Frøken umulig Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

’Frøken umulig’ er en film af den franske instruktør Émilie Deleuze. Filmen udkom i 2017 og har vundet adskillige priser. Den er bygget over de tre romaner ’Aurores dagbog’, skrevet af Marie Desplechin. Originaltitlen er ’Jamais contente’, hvilket er en mere rammende titel i forhold til hovedpersonen, Aurore, og hendes forhold til sig selv og omverdenen. For den 13-årige Aurore er ikke tilfreds, og hendes liv er én stor krise. Hun er dumpet i skolen, der er knas med veninderne, og der er altid konflikter i hjemmet. 

Filmen giver mulighed for at arbejde med store temaer som ensomhed og kærlighed, men også emner som skole, venskaber, søskendejalousi og problemer med forældrene.

I fransk kan det anbefales at arbejde med det kulturelle aspekt, da filmen, der foregår i Paris, giver et særdeles godt indblik i det franske skolesystem.

I dansk er det oplagt at arbejde med dagbogsgenren og lade eleverne skrive dagbog i en periode op til, at de skal se filmen.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Frøken umulig
Originaltitel: Jamais contente
Produktionsland og -år: Frankrig, 2016
Instruktion: Baseret på romanen ’Le Journal d'Aurore’ af Marie Desplechin 
Længde: 89 minutter
Instruktør: Emilie Deleuze
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering    

Medvirkende:
Léna Magnien (Aurore) 
Patricia Mazuy (Patricia, la mère) 
Philippe Duquesne (Laurent, le père) 
Catherine Hiegel (Agathe, la grand-mère) 
Alex Lutz (Sébastien Couette) 
Nathan Melloul (David) 
Axel Auriant-Blot (Tom) 
Mehdi Messaoudi (Areski) 
Pauline Acquart (Jessica) 
Tessa Blandin (Sophie) 
Raphaëlle Doyle (Lola) 
Morgan David (Samira)

Før I ser filmen

Inden man ser filmen, kan læreren med fordel skitsere filmens tematik, der omhandler den 13-årige Aurores liv, hendes problemer både i skolen og hjemme og de medfølgende konflikter med veninderne, lærerne og forældrene. Måske kan eleverne bidrage med deres egne erfaringer: 

Arbejd med spørgsmål som:

  • Hvordan er det at vokse op i en familie, hvor man ikke bliver set og anerkendt som den, man er? 
  • Hvordan er det at have en søster eller bror, som er dygtig i skolen og gør “alt det rigtige”? 
  • Hvordan agerer man i en skole, en familie og et samfund, som man ikke synes, man passer ind i? 
  • Hvordan er det at være “ny teenager”?

Bed eleverne have fokus på hovedpersonen og hendes udvikling gennem filmen, samt de andre personer og deres relation til hovedpersonen, Aurore.

Man kan også arbejde med det franske skolesystem og bede eleverne lægge mærke til, hvordan undervisningen foregår; hvordan læreren dikterer, og eleverne skriver i deres hæfter med den karakteristiske kuglepen med forskellige farver. Fortæl om karaktersystemet (/20) og det forholdsvis almindelige fænomen “redoubler”; altså at gå en klasse om, som Aurore gør.

Coming of age  

Det er en god idé at præsentere eleverne for coming of age-begrebet. Der findes ikke en dansk genrebetegnelse, der helt dækker det samme. I Danmark plejer vi at beskrive det som enten ungdomsfilm eller ungdomsbøger, afhængig af mediet. Andre gange kan de beskrives som dannelseshistorier, men her forsvinder aldersbetegnelsen ud af overskriften.
 
I coming of age-begrebet gemmer der sig en aldersfokusering, der viser, at vi har med en fortælling at gøre. Fortællingen drejer sig om at bevæge sig imod en ny alder, en ny periode i ens liv. Det er overgangsperioden til voksenlivet, hvor man forlader den trygge og sikre barndom og bliver udfordret af voksenlivets mange problemer.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Vi møder Aurore på sit værelse, hvor hun står og betragter sit spejlbillede og præsenterer sig selv med afsky. Hun fortæller, at hun er grim, burde gemmes væk i en æske og kun komme frem én gang om året til halloween. 

Der er ingen tvivl om, at det er svært at være den 13-årige Aurore. Vi følger hende på vej til skole – og som hun selv siger, er det bedste ved at være dumpet, at man på forhånd ved, at det ikke vil gå godt. Selvværdet er langt nede, og Aurore er på kant med stort set alle, der omgiver hende; veninden Lola, som vil hjælpe hende med at flygte hjemmefra, søstrene Jessica og Sophie, sin gravide lærer og forældrene, Laurent og Patricia, som er ved at gå op i limningen over deres datter, der virkelig prøver dem af. 

Heldigvis har veninden Samiras bror startet et band, der mangler en sanger, hvilket bliver hendes vej ind i et meningsfuldt fællesskab og ud af ensomheden. Samtidig går fransklæreren på barsel, og den nye lærer, Sébastien Couette, motiverer og inspirerer hende til at læse og skrive og give sine meninger til kende. I bandet finder hun ud af, at hun slet ikke er frigid, men at mormoren har ret, når hun siger, at hun bare ikke har fundet den rette endnu. 

Aurore forelsker sig først i trommeslageren og sidenhen i bassisten. Der er mange ting, der skal prøves for første gang, og hun får heldigvis hjælp af de mere erfarne bandmedlemmer, da hun bliver for fuld og skal kaste op. Storesøsterens bryllup bliver aflyst på grund af lokalemangel, så i stedet holder familien et stort surpriseparty for moren, hvor Aurore optræder med bandet. Filmen ender med, at Aurore og moren bliver genforenet til tonerne af det franske hit ‘Mamy blue’.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSE

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål) 

EFTER 9. KLASSE

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

  • Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genretræk (vidensmål) 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)
  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål) 

Fransk 

EFTER 7. KLASSE

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation: 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

  • Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner med støtte i et forlæg (færdighedsmål) 

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation: 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

  • Eleven kan skrive enkle sætninger om nære emner (færdighedsmål) 

Kompetenceområde: Kultur og samfund: 
Kompetencemål: Eleven får viden om sig selv som en del af et fransktalende fællesskab

  • Eleven har viden om jævnaldrende fransktalendes hverdagsliv (vidensmål)
  • Eleven har viden om fransksprogede medier (vidensmål) 

EFTER 9. KLASSE

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation: 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

  • Eleven kan deltage i en kort meningsudveksling om et forberedt emne (færdighedsmål) 

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation: 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

  • Eleven kan skrive i et enkelt sprog under hensyntagen til situation, afsender og modtager (færdighedsmål) 
  • Eleven har viden om kommunikationsformer i forskellige medier og genrer (vidensmål) 

Kompetenceområde: Kultur og samfund: 
Kompetencemål: Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab

  • Eleven har viden om grundlæggende kulturelle, sociale og historiske forhold (vidensmål) 

Fag og temaer

Frøken Umulig er relevant at bruge i dansk- og franskfaget, men kan også bruges i forbindelse med det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Dansk

Fra barn til voksen

Aurore gennemgår en tydelig forandring gennem filmen. I starten af filmen virker hun meget umoden og barnlig. Hun ligner også et barn, som hun står der foran spejlet iført sort tøj og med uglet hår. Desuden er hun til tider unuanceret og på grænsen til urimelig i sin relation til både familien og veninderne. Men som filmen skrider frem, modnes Aurore, og i takt med at hun får større selvværd og bliver mere klar over, hvem hun selv er, får hun også et mere nuanceret syn på folk omkring sig. Relationerne bliver dermed nemmere.

Aurore synes også, det er svært, det der med drengene. Den eneste, hun kan snakke om dette med i familien, er mormoren. Hun kan berette om Aurores mors ungdom og hendes mange kærester, inden hun mødte den rigtige: Aurores far. Aurore vil gerne vide, hvor mange kærester, man skal have, inden man møder den rette, og hvordan man ved, det er den rigtige.
 
I slutningen af filmen fremstår Aurore – i den hvide kjole på scenen – som en mere moden pige, klar til en ny periode i sit liv. Hun er kommet lidt tættere på at være voksen.

Foto: Angel Films

De svære relationer 

Aurore har gennem hele filmen problemer i forhold til sin relation til andre mennesker. På hjemmefronten er det svært, da hun føler sig mindre værd end sin lillesøster, som er dygtig i skolen og altid sidder og laver lektier. Hendes mor og far formår ikke at møde Aurore, hvor hun er, og anerkende hende for den, hun er. 

Tværtimod snakker de mest om, hvor dejligt det ville være, hvis de kunne sende hende på kostskole. Faren prøver at snakke med Aurore, men hans tålmodighed rækker ikke, og han lader sig provokere af Aurores drejen på stolen, når han prøver at føre en samtale med hende. Morens og andres faste kommentar til Aurore er: ”Jeg er træt af dig”. 

Derimod opdager Aurores nye lærer, at hun har noget at byde på. Han anerkender og roser hende for sin kritiske tankegang og for at give sin mening til kende om en bog, de har læst i skolen. For første gang, meget længe, får hun en høj karakter for sit skolearbejde (15/20). Noget, som specielt hendes mor prøver at holde fast i og refererer til – hvilket irriterer Aurore.

Aurores relation til den dygtige lillesøster er heller ikke nem. Hun bliver provokeret af lillesøsterens pligtopfyldenhed og høje karakterer, og de har begge svært ved at forstå hinanden. Storesøsteren passer mest sig selv og sit eget liv og har tilsyneladende ikke stor betydning for Aurore. Da storesøsteren fortæller, at hun skal giftes, er Aurores reaktion ikke at sige tillykke, men straks at udnytte lejligheden til egen fordel, da hun øjner chancen for at få lov til at komme til nytårsfest, når nu søsteren skal giftes. Relationen til veninderne er heller ikke problemfri, men fyldt med skænderier. 

Foto: Angel Films

Fransk

Det franske skolesystem 

Filmen giver et udmærket indblik i det franske skolesystem. Aurore går 5ème om, hvilket ikke er helt unormalt i Frankrig. Vi ser skoledagen gennem Aurores øjne, og det er tydeligt, at hun keder sig, og at alle timerne er ens for hende. Læreren går rundt i klassen og dikterer, og eleverne skriver. Aurore prøver at følge med, men det er ikke nemt. I skolen bruger de en flerfarvet kuglepen, som er fast inventar i en fransk elevs penalhus. Hver farve bruges til at skrive bestemte ting i hæftet. Karakterer gives oftere og tidligere i franske skoler end i danske. Karakteren gives ud af 20 (sur vingt på fransk). I filmen ser man læreren, som højlydt deler karakterer og kritik ud i klassen, da han giver dem deres stil tilbage.

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Filmens persongalleri og konflikter

Aurore er filmens gennemgående hovedperson. Hun står i centrum for filmens fortælling og præsenterer sig selv i præsentationen, hvor også filmens konflikt bliver præsenteret: 

Aurore er, som den franske titel antyder, aldrig tilfreds, og hendes omgivelser er heller ikke tilfredse med hende. Omkring Aurore er familien, søskende, lærere og jævnaldrende filmens bipersoner, der hver især kæmper deres egne kampe. Specielt familien er udfordret og aner ikke deres levende råd (men ender alligevel i forening). Filmens konflikt udspiller sig i relationerne mellem de mange personer. I ’Frøken umulig’ er der både tale om en indre og en ydre konflikt. Aurore er ikke tilfreds med sig selv, og hendes søgen på, hvordan det kunne gå så galt, bliver hendes største modstander; som da hun over familiemiddagen spørger ind til, om hun er blevet misbrugt som barn.

Foto: Angel Films

Dramaturgi, set up, pay off 

’Frøken umulig’ har en enkel og ligefrem dramaturgi, der efterlader publikum med stort overskud til at forholde sig til hovedpersonens konflikter.

I filmens anslag får vi etableret filmens tematik; den besværlige overgang fra barn til voksen. Her symboliseret i vuggesangen og børnetegningerne. Efterfølgende præsenteres Aurore, og vi følger hende afsted på hendes første skoledag, hvor de ydre konflikter hurtigt bliver tegnet op; hun er dumpet og skal gå 7. klasse om, undervisningen interesserer hende ikke, hun lyver over for læreren, og da hun kommer hjem, går det helt galt både med søstrene og moren, der beklager, at de ikke har penge nok til at sende hende hjemmefra. 

Aurore skal senere hjælpe moren, men står i stedet og prikker hul i gratinen med sin pegefinger. Optrinnet  fungerer som en slags set up, hvor hun ”prikker hul i familiens idyl” (og hvordan skal det nu ende?). I filmens udtoning får vi imidlertid et pay off til set up’et, da Aurore optræder til morens fest med nummeret ’Mamy blue’. 

Der er flere vendepunkter: et af dem er, da Aurore går fra sit ellers vante sorte outfit til den hvide kjole, drengene synes, hun skal optræde i. Da hun tager kjolen på, overvinder hun sin sceneskræk og indvilliger i at optræde og synge foran et publikum. Farverne symboliserer, at hun går fra det sorte og det meget svære og komplicerede liv ind i den hvide og forhåbentlig lettere tilværelse. Fremtiden tegner lys, og selv om hun i voiceover fortæller, at hun bliver nødt til at hade sine forældre for evigt, så oplever vi alligevel en forsoning.

Det tegner også lyst med kærligheden, da hun får et kys af sin nye udkårne; bassisten. Hvor hun ved filmens start stod alene og betragtede sig selv, står hun nu ophøjet på scenen omgivet af korpiger og med bandet i ryggen. Aurora har overvundet udfordringerne og kan tage hul på en ny epoke i livet.

Dette understreges ikke mindst i musikken, der tager sit udgangspunkt i det barnlige med uroens vuggesang og slutter af med, at Aurore synger os ind i rulleteksterne med rock’n’roll. 

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

Interview på fransk med filmens instruktør, Émilie Deleuze:

Fransk hjemmeside med diverse filmklip og fotos fra filmen samt interviews, referat m.m.:

Interview på fransk med Léna Magnien, som spiller hovedpersonen, Aurore; et underholdende interview, som med lidt forberedelse kan bruges i franskundervisningen med de ældre elever:

Sangen ’Mamy Blue’ fra 1970. Oprindeligt en sang af den franske sanger Hubert Giraud, men er siden blevet sunget på forskellige sprog. Her en version med Céline Dion fra 1983:

Trommeslageren Tom spilles af Axel Auriant-Blot. Han er en dygtig trommeslager og komiker, her i et kort interview på BFM TV:

Axel Auriant-Blot spiller desuden i den franske version af ’Skam’. Her er et lille klip fra ’Skam’ France med Axel Auriant-Blot:

Foto: Angel Films