Elevark
Introduktion og formål
’Fucking Åmål’ er en svensk ungdomsfilmklassiker fra 1998. Den handler om Elin og Agnes, der er i konflikt med sig selv og verden om, hvem de er. En konflikt, som mange unge vil genkende i selv, og som eleverne i din klasse måske også kan relatere til i mødet med filmens hovedpersoner.
Eleverne skal arbejde med temaerne familie og identitet, ung i provinsen samt det svenske sprog. Under Filmsprog skal de analysere følelsernes udtryk gennem forskellige filmiske virkemidler, kortlægge indre og ydre konflikter og vurdere filmen som ungdomsfilm og såkaldt queerfilm.
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.
Færdigheds- og vidensområder: Forberedelse, Sprogforståelse, Tekstforståelse, Sammenhæng
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Færdigheds- og vidensområder: Planlægning, Forberedelse, Fremstilling, Respons
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Undersøgelse, Fortolkning, Perspektivering
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Dialog, Krop og drama, Sprog og kultur
Film og forforståelse
Om filmen
’Fucking Åmål’ er instrueret af Lukas Moodysson under produktionsselvskabet Memfis film. Den har vundet 19 priser gennem tiden, herunder Best International Feature på Atlantic Film Festival og Best Feature Film på Berlin International Film Festival.
Det er en relevant og tidløs film at bruge i danskundervisningen i udskolingen. Den skildrer både ungdomslivet i Norden, drukkultur, LGBTQ+-teamtikker, mobning og meget mere. Problemstillinger, som også danske unge møder i løbet af livet.
Filmens credits
Titel: 'Fucking Åmål'
Produktionsland og -år: Sverige, 1998
Instruktør: Lukas Moodysson
Foto: Ulf Brantås
Længde: 89 min.
Distribution: Nordisk Film Vision
Medierådet for Børn & Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Medvirkende:
Rebecca Liljeberg (Agnes)
Alexandra Dahlström (Elin)
Erica Carlson (Jessica)
Mathias Rust (Johan)
Forforståelse
Før I ser filmen, skal eleverne se på den ønskeliste, som hovedpersonen Agnes skriver i starten af filmen. Den skal først oversættes til dansk, så eleverne får en fornemmelse af det svenske sprog.
Derefter skal de forudse, hvad filmen handler om – både ud fra ønskelisten og titlen på filmen.
Handling
Agnes er tilflytter til byen Åmål, hvor hun møder og forelsker sig i Elin. Elin bor med sin mor og sin søster, Jessica, og hun længes efter noget andet end kedelige, fucking Åmål.
Da Agnes bliver tvunget til at holde fødselsdagsfest af sine forældre, er det kun hendes ven Victoria, der dukker op. I et frustreret udbrud kalder Agnes Victoria grimme ting og løber op på sit værelse. På samme tid sidder Elin og Jessica derhjemme og har fået stuearrest. I et forsøg på at finde noget spændende at lave tager de hjem til Agnes. Her kysser Elin Agnes for at få en 20’er af Jessica. Elin tager med dårlig samvittighed videre til en ny fest, men vender efter lidt tid tilbage til Agnes for at sige undskyld.
Agnes og Elin viser sig begge at være dødtrætte af Åmål, så de forsøger at få et lift til Stockholm. Da de sætter sig ind i bilen, kysser de hinanden og bliver smidt ud af chaufføren. Elin lover at ringe til Agnes dagen efter.
Men dagen efter kysser Elin drengen Johan, som er meget forelsket i hende, og de bliver kærester. I skolen spreder Victoria rygter om, at Agnes er lesbisk, som fører til, at Agnes’ mor finder ud af det.
En aften sidder Elin og ser bingo med Johan, Jessica og hendes kæreste. Hun beslutter sig for at slår op med Johan, da hun lever det liv, som hun frygtede. Da hun kommer tilbage i skole, bekender hun sin kærlighed til Agnes på skoletoilettet. De går ud hånd i hånd fra toilettet til alles overraskelse.
Eleverne skal arbejde med filmens handling gennem konceptet ”A- og K-brønd”, som man møder i filmen.
Temaer
Familie og identitet
Familien er et gennemgående tema i filmen. Især familiens rolle i Agnes’ og Elins identitetsrejse. På den ene side møder vi Agnes’ familie, som er en kernefamilie bestående af en far, mor, søn og datter, der ligger højt på både den sociale skala. Det er en familie præget af nysgerrighed, accept og kærlighed.
Elins familie er også båret af kærlighed til hinanden, men på en anden måde. De bor i en mindre lejlighed, og moren er alenemor. Elin har en storesøster, Jessica, som hun er meget tæt med. Deres forhold er dog kompliceret og veksler mellem at feste sammen og slås med hinanden.
Eleverne skal prøve at lave en filmscene i grupper (Filmøvelse), hvor de digter med i filmen og viser enten Jessicas eller Agnes’ fars reaktion på, at de to hovedpersoner springer ud.
Ung i provinsen
Åmål er en typisk provinsby, hvor de store trends i byerne altid er forsinkede, hvor man spiller bingo i stuerne, og hvor livet ofte virker til at stå stille. Agnes og Elin længes efter en storby, hvor man kan udforske sig selv, og verden bevæger sig hurtigere. Hvor folk i skolen ikke mobber, hvor det ikke er ”klamt at være lesbisk”, og hvor man kan tage på rave. Alt andet end fucking Åmål.
Hovedpersonerne snakker flere gange om, at de hader at bo i Åmål. De prøver endda at flygte til Stockholm, som mislykkes. Da Elin selv havner i en situation, hvor hun sidder med sin kæreste og spiller bingo, bliver det for meget. Hun vil ikke bindes fast i det kedelige, stillestående, og ikke mindst heteronormative, Åmål, og hun opdager samtidig, hvor meget Agnes betyder for hende. Pigernes forelskelse er altså symbolet på noget større og en flugtvej ud af Åmåls fastlåste rammer.
Eleverne skal både arbejde med, hvad der gør Åmål godt og mindre godt – og sammenligne med deres egen hjemby(er). De skal i den forbindelse bruge skabelonen ”Elskede, Fucking Åmål”.
Agnes' digt (nabosprog – svensk)
I danskfaget er det vigtigt, at man arbejder med nabosprogene, norsk og svensk. I ’Fucking Åmål’ møder man både det svenske sprog på skrift og i tale, samtidig med at vi oplever svensk ungdomskultur. Man ser blandt andet svensk sprog udfoldet i Agnes’ dagbog og poesi:
På billedet kan man læse Agnes’ digt til Elin. Det er forholdsvist nemt at forstå, især hvis man prøver at læse det op. Der er enkelte nye bogstaver (med omlyd), som erstatter æ og ø. Det er ofte vokalerne, der ændrer sig en smule fra dansk til svensk.
Eleverne skal først oversætte digtet med en makker, hvorefter de skal skrive deres eget digt.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Følelser på film
I ’Fucking Åmål’ bliver der i høj grad brugt filmiske virkemidler til at vise karakterernes følelser.
I nedenstående billede fra Agnes’ fødselsdagsfest (Klip 1) ser vi et eksempel på, at billedbeskæringen er total for at forstærke Agnes’ følelse af ensomhed (mellem en masse mad til bare fire personer).
Kamerabevægelserne i filmen er meget genkendelige ved at kameraet er håndholdt, og verdenen på den måde føles både autentisk og i øjenhøjde med de unge personer. Men man ser fx også et klassisk tilt, da Agnes pakker sin gave op, hvilket giver den triste situation tragikomisk effekt.
Derudover ses varierende kameravinkler til at understrege stemningen, blandt andet møder vi festens eneste gæst, Victoria, i et frøperspektiv, så hun virker ekstra nervøs og undseelig. Det gør scenen endnu mere akavet.
I klippet bruges usynlig klipning, så man bedre kan leve sig ind i scenen. Klippetempoet er lavt og indstillingerne er lange, nærmest får at forlænge den pinlige atmosfære.
Af samme årsag er der ikke musik i Klip 1, dog høres forskellige typer synkron lyd. Vi hører tale mellem karaktererne og reallyde som døren, der åbner, og gaven, der bliver pakket op.
Klip 2 kontrasterer Klip 1 ved at være hårdere klippet i den festlige setting. Der er høj musik og dialog, og det hektiske, håndholdte kamera holder sig hele tiden i nærbilleder, som skaber en form for klaustrofobi – måske Elins, fordi hun egentlig ikke har lyst til at være der.
Eleverne skal først analysere Klip 1 i ekspertgrupper, og derefter Klip 2 i matrixgrupper.
Dramaturgi: Indre og ydre konflikter
Agnes og Elin er flere gange i konflikter, som bliver drivkraften for deres udvikling. Der er både indre og ydre konflikter til stede.
En indre konflikt udspiller sig, når Elin er usikker på, om hun skal være sammen med Johan eller Agnes. Hvis hun er sammen med Johan, passer hun ind i provinsbyens normer, men hvis hun er sammen med Agnes, følger hun sit hjerte.
En ydre konflikt kommer til syne mellem Agnes og Victoria. Til Agnes’ fødselsdagsfest lader hun al sin frustration gå ud over Victoria, der til gengæld begynder at sprede rygter på skolen om, at Agnes er lesbisk. Det resulterer i, at Agnes bliver mobbet endnu mere end før af sine omgivelser.
Eleverne skal tegne konflikter i ”Kagemandsmodellen”, enten på computer eller i hånden.
Genre: Fra ungdomsfilm til queerfilm
I podcastserien ’Queer-bio med Linea Maja Ernst’, af Weekendavisen, kan man høre et afsnit kaldet ’Fucking Åmål: Elin + Agnes 4ever’. Heri snakker de to værter om filmens modtagelse i 1998. Da filmen kom ud, var den banebrydende inden for ungdomsfilm. Der var meget fokus på, hvordan den handlede om at være ung i en provinsby, men den del af filmen, der omhandler LGBTQ+, blev tilsidesat. I dag bliver den set som en stor inspirationskilde til film om at være ung i LGBTQ+-miljøet og har bevæget sig mere over i en ny form for genre kaldet queerfilm. Her er ordet queer et paraplybegreb for alle, som er en del af LGBTQ+.
I kan eventuelt lytte til podcasten i klassen, hvor den vigtigste del er fra 06:00 til 11:26.
Eleverne skal lave deres egen minipodcast, hvorefter I samler op sammen på forløbet.
Klip 1
Klip 2
Videre arbejde
Hemmelig ønskeseddel:
Eleverne skal skrive deres egen hemmelige ønskeseddel i hånden. Den skal sætte refleksioner i gang om deres store og små drømme. Efterfølgende krøller de sedlen sammen, klipper den over og smider den ud, så den ikke kan læses af andre. Lad eleverne snakke om, hvordan det var at skrive noget, som skulle smides ud. Var det frigørende, ubehageligt, demotiverende eller andet?
Kameraets kraft:
Filmens stil er især kendetegnet ved håndholdt kamera og fokus på billedbeskæring. Lad eleverne lave to scener med samme handling i samme gruppe. Den første scene skal filmes med stillestående kamera i samme indstilling og beskæring. Den anden skal filmes med håndholdt, bevægende kamera og forskellige beskæringer. Eleverne skal herefter sammenligne de to film og se, hvordan kameraet som virkemiddel ændrer opfattelsen af handlingen.