Uddybningen er 3. fase i berettermodellen. Her begynder filmens konflikter at presse sig på. Vi får mere viden om filmens personer, og deres forhold til hinanden udvikler sig.

I uddybningen får vi flere informationer om filmens konflikt, som efterhånden står klar for os. Forskellige problemer og forhindringer dukker op. Vores følelse af identifikation med hovedpersonen bliver større. Vi engagerer os følelsesmæssigt.

Under uddybningen stiger spændingskurven (den gule linje) i berettermodellen. Det afspejler, at der dukker forskellige indre og ydre konflikter op i filmen. I uddybningen oplever vi desuden dramaturgiske fortællegreb som set up og pay off og suspense. Det får spændingen til at stige.

Illustration: Filminstituttet

1. Anslag
2. Præsentation
3. Uddybning
4. Point of no return
5. Konfliktoptrapning
6. Klimaks
7. Udtoning

Eksempel på uddybning

I uddybningen i 'Der er en yndig mand' (eksempel 1) møder hovedpersonen Lars forskellige forhindringer: Han kan ikke få fat i Ida på sin telefon. Han bliver forvekslet med El Hassan, og fejlen er umulig at rette. Han kan ikke komme i gang med sit arbejde i Pelles Repro. Hans temperament løber af med ham, og han viser sin intolerante side. Ida bliver vred på ham. Konflikten med Ida bliver løst, da han opsøger hende. Men her opstår nye konflikter. Hun er ked af det, vil ikke gå ud med ham og risikerer at miste sit arbejde.

Vi får pay off på de to set ups i præsentationen: 1) Sagsbehandlerens papir blæser på gulvet –> Lars forveksles med El Hassan. 2) Lars møder Ida og får hendes telefonnummer –> Lars ringer til Ida og går hen til hendes hus.

Eksempel 1: Uddybning i 'Der er en yndig mand'

Læs mere om berettermodellen og se eksempler her:

Berettermodellen
Anslag
Præsentation
Point of no return
Konfliktoptrapning
Klimaks
Udtoning