Introduktion og formål
Ved at arbejde med materialet kan man styrke klassens sociale liv. Samtidig kan man arbejde frem mod nedenstående mål inden for dansk og det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Dansk efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, Fortolkning og Vurdering.
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen.
Færdigheds- og vidensområder: Sundhedsfremme, Personlige grænser og Venskab.
I elevafsnittet er der formuleret konkrete læringsmål for arbejdet med filmen.
Hvis man ikke har man elever, der spiller fodbold, kan man vinkle elevopgaverne til sport generelt. Under temaerne 'Konkurrence eller venskab’ og ’Fairplay’ er det en god ide at vælge de opgaver ud, der passer til ens klasse i forhold til potentielle konflikter.
Film og forforståelse
Om filmen
I ’Årets fighter’ optræder freestyle-fodboldspilleren Soufiane Touzani i flere cameo-scener, hvor han repræsenterer den invaliderede Dylans tanker. Senere i filmen optræder han som sig selv og tillader Dylan at spille med i sin turnering som ”verdens første kørestolsfodboldspiller”. Da Touzani selv var teenager, fik han konstateret skævheder i ryggen og blev opereret, så han ikke længere kunne spille fodbold på eliteplan. I stedet skabte han en karriere inden for freestyle-fodbold, hvor han blandt andet optræder i Fifa Street-computerspillet. Han har senere stiftet Touzani Foundation, der i samarbejde med store klubber laver turneringer og aktiviteter for skoleelever, udsatte børn og handicappede.
Filmen er oplagt at bruge til samtaler om klassens sociale liv i forhold til de problemer, der opstår, når der spilles fodbold ”på liv og død” i frikvartererne. Ofte kan det være svært at løse disse konflikter, fordi der er store følelser involveret, og fordi eleverne selv er involveret i uenighederne. Med udgangspunkt i ’Årets fighter’ har man mulighed for at arbejde præventivt med, hvordan man skal opføre sig på banen, hvordan man kan være en god kammerat, og hvordan man kan inkludere alle i klassens fællesskab – også de, der er dårlige til sport eller har et handicap.
Filmens credits
Titel: Årets fighter
Originaltitel: Strijder
Produktionsland og -år: Holland, 2022
Instruktion: Camiel Schouwenaar
Længde: 89 min.
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet af Medierådet for Børn og Unge
Medvirkende:
Dylan: Maik Cillekens
Youssef: Anouar Kasmi
Maya: Kailani Busker
Touzani: Soufiane Touzani
m.fl.
Forforståelse
Tal på forhånd med eleverne om, hvilken betydning spiller nr. 10 har i fodbold – at det som regel er holdets bedste spiller, der bærer trøjen. Det er også en fordel, at de har stiftet kendskab til Touzani – fx gennem hans videoer på YouTube.
Mens eleverne ser filmen, skal de ”skygge” Dylan og Youssef og lægge mærke til, hvordan de to drenge behandler andre.
Handling
Drengene Dylan og Youssef er venner og begge dygtige fodboldspillere, der går meget op i at vinde. Dylan er hård ved den overvægtige holdkammerat Mimoun, som ifølge Dylan er for dårlig til at spille med i Touzani Cup – en turnering arrangeret af drengenes fodbold-idol, Touzani.
Vennernes hold bliver trænet af Dylans far Den, mens Youssefs far Tarek højlydt følger med på sidelinjen til sønnens store frustration. Dylan spiller med det prestigefyldte nummer 10 og er meget optaget af sin egen succes.
Efter en kamp bliver Dylan kørt ned og får skadet sine nerver i rygsøjlen. Han skal sidde i kørestol og kan ikke længere spille fodbold, selvom han kæmper hårdt med genoptræningen. Undervejs forestiller Dylan sig, at han taler med Touzani, som muntrer ham op og hjælper med træningen. Dylan har svært ved at acceptere sit handicap og er flov over at skulle køre i skolebus med elever, der har Downs syndrom. Han forsøger sig som målmand på holdet, og selv om kammeraterne giver ham en chance, må han langsomt erkende, at han ikke kan det samme som før. Da Youssef med succes overtager hans plads på holdet, vender Dylan sine frustrationer mod vennen.
Med hjælp fra klassekammeraten Maya finder Dylan ud af at vende kørestolen om og spille fodbold med hænderne, hvilket giver ham opmærksomhed på nettet. Han spiller med sine venner på den måde i fritiden, men da holdet skal til turnering, mener de og Den ikke, at han kan spille med. Dylan overfalder derfor Youssef og stikker af. Dylan bliver hentet hjem af Tarek, og han forsones med Den, som han aftaler at være assistenttræner for til turneringen.
I Touzani Cup klarer holdet sig godt, og Dylan giver Mimoun tips om, hvordan han skal sparke til bolden. Youssef scorer flere mål, men bliver frustreret over Tareks tilråb og løber væk efter et frispark. Dylan kører efter Youssef og giver ham sin trøje med nummer 10. Da de vender tilbage til turneringens finale, siger Youssef og resten af holdet, at de kun vil spille, hvis Dylan er med. Touzani dukker op og giver Dylan lov til at spille med hjelm på. Før kampen går i gang, får Youssef sagt fra over for sin far.
Under finalen scorer Youssef et mål på oplæg af Dylan, men efterhånden bliver Dylan træt og laver en fejl, der fører til modstandernes udligning. Dylan lader sig udskifte med Mimoun, der scorer det afgørende mål med den teknik, som Dylan har lært ham.
Under filmens rulletekster er Maya og Youssef til kørestolsbasketball, hvor de ser Dylan score.
Temaer
Konkurrence eller venskab?
Dylan og Youssef vil begge gerne vinde og være bedst til fodbold, men de har forskellige tilgange til spillet og fællesskabet/venskabet omkring det.
Dylan er en ledertype og vil bestemme både taktik og hold, når de spiller i fritiden, men også i klubben, hvor faren Den er træner. Dylan er venner med Youssef og accepterer, at de både er konkurrenter og holdkammerater, fordi Youssef er god til fodbold. Dylan er hård over for den overvægtige Mimoun, som ikke er god til spillet, og som Dylan derfor ikke vil have på sit hold – hverken i fritiden eller i klubben. Det er i stedet Youssef, der tager Mimoun med.
Både Den og holdkammeraterne kan godt se Dylans fejl og selvoptagethed, og de driller ham kærligt med det ved at sige, at Brians farfar er en talentspejder, der synes, at Dylan ikke er holdspiller nok.
Efter Dylan bliver invalideret, er det Youssef, der ringer ham op og besøger ham på hospitalet. Youssef accepterer uden videre, at Dylan sidder i kørestol og lader ham stå på mål i fritidsfodboldspillet. Da Dylan vil stå i en kamp, forsvarer Youssef ham i første omgang. Træneren Den beder spillerne skyde straffespark på Dylan, og kammeraterne sparker med vilje svagt, indtil Den skælder ud. Med et ”Sorry, bro” til Dylan skyder Youssef derefter et reelt straffespark.
Youssef accepterer senere, at Dylan vil spille med hænderne og tager ham med på sit hold – dog kun i fritiden. Da det gælder turneringen, vælger Youssef konkurrencen frem for venskabet, hvorefter Dylan overfalder ham.
Under turneringen går det op for Dylan, at han ikke kan deltage. Dylan vælger derfor holdet frem for sin egen succes og har overskud til at give råd til Mimoun i stedet for at skælde kammeraten ud. Da Youssef frustreret stikker af, giver Dylan endeligt slip på drømmen om en karriere som topspiller. Han vælger i stedet venskabet – symboliseret ved trøje nummer 10, som han giver Youssef.
Fair play
I elevdelen er afsnittet inddelt i tre dele med hvert sit fokus, som tager udgangspunkt i filmens handling:
- Fodbold for sjov eller for alvor
- Forældre til fodbold
- Sport, inklusion og handicap
Klip 1 er tilknyttet de to første dele. Her ser vi både Dylan støtte Youssef efter Tareks tilråb, men også skælde Mimoun ud og nægte at lade sig udskifte.
Eleverne skal svare på spørgsmål om filmen og bruge dem som afsæt til samtaler om klassens sociale liv – for hvordan skal man håndtere de konflikter, der kan følge med fodbold i frikvarter, fritid eller klub, og hvordan man kan få alle med?
Med udgangspunkt i del 3 om inklusion og handicap kan man tage en samtale om handicapforståelse og -accept samt handicapidræt. Dylan har selv svært ved at acceptere sit handicap. Han er flov over at køre i skolebus med børn med Downs syndrom og over at komme i skole i kørestol. Youssef og de øvrige kammerater er derimod imødekommende over for dem med handicap og accepterer uden videre, at Dylan bruger kørestol.
KLIP 1: FODBOLDKAMP
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Forandring og følelser på film
Flere steder i filmen bliver Dylans voldsomme forandring og følelser illustreret ved hjælp af filmiske virkemidler som lyd, beskæring, kamerabevægelser, klipning samt flere cameos af virkelighedens Touzani. Nedenstående klip illustrerer dette:
KLIP 2: DYLAN BLIVER KØRT NED
Umiddelbart efter effektlyden af bilens bremser og sammenstødet foretager kameraet en krantur. Her drejer det 180 grader om sig selv i en kombination af tiltning og panorering, så billedet bliver vendt på hovedet. En tydelig illustration af, at Dylan liv nu er ændret drastisk – eller ”vendt på hovedet”.
Kameraturen ender med en halvtotal af den bevidstløse Dylan, mens vi i fjern reallyd (med effekt) hører Youssef, der råber hans navn. Underlægningsmusikken spiller ildevarslende og disharmoniske skingre lydflader, der i et crescendo sammen med reallyden af en hjertemonitor danner lydbro til hospitalsscenen. Her fader underlægningsmusikken langsomt, mens monitorlyden fortsætter. Vi ser i ultranær morens hænder, der knuger Dylans, før der bliver klippet til en indstilling i halvtotal, så vi kan se, at location er skiftet til hospitalet. Flere indstillinger i nær og halvnær viser os, at Dylan er ved at vågne og forældrenes bekymrede ansigter. Beskæringerne gør det let for os at aflæse følelserne og situationens alvor.
KLIP 3: DYLAN OG TOUZANI
KLIP 4: DYLAN OG TOUZANI
Formålet med Touzanis cameos i filmen er at vise Dylans tanker og følelser. I klip 3 er det som udtryk for egenmotivation, da Dylan i begyndelsen tror på, at han kan genoptræne sig selv til igen at spille. I klip 4 viser Touzani Dylans splittelse mellem beundring og misundelse over Youssefs mål. Samtidig er det ved at gå op for Dylan, at han aldrig kommer til at spille igen, uanset hvor hårdt han træner, eller uanset hvor meget han motiverer sig selv gennem Touzani. Han smider derfor fantasi-Touzani ud.
Samtalerne mellem Dylan og Touzani er krydsklippet mellem de to karakterer og set i halvnær. Begge klip bliver afsluttet med et klip set fra Dylans synsvinkel, hvor Touzani ikke længere er i billedet, så det er tydeligt, at han kun er der i Dylans fantasi.
Dramaturgi: Konflikter
Både Dylan og Youssef har flere ydre og indre konflikter, som de får løst selv og ved hjælp af andre:
Tarek stiller store krav til Youssef og skælder ud på sidelinjen. Dylan forsøger at opmuntre Youssef ved at lave vittigheder om ørepropper og sige, at det kun handler om de to sammen og ikke om farens tilråb (ydre konflikt). Dette kan ses i klip 1 nedenfor. Youssef stiller også store krav til sig selv og er så anspændt under turneringen, at han laver et hårdt frispark (indre konflikt). Da faren igen skælder ud, får Youssef nok og stikker af. Dylan tilbyder Youssef at sige fra over for faren, men efter drengenes forsoning har Youssef selv overskuddet til at gøre det med ordene: ”Lad os nu bare spille fodbold”.
KLIP 1: FODBOLDKAMP
Dylan kæmper i først omgang for at blive genoptrænet, så han kan spille med i Touzani Cup – dette er tidsfristen for den ydre konflikts løsning. Da han indser, at han ikke kommer til at gå, forsøger han at overbevise sine forældre og holdkammerater om, at han kan stå på mål eller spille med hænderne (ydre konflikt).
Dylan har svært ved at erkende sit handicap og tror på, at hvis han bare kæmper hårdt nok, vil han kunne spille fodbold med de andre igen. Samtidigt er han flov over at skulle bruge kateder og sidde i bus med børn med Downs syndrom (indre konflikter). Dylan vender sine frustrationer mod Youssef og er på samme tid jaloux og imponeret over vennens præstationer på banen. Dette kan ses i klip 3 nedenfor.
Selvom Dylan får stor opbakning af sin familie, Youssef og de andre kammerater, er det til slut ham selv, der erkender sin nye livssituation. Maya hjælper ham i gang med processen ved at støtte ham i sit alternative fodboldspil, hvilket indirekte fører til, at han opdager mulighederne for at dyrke basketball i rullestol.
KLIP 3: DYLAN OG TOUZANI
Genre: Sportsfilm eller ikke?
’Årets fighter’ har træk fra sportsfilmsgenren i form af locations, rekvisitter, kostumer og den handlingsmæssige ramme. Filmen har mange scener, der foregår på fodboldbaner og træningsanlæg, og der indgår bolde, klubtøjer, træningstøj, taktiktavler og fodboldmål mm. Under den afsluttende turnering bliver der med skærmtekst vist holdnavne og resultater som i en klassisk sportsfilm.
Selvom filmen ender med, at holdet helt stereotypt vinder turneringen, er det imidlertid ikke det, der er den grundlæggende konflikt; det er derimod Dylans indre og ydre kampe. Modsat de fleste sportsfilm sejrer han ikke på banen; han må i stedet trække sig i erkendelse af, at hans handicap er for stort til at overkomme på konkurrenceniveau. I stedet bliver filmens budskab om fællesskab, venskab og inklusion understreget af, at Mimoun scorer finales sejrsmål efter hjælp fra Dylan.
Videre arbejde
Udover at lave nye regler for frikvartersfodbold kan man med udgangspunkt i filmen arbejde videre med følgende:
- Lave personkarakteristikker af Dylan og Youssef med fokus på deres værdier og syn på andre.
- Undersøge, hvilke handicap der er de mest almindelige? Hvilke hensyn og hjælpemidler har folk med de handicap brug for i hverdagen? Hvad kan de, og hvad kan de ikke?
- Undersøge i små grupper forskellige former for handicapsport, og fremlæg dem for hinanden. Hvordan er reglerne anderledes?
- Forslag til diskussionsopgaver:
- I filmen poster Maya videoen med Dylan på Instagram uden hans tilladelse. Er det i orden, hun gør det?
- Dylan og Youssef bliver stolte over de likes, de får på sociale medier. Er man kun noget værd, hvis man får likes? Eller hvis andre ser det gode, man gør?
- Tarek råber: ”Du spiller som en tøs!” Hvad betyder det? Er det i orden at sige sådan?
