge)
      2. ‘Saving the Fucking Planet’ (Sápmi/Norge) 
      3. ‘Tsumu – hvor går du hen med dine drømme?’ (Grønland) 
      4. ‘Skønheden’ (Sverige)
    • Historiske film og opgaver 
      1. ‘17. Mai, Kristiania’ (Norge, 1920) 
      2. ‘Hvor bjergene sejler’ (Grønland/Danmark, 1955)
      3. ‘Svenske børns vinterferie’ (Sverige, 1966)
  • Ung i Norden 
    • Film og opgaver
      1. ‘Efterskolen – noget er på vej’ (Danmark)
      2. ‘Fucking Åmål’ (Sverige) 
      3. ‘Skål’ (Færøerne)
    • Historiske film og opgaver
      1. ‘Grønland 1914’ (Grønland/Danmark, 1914)
      2. ‘I fjällfolkets land: dagar i Lappland hos Inka Länta och hennes fränder’ (Sverige/Sápmi, 1926) og ‘Veckorevy – nomadeskoler’ (Sverige/Sápmi, 1944) 
      3. ‘På ski’ (Norge, 1972) 
  • Naturen
    • Film og opgaver
      1. ​​​​​‘Øboerne og hvalerne’ (Færøerne)
      2. ‘Lad elven leve’ (Sápmi/Norge) 
      3. ​​‘Saving the Fucking Planet’ (Sápmi/Norge) 
      4. ‘Klimakrigeren’ (Danmark)
    • Historiske film og opgaver 
      1. ‘Med Ackja och ren i Inka Lantas vinterland’ (Sverige/Sápmi, 1926)
      2. ‘Føroyar – Færøerne’ (Færøerne/Danmark, 1961)
      3. ‘Thors Hammer’ (Danmark, 1983)

I den indledende opgave skal eleverne se en introduktionsvideo til Norden som emne. Videoen er et interview med Lisbeth Valgreen, der også er forfatter til materialet.  

Derefter skal de arbejde med en af de tidligste danske animationsfilm fra 1956, lavet af den kendte danske instruktør Carl Th. Dreyer og animator Bent Barfod. Filmen handler om samarbejdet i Norden, og hvad der kulturelt forbinder os og gør os forskellige. 

Filmen varer i alt 9 min., men eleverne behøver kun at se klippet i opgaven for at kunne arbejde med spørgsmålene. Eleverne skal reflektere over, hvilke fælles kulturelle værdier vi havde dengang og i dag som forberedelse til indholdet i de tre temaer.

Resumé: I kortfilmen ‘De berørte’ følger vi forskellige passagerer om bord på et fly, der bliver stoppet før takeoff. De reagerer forskelligt på den uro, der opstår, da en medpassager skal udvises af landet. 

Land: Norge
Instruktør: Rikke Gregersen
Årstal: 2020
Længde: 13 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med dramaturgi med fokus på filmens konflikt, der på mange måder udspringer af flyet som location. I temadelen skal de reflektere over filmen som en spejling af det nordiske selvbillede; filmen foregår i Norge, men afspejler måske i virkeligheden et selvtilfreds Skandinavien (SAS), selv om vi flager for demokrati, velfærd og ytringsfrihed. Sammenlign fx med udlændingedebatten i Danmark. Filmøvelsen er en meddigtningsopgave med afsæt i, hvad kameraet (ikke) viser.  

Afsnit 1

Afsnit 2

Resumé: Elin og Daniel bor begge i det nordlige Norge. Elin kommer fra en samisk familie, mens Daniel er norsk. De er tiltrukket af hinanden på trods af deres forskellige baggrunde og holdninger til en mine, som måske skal genåbne i lokalområdet. Elin er på naturens side, Daniel er anti-woke klimaskeptiker. 

Land: Norge
Instruktør: Kristin Kjellmann
Årstal: 2023
Længde: 
Afsnit 1: 37 min. 
Afsnit 2: 35 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledninger

Serien indgår i temaerne ‘Fællesskab og fordomme’ og ‘Naturen’. 

‘Fællesskab og fordomme’: Under filmsprog skal eleverne først arbejde med seriens anslag, der præsenterer hovedpersonen Daniel og det nordnorske miljø. Dernæst de sproglige greb, som bruges til at vise kulturelle forskelle i handling og dialog. Filmøvelsen handler i den forbindelse om at bruge humor i manuskriptet i forhold til konflikt. Temadelen lægger op til at diskutere kulturkløfter mellem de norske og samiske karakterer, men også mellem de forskellige generationer i serien i afsnit 2. Sammenlign gerne med elevernes egne oplevelser i kulturmøder og med ældre generationer fra deres egen kultur i Danmark.

‘Naturen’: Under filmsprog skal eleverne arbejde med de filmiske virkemidler i anslaget, der er med til at karakterisere den ene hovedperson, Daniel, og hans liv. Blandt andet krydsklipningen mellem stilstand og hærværk, den vrede musik og kontrasten i beskæring og lys fra hans sekvens til Elins i udemarken. Den kontrast skal eleverne arbejde videre med i filmøvelsen. Temadelen perspektiverer tilbage til ‘Lad elven leve’, som handler om samme problemstilling, bare 40 år tidligere. Så de samme kampe kæmpes i dag, som serien antyder. I forlængelse af fremstillingen af Elins verden skal eleverne i øvrigt overveje, hvad hendes forhold er til naturen. 

Se gerne de to afsnit i fuld længde, hvis I har tid til det. 
 

Resumé: Dokumentarfilmen følger vennerne Lars, Eino og Thomas i den østgrønlandske by Tasiilaq. ‘Tsumu’ er østgrønlandsk og betyder “hvorhen”. Lars har taget initiativ til en teatergruppe, hvor de unge sammen kan udtrykke sig om de problemer, som fylder meget i deres liv i provinsen og blandt andre unge i Grønland. De er hverken bange for at tale højt om tabuer eller drømme stort.    

Land: Grønland/Danmark
Instruktør: Kasper Kiertzner
Årstal: 2022
Længde: 84 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog skal eleverne beskrive præsentationen af tema og miljø i anslaget. Derefter skal de se på den rå, håndholdte kameraføring, som udgør filmens autentiske stil, hvor hovedpersonerne selv filmer deres dagligdag med telefoner. Temadelen handler om det specielle fællesskab, som de unge i filmen har omkring deres teatergruppe, og hvordan de bruger det til at italesætte svære ting. Eleverne skal også reflektere over de fordomme, der kan opstå både på tværs af landegrænser og internt i egen kultur; den tematik skal de prøve at remediere fra film til tegneserie for at tydeliggøre den.  

Man kan med fordel sammenligne 'Tsumu' med ‘Saving the Fucking Planet’ afsnit 1 og 2.

Resumé: Kortfilmen ‘Skønheden’ er en science fiction-film om skønhedsidealer og perfekthedskultur. Esme lever i et svensk samfund, hvor alle får foretaget skønhedsoperationer, så de ligner hinanden. Men på vej til en operation møder hun en fyr, der får hende til at tvivle på det hele, selv hendes personlige AI.  

Land: Sverige
Instruktør: Beata Gårdeler
Årstal: 2021
Længde: 10 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne analysere og beskrive de virkemidler og dramaturgiske forhold, der tydeliggør genren, science fiction. Det gælder især rekvisitterne, som både peger bagud og forud i tid. I temadelen skal eleverne forholde sig til skønhedsidealer, og hvordan skønhedsidealer både kan skabe grobund for fællesskaber og udelukkelse af samme - men også de fordomme, der kan opstå af dem. Eleverne kan med fordel diskutere, hvordan sociale medier, medier og kulturelle strømninger generelt påvirker elevernes egen selvopfattelse. Her minder nordiske unge nok meget om hinanden. 

Resumé: Den 17. maj er Norges nationaldag, årsdagen for den norske grundlov og landets uafhængighed af Danmark i 1814. I denne historiske film kan man se, hvordan folk går i optog med norske flag i hænderne igennem Oslos gader. Det gamle navn for Oslo er Kristiania. Derfor er titlen ‘17. Mai, Kristiania’ og ikke Oslo.

Land: Norge
Instruktør: Ukendt. Fotograf: Hans Berge
Årstal: 1920
Længde: 10 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med lyd og klipning. Filmen er en stumfilm, hvilket betyder, at billedsiden er i fokus. I øvelsen skal eleverne selv prøve at lægge en voice over på filmen, hvor de forklarer handlingen. For at kunne lægge voice over på filmen skal de i temadelen forstå følelsen omkring nationaldagen og flag og nationaldragter som symboler. Sammenlign gerne med Danmark, der ikke fejrer nationen i samme grad.

Resumé: ‘Hvor bjergene sejler’ er en dramatiseret film om Grønland (altså opdigtet handling). Filmens afsender er dansk, og den viser et dansk blik på inuit, som man ville fremstille folket, dengang filmen blev lavet. 

Land: Grønland/Danmark
Instruktør: Bjarne Henning-Jensen
Årstal: 1955
Længde: 49 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med den måde, de filmiske virkemidler og rekvisitter er med til at fremstille inuit og deres verden. I filmøvelsen med framegrabber skal eleverne først identificere den stereoptype fremstilling af folket, og dernæst sammenligne filmen med det nutidige Grønland og deres egne omgivelser i Danmark. Temadelen diskuterer også det fordomsfulde blik i samtiden med perspektiv til elevernes nutid. 

Resumé: Klippet er en del af en dokumentarfilm om Norden. Filmen beskriver på en romantiseret måde, hvad svenske børn og unge laver i deres vinterferie. Den er produceret af "Sparekassernes Skoleopsparing A/S".

Land: Sverige
Instruktør: -
Årstal: 1966
Længde: 3:44 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Fællesskab og fordomme’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med underlægningsmusik, og hvilken betydning musik har for budskabet i filmen. I filmøvelsen skal de selv prøve at lægge forskellig slags musik på deres egne optagelser for at se, hvordan det påvirker oplevelsen af handlingen, og i temadelen skal de tale om fordomme og stereotyper i 60’ernes skandinaviske idé om det svenske (børne)liv. Fordomme kan også være idealiserede billeder. 

Resumé: ‘Efterskolen’ er en dokumentarserie om livet for eleverne på en musikefterskole i Danmark. Der er også elever fra rigsfællesskabet på skolen, blandt andet Sanna fra Færøerne.   

Land: Danmark 
Instruktør: Thora Lorentzen
Årstal: 2021
Længde: 42 min. 
Aldersvurdering: Frarådes børn under 11 år

Opgavevejledning

Seriens afsnit 1 indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med anslagets visuelle klippestil, der som virkemiddel skaber en nostalgisk følelse af tid, der er gået. De skal også se på virkningen af den nære beskæring. Temadelen handler om forskelle og ligheder mellem Danmark og Færøerne, og opfattelsen af Færøerne, som klip 2 eksemplificerer. Herefter skal eleverne dykke ned i underlægningsmusikken, den finlandssvenske folkevise ‘Hvem kan segla förutan vind’. Sangen stammer fra tiden omkring 1. Verdenskrig og blev udbredt i Norden i Mellemkrigstiden. Den kan bruges til at tale om Nordens fælles historie og sprog, men også det at være ung i forskellige tidsperioder.

Resumé: Agnes fylder 16 år og ønsker sig tre ting: at hun ikke skal holde fødselsdagsfest, at Elin ser på hende, og at Elin forelsker sig i hende. ‘Fucking Åmål’ er en berømt ungdomsfilm, der handler om at finde sig selv i en nordisk provins midt i Sverige.

Land: Sverige
Instruktør: Lukas Moodysson
Årstal: 1998
Længde: 85 min. 
Aldersvurdering: Frarådes børn under 11 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med opbygningen af forløbet i klip 3, der bygger dramatisk op mellem de forskellige locations. I forlængelse af nabosprog skal de også oversætte en tekst fra filmen. I temadelen skal eleverne reflektere over karakterernes samtale om det at bo i Åmål, forventningerne til et andet liv i Stockholm og fordommene om deres egen provinsby. Eleverne kan bruge refleksionerne i filmøvelsen, hvor de skal filme hinanden, mens de taler om deres eget liv og længsler og eventuelt fordomme der, hvor de bor.

Resumé: Dania er 21 år og lige flyttet fra en mindre by til hovedstaden, Tórshavn. Hun er vokset op i en kristen familie, men bliver kæreste med digteren og musikeren Trygvi, som har et helt andet livssyn. I filmen følger man Danias søgen efter en vej mellem de to meget forskellige verdener, mens hun skriver digtsamlingen ‘Skál’ (‘Skål’).

Land: Færøerne/Danmark
Instruktør: Cecilie Debell, Maria Tórgarð
Årstal: 2021
Længde: 75 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle 

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med de virkemidler, der skaber en frihedsfølelse (i klip 1), som er centralt for filmens tema og budskab; blandt andet kameraets tilt og håndholdte bevægelser, billederne af fugle og musikken. Temadelen handler om “klaustrofobien”, som Dania beskriver, og splittelsen ved at bevæge sig imellem to kulturer. Ikke mindst, hvordan debatten om abort afspejler den kulturelle splittelse og arv på Færøerne. Eleverne skal derudover prøve at digte om Danmark, som Trygvi gør om Færøerne. Filmen kan med fordel sammenlignes med ‘Efterskolen’ og ‘Fucking Åmål’ og de samme overvejelser om at flytte væk fra sit hjemsted, når man er ung. 
 

Resumé: Filmoptagelser fra en grønlandsk sommerboplads på en ø ved Nanortalik i Sydgrønland. På optagelserne ses en fodboldkamp og kaffebål mellem teltene. Optagelserne stammer fra filmen 'Grønland 1914' af etnograf William Thalbitzer (1873-1958), som under en rejse til Uummannarsuaq-distriktet (Kap Farvel) indsamlede sange og sagn.
 
Land: Grønland/Danmark
Instruktør: William Thalbitzer
Årstal: 1914
Længde: 1:44 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne beskrive Thalbitzers observerende kamera, den tidligste optagelse fra Grønland, man kender til. Eleverne skal også selv arbejde med den etnografiske stil ved at forholde sig til de valg, som Thalbitzer har truffet med kameraet; iscenesættelsen af inuits traditionelle liv og deres ting. I temadelen skal eleverne reflektere over fodboldspil dengang og i dag, både i Grønland og i Skandinavien. Man kan vælge at sammenligne klippet med ‘Fodboldfeber’ under temaet ‘Ung i Norden’ i mellemtrinsdelen. 

Resumé: I den svenske del af Sápmi viser filmen, hvordan den svenske lærer kommer vandrende op i fjeldene for at undervise de samiske børn. De blev undervist på svensk. I begyndelsen af 1900-tallet oprettede man “nomadeskoler”. De børn, der levede et nomadeliv, gik på nomadeskoler, eller læreren (kateketen) kom rundt til dem. Andre samiske børn gik på svenske skoler.

Land: Sverige/Sápmi 
Instruktør: Erik Bergström
Årstal: 1923
Længde: 66 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’. I opgaverne skal eleverne både arbejde med denne film og ‘Veckorevy – nomadeskoler’, der er beslægtede i handling og tema. Under filmsprog og filmøvelse er der fokus på fremstillingen af samerne med virkemidler som tekstskilte og voice over. Spørgsmålene i temadelen fokuserer også på iscenesættelse af samerne i de to film; hvordan fjeldfolket fremstår over den magtfulde lærer udefra til skolens forkelsbehandling og speakerens fordomsfulde ord i ugerevyen. Sammenlign gerne med samiske unges liv i dag på dette site.

'Veckorevy - nomadeskoler' (Sverige/Sápmi, 1944)

Resumé: Klippet er fra en “ugerevy”, en slags kort dokumentarfilm eller nyheder, som blev vist i biografen. Dengang havde man ikke tv. Speakeren fortæller om samiske børn i “nomadeskole”. De viser, hvordan de bruger deres traditionelle håndværk, og man ser dem lege “rensdyrleg” i frikvarteret.

Land: Sverige/Sápmi
Instruktør: Ukendt
Årstal: 1944
Længde: 9 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Se ‘I Fällfolkets land: dagar i Lappland hos Inka Länta och hennes fränder’.

Resumé: Dokumentarfilm om, hvordan ski og udeliv er en del af den norske kultur.

Land: Norge
Instruktør: Ivo Caprino
Årstal: 1972
Længde: 29:16 min. 
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Ung i Norden’ og er kategoriseret som en dokumentarfilm, selv om den er mere reklamefilm. Under filmsprog skal eleverne arbejde med filmens budskab, og hvordan de filmiske virkemidler forherliger skikulturen. I temadelen skal eleverne reflektere over modtager-afsender-forholdet, og hvor autentisk filmen egentlig er. Men også hvordan filmen potentielt har kunnet bidrage til fordomme om Norge og nordmænd. I filmøvelsen skal eleverne producere en plakat til filmen via småP (Små produktioner) for at sætte budskabet i filmen i et reklame-perspektiv. 

Resumé: I ‘Lad elven leve’ følger vi Ester og hendes venner, der må kæmpe for deres samiske identitet og mod et planlagt vandkraftværk i Altaelven, midt i deres område i Alta. Filmen er baseret på en rigtig konflikt, der udviklede sig i Norge 1979-1981.  

Land: Sápmi/Norge/Finland
Instruktør: Ole Giæver
Årstal: 2023
Længde: 1:58:50 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 11 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med rekvisitter og kostumer i forhold til dels tidsbilledet, dels udviklingen af Esters karakter, som vedkender sig sin samiske identitet igennem beklædningen. Inspireret af det skal eleverne prøve at skildre deres egen tid og forhold til naturen med billeder og brug af rekvisitter. Bemærk, at filmen er fra 2023, men foregår i perioden omkring Alta-aktionen fra 1970’erne til starten af 80’erne. I temadelen skal eleverne reflektere over samernes kamp for rettigheder og vigtigheden af netop Alta-aktionen, herunder den symbolske betydning af nationalflag. Man kan med fordel sammenligne det med inuits kamp for hjemmestyre (1979) i samme periode. 

Lad eleverne læse om sagen enten før eller efter, de har set klippene (se her). 
 

Resumé: Færingerne har altid levet i og af naturen, men tiderne forandrer sig. Klimaforandringer og forurening giver udfordringer i forhold til Færøernes traditioner.

Land: Færøerne/Storbritannien/Danmark
Instruktør: Mike Day
Årstal: 2016
Længde: 81 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med filmiske virkemidler som billedbeskæring, lyd og lys, og hvordan de iscenesætter Færøernes smukke natur, men også fortællingen om udviklingen i det færøske samfund. I temaspørgsmålene skal eleverne forholde sig til traditionen om fangst af grindehval, protester og aktivisme imod fangst af grindehval. Eleverne skal reflektere over, hvordan man kan opfatte og leve af naturen alt efter hvor man bor, og hvilken kulturel identitet man har, men også hvordan vores opfattelse af naturen kan ændre sig, fx i forbindelse med samfundsændringer som urbanisering, klimaforandringer eller forurening.
 

Resumé: Liv er aktivist. Hun kæmper for klimaet, men hendes vedholdenhed og stærke holdninger begynder at skabe konflikter både med venner og familie.

Land: Danmark 
Instruktør: Anne van Deurs
Årstal: 2022
Længde: 16 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med filmens dramaturgi i forhold til klimakrigeren Livs indre og ydre konflikt. De skal derfor også selv prøve at skrive en konflikt frem i en dialog med afsæt i naturen. I temadelen får eleverne mulighed for at reflektere over nordiske værdier som ytringsfrihed og retten til at demonstrere, og hvad det betyder at have mulighed for at kunne samle sig om et budskab og politisk mobilitet. Eleverne skal derudover diskutere ligheder og forskelle i handlingen i ‘Klimakrigeren’, ‘Øboerne og hvalerne’ og ‘Lad elven leve’. Tal gerne om de forskellige præmisser for konflikterne.
 

KLIP 1:

KLIP 2: 

KLIP 3:

KLIP 4: 

Resumé: Filmen er en blanding af dokumentarfilm (etnografisk film) og fiktion. Den skildrer den samiske befolkning i Sverige for næsten hundrede år siden og er lavet af svenskeren Erik Bergström. Vi følger dagliglivet blandt samerne, men da filmen ikke er lavet af samerne selv, er det svært at vide, om den afspejler samernes egen opfattelse, eller om Bergström har haft et bestemt formål med filmen. 

Land: Sverige/Sápmi
Instruktør: Erik Bergström                                
Årstal: 1926
Længde: 60 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med stumfilmens virkemidler, location og lys, som blandt andet viser ude og inde. Da filmen er lydløs, er der indsat tekstskilte til at beskrive handlingen undervejs. Eleverne skal prøve at oversætte den svenske tekst til dansk som en del af nabosprogsforståelsen. I filmøvelsen skal de selv lægge stemme på filmen for at se, hvad en voice over gør for fortællingen. Temadelen handler både om samisk levevis, med fokus på rensdyret, og blikket på den samiske kultur i den gamle film fra 1926. Spørgsmålet er, hvor ægte eller iscenesat det hele er. Det skal eleverne tænke over. 

KLIP 1:

KLIP 2:

KLIP 3:

Resumé: Filmen er lavet af den danske instruktør Jørgen Roos, som følger fem mænd fra forskellige steder på Færøerne. De skal med den samme båd ud og fange fisk.

Land: Færøerne/Danmark
Instruktør: Jørgen Roos
Årstal: 1961
Længde: 27 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog og filmøvelse skal eleverne arbejde med de filmiske virkemidler reallyd og musik; hvordan der i anslaget kun fortælles i lyd, og hvordan virkemidlerne underbygger temaet om den færøske natur. I filmøvelsen skal eleverne selv prøve at lave en fortælling kun i lyd. De må også gerne lægge musik på. Temadelen lægger op til, at eleverne reflekterer over det færøske samfunds udvikling fra dengang dokumentaren blev lavet (1961) til i dag. Sammenlign gerne med ‘Øboerne og hvalerne’. 

Resumé: ‘Thors hammer’ er en tegnefilm af Bent Barfod, der handler om de nordiske guder. 

Land: Danmark
Instruktør: Bent Barfod
Årstal: 1983
Længde: 12 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i temaet ‘Naturen’. Under filmsprog skal eleverne arbejde med den særlige musik og effektlyd i filmen, der vækker den nordiske mytologi til live, men måske også lyder kontrastfyldt i forhold til animationerne. I temadelen skal eleverne diskutere den fælles historie, vi har i Skandinavien, med udgangspunkt i vikinger, asetro og havet som fællesnævner. Eleverne skal reflektere over kulturarv og identitet som skandinaver, og om vikingekulturen overhovedet siger noget om os i dag. I filmøvelsen kan de lave en kort stopmotionfilm via Skoletube, hvor de genfortæller myten om Midgårdsormen med afsæt i egne tegninger og billeder. Læreren afgør selv længden på produktet, der også bare kan være en enkelt scene. 

Foto: 'Noget om Norden' (1956) Bent Barfod Film

Film: Mig og Norden 

I denne opgave skal eleverne lave deres egne korte dokumentarfilm. Vinklen for filmen skal være “dem selv i Norden”, og målgruppen børn og unge på deres egen alder – i de andre nordiske lande. Filmene laves via POV-metoden for henholdsvis mellemtrin og udskoling.

Eleverne kan vælge enten at lave et portræt eller en reportage og samarbejder i grupper.  

Husk at samle op på både kultur og nabosprog i klassen – i forlængelse af opgaverne – før eleverne går praktisk til værks. Og sæt god tid af til præsentation og feedback, som beskrevet i POV-forløbet. 

Nordisk kort 

På det nordiske børne og ungdomskort finder eleverne klip fra materialets historiske film, men også supplerende titler. I kan i øvrigt bruge kortet, når I taler om de forskellige landes geografiske placering. Det giver både en fornemmelse af Nordens udstrækning i tid og sted, og hvor store afstande der kan være imellem os. 

På Norden på film kan I også besøge et større kort med film fra nord. Men her er filmene ikke sorteret til målgruppen. 

Andre lande i Norden

Hvis man ønsker at arbejde videre med de øvrige nordiske lande, Finland og Island, kan man med med fordel bruge følgende film og materialer:

FINLAND

• Little Wing

Foto: 'Little Wing' (2017) Making Movies Oy

Mellemtrin/udskoling

Instruktør: Selma Vilhunen
Årstal: 2017
Længde: 100 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 11 år

Se undervisningsmateriale her.

ISLAND

Nest

Foto: 'Nest' (2022) Snowglobe

Mellemtrin

Instruktør: Hlynur Pálmason
Årstal: 2022
Længde: 22 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 11 år

Seven Boats 

Udskoling 

Instruktør: Hlynur Pálmason
Årstal: 2014
Længde: 10 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle 

Se i øvrigt en lang række historiske film på Island på film.

Andre relevante undervisningsforløb på Filmcentralen:

• Fokus på dokumentarfilm
• Plads til mangfoldighed
• Film og sociale medier
• Til kamp for klimaet

Rapport og materialer

• Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Sjómaq-rapporten (forkortet version): Unges forhold til rigsfællesskabet og hinanden på tværs af de tre lande (2024). Læs her.
• Norden i Skolen
  • Undervisningsmateriale om Norden her.
• Kalaallit Illuutaat/Det Grønlandsk Hus, København
  • Undervisingsmateriale her.

Øvrig info 

• Om den norske folkedragt, bunaden: Læs her.
• Om den samiske folkedragt: Læs her. 
• Om samiske nomadeskoler: Læs her.
• Om boldspil hos inuit: Læs her.
• Om filmen Skál (udskoling): 
  • Dania var med i dette skriveprojekt. Hør hende læse et digt op her.
• Om dialekter i Danmark: Læs her.
• Historisk udredning om grønlandske børn: Læs her.
• Rigsfællesskabet på EMU: Læs her.