12-årige Victor er en ivrig fuglespotter og amatørornitolog ligesom sin far Jesper. I år er han storfavorit til at vinde den årlige fuglejagt for børn, fordi rivalen Daniel har trukket sig pga. et brækket ben. Sammen skal far og søn have en god og hyggelig weekend i fuglenes tegn og pleje samværet efter, at Victors mor er gået fra Jesper. Sejren og den eftertragtede titel som Fuglekongen er nærmest sikker – og præmien er en udlandsrejse, Jesper længe har drømt om.

Men kort før jagten på et billede af den mest sjældne fugl sætter ind, dukker Daniel op. Han har tænkt sig at forsvare sin titel som Fuglekonge humpende på krykker. Daniels tilstedeværelse ribber op i Jespers nag til Daniels far Sten, som alle i det lille, lukkede fuglespottermiljø ved danner par med Victors mor.

Jagten skydes i gang, og Victor må efter første dag sande, at han får svært ved vinde over det billede af en kongeørn, Daniel har taget. Nu tager Victor uhæderlige metoder i brug for at vinde fuglejagten og gøre faren glad igen. I pedellens kælder finder han en udstoppet svalehalesanger, der er forholdsvis sjælden. Han fotograferer den i et træ, og med ét ligger han i spidsen af konkurrencen.

Det viser sig dog, at den udstoppede fugl er den yderst sjældne rødryggede svalehalesanger. Nu ruller lavinen, og Europas ornitolog-elite valfarter til det lille danske fuglereservat for at spotte den eksotiske fugl, som ikke er set på disse egne i årevis. De voksne tager over i jagten på fuglen, mens de to rivaler, Daniel og Victor, så småt finder hinanden i et respektfuldt og gryende venskab. Daniel bliver da også Victors redningsmand i sidste ende, hvor han sammen med Jesper smugler Victor væk fra den ophidsede hob af ornitologer.

Til slut genoprettes harmonien mellem Victor og hans far (Foto: Jens Juncker-Jensen)

Undervisningsmaterialet er primært rettet mod dansk, men filmen er oplagt at bruge i tværfagligt arbejde med natur/teknik og biologi. Det overordnede formål med materialet er at bevidstgøre eleverne om samspillet mellem form og indhold, når vi taler om film og filmoplevelse. Den gode fortælling bliver underbygget af et bevidst valg af filmiske virkemidler for at skabe den gode filmoplevelse. 'Fuglejagten' er et godt udgangspunkt for at lære eleverne, at form og indhold er to sammenhængende størrelser.

Eleverne skal opbygge et begrebsapparat, som de kan tage udgangspunkt i, når de skal analysere og fortolke deres filmiske oplevelser. Det fremgår af Fælles Mål 2009 – Dansk. Her står under trinmål efter 6. klasse: undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse og karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion.

Elevarket er rettet mod dansk. Målet med øvelserne er bl.a. at præcisere og nuancere elevernes syn på film og filmiske oplevelse.

Kampen om titlen som årets Fuglekonge er filmens spændingsmæssige omdrejningspunkt, mens filmens mere substantielle temaer om kærlighed, skilsmisse, snyd, ensomhed og venskab folder sig ud i relationerne mellem filmens karakterer. Følgende temaer er oplagte at inddrage i danskundervisningen med afsæt i filmen:

Kærlighed – til mennesker og fugle

Kærligheden titter frem som et underliggende tema gennem hele filmen, men sjældent i sin rene form mellem to mennesker. For det er lidt af nogle ensomme knudemænd og nørdede sjæle, filmen fremstiller. Passionen lever i allerhøjeste grad hos filmens mænd og drenge, men mere til fugle end til piger og kvinder. Det gælder blandt andet Victors far, Jesper, som ikke rigtig ænser, at en af konkurrencens arrangører, Pia, er lidt lun på ham.

Også pigen Pernille har svært ved at trænge igennem til konkurrencens to rivaler, Victor og Daniel. De er begge travlt optaget af missionen, og hele deres forståelsesramme tager udgangspunkt i fugle og fuglespotter-miljøet. Som når Daniel taler om sin fars fuglebog, mens Pernille taler om kærester. Eller når Victor målløs undrer sig over Pernilles manglende viden om fugle.

Victor er mere optaget af fugle end af den søde Pernille (foto: Jens Junker-Jensen)

Den ornitologiske verden bliver i filmen – med et glimt i øjet vel at mærke – fremstillet som et lukket fællesskab, der dyrker det nørdede. Her hersker en vis orden i form af artsbestemmelse og fuglenes biotoper og lyde. Det står i kontrast til livets andre aspekter, herunder kærligheden, som er præget af mere kaos og ukontrollerbare følelser. Det gør sig gældende for bl.a. Victors far, Jesper, som efter bruddet med Victors mor må dulme smerten med piller og et lidt for stort alkoholforbrug.

Filmen portrætterer dog også kærligheden mellem far og søn som en stærk og positiv kraft. Det er netop den loyale søns kærlighed til sin forpinte far, der udløser filmens centrale konflikt. Victor vil gøre sin far glad igen, koste hvad det vil; derfor gør han gør noget dumt: han snyder. Pia nævner netop kærlighed i sit forsvar for den arme fuglespotter Mogens Nymann. Han får fællesskabets kolde skulder at føle efter at have taget et billede af en tigerfinke i Zoologisk Have og påstået, det var fra Gribskov. I den forbindelse siger Pia: Når mennesker gør noget dumt, så har det ofte med kærlighed at gøre.

Andre temaer

Dansk

• Skilsmisse og forældreloyalitet. Victor har det svært med den forestående skilsmisse mellem sin far og mor. Han er splittet, fordi han føler sig loyal over for begge forældre samtidig. Også Daniel har haft skilsmisse tæt inde på livet.
• Ensomhed og venskab. De to rivaler, Victor og Daniel, oplever, at de faktisk har meget til fælles, og et begyndende venskab opstår. Og det på trods af, at de begge opfatter sig som ensomme ulve og enspændere. Ensomheden og enspænder-attituden går igen hos Victors far, Jesper.

Natur/teknik, biologi

• Fuglearter og artsbestemmelse. Klassen kan tage på fuglespotter-tur med kamera og tage billeder af så mange forskellige fugle som muligt, som efterfølgende bliver artsbestemt og kategoriseret. Klassen kan oplagt lave deres egen fuglejagt og kåre den mest sjældne fugl med hjælp fra Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside http://www.dofbasen.dk/ART/. Eleverne kan bygge fuglekasser til opsætning og bl.a. følge, undersøge og registrere udviklingen fra æg til flyvefærdig fugl.

Dansk, natur/teknik, biologi, musik

• Fuglelyde og fuglesang. Som led i et tværfagligt arbejde kan klassen med udgangspunkt i filmen arbejde med at bestemme fugles lyde og sang. Eleverne kan selv optage fuglenes sang i naturen og lave artsbestemmelse i forhold til lydene. De kan arbejde med fugles betydning i danske sangtekster, mens man i musik kan arbejde med rytme og betoning i forhold til fuglenes sang. Der kan også lægges rytme og musik til optagelser af forskellige fugles sang.

Tag på fuglespotter-tur med klassen ligesom personerne i filmen (Foto: Jens Juncker-Jensen)

Spændingsfilm – dramaturgi og filmiske virkemidler

Det lyder umiddelbart som et paradoks, at en film om amatørornitologer genremæssigt kan kategoriseres som en spændingsfilm. Men der er mange elementer og filmiske virkemidler fra spændingsgenren i 'Fuglejagten'.

Filmens dramaturgi følger berettermodellen og passer dermed ind i en traditionel skabelon for spændingsopbygning.

1. Anslag
   Filmens tema, stemning og stil anslås. Vor nysgerrighed pirres.
2. Præsentation
   Identifikation med hovedpersonen og præsentation af personer og miljø.
3. Uddybning
   Temaet foldes ud og konflikterne præsenteres.
4. Point of no return
   Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning.
5. Konfliktoptrapning
   Konflikten intensiveres.
6. Klimaks
   Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes.
7. Udtoning
   Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe.

Berettermodel-analyse af 'Fuglejagten'

I anslaget ankommer Victor og faderen til det naturskønne fuglereservat. Allerede her lægges der spor ud til en optrapning af spændingen og filmens konflikt, da Daniel til alles overraskelse stiller op i konkurrencen trods et brækket ben. Der bliver sået forventninger om drama hos publikum.

Victors rival Daniel ankommer – der sættes forhindringer i vejen for hovedpersonen (Foto: Christian Geisnæs)

Herefter får vi en præsentation af filmens vigtigste personer. Så følger uddybningen af filmens konflikt og personernes indbyrdes relationer. Støt og roligt bygges spændingen op til filmens foreløbige spændingsmæssige højdepunkt, nemlig point of no return: Victor stjæler en svalehalesanger i Arvids kælder og tager et billede af den i et træ. Han når lige akkurat tilbage i rette tid og bliver udkåret som konkurrencens vinder foran Daniel. Denne scene er et tydeligt vendepunkt i filmen, og den er et set-up, der peger frem mod senere konflikter. Nu er der ingen vej tilbage.

Herefter følger konfliktoptrapningen: Filmens omdrejningspunkt for spændingen skifter, da det viser sig, at det ikke blot er en svalehalesanger, men den meget sjældne rødryggede svalehalesanger, Victor har foreviget. Nu handler det ikke mere om at vinde konkurrencen, men derimod om hvorvidt Victor kan nå at rette op på skaden og slette sine spor, inden hele den europæiske fugleverden afslører fupnummeret.

Spændingen kulminerer i filmens klimaks, hvor Victor med hjælp fra sin far, Daniel og altmuligmanden Arvid bliver smuglet ud af fuglereservatet, som er invaderet af ivrige, vrede internationale fuglespottere. Victor og Jesper kører af sted, og Victor kan nu i sikkerhed krybe frem fra sit skjul.

Eller næsten. For bedst som vi tror, at spændingen er ovre, og filmen har bevæget sig ind i den afsluttende udtoning, bliver far og søn stoppet på vejen af den blinde og internationalt anerkendte fuglespotter, Wilhelm Van der Saar. Han har før optrævlet fuglespotter-svindel i Danmark, så både Victor og Jesper holder vejret. Men en lille løgn fra Jesper narrer Van der Saar, og de kan nu endelig køre videre og harmonien mellem far og søn genetableres.

Ornitologer på jagt (Foto: Christian Geisnæs)

Lyd og klipning

Fortællingen i 'Fuglejagten' følger som nævnt den spændingskurve, der knytter sig til berettermodellen. Men det er ikke fortællestrukturen alene, der bygger spændingen op. Det er i høj grad filmens lyd og klipning, som er med til at skabe oplevelsen af spænding.

Et eksempel på det er sekvensen, hvor Victor vågner for sent, stjæler svalehalesangeren, tager billedet af den og vinder konkurrencen (tidskode 00:32:20-00:39:50) Klippetempoet stiger, mens Victor hektisk tager tøj på og forsøger at komme ud af døren. Lyden intensiveres, samtidig med at vi hører dynamisk underlægningsmusik, da Victor bevæger sig ned i kælderen til den eksotiske fuglesamling. Musikken underbygger stemningen og spændingen, mens Victor får taget billedet. Og i krydsklipning mellem Victors halsende løb tilbage til fuglestationen og Daniels kåring som Fuglekonge fastholdes spændingen. Når han at komme tilbage i tide?

Opgaveforslag – hvis I har filmen på dvd

1. Gense ovennævnte sekvens (tidskode 00:32:20-00:39:50). Vælg en mindre del af sekvensen ud (ca. 2 minutter) og lad eleverne klappe for hver gang, der bliver klippet. Det vil give dem en fornemmelse af, hvordan klippehastigheden stiger, når spændingen stiger, og omvendt falder i hastighed, når spændingen daler.
2. Gense en del af sekvensen med og uden lyd. Lad eleverne sætte ord på, hvilken effekt lyden har for vores oplevelse af sekvensen og filmen generelt.

Opgaveforslag – hvis I har set filmen i biografen

1. Se scenen ”God jagt!” fra filmen (via linket nedenfor). Lad eleverne klappe, hver gang der er et klip. Det vil give dem en fornemmelse af, hvordan klippehastigheden stiger, når noget spændende sker, og omvendt falder i hastighed, når spændingen daler. Tal om, hvad der sker med klippehastigheden i løbet af klippet.
   http://www.facebook.com/photo.php?v=10150958380091000&set=vb.368689006488403&type=3&theater
2. Lad eleverne se klippene fra filmen, som ligger på filmens Facebook-side (se link nedenfor). Beskriv filmens lyd og musik i de forskellige klip. Forklar, hvordan stemningen i musikken hænger sammen med handlingen.
   http://www.facebook.com/media/set/?set=vb.368689006488403&type=2

Et dramatisk højdepunkt: Victor bliver uretmæssigt kåret som vinder (Foto: Jens Junker-Jensen)

Som kontrast til de spændingsfyldte scener og sekvenser lader instruktøren os i flere mellemliggende indstillinger dvæle ved smukke naturbilleder. Her bliver roen og harmonien genetableret. En film med et udelukkende hidsigt og hastigt klippetempo vil tage pusten fra de fleste. Tilskueren kan blive ’fartblind’ ift. det høje tempo, og det kan forfladige spændingsopbygningen. Det er så at sige i en vekslen mellem ro/harmoni og dynamik/tempo, at spændingsopbygningen fungerer bedst og står stærkest. Det gør sig også gældende i 'Fuglejagten'.

Samtidig benytter filmen sig også af andre filmiske virkemidler, som er med til at skabe variation og dynamik i filmen. Her følger en række eksempler på scener, der bryder med den lineære hovedfortælling og skaber fortællemæssig dynamik:

• Victors drømmesyn om ørnen (tidskode 00:30:34-00:31:05).
• Det lille tragikomiske klip om den sidste rødryggede svalehalesanger, der døde af stress, da den blev spottet i Grækenland for ti år siden (tidskode 00:48:35-00:48:39).
• Det mareridtagtige klip, hvor Victor sidder over for den anden svindler, Mogens Nymann, og skal spise den rødryggede svalehalesanger til de andres store morskab (tidskode 00:55:41-00:56:03).

Fugle – som symbol og metafor

Det er oplagt at bruge filmen som udgangspunkt for at arbejde med og forstå begreber som symboler og metafor i danskundervisningen på mellemtrinnet. Fugle har til alle tider fascineret mennesker og er blevet tillagt forskellige symbolske værdier. Flyvske og uhåndgribelige begreber som fx sjæl, ånd og fantasi knytter sig til fuglesymbolikken, og den er også relateret til værdier som frihed, livsglæde, drøm og længsel. Desuden er bestemte fuglearter blevet forbundet med en bestemt symbolik. Det gælder bl.a. den hvide fredsdue og de sorte ravnefugle, som symboliserer ulykke.

I 'Fuglejagten' bliver fuglene i forskellige sammenhænge brugt som billeder på menneskelige egenskaber eller relationer. Fuglene bliver dermed i overført betydning et billede på menneskelige forhold – en metafor. Kongeørnen er enspænderen, den ensomme ulv, som både Victor og hans far kan identificere sig med. Fuglene bliver også brugt til at fortælle noget om menneskets natur. Fx når Victors far forklarer sønnen, at man kan regne med en svale, fordi de er trofaste og loyale hele livet – underforstået, at det samme gør sig ikke gældende for mennesker.

Opgaveforslag

• Syng i fællesskab sangen 'Hør den lille stær' (1938) af Harald Bergstedt og Poul Schierbeck. Lad eleverne sætte ord på betydningen af sangens tekst og forskellene mellem mennesker og fugle.

Victor og Jesper ser en kongeørn, der bl.a. symboliserer frihed og enspænder-natur (Foto: Christian Geisnæs)

Om 'Fuglejagten'

Trailer til 'Fuglejagten'

• http://www.youtube.com/watch?v=bEzjJ4tEIAk

Stillbilleder og klip fra 'Fuglejagten'

• http://www.facebook.com/Fuglejagten?fref=ts 

Om at arbejde med film i skolen

Læs om filmsprog og dramaturgi og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Hvis I selv vil arbejde med at lave film, findes der tips og vejledning fra Det Danske Filminstitut her:

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/node/68648

Fugle på film

'Fugle på rejse' (2002) er en fransk, billedrig og poetisk naturdokumentar om verdens trækfugle. Filmen kan lånes på biblioteket.

• http://www.scope.dk/film/2416-fugle-paa-rejse#fakta

Den hollandske spillefilm 'Eep!' handler om en pige, der er halvt fugl, halvt menneske. Filmen beskæftiger sig desuden med fugles symbolik og menneskets fascination af at flyve. Se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut her:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/node/68623

I Hitchcock's klassiker fra 1963, 'Fuglene' (The Birds), har fugle en central uhyggelig rolle.

• http://www.imdb.com/title/tt0056869/

Film om børn og skilsmisse

'Lad isbjørnene danse'. Dansk spillefilm fra 1990, som beskriver en skilsmisse fra barnets perspektiv og desuden berører temaer som loyalitet og identitet. Kan lånes på biblioteket.

• https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/lad-isbjornene-danse

'Når far og mor går fra hinanden' (Børnerådet, 2002). En film om børn i skilsmisse. Kan lånes på biblioteket.

• http://morogfarskalskilles.dk/site.aspx?p=4615

'Pige med mobil' (Den Danske Filmskole, 2005). Dokumentarfilm af Anja Kvistgaard. Kan ses i Filmhusets Videotek.

• https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/pige-med-mobil

'Min far er bokser' (2004). Kortfilm af Morten Giese. Om en dreng, der ikke har set sin far i flere år. Filmen kan ses på Filmcentralen og lånes på biblioteket.

• 'Min far er bokser'

SkilsmisseGuiden på Børns Vilkårs hjemmeside:

• https://bornsvilkar.dk/skilsmisseguiden/