Vildheks Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Filmklip
  • Bagomklip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

’Vildheks’ er en dansk fantasyfilm baseret på Lene Kaaberbøls ’Vildheks’-serie, der handler om at finde modet til at være anderledes og vælge de rigtige venner.

Dyr og natur spiller en særlig rolle i filmen. Det er omkring dem, filmens fantasyunivers udspiller sig: Alle vildhekse har en udvalgt ”vildven” som hjælper, og undervejs i filmen er der fine sekvenser med de mange nuttede og sjove dyr, som medvirker.

Filmen byder også på smukke og særlige naturoplevelser. Fx lange flyveture højt oppe på himlen, hvor vi med en fugls øjne ser ned over de storslåede landskaber under os. Sammen med Clara kommer vi i nærkontakt med naturen og får intense oplevelser, takket været filmens brug af virkemidler, der skærper vores sanser.

Filmen er instrueret af Kaspar Munk, som instruerede DR’s julekalender ’Tidsrejsen’ i 2014.

’Vildheks’ er generelt blevet godt modtaget af anmelderne, som roser dens flotte og gennemførte univers. I 'Bagomklip fra filmen' er der mulighed for at komme bag om filmen og høre mere om skuespillere og dyr. Her ligger filmens titelsang også.

Foto: Nordisk Film

Filmens credits

Titel: Vildheks
Produktionsland og år: Danmark, Norge, Ungarn, Tjekkiet, 2018
Instruktion: Kaspar Munk
Manuskript: På basis af Lene Kaaberbøls ’Vildheks’-serie, skrevet af Poul Berg, Bo Hr. Hansen og Kaspar Munk
Længde: 90 minutter
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering 

Medvirkende:
Clara: Gerda Lie Kaas
Moster Isa: Sonja Richter
Kimæra: May Lifschitz
Kahla: Vera Mi Bachmann
Oscar: Albert Werner
Mille: Signe Egholm Olsen
Mester Millanconda: Henrik Mestad
Thuja: Kirsten Olesen
M.fl.

Før I ser filmen

  • Forklar eleverne, hvad fugle- og frøperspektiv er. Bed dem holde øje med, hvornår vi ser med en fugls eller et dyrs øjne.
     
  • Bed dem lægge mærke til, hvordan filmen viser os, at Clara hører/lugter underlige ting igennem de filmiske effekter.
     
  • Filmen rummer kortere, uhyggelige sekvenser, hvor nogle elever måske gerne vil have mulighed for at holde i hånden.
Foto: Nordisk Film

Handlingsreferat

Clara på 12 år bor i byen med sin mor, Mille. I skolen tilpasser hun sig klassens pigegruppe, anført af Josefine K, men hun er hemmeligt ven med outsideren Oscar.

Mystiske ting begynder at ske: En sort kat følger efter Clara på vej til skole. På vej hjem fanges hun i en tåge og møder en slags engel. I cykelkælderen dukker katten op igen og river hende på kinden, så hun bliver syg, får febervildelser og hører stemmer, der siger, at hun er den udvalgte. Hendes mor bliver så bekymret, at hun ringer til Claras ukendte moster, Isa.

Isa dukker op og laver en magisk drik. Clara får det bedre, men hendes sanser løber nu løbsk, og da hun slipper Josefine K’s chinchilla løs (fordi den beder hende om det), bliver hun så upopulær, at hun må bede Isa om hjælp til at få styr på tingene. Mille kører modvilligt Clara langt ud i skoven, hvor Isa og alle hendes dyr bor.

Clara viser sig at tilhøre en slægt af hekse, som passer på den vilde verden. Onde kræfter slog Claras mormor ihjel, og Clara er nu den udvalgte, som kan redde hele den vilde verden fra de onde hekse, Kimæra og Bravita Blodsunge.

Clara vil bare være normal og har ikke lyst til at tage opgaven på sig. Men da hun starter i Isas hekseskole, opdager hun, at hun kan styre naturen med sine kræfter. Og da Kimæra bortfører Clara, befrier den sorte kat hende – den viser sig at være Claras særlige vildven og beskytter.

Kimæra bortfører nu katten. Det går op for Clara, at katten er Oscar, og hun tager endelig sin skæbne på sig og går i kamp for at redde både ham og den vilde verden.

Det lykkes, fordi hun tør stole på sig selv og sine sanser. En ny, selvsikker Clara vender hjem og siger fra over for Josefine K: Hun er nu stærk nok til at turde at stå på egne ben i klassen og selv vælge sine venner. 

Foto: Nordisk Film

Fælles mål

Dansk 

EFTER 2. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

Oplevelse og indlevelse:

  • Eleven kan følge forløbet i en fortælling (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning (vidensmål)

Undersøgelse:

  • Eleven kan udpege centrale elementer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring (vidensmål)

Fortolkning:

  • Eleven kan deltage i enkel fortolkning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning (vidensmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

Krop og drama:

  • Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om enkelt kropssprog (vidensmål)
  • Eleven kan deltage i rollelege og rollespil (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om dramatiske roller (vidensmål

EFTER 4. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Undersøgelse:

  • Eleven kan undersøge virkemidler (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst (vidensmål)
  • Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om personkarakteristik (vidensmål)

Disse mål kan evt. bruges i forbindelse med små dramaøvelser og videoer

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer

Krop og drama:

  • Eleven kan forstå eget og andres kropssprog (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog (vidensmål)
  • Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om rum, figur og forløb (vidensmål).

Fag og temaer

Undervisningsforløbet er skræddersyet til danskundervisningens kernestof på 2.-3. og 4.-5. klassetrin. Det er også oplagt at arbejde med filmen i temaforløb, i den understøttende undervisning og i tværfaglige projekter med billedkunst, håndværk og design, musik, natur og teknik og idræt (se længere nede).

Det er nemt at plukke i øvelserne og sammensætte sit eget forløb.

'Vildheks' er en klassisk fantasyfilm med en masse gode eksempler på, hvordan dramaturgi, filmiske virkemidler og symbolik kan forme og forstærke oplevelsen af den filmiske fortælling.

Filmen byder både på masser af sjove og nuttede dyr og på meget smukke naturoplevelser – hele indledningen er filmet som én lang sekvens, hvor vi sammen med en fugl flyver ind over landskabet og til sidst lander på en lygtepæl og ser ned på Clara, der er på vej i skole. 

Filmen rummer også fine muligheder for at styrke elevernes fortrolighed med danskfaglige begreber som personkarakteristik, symbolik, tema/motiv m.m.

Foto: Nordisk Film

Fantasy og følelser

Fantasy er en genre, som de fleste elever holder af og har et godt kendskab til. Undervisningsmaterialet søger derfor at aktivere elevernes forhåndsviden om fantasygenrens handlingsskabelon, karakterer og andre karakteristika. På den måde får eleverne mulighed for at træde i karakter som ”eksperter”, og deres læringsmotivation styrkes.

Filmens eksistentielle tema slås an fra starten, da Clara træder ind i klasseværelset: Kan vi overleve, hvis vi ikke tilpasser os flokken? Klassens biologilærer mener nej, mens Claras bedste ven, Oscar, insisterer på, at det er muligt. For Clara er det vigtigste i verden dog at forsøge at blive accepteret af klassens dominerende pigegruppe. Også selvom de mobber Oscar, og hun må holde sit venskab med ham hemmeligt. Men snart bliver Clara kastet ud i en konflikt, hvor hun er nødt til at træde i karakter som sig selv, hvis hun vil redde alt det, der betyder mest for hende.

Foto: Nordisk Film

At træde i karakter

Claras indre konflikt handler om, hvorvidt hun skal tilpasse sig og forsøge at virke normal, eller om hun skal træde i karakter som det helt særlige, hun viser sig at være. Og hun udvikler sig derfor fra at være optaget af sine egne nære problemer til at indse, at hun er en del af noget meget større – hele den vilde verden – som er så værdifuld, at hun vælger at sætte alt ind på at kæmpe for, at den kan overleve. 

Temaet om at træde i karakter og passe på naturen er i øvrigt aktuelt i forhold til den verserende klimadebat.

Forløbet lægger desuden op til, at eleverne selv udvikler en idé til en fantasyfilm med plot, karakterer, kostumer, locations m.m. Fx i en temauge eller understøttende undervisning.

Foto: Nordisk Film

Filmfaglige vinkler

Titelsang 

Undervisningsmaterialet tager afsæt i elevernes umiddelbare oplevelse af filmen og i deres refleksion over brugen af titelsangen:

Hvad fortæller den os, at filmen handler om? Sangen har fokus på filmens tema: at holde ud og ende med at gøre sig fri og blive sig selv. Ved at reflektere over den helt fra starten bliver eleverne bevidste om, at filmen både har et tema, der drejer sig om en eksistentiel problematik (Claras sociale identitet i klassen), og en konkret fortælling, der handler om, at hun skal redde hele den vilde verden.

Filmens dramaturgi 

Filmens dramaturgi er relevant i 2.-3. klasse med udgangspunkt i handlingsbroen. I 4.-5. klasse kan man arbejde med den filmiske berettermodel (som svarer til handlingskurven/hvalen).

For 2.-3. klasse følger filmens dramaturgi hjem-ude-hjem-strukturen, som eleverne kender fra eventyr og handlingsbroen.

I 4.-5. klasse kan man betone de nye filmfaglige/litterære begreber point of no return og vendepunkt, som lærerbogssystemerne introducerer dem til på mellemtrinet.

Foto: Nordisk Film

Karakteranalyse og symbolik

I arbejdet med filmens karakterer er der udvalgt fire centrale figurer. Aktantmodellen er ikke tænkt med ind i undervisningsmaterialet, men kan fint inddrages.

Karakteristisk for filmen er, at de fleste personer fysisk ligner et dyr, og at dyrets særlige karakter præger deres adfærd. Denne brug af symbolik kan være en indgang til at analysere deres karaktertræk – og til at give eleverne forståelse for, hvordan karakterer kan modelleres symbolsk.

Fine eksempler er Anne Katrine, der ligner sin hund; Josefine K, der er klædt i Chinchilla-farver og måske også ligner den lidt, og biologi-Henrik, der minder om den spurvehøg, han viser frem – både i sit udseende og i sin bastante holdning om, at man må tilpasse sig flokken eller udstødes.

I forhold til farvebrug og valg af locations, rekvisitter og miljø er der også gode muligheder for at skærpe elevernes analytiske kompetencer og forståelse for, hvordan symbolik er med til at farve karaktererne og vores oplevelse af dem.

Hvis eleverne forstår, hvordan symbolik kan bruges i fortællingen, kan man diskutere med klassen, om den vilde verden i virkeligheden skal forstås som et symbol på Claras sande karakter: at den gemmer på alt det, hun har indeni, men som hun skjuler, fordi hun er bange for at blive skubbet ud af gruppen. Og derfor er det måske sig selv, hun redder, da hun redder den vilde verden.

På denne måde kan man knytte tema og motiv (hvad filmen drejer sig om, og hvad filmen handler om) fint sammen og styrke elevernes forståelse af de to danskfaglige begreber.

I 4.-5. klasse er der desuden mulighed for at arbejde med kontrastpersoner. Dvs. karakterer, som er baseret på symbolske modsætninger, og som også skærper elevernes analytiske kompetencer til at aflæse de symboler og værdisystemer, der er indlejret i både litterære og filmiske tekster:

Et oplagt eksempel er Claras modstander og hjælper, jf. aktantmodellen: Kimæra vs. Oscar = fugl vs. kat. Begge har ikke-realistiske dyreegenskaber – hun har fuglevinger, en næbformet næse osv., og han kan skifte mellem at være kat og menneske.

Et andet eksempel er Kimæra/Isa = den onde/gode heks, som bor i et goldt, mørkt, frossent/varmt lyst levende miljø og stræber efter at dræbe/beskytte Clara samt at ødelægge/bevare den vilde verden.

Også i Claras venskabsrelationer er der flere eksempler på kontrastpersoner: først Oscar og Josefine, så Kahla og Josefine og til sidst Viola og Josefine.

Foto: Nordisk Film

Fantastiske filmiske virkemidler

Perspektiv
Ravnene og den flyvende Kimæra giver muligheder for at opleve, hvordan fugleperspektiv – bogstavelig talt – kan give os en særlig oplevelse af overblik. Ikke mindst giver det en opfattelse af, at det lille menneske i den store natur udgør en harmonisk helhed.

Fugleperspektivet fremhæver også, at Clara er alene og ensom i den kæmpestore skolegård, da hun har sluppet Josefine K’s chinchilla løs. Og i scenen, hvor Kimæra kommer flyvende ind over Clara og fanger hende, bruges fugleperspektivet desuden til at skabe uhygge.

På samme måde er der flere eksempler på frøperspektiv. Blandt andet kattens synsvinkel, da den i indledningen følger efter Clara og senere overfalder hende.

I mobbesekvensen i filmens start er der ikke mindst brugt let fugle-/frøperspektiv til at skildre det ulige magtforhold mellem Josefine K og Clara.

Billedbeskæring
I 2.-3. klasse introducerer dansksystemerne begreberne nær og total.

I forbindelse med ’Vildheks’ er det oplagt at arbejde med billedbeskæring og udvide elevernes analytiske værktøjskasse med begreberne supertotal og ultranær. Begge dele er der meget konkrete eksempler på i filmen – fx flyveturene over landskaberne og de mange sekvenser med store naturpanoramaer, hvor menneskerne bliver bittesmå. Derudover er der ultranære indstillinger af søde dyr og af Claras sansninger, da hun lukker øjnene og tilkalder bjørnen med sin vildsang.

I 4.-5. klasse kan man arbejde med hele paletten inden for billedbeskæring: supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær.

Brug af lyd
I ’Vildheks’ spiller brug af lyd og billedbeskæring sammen i centrale scener, hvor Clara har særlige sanseoplevelser. Fx bliver der ofte klippet til ultranær af natur, samtidig med at lyden af natur stiger. Og når Clara kommunikerer med dyrene, bliver der klippet til ultranær, samtidig med at reallyden forsvinder og erstattes med subjektiv lyd (som om Clara mentalt lukker af og forsvinder væk).

Foto: Nordisk Film

Skriv en anmeldelse

Undervejs prøver eleverne den nye viden af i små praktiske øvelser, og afslutningsvis skal de omsætte deres nye filmfaglige viden i en anmeldelse. På den måde bliver læringen både synlig og konkret.

Idéer til tværfagligt arbejde og understøttende undervisning

Temauge:
Forløbet kan bruges i en temauge, hvor der måske afsættes tid til at udvikle et film- eller rollespilskoncept (se nedenfor)

Billedkunst:

  • Tegne/bygge scenografi og locations
  • Tegne storyboard og kostume – i forbindelse med storyboard kan man også sætte fokus på billedkomposition.

Håndværk og design:

  • Udvikle kostumer og rekvisitter, fx magiske fantasygenstande

Musik:

  • Lave en titelsang og melodi
  • Undersøge, hvordan musik bruges som æstetisk og stemningsskabende/betydningsskabende element i spillefilm.
  • Dirigere fælles 'vildsang', hvor resten af klassen følger ens håndbevægelser.

Natur og teknik:

  • Undersøgelse af forskellige vilddyrs levevilkår med en lille leksikonartikel, måske kombineret med 10 spørgsmål til 'mit vilddyr': Jeg er rigtig god til, jeg vil gerne være bedre til, det bedste jeg ved, det værste jeg ved, min livret, mit yndlingssted osv.
  • Hvordan passer vi bedst på naturen – hvad kan jeg gøre?

Idræt:

  • 'Vilddyrsøvelser' – timerne kan have temaer med øvelser baseret på et udvalgt vilddyrs færdigheder.
  • Temaugeforløb/Understøttende undervisning om at lave et oplæg til en fantasyfilm:
    - eleverne kan følge op på arbejdet i dansk ved at udvikle deres eget oplæg til en fantasyfilm/et rollespil.

Lav et oplæg til en fantasyfilm:

  • Eleverne udtænker et filmplot med afsæt i kendt eller egen fantasyfortælling, dvs. med korrekte genretræk, som de skriver ind i handlingsbroen/berettermodellen med stikord.
  • Er der ressourcer til det, kan projektet afsluttes med et filmprojekt, fx intro til at lave film med 'WeVideo' på Skoletube: https://skoletubeguide.dk/project/wevideo/
Foto: Nordisk Film

Filmklip

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Klip 6

Bagomklip fra filmen

Klip 1: Anne katrine

Klip 2: Kimæra

Klip 3: Oscar

Klip 4: musikvideo

Klip 5: Isas hytte

Links og litteratur

Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Læs mere om ’Vildheks’-bøgerne:

  • http://www.vildheksbogerne.dk

Om ’Vildheks’-filmen. (Kom bag om filmen, mød skuespillerne og dyrene m.m.):

  • http://vildheks-filmen.dk

Om fantasygenren:

  • https://faktalink.dk/titelliste/fant
  • https://litteratursiden.dk/artikler/fantasy
  • https://da.wikipedia.org/wiki/Fantasy

Undervisningsmateriale om fantasy på Clio:

  • https://portals.clio.me/dk/dansk/4-6/emner/skoenlitteratur/fortaellende-tekster/fantasy/

Lån et fantasy-tæppe hos CFU:

  • http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=99872412&cfuid=14

Intro til at lave film med WeVideo på Skoletube:

  • https://skoletubeguide.dk/project/wevideo/

Sådan laver man en film – Station Nexts gratis tilbud til skoler:

  • http://filmlinjen.dk

Til mellemtrinet – SmåPs site med lav selv film-øvelser:

  • http://smaap.dk