Om filmen 

’Mr. Freeman’ er en dansk film, skrevet og instrueret af Mads Matthiesen, der er uddannet filminstruktør fra den alternative filmskole Super16. Han har vundet flere internationale priser, blandt andet for sin spillefilmsdebut, ’10 timer til paradis’. Filmen er lanceret som familiedrama/ komedie, men er i lige så høj grad en ungdoms- og kærlighedsfilm. Filmen er meget velegnet til undervisning med dens aktuelle og vedrørende temaer, repræsentation og kulturmøder.

Filmens credits

Titel: Mr. Freeman
Produktionsland og -år: Danmark, 2023 
Instruktion: Mads Matthiesen
Længde: 93 min. 
Distribution: Nordisk Film Distribution A/S
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år 

Medvirkende:
Simone: Lina Lund Jørgensen
Freeman: Daouda Keita
Mor: Mia Lyhne
Far: Nicolas Bro
Onkel Ole: Caspar Phillipson
Bjørn: Kian Lawson-Khalili
Silja: Liva Vesterlund
Kenneth: Justin Geertsen
Ronnie: Sylvester Byder
Ida: Thalita Beltrão Sørensen
Felix: Lasse Øhrstrøm
M.fl.

Forforståelse

Før filmen skal eleverne se traileren og introduceres til begrebet ”African scam”. 

Lad eventuelt eleverne læse interviewet med filmens manuskriptforfatter og instruktør, Mads Matthiesen – eller bestemte dele af det. Du kan også vælge at læse det selv som baggrund for filmen. 

Med Mia Lyhne og Nicolas Bro i rollerne som forældre har filmen et lag af intertekstuel humor, fordi vi kender skuespillerne fra komedier og deres særlige måde at være sjove og underspillede. Det, der egentlig er tragisk i filmen, bliver løftet af humor. 

Hovedkarakteren Simone (17) er overvægtig og får delt et tarveligt billede fra en fest, hvor hun er fuld. Hun bliver udsat for mobning på sociale medier, men også i kantinen, hvor eleverne hvisker om hende. Hun er udenfor og ensom i gymnasiet og derhjemme, men har sine gamervenner, der fungerer både som team og familie. På en måde er hun et let offer, da den lidt ældre, sorte fyr, Freeman (22), liker et opslag på hendes Instagram. Men det er netop ikke bare et African scam. Filmen twister flere ting, der udfordrer stereotyper og klichéer, og krydrer det hele med alvor og humor. 

Simone er ikke en karakter, vi så ofte ser i en dansk ungdomsfilm. Om hendes overvægt skyldes usund mad, en spiseforstyrrelse eller er biologisk betinget, får vi ikke at vide, ud over at hun altid har været overvægtig og kæmpet med lavt selvværd. Det gør filmen relevant i forhold til den aktuelle debat om børns overvægt i skolen.

Freeman vil gerne være skuespiller, i hvert fald er det det, han fortæller. Referencen til Morgan Freeman er en vigtig del af (meta)fortællingen, ligesom ”free” i hans navn får en dobbeltbetydning. Han bor illegalt i Danmark og er flygtet fra Ghana, hvor han er forfulgt på grund af sin seksuelle orientering som biseksuel. Han kan derfor ikke tage tilbage. Denne problematik giver mulighed for at tale om emner som køn og identitet og LGTB-rettigheder.

Simones dysfunktionelle familie med den iskolde mor, der fornægter følelser og tårer, bliver modstillet af Andreas Odbjergs sang ’I morgen er der også en dag’, som spiller en vigtig rolle tematisk. De sociale medier, lyde fra computere, mobiltelefoner, kameraer, der ikke virker, og skypeopkald er med til at gøre filmen autentisk. Vi er også med helt inde i spillet, når Simone gamer i tætte nærbilleder og kameravinkler, der viser hendes POV.
 

Gymnasiepigen Simone har et stævnemøde på den lokale tankstation. Da fyren Kenneth dukker op, bliver han negativt overrasket over, hvordan hun ser ud. Simone giver ham igen ved at sige, at han heller ikke er lige så pumpet som på billederne.

Klassekammeraten Bjørn gør hende opmærksom på, at der er blevet delt et billede af hende på sociale medier, hvor hun ligger fuld på et toilet. Om aftenen, da hun gamer med sine venner, får hun en besked fra en fyr fra Ghana, der hedder Freeman. Han kommenterer hendes billeder på Instagram; han synes, hun er en interessant kvinde. Der er palmer og turkist hav på billederne af den nye beundrer. De begynder at skrive og skype sammen, men hans kamera virker tilsyneladende ikke, så Simone kan ikke se ham. Bjørn advarer hende om et African scam. Simone har et dysfunktionelt forhold til sin mor, der har en affære med onklen, Ole. Simone opdager det og presser hende til at skrive under på en visuminvitation til Freeman. Ellers vil hun fortælle det til faren.

Freeman kommer på besøg, og kærligheden vokser mellem de to, mens moren på sidelinjen forsøger at forhindre forholdet. Moren får fat i Freemans telefon og opdager sandheden om ham, og hun truer ham med at gå til politiet. Da Simone kommer hjem fra skole, er Freeman rejst, så Simone afslører morens utroskab. Faren går amok, og moren flytter ud. Simone mødes igen med Freeman, og det kommer frem, at han i virkeligheden er flygtet fra Ghana, hvor han var forfulgt som biseksuel. Han opholder sig derfor illegalt i Danmark. Simone fortæller sin egen skamfulde historie om overvægt og selvhad. De skilles i fred og venskab.

Undervisningsmaterialet fokuserer på tre temaer:

• Identitet
• Familien (mor-datter-forhold)
• Intertekstualitet
   

Identitet

Eleverne skal arbejde med Simone og Freeman som karakterer og se på Freeman som katalysator for Simones identitetsudvikling (en, der hjælper hende med at blive fri). Fra at være ensom og usikker og fuld af skam folder Simone sig ud som en sommerfugl med en ny, stærk identitet via sin nye ven.

Eksempler på Freeman som hjælper:

• Freeman hjælper Simone med at få gode karakterer i matematik.
• Simone få øje på sig selv som smuk og værdsætter sig selv. 
• Han trøster Simone, når moren nedgør hende i talen.
   

Familie

Man kan se på familien i et sociologisk perspektiv (tværfagligt samfundsfag: familiestrukturer). Det dysfunktionelle mor-datter-forhold – Kirstens manglende omsorg for Simone – er præget af kontrol, magt og kritik. Spørgsmål er, om Simones overvægt i virkeligheden skyldes moren, og forholdet er en form for stockholmsyndrom. Hvorfor serverer moren sovs og sodavand til maden i stedet for sund kost? (Faren er heller ikke helt slank). Måske har Kirsten haft en fødselsdepression, eller så kan hun bare ikke rumme Simone som den person, hun er. Helt anderledes er det dog med søsteren, Silja, som får masser af kærlighed og ros. 

Familietemaet refererer til fire forskellige familietyper eller -strukturer:

• Teamfamilien
• Den patriarkalske familie
• Svingdørsfamilien
• Det sociale akvarium

Eleverne behøver ikke at gå i dybden med de fire typer, men skal bare vide, at de findes, og have det med som afsæt for diskussionen om Simones familie.

Kirstens tale er gengivet i elevarket, hvor eleverne skal fokusere på historien om hamsteren. Kirsten roser her Silja for ikke at græde, og talen afslører en del om morens forskruede værdier og måde at takle svære følelser på.

Eleverne skal se scenen, hvor Kirsten kommer ind på badeværelset, mens Freeman vasker sig:

Eleverne skal diskutere, hvordan badeværelse som location og rekvisitter bliver brugt til at vise morens værdier og asymmetrien mellem familien og Freeman. Scenen afslører moren som afstumpet og racistisk, da hun spørger ”Hvad gør du her?”. Moren har sine egne (apartheid)regler i huset. Kirsten forbyder også Simone at være sammen med en mand, selv om hun er 18 år, og forsøger dermed at bestemme over Simones krop.

Eleverne skal diskutere den symbolske betydning af spejlet i scenen. Hjælp eleverne med at få øje på andre rekvisitter af væsentlig betydning, fx forhænget, der er trukket for/fra og skjuler eller afslører sandheden.

Intertekstualitet

Titlen ’Mr. Freeman’ er en intertekstuel reference til skuespilleren Morgan Freeman, som eleverne skal kende og arbejde med. Som forforståelse og introduktion til begrebet er Gulddrengs sang ’Se mig nu’ eksemplarisk, da teksten er én lang reference til andre sangere. Eleverne skal også arbejde med Andreas Odbjergs ’I morgen er der også en dag’, som refereres i filmen.   

Et andet eksempel på intertekstualitet i filmen er othellolagkage. Othello er både en reference til den sorte feltherre i tragedien ’Othello’ af Shakespeare og en dansk kageopfindelse.

Filmiske virkemidler: Rekvisitter

Eleverne skal medbringe en personlig genstand af betydning til arbejdet med rekvisitter. Ved at arbejde med filmens rekvisitter får de forståelse for de små tings store betydning, og skal prøve at tage billeder af hinanden og deres personlige rekvisit. 

Filmens rekvisitter: 

Bornholmeruret er et klassisk dansk ur og har den funktion, at det på lydsiden minder om en tikkende bombe. Det slår filmens puls an og varsler, at der er noget i Simones familie, der snart vil "sprænge i luften". 

Den delte video af Simone fungerer som en "digital rekvisit", ligesom mobiltelefonen får stor betydning filmen igennem. Silja får fx en ny smartphone i konfirmationsgave. Når Simone tekster på sin mobiltelefon, bliver beskederne vist på billedsiden. Det samme sker, da Simone finder Freemans afskedsbrev på bamsen, og indholdet bliver vist linje for linje, i takt med at hun læser. Skriften bidrager på den måde som et fortællende element i filmen, der samtidig skaber autenticitet. 

Rekvisitterne i Simones værelse er alle sammen med til at fortælle noget om Simone som person.
De er ladet med symboler og information, som fx ordet pinlig på spejlet, et hjerte, en enhjørning, en påfugl eller heste. Eleverne skal lave en indirekte karakterbeskrivelse af Simone gennem rekvisitterne. 

Jordbærshaken bliver brugt som rekvisit i forskellige scener. Den er blandt andet et set up, der får sit pay off, da Simone hælder jordbærshake i Amandas jakke som hævn for videodelingen. I anslaget siger Kenneth, at næste gang hun er på date, så skal hun lade være med at bestille en jordbærshake. Hans replikken får derfor en større symbolsk betydning i kraft af rekvisitten. 

Eleverne skal gense scenen, hvor familien sidder ved middagsbordet, og Simone spørger, om Freeman må komme på besøg: 

Scenen viser skævheden i den måde, Kirsten behandler sine to døtre. Hun er optaget af Siljas ønskeseddel til konfirmationen og fokuserer på gaverne. Men da Simone spørger moren, om hun må få Freeman på besøg, er hun afvisende og fordomsfuld. Rekvisitterne er medfortællere i scenen: Mens de andre drikker sodavand, drikker moren vand til maden. Symbolsk er glasset er næsten tømt, og eleverne skal tænke over talemåden ”Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt”. 

Simone bærer en ring, der er formet som en sommerfugl. Eleverne skal diskutere ringen som rekvisit og opdage, hvordan Simones karakter og transformation formidles gennem rekvisitten.

Til arbejdet med rekvisitter er der udarbejdet flere hjælpeark (se elevark under menuen).

Dramaturgi: Skiftende roller 

Eleverne skal arbejde med aktantmodellen og forstå, hvordan karaktererne kan have flere funktioner på samme tid og skifte positioner. Til opgaverne finder I i hjælpearket "Aktantskifte".

Der er en interessant dobbelttydighed i forholdet mellem Simone og Kirsten og funktionen modstander/hjælper. I det øjeblik Simone træder ind ad døren til sidst, siger Kirsten ”tak” til sin datter. Simone skifter her rolle til at blive en hjælper for moren (som endelig kan komme ud af sit ægteskab). 

Kirstens utroskab er årsag til det dysfunktionelle forhold mellem mor og datter på grund af den hemmelige aftale. Men da aftalen bliver brudt, og Simone afslører hemmeligheden i en hævnakt, eskalerer konflikten og når sit klimaks. Der sker i den forbindelse et interessant og overraskende aktantskifte i forholdet mellem Kirsten og Simone, hvor de bytter roller, og Simone tager magten.

Genre: Blanding af genrer 

Filmen er kategoriseret som familiedrama og komedie, men har tydelige træk fra både ungdoms- og kærlighedsfilmen. Selv om de to hovedpersoner ikke får hinanden til sidst, er filmen ikke en tragedie – men heller ikke en komedie. Kærligheden i historien er mere nuanceret end bare at få hinanden eller ej, og filmen leger hele tiden med genrerne og seerens forventninger til dem. Man kan argumentere for, at det er en film om at finde kærligheden til sig selv. 

Eleverne skal læse om de forskellige genrer og inddeles i grupper, der skal finde genretræk i filmen.

Se produktionsopgave og forslag til dansk som andetsprog i elevdel.