Introduktion og formål
Formålet med materialet er få eleverne til at forstå den historiske baggrund for 2. verdenskrig og Holocaust – og give et indblik i, hvordan begivenhederne påvirkede menneskers liv på den tid. Materialet understøtter samtidig elevernes undersøgelse af genretræk og filmiske virkemidler og deres evne til at udtrykke sig.
Dansk efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.
Færdigheds- og vidensområder: Tekstforståelse og sammenhæng.
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Forberedelse, fremstilling og respons.
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, fortolkning og perspektivering.
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.
Færdigheds- og vidensområder: Forberedelse.
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genren og situationen.
Færdigheds- og vidensområder: Planlægning, forberedelse og fremstilling.
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse og fortolkning.
Engelsk efter 7. klassetrin
Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk.
Færdigheds- og vidensområder: Lytning, samtale og præsentation.
Kompetenceområde: Skriftlig kommunikationer
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk.
Færdigheds- og vidensområder: Læsning og skrivning.
Ekstraopgaven kan handle om at producere en skriftlig tekst kombineret med video/billeder. Det er muligt at bruge platformen Twine til at lave en interaktiv fortælling, og dagbogsskrivning egner sig godt til platformen. På hjemmesiden får man et bud på og forklaring af, hvordan man laver en interaktiv fortælling.
Engelsk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk.
Færdigheds- og vidensområder: Lytning, samtale og præsentation.
Kompetenceområde: Skriftlig kommunikationer
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive længere tekster, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk.
Færdigheds- og vidensområder: Læsning og skrivning.
Film og forforståelse
Om filmen
I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med dagbogsgenren gennem arbejdet med hybridfilmen ’Hvor er Anne Frank?’. Filmen er animeret og forener det historiske drama- og krigsfilm med elementer fra fantasy- og eventyrgenren for at skabe en mere poetisk fortælling.
Filmens credits
Titel: Hvor er Anne Frank?
Originaltitel: Where is Anne Frank
Produktionsland og -år: Belgien, 2021
Instruktion: Ari Folman
Længde: 1 time 39 min.
Distribution: AJH Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Medvirkende:
Ruby Stokes
Michael Maloney
Emily Carey
Sebastian Croft
Skye Bennett
Ari Folman
Ralph Prosser
Nell Barlow
Samantha Spiro
Mike Tehrani
Forforståelse
Filmen handler om den berømte jødiske pige Anne Frank, der skrev en dagbog om sit liv under 2. verdenskrig. Det kan være en god idé at læse om Anne Franks liv og dagbog, inden man ser filmen.
Desuden kan det være nyttigt at give en generel forståelse af 2. verdenskrig og Holocaust, og hvordan det påvirkede Europa og resten af verden. Filmen indeholder elementer af fantasy og magisk realisme, hvor virkeligheden blandes med drømme og fantasi. Gør gerne opmærksom på genreblandingen for at lette forståelsen for handlingen, særligt på mellemtrinnet.
Handling
I nutiden bliver Kitty ”genoplivet” på Anne Frank-museet i Amsterdam, hvor Anne Franks dagbøger er udstillet. Uden for museet står folk i kø for at være de første, der kan komme til at se udstillingen. Her ser man også en lille familie af immigranter forsøge at redde deres telt fra at blæse væk.
Kitty leder forgæves efter Anne og hendes familie på museet. Hun begynder at læse i dagbogen for at finde ud af, hvor Anne er. I et flashback ser vi, hvordan dagbogsskrivningen begyndte. Kitty ser tilbage på Annes familie og deres liv sammen; heriblandt Annes fødselsdag, hvor hun får en dagbog til alle sine drømme, håb og fantasier. Anne beslutter sig for at opfinde en imaginær ven at skrive til – Kitty.
Tilbage på museet beundrer publikum Annes værelse og de fotografier af berømtheder, som hun har sat op på sin væg. Blandt de besøgende er en ung mand, som ubemærket stjæler fra folk. Kitty sidder på sengen og ser alt, hvad der foregår, men hun er ude af stand til at gøre noget, da hun ikke eksisterer i virkeligheden. Samme aften bliver der kastet sten ind ad vinduet på museet, og Kitty bliver bange. Hun pakker en taske, putter dagbogen deri og flygter.
Dagbogsfortællingen river os tilbage til dengang, nazisterne begyndte deres forfølgelse af jøderne, og hvorfor Anne og hendes familie måtte forlade deres hjem. Kitty læser om Annes forhåbninger om det nye liv. Anne og familien ender i en skjult lejlighed i Amsterdam.
Tilbage i nutiden opdager politiet, at dagbogen er væk, og Kitty flygter fra politiet. På flugten møder hun den unge lommetyv, Peter, på en skøjtebane. Han og vennerne kan på magisk vis se og høre Kitty. Drengen beslutter sig for at hjælpe Kitty.
I næste flashback får vi indblik i Annes liv på flugt; et liv, som er svært at håndtere. Hendes far, Otto, giver hende et godt råd til, hvordan hun kan gøre livet lidt lettere. Han fortæller, at hun skal bruge sin fantasi og lade alle sine yndlingskarakterer bekæmpe nazisterne. Senere vil Annes far hjælpe en mand på flugt, og Anne skal dele værelse med ham. For at lette stemningen i værelset bruger hun sin fars råd og fortæller manden, at deres tilflugtssted ikke er en skjult lejlighed, men et flot alpehotel.
Familien hører om nazisternes udryddelseslejre, hvilket får Anne til at tænke på de klassekammerater, der forsvandt tidligt i krigen. Anne er bange, og hun får det gradvist sværere med livet på flugt. Tilbage i nutiden bryder Peter ind på museet og forsøger at få kontakt med Kitty, som igen er blevet usynlig for mennesker. Peter har fundet ud af, at Kitty bliver synlig for andre, når hun bevæger sig uden for Annes hus. Kitty og Peter flygter fra politiet, og Kitty er nu fast besluttet på at finde ud af, hvor Anne befinder sig. Hun besøger derfor alle de steder i byen, der er opkaldt efter Anne Frank.
I et nyt flashback strammes nettet om den lille familie. Nazisterne opdager, at jøderne bliver forsynet med mad, og de gør det derfor endnu mere besværligt for de forfulgte at forsyne sig. I nutiden besøger Kitty et bibliotek og opdager Annes dagbøger og en dagbog skrevet af Annes far. Kitty erfarer, at både Anne og hendes søster er blevet slået ihjel af nazisterne. Hun besøger derefter teatret opkaldt efter Anne Frank. Her ser hun et teaterstykke, som ikke stemmer overens med det, Anne selv skrev i dagbøgerne. Kitty bryder ind i stykket og fortæller ”sandheden”. Da hun gør det, bliver hun afsløret som den, der stjal Anne Franks dagbog, og hun bliver atter jagtet. Men Peter hjælper hende i sikkerhed i en forladt bygning.
Bygningen huser illegale immigranter, og Kitty finder den lille immigrant-familie fra starten af filmen: Flugthistorien gentager sig i nutiden. De illegale immigranter skal deporteres, og i et sidste tilbageblik får vi beretningen om Anne Franks endeligt i kz-lejren. Til sidst skaber Kitty opmærksomhed om immigranternes vilkår i nutidens Holland: Hun lover, at Anne Franks dagbog returneres, så snart immigranterne bliver genhuset.
Temaer
Frihed/overlevelse
Anne Frank oplever, at hendes frihed bliver berøvet gennem nazisternes forfølgelse af jøderne. Hendes familie må opgive det liv, de hidtil har levet, og søge tilflugt i en skjult lejlighed. De lever i det skjulte, og det har store konsekvenser for deres frihed. De kan ikke færdes uden for lejligheden, og de må ”stjæle” sig til små bidder af verden udenfor. Dette ses i scenerne på loftsrummet, hvor de, gennem refleksioner i vinduet, kan se, hvad der foregår udenfor. Da deres madforsyninger bliver afskåret, bliver de desperate – og livet i den trange lejlighed bliver ulideligt. Gennem beretninger fra andre hører de om, hvordan nazisterne deporterer de mange jøder til arbejdslejre, som ingen vender hjem fra. Denne viden gør den lille familie, og i særdeleshed Anne, meget ængstelig og bekymret. Samtidig er hun ikke sikker på, om et liv på flugt er værd at leve. Langsomt dør håbet og troen på et andet liv. Alligevel opstår der små øjeblikke med håb for fremtiden. For eksempel hører de radio på det skjulte loftrum og kan derigennem følge med i krigens gang. Beretningerne giver dem håb om en snarlig tilbagevenden til et andet og mere frit liv.
Håb
På det personlige plan oplever Anne håb gennem sit dagbogsskriveri. Igennem skriveriet kan hun komme fri af restriktioner og flygte ind i en fantasiverden. Hun opfinder sin ven, Kitty, som hun formulerer sine drømme til, og hun drømmer om hjælp fra filmhelte og historiske og mytiske karakterer. Sammen fantaserer Anne og Kitty om en hær af helte, der bekæmper og nedkæmper undertrykkelsen og befrier verden for alt det onde. Flugten ind i fantasiens verden opretholder en form for balance i Anne, og selv på vej til arbejdslejren søger hun tilflugt i drømmeriet.
Også Kitty oplever at blive berøvet sin frihed. Hun forsøger at finde Anne og må flygte fra den imaginære verden og ud i ”virkeligheden”, hvor hun også bliver jagtet. Peter indgyder håb om overlevelse og frihed, da han hjælper hende med at komme sandheden om Anne nærmere. I den sidste scene, hvor sandheden om Anne er kommet frem, og dagbogen er blevet overleveret, kan Kitty overgive sig til det imaginære. Hun giver Annes historie videre til Peter og hjælper de illegale immigranter. Sammen fremstiller de et gigantisk luftskib, som i farverne ligner omslaget på den dagbog, Anne skrev. Denne handling kan betyde at historien om forfølgelse gentager sig, og med opsættelsen af luftskibet gør både Kitty og Anne opmærksom på netop dette.
I nedenstående klip sidder Anne og Peter skjult midt i krigens centrum. Alligevel taler de om livet og deres drømme efter krigen – hvor de begge har store forhåbninger. De aftaler til og med at mødes til en date på loftet den følgende dag. Situationen er skræmmende, men sammen finder de håb gennem drømme og kærlighed.
KLIP
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Farver, flashbacks og lyd
Animationsfilm gør det muligt at bruge andre virkemidler end almindelige film. I ’Hvor er Anne Frank?’ viser det overnaturlige eller magiske sig fx ved den imaginære figur Kitty, som kommer til live gennem et animeret røgslør. Det samme gælder skiftene mellem nutid og datid, der sker ved, at dagbogens bogstaver forvandler sig til billeder fra Anne Franks liv og historie.
Farverne har stor betydning for stemningen i filmen, hvor nazisterne portrætteres som den store fjende. De er animeret bemærkelsesværdigt store og sorte med ansigter, der ligner dødningehoveder. Bybillederne i flashbacksene er desuden dystre og mørke for at skildre den barske tid under 2. verdenskrig.
Flashbacks bliver brugt til at skabe en parallel fortælling om livet på flugt (i nutid og datid), og på den måde får historien et ekstra dramatisk og poetisk lag.
Lydbilledet har også betydning for stemningen i filmen og de forskellige skift mellem tid og sted, virkelighed og fantasi.
I nedenstående klip får vi det første flashback – og en fornemmelse af, hvordan familien Frank levede. Man hører soldater marchere i baggrunden, taktfast og tungt. Lyden underbygger den fare, familien er i. Faren trækker gardinerne for, og man ser den tyske hær marchere frem på gaden. De er skildret i sorte klæder. Himlen lyser faretruende rødt bag de tunge skyer, og bygningerne har dystre farver.
Filmen fortælles gennem Anne, men i slutningen sker der et markant skifte. Her oplever vi Annes rejse til Auschwitz fra Kittys perspektiv, mens hun læser højt af dagbogen. Det visuelle er altså igen med til at ”twiste” den kendte fortælling.
KLIP
Dramaturgi: Berettermodellen
Selvom filmen er et twist på den kendte historie om Anne Frank, så følger historien en klassisk struktur, man kender fra berettermodellen.
Anslag: Filmen tager sin dramatiske begyndelse en stormfuld aften. Det er aftenen inden Anne Frank-museets åbning, hvor hovedattraktionen er hendes dagbog. Vi ser, hvordan folk står i kø, og vi får et glimt af en lille immigrant-familie, som ikke er kommet for at se museet – temaet er slået an.
Præsentation: Inde på museet står Anne Franks dagbog i en montre, som pludselig splintres, og ud af bogen kommer Kitty til syne. Hun læser i dagbogen, hvordan den tog sin begyndelse – og hvordan hun selv blev opfundet af Anne.
Uddybning: Gennem Kitty får vi et indblik i, hvordan Annes liv var før nazisternes indtog og forfølgelse af jøderne. Vi ser, hvordan den lille familie pludselig må samle deres ejendele, forlade deres hjem og flygte. I nutiden oplever Kitty også at blive forfulgt. Museumsvagterne har opdaget, at dagbogen er væk, og de er på sporet af Kitty. Heldigvis får hun hjælp af drengen Peter. Kitty leder efter Anne, og Peter forsøger at forstå og hjælpe hende.
Point of no return: Vagterne og politiet nærmer sig både Kitty og Peter. De bliver begge nødt til at flygte fra forfølgerne gennem vinduet i museet, og nu er der ingen vej tilbage. Kitty vil gøre alt for at finde Anne. Samtidig ser vi, hvordan Anne og familien søger tilflugt i en skjult lejlighed. Tilbage i nutiden bliver den lille familie – som i filmens indledning optræder kortvarigt – anholdt eller tilbageholdt af politiet. Det er illegale immigranter.
Konfliktoptrapning: Kitty forsøger forgæves at finde ud af, hvor Anne er, og hvad der er sket med hende, samtidigt med at hun må holde sig skjult for myndighederne. I dagbogen læser Kitty om, at Anne og familien holder sig skjult, og at livet i det skjulte ikke altid er rart. Anne har det svært, særligt fordi de lever under trange kår i en for lille lejlighed. Familien har taget flere jøder til sig, end de kan huse og brødføde. Derved opstår der gnidninger. Desuden er det svært for Anne at se nogen fremtid. Hun får dog glimt af håb gennem sine fantasier og beretninger fra radioudsendelser, men håbet blegner langsomt, og det bliver stadigt sværere og sværere at bevare troen på friheden. Den illegale familie i nutiden bliver sendt til en ”lejr”, hvor de skal opholde sig, indtil de skal sendes hjem.
Klimaks: Kitty finder ud af, at der i byen er flere bygninger, der er opkaldt efter Anne Frank. På Anne Frank-biblioteket og Anne Frank-skolen falder alle brikkerne på plads for hende. Her læser hun de sidste dagbøger, som ikke længere er skrevet af Anne, men hendes far, Otto. Hun finder ud af, at Anne og familien blev sendt til en kz-lejr, og den eneste, der slap derfra i live, var faren. Hun tager på Anne Frank-teatret, hvor hun ser et stykke baseret på dagbogen. Her hører hun replikker, som hun ved, Anne aldrig har sagt. Da hun gør dem opmærksom på det, jages hun ud af teatret. Hun sætter sig derfor for, at alle skal kende til Annes rigtige historie. Hun beslutter sig for at hjælpe de illegale immigranter, og hun bruger dagbogen som afpresning.
Udtoning: De illegale immigranter skal hjemsendes, men sammen med dem har hun fremstillet et enormt luftskib, som de hejser op over bygningen, de bor i. Politiet ankommer, og mod at aflevere dagbogen tilbage til museet får de illegale ophold og værdige boligforhold. Kittys sidste opgave er tilendebragt, og hun kan trygt forsvinde i vished om, at Annes historie aldrig glemmes – og dermed er et håb om, at historien ikke gentager sig, blevet sået.
Genre: Historisk drama med magiske træk
En historisk fortælling er en genre, der fokuserer på at formidle en historisk begivenhed eller periode på en måde, der er lettilgængelig og interessant for læseren.
Anne Franks dagbøger placerer sig i denne genre, da der fokuseres på faktuelle oplysninger. Filmen har i mellemtiden både træk fra det historiske drama, krigsfilm (besættelsen) og magiske elementer. Den historiske fortælling placerer begivenheder i deres korrekte kontekst og forsøger at give baggrund for, hvorfor begivenhederne skete, som de gjorde. Den forsøger også at skildre, hvordan karakterernes personligheder og holdninger udvikler sig gennem tiden. Netop dét er i fokus i fortællingerne om Anne, der langsomt, men sikkert mister troen på frihed og håb. Fiktive elementer kan også indgå i den historiske fortælling. Dette understreges i tilblivelsen af Kitty og Annes fantasiverden, som tilfører den historiske dimension dramatik. Men det magiske univers er også et lån fra fantasygenren, som netop udspringer af ordet "fantasi".
Videre arbejde
’Hvor er Anne Frank?’ egner sig godt til et tværfagligt forløb med fagene historie, dansk og engelsk.
Det er oplagt at læse Anne Franks dagbog før eller efter filmen. Man kan vælge at læse hele værket eller bestemte afsnit.
Overvej at arbejde med Filmcentralens tema om Filmatiseringer. Her finder man også en generel analysemetode til filmatiseringer fra bog til film.
Sprogopgaver
Sprogopgaverne lægger op til, at eleverne taler om filmens historiske placering og forklarer fx Holocaust og Hitlers idé om at herske over Europa. Desuden skal eleverne beskrive Anne Frank som person og hendes historie – både med afsæt i filmen, artikler og andet historisk materiale. Man kan læse mere om Anne Frank på denne engelske hjemmeside.
