Foto: 'Tsumu – hvor går du hen med dine drømme?' (2022) Holy Ravioli

Den oprindelige befolkning i Grønland kalder selv deres land Kalaallit Nunaat, som betyder "grønlændernes land". På færøsk hedder Færøerne Føroyar. Ord er aldrig ligegyldige, og det er vigtigt for oprindelige folk, der har prøvet at være koloniseret, at holde fast i deres sprog og kultur. Det gælder også for samerne i Sápmi i Skandinavien. 

Videre i undervisningsmaterialet står landenavne på dansk for nemhedens skyld. Men det er vigtigt at notere sig de oprindelige navne, som flere og flere tager til sig. Det samiske område, Sápmi, findes dog ikke rigtigt på dansk, så det skrives sådan. 

Film og temaer 

I skal nu se film og klip om Norden, både nye og gamle. Fælles for filmene er, at de handler om nordisk kultur og nabosprog. I skal se på de nordiske fællesskaber og fordomme, unges hverdagsliv og naturen, der omgiver os. 

Der er film om Norge, Sverige og Danmark, men også Grønland, Færøerne og samernes selvstyre, Sápmi, som blandt andet har eget folketing (Sametinget) og sprog. Finland, Åland og Island er ikke i fokus i opgaverne, men hører også til Norden – og der er mulighed for at arbejde videre med film herfra. 
 
Filmene er fordelt i nutidige og historiske klip under tre forskellige temaer: 

• Fællesskab og fordomme 
• Ung i Norden 
• Naturen 

Derudover er der en filmproduktion, I skal lave senere, et nordisk kort og ordlisten “Nabosprog til filmsprog”, som I skal bruge til opgaverne; alle filmord i materialet er oversat til nabosprog.

• Lav film om Norden 
• Nordisk kort 
• Nabosprog til filmsprog (ordliste)  
   

Læringsmål

Foto: 'Skål' (2021) Made in Copenhagen

Norden er fællesskaber og venskaber på kryds og tværs. Vi samarbejder og deler værdier med hinanden, og har gjort det i århundreder. Men det kan også være svært at høre til i Norden, hvis man ser forskelligt på verden. Igennem historien har nogle folk oplevet at blive undertrykt på grund af deres sprog og kultur, fx inuit og samer. Folk kan tro og mene meget om hinanden, som slet ikke passer i virkeligheden, og fordomme kan ødelægge noget, der ellers kunne blive et godt fællesskab. I værste fald kan fordomme udvikle sig til fjendskab. 

Hvis nogle ofte bliver fremstillet på en forenklet, overdreven og måske nedsættende måde, bliver de til stereotyper. Stereotyper er typisk en forestilling om køn, hudfarve, eller hvor man kommer fra: Svenskere spiser köttbullar og går i Ikea, nordmænd spiser færdigretter og står på ski, og i Grønland spiser man sæl, ror kajak og kører hundeslæde. Og ja… hvad er det nu, man siger om danskerne? 
 
I opgaverne skal I diskutere fællesskab og fordomme i Norden, og I skal arbejde med både nabosprog og filmsprog. Film og klip er fra forskellige nordiske lande, men I kan måske genkende en del fra jeres egen hverdag.

Brug dette skema (pdf) til at besvare opgaverne og sammenligne nye og historiske film.

I skal se og arbejde med følgende:

Film og opgaver

1. ‘De berørte’ (Norge)
2. ‘Saving the Fucking Planet’ (Sápmi/Norge) 
3. ‘Tsumu’ (Grønland) 
4. ‘Skønheden’ (Sverige)

Historiske film og opgaver

1. ‘17. Mai, Kristiania’ (Norge, 1920) 
2. ‘Hvor bjergene sejler’ (Grønland/Danmark, 1955)
3. ‘Svenske børns vinterferie’ (Sverige, 1966)

1) De berørte

I kortfilmen ‘De berørte’ følger vi forskellige passagerer om bord på et fly, der bliver stoppet før takeoff. De reagerer forskelligt på den uro, der opstår, da en medpassager skal udvises af landet. 

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Beskriv filmens konflikt og de vigtigste karakterer i historien?
• Hvilken betydning har filmens særlige location for konfliktoptrapningen?
• Man ser hverken den mand, som hele konflikten i flyet drejer sig om, eller den medpassager, der filmer i flyet. Først til slut ser man manden blive ført væk af politiet.
  • Hvorfor tror I, at instruktøren har taget dét valg?

TEMA

• Diskutér, hvorfor filmens titel er ‘De berørte’. Hvad menes med det? 
• Filmen er norsk. Er der noget særligt norsk ved filmens handling, eller kunne den lige så godt foregå i Danmark, Sverige eller andre steder i Norden?
• Når vi skal beskrive vores nordiske samfund, bruger vi ofte ord som demokrati, velfærd og ytringsfrihed. Hvordan udfordrer filmens konflikt vores nordiske selvforståelse? 
• Diskutér slutningen og passagerernes reaktion. Hvordan oplever I deres reaktioner i forhold til udlændingedebatten, vi også kender herhjemme?

To og to eller i smågrupper    Film en scene, hvor man ser manden, der skal udvises, filmet fra medpassagerens kamera (hende med telefonen). Hvorfor filmer hun og modsætter sig udvisningen? Hvordan reagerer manden på det, der bliver sagt?

2) Saving the Fucking Planet 

Elin og Daniel bor begge i det nordlige Norge. Elin kommer fra en samisk familie, mens Daniel er norsk. De er tiltrukket af hinanden på trods af deres forskellige baggrunde og holdninger til en mine, som måske skal genåbne i lokalområdet. Elin er på naturens side, Daniel er anti-woke klimaskeptiker. 

Foto: 'Saving the fucking planet' (2023) Fenomen

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Se klip 1, der er seriens anslag.
  • Hvordan præsenteres hovedpersonen Daniel og det nordnorske miljø, han befinder sig i?
    • Hvad siger han selv om stedet? Hvordan oplever I det? 
• Hvad betyder skiftet mellem norsk og samisk dialog for fremstillingen af de forskellige karakterer til brylluppet (klip 2 og 3)?
• I klip 4 bliver de kulturelle forskelle mellem Daniel og Elin ekstra tydelige, og til sidst kæmper Daniel næsten symbolsk med at få åbnet Elins kofte. De joker alligevel med hinanden og griner undervejs.
  • Hvordan bruges humor i dialogen og handlingen til at udligne “kulturkløften” mellem dem?

TEMA

• Den samiske titel på serien er ‘Mii lohpidit helgeha stuimmi’; på norsk ‘Vi lover et helvete’.
  • Diskutér, hvorfor man har valgt en engelsk titel i Danmark?
• Ved Elins søsters bryllup bærer familien og mange af vennerne den traditionelle samiske kofte (gákti).
  • Hvorfor tror I, at de bruger dragten her?
  • Nogle af gæsterne bærer ikke dragten. Hvorfor? 
• De ældre mænd ved brylluppet er meget kritiske over for Elin og hendes beslutning om at tage en uddannelse som jurist? Hvorfor tror I, at de har den indstilling?
• I klip 4 besøger Elin Daniel. I scenen på hans værelse spørger Daniel: “Hvorfor har du ikke sagt, at du er same?” Hvorfor tror I, at dét udvikler sig til en diskussion?

Alene eller to og to    Skriv en scene i manuskriptform:   Find på en konflikt mellem to eller flere karakterer, der tager udgangspunkt i en fordom, men bliver løst med humor.

3) Tsumu –  hvor går du hen med dine drømme?

Dokumentarfilmen følger vennerne Lars, Eino og Thomas i den østgrønlandske by Tasiilaq. ‘Tsumu’ er østgrønlandsk og betyder “hvorhen”. Lars har taget initiativ til en teatergruppe, hvor de unge sammen kan udtrykke sig om de problemer, som fylder meget i deres liv i provinsen og blandt andre unge i Grønland. De er hverken bange for at tale højt om tabuer eller drømme stort.    

Foto: 'Tsumu – hvor går du hen med dine drømme?' (2022) Jonas Møller / Holy Ravioli

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvordan præsenteres filmens tema og miljø i anslaget, de første par minutter af klip 1?
• Hovedpersonerne har brugt mobiler til at filme store dele af filmen, for eksempel klip 1 og 2. Hvilken betydning har den “rå” kameraføring for fremstillingen af deres liv? 
• Der bliver brugt flere forskellige kameravinkler i de to første klip. Find et eksempel på hver (frøperspektiv, normalperspektiv, fugleperspektiv), og forklar, hvilken effekt de har.

TEMA

• Se klip 1: Hvordan bruges teatergruppen, med Eino i front, til at skabe et fællesskab for de unge om svære ting? Hvad spiller de af skuespil, og hvad siger de?
• I klip 1 (08:55) siger pigen: “Byen er som et menneske, du holder for munden.” Derefter bliver der klippet til de unge, der går og snakker ude i fjeldet. Hvordan tror I, at de unge bruger naturen? Hvad bruger de den til?
• Der kan opstå fordomme på tværs af både kulturer og lande, men også på tværs af landsdele. Hvilke fordomme taler de om i klip 1 og 3?
  • Kender I nogen fordomme på tværs af Danmark? 
• Se musikvideoen. 
  • Tarrak er fra Nuuk. Hvilke fordomme hentyder han til? 

Alene eller to og to Remediering:   Lav en tegneserie ud fra det, der bliver fortalt i klip 3.   Brug denne skabelon til storyboard.

4) Skønheden 

Kortfilmen ‘Skønheden’ er en science fiction-film om skønhedsidealer og perfekthedskultur. Esme lever i et svensk samfund, hvor alle får foretaget skønhedsoperationer, så de ligner hinanden. Men på vej til en operation møder hun en fyr, der får hende til at tvivle på det hele, selv hendes personlige AI. 

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvilke filmiske virkemidler viser, at genren er science fiction? (Se filmøvelse).
• Ud over hovedpersonen, Esme, hvilke andre karakterer er så med til at drive fortællingen? Hvilken rolle spiller de i handlingen?
• Læg mærke til rekvisitterne:
  • På stedet, hvor Esme skal opereres, virker alting meget klinisk, indtil de ligger på operationsbordet. I operationsrummet hænger der gamle malerier på væggen, og i scenen efter er der tale om fine gamle rum. Der er altså forskel på de rekvisitter, der skaber miljøet. Hvilken betydning har rekvisitterne for vores oplevelsen af tid, sted og skønhed i filmen?
• Da ‘Skønheden’ blev optaget, var AI endnu ikke blevet en del af vores hverdag.
  • Hvordan bruger instruktøren ‘AI’ som virkemiddel i filmen? 

TEMA

• I det fremtidige Sverige skal alle igennem den samme skønhedsoperation for at opnå et fælles kropsligt ideal. Genkender I noget af det fra jeres hverdag, hvor et bestemt udseende, tøj eller andet skaber en følelse af fællesskab? 
  • Og hvis ikke man lever op til det, at man bliver mødt med fordomme? 
• Hvor langt er filmen fra vores egen virkelighed?
• Esme siger både i starten af filmen (01:56) og i sidste del af filmen (06:58): “Hvis du kan få en kvinde til at smile, kan du få hende til at gøre hvad som helst.” I den første sekvens (nabosprog) fortæller hun om kunstneren Joan Mitchell, og i den anden sekvens ser man Marilyn Monroe, en af datidens store sexsymboler. Hvad mener I om det, hun siger? 
  • Hvorfor tror I, at det bliver sagt i de to forskellige sammenhænge?

FILMØVELSE (FRAMEGRABBER)

Alene eller to og to

• Tag framegrabs i de scener, hvor de filmiske virkemidler underbygger genren. Beskriv de forskellige scener og virkemidler, og hvad der gør dem “science fiction-agtige”.

Science fiction

Se film

Sådan gør du

1. Find det ønskede sted i filmen.
2. Tryk på "Tag skærmbillede".
3. Skriv tekst ud for billedet.
4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

Virkemiddel 1

Tag skærmbillede

Virkemiddel 2

Tag skærmbillede

Virkemiddel 3

Tag skærmbillede

Gem som PDFGem på min side

1) 17. MAI, KRISTIANIA, 1920

Den 17. maj er Norges nationaldag, årsdagen for den norske grundlov og landets uafhængighed af Danmark i 1814. I denne historiske film kan man se, hvordan folk går i optog med norske flag i hænderne igennem Oslos gader. Det gamle navn for Oslo er Kristiania. Derfor er titlen ‘17. Mai, Kristiania’ og ikke Oslo. 

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG 

Se nabosprog til filmsprog.

• Filmen er noget af det tidligste film, der er optaget. Dengang kunne man ikke lave lydfilm endnu, så derfor kalder man det stumfilm. Hvordan skaber billederne og især klipningen en stemning i filmklippet?
  • Hvordan fornemmer man festen og fællesskabet i filmsproget?

TEMA

• Norges nationaldag er 17. maj. Har vi en nationaldag i Danmark? I så fald hvilken? Og hvordan fejres den sammenlignet med Norges? 
• I Danmark har vi flere flagdage. Dannebrog bliver hejst på kongens fødselsdag og på helligdage, men vi bruger det også til vores egne fødselsdage og fx til landskampe.
  • Giver det dig en bestemt følelse, når du ser Dannebrog? Hvorfor / hvorfor ikke? 
• I klippet kan man se, at mange mennesker går i fint tøj. Pigen og et par enkelte andre har den norske bunad på, som er den norske nationaldragt. Når man ser på billeder af fejringen i dag, har næsten alle nordmænd bunad på, mens samer ofte bruger en kofte (gákti) (se billede). Det er blevet mere og mere populært at bruge bunaden, især efter man afholdt OL i Norge i 1994.
  • Hvorfor tror I, at det er blevet mere populært efter netop dén begivenhed?

Når det er 17. maj, klæder nordmændene sig i deres traditionelle folkedragter og går optog (foto: Martin Faurholt).

Alene eller to og to    Lav jeres egen voice over til handlingen. Forestil jer, at I skal kommentere, hvad der foregår og hvorfor. Fortæl, hvad I ser i filmklippet.   Afspil voice overen for hinanden, mens filmen kører.

2) HVOR BJERGENE SEJLER (1955)

‘Hvor bjergene sejler’ er en dramatiseret film om Grønland (altså opdigtet handling). Filmens afsender er dansk, og den viser et dansk blik på inuit, som man ville fremstille folket, dengang filmen blev lavet.

Foto: 'Hvor bjergene sejler' (1955) Arnø Studio

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Allerede i anslaget fornemmer man et bestemt syn på Grønland. 
  • Hvordan kan man se det/høre det, både i billeder og lyd? (Klip 1).
• Hvordan kan man se, at filmens location er Grønland? (Klip 1-3). 
• Hvordan viser de filmiske virkemidler, som musik og rekvisitter, at det er en historisk film? 

TEMA

• Filmens hovedperson, Mikisoq, bliver fremstillet meget uvidende og naiv, da han kommer til byen (klip 3). Hvorfor tror I, at han gør det?
• Filmens voice over er på dansk, ikke på grønlandsk. Hvorfor tror I, at det er sådan?
• Hvis man skulle lave en film om en dreng i Grønland i dag, hvordan tror I så, at man ville lave den? Ville det være det samme, hvis man skulle lave en film om en svensk eller norsk dreng?

FILMØVELSE (FRAMEGRABBER)

Alene eller to og to

I skal nu se nogle bestemte scener, som viser et gammeldags blik på Grønland:

• Tag billeder af rekvisitter i tørvehuset og på kajakturen.
  • Beskriv, hvad I ser, i tekstboksene.
• Søg på nutidige billeder af Grønland, og sammenlign med billeder af jeres egne boliger og transportmidler. Beskriv forskellene og lighederne mellem filmen, nutidens Grønland og omgivelserne der, hvor I befinder jer. 
  • Oplevede I nogen fordomme om Grønland? I filmen? Hos jer selv? 

Blik på Grønland

Se film

Sådan gør du

1. Find det ønskede sted i filmen.
2. Tryk på "Tag skærmbillede".
3. Skriv tekst ud for billedet.
4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

Rekvisit 1

Tag skærmbillede

Rekvisit 2

Tag skærmbillede

Rekvisit 3

Tag skærmbillede

Rekvisit 4

Tag skærmbillede

Gem som PDFGem på min side

3) SVENSKE BØRNS VINTERFERIE (1966)

Klippet er en del af en dokumentarfilm om Norden. Filmen beskriver på en romantiseret måde, hvad svenske børn og unge laver i deres vinterferie. Den er produceret af "Sparekassernes Skoleopsparing A/S".

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvordan fremstiller især musikken de svenske børns liv?
• Musikken skifter, når der bliver klippet til “isprinsesserne” (02:00). Hvad fortæller musikken om pigernes skøjteløb i forhold til drengenes hurtigløb på skøjter?

TEMA

• Hvad laver de undervejs i filmklippet? 
  • Har I samme muligheder her i Danmark, når I holder vinterferie? 
• Både handlingen og musikken giver et indtryk af, hvordan vi så på de unges fællesskab i Sverige dengang: "Vældige muligheder i den lange svenske vinter", som speakeren siger.
  • Er det en positiv eller en negativ fordom?
• Diskutér, hvordan velfærd og fremgang i 1960’ernes Skandinavien afspejles i filmens tema. Sammenlign eventuelt med nogle af de historiske film på kortet.
• Er der andre fordomme om Sverige i dag? I så fald hvilke?  

To og to    Film hinanden i en almindelig situation, fx hvor I går ned ad en gang. Læg forskellig slags musik på bagefter. Det skal enten være glad eller trist musik.   Hvilken betydning har det for oplevelsen af handlingen?

Foto: 'Tsumu – hvor går du hen med dine drømme?' (2022) Holy Ravioli

Fælles for de nordiske unge er, at de går i skole, hvor de uddanner sig. Og når skolen er slut, har de tid til at lave noget, de interesserer sig for: film, musik, fodbold eller andre fritidsinteresser. Men Nordens provinser kan også føles isolerede og frustrerende for nogle, især hvis man er ung og langt væk hovedstæderne, hvor det sker.

I Grønland og Sápmi i Nordskandinavien har folk levet meget spredt og længere væk fra den almindelige hverdag. Før i tiden sendte man såkaldte kateketer, en slags hjælpepræster, ud til de mindre steder i Grønland og Sápmi for at undervise eleverne. Senere sendte man de samiske børn og unge på særlige “nomadeskoler”, mens børn fra Grønland blev sendt til Danmark for at bo hos danske familier og gå i dansk skole, ofte i et år eller flere. 

I opgaverne skal I diskutere livet i Norden for børn og unge, og I skal arbejde med både nabosprog og filmsprog. Film og klip er fra forskellige nordiske lande, men I kan måske genkende en del fra jeres egen hverdag.

Brug dette skema (pdf) til at besvare opgaverne og sammenligne nye og historiske film.

I skal se og arbejde med følgende:

Film og opgaver

1. ‘Efterskolen – noget er på vej’ (Danmark)
2. ‘Fucking Åmål’ (Sverige)
3. ‘Skål’ (Færøerne) 

Historiske film og opgaver

1. ‘Grønland 1914’ (Grønland/Danmark, 1914)
2. ‘I fjällfolkets land: dagar i Lappland hos Inka Länta och hennes fränder’ (Sverige/Sápmi, 1926) og Veckorevy – nomadeskoler’ (Sverige/Sápmi, 1944) 
3. ‘På ski’ (Norge, 1972) 

1) Efterskolen – noget er på vej 

‘Efterskolen’ er en dokumentarserie om livet for eleverne på en musikefterskole i Danmark. Der er også elever fra rigsfællesskabet på skolen, blandt andet Sanna fra Færøerne.   

KLIP 1:

KLIP 2:

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Livet på efterskole opsummeres lynhurtigt i anslaget, før titlen kommer på (klip 1). Hvordan er det gjort ved hjælp af filmsproget; hvilket virkemiddel har den effekt? Og hvilken følelse giver det? 
• Se klip 2: Hvad betyder det for scenen, at Sanna og Sofus er filmet så tæt på i nærbilleder? Hvordan oplever vi dem?
  • Hvorfor er Sanna mest i fokus? 

TEMA

• Er der noget særligt dansk, I lægger mærke til i de to klip (1 og 2)?
• Hvad tror Sofus om Færøerne?
  • Og hvad siger Sanna, er anderledes i forhold til Danmark?
• Hvorfor tror I, at hun går på en efterskole i Danmark?
• Efter samtalen mellem Sanna og Sofus kommer der korsang på. Visen, de synger, hedder ‘Hvem kan segla förutan vind’, en finlandssvensk folkevise. Læs den her, og prøv at forstå teksten. Eller hør den her.
  • Diskutér, hvorfor lige dén bliver brugt som underlægningsmusik?
    • Hvordan passer den til handlingen? 

To og to    Lav et filmisk resumé af jeres skoleliv (ligesom i seriens anslag):   Tag en masse billeder, eller film en masse små klip, både af hinanden og skolen. Sæt dem sammen, så de optræder hurtigt efter hinanden.    Præsentér resuméerne to og to.   Hvad fokuserede I på?

2) Fucking Åmål

Agnes fylder 16 år og ønsker sig tre ting: at hun ikke skal holde fødselsdagsfest, at Elin ser på hende, og at Elin forelsker sig i hende. ‘Fucking Åmål’ er en berømt ungdomsfilm, der handler om at finde sig selv i en nordisk provins midt i Sverige.

Foto: 'Fucking Åmål' (1998) Ulf Brantås / Memfis Film

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Beskriv, hvordan klip 3 er bygget op i forhold til filmens dramaturgi: Hvordan påvirker skiftene mellem de forskellige locations spændingsopbygningen?
• Oversæt teksten i nedenstående frame (nabosprog) til dansk. 

TEMA

• Klip 1: Hvorfor reagerer Agnes så aggressivt over for sin veninde i kørestol?
• I klip 2 går Agnes og Elin tur i Åmål om natten. De taler om, hvad de gerne vil være, når de bliver voksne. Og hvad de ikke vil. Hvorfor tror I, at Elin mener, at Agnes ville have det lettere i Stockholm end i “Fucking Åmål”?
• Filmen foregår i Sverige i 1998. Ville historien kunne foregå i dag? Også andre steder i Norden – fx i Danmark?
• Til sidst i klip 3 viser Elin og Agnes, at de ikke er, som alle de andre tror. 
  • Diskutér, hvordan de bryder med både forventninger og fordomme? 

To og to    Film hinanden, mens I taler om jeres nordiske sted eller by: Er der noget, I længes efter der, hvor I bor?

3) Skål

Dania er 21 år og lige flyttet fra en mindre by til hovedstaden, Tórshavn. Hun er vokset op i en kristen familie, men bliver kæreste med digteren og musikeren Trygvi, som har et helt andet livssyn. I filmen følger man Danias søgen efter en vej mellem de to meget forskellige verdener, mens hun skriver digtsamlingen ‘Skál’ (‘Skål’).

Foto: 'Skål' (2021) Cecilie Debell / Made in Copenhagen

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvilke virkemidler i klip 1 gør, at vi kan mærke pigernes følelse af frihed?
• Hvordan bliver musikken brugt i klip 3 til at understrege Danias eftertænksomhed og splittelse mellem de to verdener?

TEMA

• I både klip 1 og klip 2 bruger de ordet klaustrofobi om at bo og leve, som de gør.
  • Hvorfor tror I, at de bruger netop dét ord? 
• Er det nødvendigt at flytte væk for at føle sig fri?
• I klip 2 hører man speakeren i radioen nævne spørgsmålet om abort og lovgivningen fra 1956. Hvad fortæller det om den kulturelle arv på Færøerne? Hvad er debatten udtryk for? I 2024 blev der afholdt en afstemning i Lagtinget (det færøske parlament) om lovgivningen om abort. Læs eventuelt mere her.  
• Lyt efter danske ord i dialogen mellem Dania og Trygvi. Kan I finde nogen? 
• I klip 2 siger Dania: “Kan du ikke se glimtet i mine øjne?” Trygvi svarer: “Det bliver større og større (...). Som vejnettet på Færøerne… spreder min kærlighed sig…”.
  • Kan I digte en tilsvarende metafor om Danmark? Prøv.  

To og to    Brug nogle af virkemidlerne fra klip 1, mens I filmer hinanden.   Skab en følelse af frihed.

1) Grønland 1914

Denne stumfilm er den ældste filmoptagelse, man kender fra Grønland. Den er over 100 år gammel og blev optaget af danskeren William Thalbitzer. Thalbitzer interesserede sig for at beskrive inuits liv og traditioner i gamle dage. I optagelsen ser man, at de spiller fodbold. 

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Filmen er en særlig type dokumentarfilm med fokus på folk fra andre kulturer. En såkaldt etnografisk film.
  • Kan man se på billederne, at filmen har det formål? I så fald hvordan? 
• Hvorfor tror I, at man lavede den slags film dengang? 

TEMA

• Hvad er det, kameraet observerer blandt inuit, den oprindelige befolkning? Og hvorfor? 
• I klippet ser man børn og unge spille fodbold:
  • Ser det anderledes ud, når I spiller fodbold? I så fald hvordan?
  • Hvordan tror I, det ser ud, når de spiller fodbold i Grønland i dag?
  • Måske havde Thalbitzer en læderfodbold med sig fra Danmark, men det er nok mere sandsynligt, at de spiller med deres egen bold. Inuit har nemlig i hundredvis af år spillet boldspil. Hvordan tror I, at inuit lavede bolde i gamle dage? 

To og to   Forestil jer, at I er en udenlandsk “etnograf”, der skal filme hos jer.   Find tre ting, tre rekvisitter, som I mener er særligt danske.   Film hinanden, mens I beskriver, hvordan rekvisitterne bliver brugt i hverdagen i Danmark i dag.

2) I FJÄLLFOLKETS LAND: DAGAR I LAPPLAND HOS INKA LÄNTA OCH HENNES FRÄNDER (1923)

I den svenske del af Sápmi viser filmen, hvordan den svenske lærer kommer vandrende op i fjeldene for at undervise de samiske børn. De blev undervist på svensk. I begyndelsen af 1900-tallet oprettede man “nomadeskoler”. De børn, der levede et nomadeliv, gik på nomadeskoler, eller læreren (kateketen) kom rundt til dem. Andre samiske børn gik på svenske skoler.

KLIP 1:

VECKOREVY  – NOMADESKOLER (1944)

Klippet er fra en “ugerevy”, en slags kort dokumentarfilm eller nyheder, som blev vist i biografen. Dengang havde man ikke tv. Speakeren fortæller om samiske børn i “nomadeskole”. De viser, hvordan de bruger deres traditionelle håndværk, og man ser dem lege “rensdyrleg” i frikvarteret.

KLIP 2:

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Den første film er en stumfilm. Den anden har voice over.
  • Hvilken betydning har det for vores opfattelse af filmene?
• I begge filmklip: Kan man se, at filmene forsøger at “beskrive” samernes kultur? I så fald hvordan? Og på hvilke locations er de optaget?

TEMA

• Hvorfor tror I, at børnene fra Sápmi skulle undervises af en svensk lærer?
  • Hvordan reagerer børnene på lærerens besøg? (Klip 1).
• Se klip 2 fra ‘Veckorevy – nomadskoler’. Prøv at beskrive, hvordan børnene og deres genstande udstilles. Speakeren fremstiller det hele som “lappernes” kultur. Hvordan kan sådan en fremstilling være med til at skabe fordomme?
• Læs et interview med en 15-årig pige fra Sápmi i dag. 
  • Find ligheder og forskelle i hendes liv i forhold til jeres.

To og to eller i smågrupper    Skriv et nyt tekstskilt til stumfilmen (klip 1), eller skriv en ny voice over, der skal speakes til til ugerevyen (klip 2). Forklar, hvordan man fremstillede samerne på film før i tiden.  Vær kritiske over for det, I har set og hørt.

3) PÅ SKI (1972)

Dokumentarfilmen ‘På ski’ fortæller entusiastisk, hvordan ski og udeliv er en del af den norske kultur. 

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG 

Se nabosprog til filmsprog.

• I anslaget (00:00-01:44) er der både sommeridyl og vinteridyl, skiløb og lejr i sneen på fjeldet. Nordmændene ser meget glade ud. 
• Hvad tror I, instruktørens budskab med filmen er? 
• Hvordan understøtter musikken filmens budskab?
• Se krydsklippet mellem barnet på ski og den store skihopkonkurrence med publikum (06:14-08:01).
  • Hvilken effekt har det?

TEMA

• Hvorfor tror I, at man har lavet filmen på den måde?
• I Danmark er en af vores fordomme om Norge, at de altid står på ski.
  • Hvordan kan en film som denne have bidraget til den fordom?
  • Kender I til andre fordomme om nordmændene? I så fald; hvor stammer de fra?  
• Diskutér, hvor autentisk filmen er. Hvor tæt er den på virkeligheden? 
• FIlmen er produceret af “Skiforeningen, Udenrigsdepartementet, Landslaget for reiselivet, Oslo Kinematografer og Norges Eksportråd”.
  • Hvem tror I, målgruppen for filmen har været?

Alene eller to og to    Lav en plakat til filmen. Tænk over formålet med filmplakaten.  Følg vejledningen på SmåP.

Foto: 'Lad elven leve' (2023) Mer Filmdistribution

Kultur og traditioner hænger tæt sammen med den natur, vi er omgivet af. I Norden har specielt havet og fiskeriet haft stor betydning. Vi har transporteret os rundt i både, handlet med hinanden og påvirket hinanden sprogligt og kulturelt via søvejen. Men selvom vandet har forbundet os, er vi spredt ud over et meget stort geografisk område, fra nord til syd, fra øst til vest. Derfor har vi altid levet under forskellige betingelser. Det betyder, at vores kulturer og traditioner også er meget forskellige; fra indlandsisen i Grønland, der er verdens største ø, til alle Færøerne i Nordatlanten. Eller fra flade Danmark, over de norske fjelde til folkene på vidderne 2000 km nordpå. 

På Nordkalotten, i de nordligste egne, har de oprindelige folk altid levet af naturen – men også måttet kæmpe for den gennem historien. Men kampen for naturen er ikke bare historie. Den kæmpes også i dag, ofte af de unge.

I opgaverne skal I diskutere vores forhold til naturen i Norden, og I skal arbejde med både nabosprog og filmsprog. Filmene er fra forskellige nordiske lande, men I kan måske genkende noget fra jeres egen hverdag.

Brug dette skema (pdf) til at besvare opgaverne og sammenligne nye og historiske film.

I skal se og arbejde med følgende:

Film og opgaver 

1. ‘Øboerne og hvalerne’ (Færøerne)
2. ‘Lad elven leve’ (Sápmi/Norge) 
3. ‘Saving the Fucking Planet (Sápmi/Norge)
4. ‘Klimakrigeren’ (Danmark)

Historiske film og opgaver

1. ‘Med Ackja och ren i Inka Lantas vinterland’ (Sverige/Sápmi, 1926)
2. ‘Føroyar – Færøerne’ (Færøerne/Danmark, 1961)
3. ‘Thors Hammer’ (Danmark, 1983)

1) ØBOERNE OG HVALERNE 

Færingerne har altid levet i og af naturen, men tiderne forandrer sig. Klimaforandringer og forurening giver udfordringer i forhold til Færøernes traditioner.

Foto: 'Øboerne og hvalerne' (2016)

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG 

Se nabosprog til filmsprog.

• Billedbeskæringen i klip 1 giver et indtryk af en stor og dramatisk natur.
  • Hvilke(n) billedbeskæring(er) skaber den følelse?
• I klip 3 ser man først de unge til koncert, derefter klippes til en ældre mand, der fortæller om gamle dage.
  • Forklar, hvilke filmiske virkemidler (kameravinkler, klipning, lyd og lys) der bliver brugt i de to forskellige scener, og hvordan de hver især føles. 

TEMA

• I klip 2 ser man, at de parterer en grindehval. For mange færinger er det en del af den færøske kultur at spise grindehval. I klip 4 ser man aktivister, der demonstrerer mod fangst af grindehval. 
  • Hvorfor tror I, at den slags konflikter opstår? 
  • Hvor får I jeres mad fra? Og hvordan er mad en del af dansk kultur?
• På Færøerne lever man på nogle måder ligesom i Danmark og på andre helt anderledes.
  • Find eksempler på ligheder og forskelle i klip 2.
• I klip 3 fortæller en færing om dengang, man endnu ikke havde fået elektricitet på Færøerne. Han fortæller også om “huldrefolket”, som man troede på engang.
  • Hvilke overnaturlige væsner troede vi på i Danmark i gamle dage? 
    • Hvorfor tror I, at vi troede på dem?
• Se musikvideoen ‘Í Tokuni’ (’I Tågen’) med den færøske sanger Eivør.
  • Hvordan kan man se, at naturen er vigtig for hende? 

Alene / to og to     I skal tage et billede i supertotal – noget, der indrammer det danske landskab der, hvor I befinder jer lige nu (fx omkring skolen).  Vis billedet til hinanden.

2) LAD ELVEN LEVE 

I ‘Lad elven leve’ følger vi Ester og hendes venner, der må kæmpe for deres samiske identitet og mod et planlagt vandkraftværk i Altaelven, midt i deres område i Alta. Filmen er baseret på en rigtig historie, der udviklede sig i Norge 1979-1981.

Samerne er et oprindeligt folk i det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland. 

Foto: 'Lad elven leve' (2023) Mer Filmdistribution

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Se de tre klip. Med hvilke virkemidler kan man se, der sker en udvikling af Esters karakter? 
• Filmen er fra 2023, men foregår i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.
  • Find eksempler på rekvisitter og kostumer, der bliver brugt til at genskabe tidsperioden. 

TEMA

• Læs om Alta-aktionen (på norsk).
  • Hvorfor er naturen en vigtig del af samisk kultur?
  • Diskutér, hvilken betydning Alta-aktionen havde for samernes rettigheder.
• I klip 2 hører man Esters fætter, Mihkkal, fortælle om den tidlige udgave af det samiske flag. Den første udgave af flaget blev lavet i 1970’erne og blev blandt andet brugt ved Alta-aktionen. Flaget, som vi kender i dag, blev lavet af den samiske kunstner Astrid Båhl. Det blev officielt anerkendt i 1986. Læs om historien. 
  • Hvad betyder farverne og figurerne i flaget?
  • Hvorfor er flaget et vigtigt symbol for det samiske fællesskab?
• Hvordan har vi fået Dannebrog? Hvad er forskellen mellem fortællingen om det samiske flag (klip 2) og fortællingen om Dannebrog?
• Samerne er ligesom inuit et oprindeligt folk. Sammenlign samernes kamp for rettigheder ved Alta-aktionen med inuits kamp for rettigheder i Grønland.
  • Er der noget, der går igen i deres fortællinger som urfolk?

To og to eller i små grupper      Lav en scenografi med rekvisitter, som afspejler jeres tid og forhold til naturen.   Tag et billede af det, og forklar jeres valg til hinanden.

3) SAVING THE FUCKING PLANET 

Elin og Daniel bor begge i det nordlige Norge. Elin kommer fra en samisk familie, mens Daniel er norsk. De er tiltrukket af hinanden på trods af deres forskellige baggrunde og holdninger til en mine, som måske skal genåbne i lokalområdet. Elin er på naturens side, Daniel er anti-woke klimaskeptiker.

KLIP:

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Anslaget i afsnit 2 krydsklipper mellem to forskellige situationer, som fortæller noget om Daniels holdning til natur og miljø. Hvilket indtryk giver sammenklipningen af ham som karakter? 
• Hvordan underbygger musikken hans indre verden, fx ved afbrændingen banneret?  
• Der sker et meget kontrastfuldt spring fra Daniels liv til Elins.
  • Hvilke virkemidler skaber den følelse, særligt i forhold til billedet?

TEMA

• Hvorfor brænder Daniel banneret af? Hvad står der på det? 
• Lyt, hvad tv-speakeren siger, og sammenlign historien med ‘Lad elven leve’.
  • Hvad kæmper de for nu, og hvad kæmpede de for dengang? 
• Elins liv ude på vidderne er radikalt anderledes end Daniels. 
  • Hvilket indtryk får I af hendes forhold til naturen? 

Alene eller to og to     Tag to forskellige billeder, der skal omhandle natur/miljø. De to billeder skal stå i stærk kontrast til hinanden.   Tænk både i budskab og billedbeskæring.    Fremlæg jeres bud for hinanden eller klassen.

4) KLIMAKRIGEREN 

Liv er aktivist. Hun kæmper for klimaet, men hendes vedholdenhed og stærke holdninger begynder at skabe konflikter både med venner og familie.

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Liv kommer direkte fra demonstrationen, hvor hun styrer gruppen af demonstranter, til sin egen fødselsdag. Hvordan skaber dialogen hjemme omkring bordet en konflikt, hvor Liv sidder med en følelse af ikke at blive hørt?
• Beskriv forskellen på en indre og ydre konflikt. 
  • Find eksempler på begge dele i filmen.

TEMA

• I begyndelsen af filmen, anslaget, ser man Liv smide sin studenterhue i vandet. I slutningen ser man studenterhuen ligge under vandet.
  • Hvad symboliserer de to scener i forhold til Livs klimakamp?
• I Norden har man ytringsfrihed og ret til at demonstrere. I ‘Klimakrigeren’ demonstrerer de unge udenfor ved vandet og indenfor ved byrådsmødet. Hvor går grænsen for demonstrationer? hvornår bliver det hærværk eller gidseltagning som i filmen?
• Diskutér ligheder og forskelle i kampen for naturen i ‘Klimakrigeren’, ‘Øboerne og hvalerne’, ‘Lad elven leve’ og ‘Saving the Fucking Planet’. 

Alene eller to og to     Skriv jeres egen dialog mellem to eller tre karakterer.   I dialogen skal I skabe en konflikt omkring natur, miljø eller klima.

1) MED ACKJA OCH REN I INKA LANTAS VINTERLAND (1926)

Filmen er en blanding af dokumentarfilm (etnografisk film) og fiktion. Den skildrer den samiske befolkning i Sverige for næsten hundrede år siden og er lavet af svenskeren Erik Bergström. Vi følger dagliglivet blandt samerne, men da filmen ikke er lavet af samerne selv, er det svært at vide, om den afspejler samernes egen opfattelse, eller om Bergström har haft et bestemt formål med filmen.  

Foto: 'Med Ackja og ren i Inka Lantas vinterland' (1926) / AB Svensk Filmindustri

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

•  Filmen er helt tilbage fra 1926, hvor man endnu ikke kunne lave lyd (tale) på film. Det er derfor en stumfilm, hvor handlingen beskrives med tekstskilte, der er sat ind. Oversæt den svenske tekst på skiltet til dansk: 

• Filmen foregår flere steder i det nordlige Sverige. Hvad er forskellen mellem klippene 1-3 og 4? Prøv at sammenligne de forskellige locations?
• Se klip 1, og læg mærke til skiftet i lyset.
  • Hvorfor tror I, at der er forskel på lyssætningen? Har det nogen funktion? 

TEMA

• Samerne bruger stadig deres særlige telte (lavvu), når de fx er ude ved rensdyrflokkene på vidderne. Ellers bor de i huse og lejligheder i byerne ligesom alle andre. I gamle dage var lavvuen lavet af rensdyrskind. I dag bruger man som regel lærredsstof. 
  • Hvorfor tror I, at det er/var praktisk for samerne at bo i telt?
  • Hvad tror I ellers, man har brugt rensdyr til? (Se fx klip 2).
• Filmen er lige så meget fiktion som fakta. Karaktererne (nabosprog) i filmen er samerne selv, og man følger deres hverdagsliv og gøremål. Men filmen er et iscenesat blik på folket, så man kan ikke sige, at den viser virkeligheden. Hvad synes I selv, når I ser den? 
  • Virker handlingen ægte? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Kan det være problematisk at iscenesætte folk på den måde? Hvorfor / hvorfor ikke?   

To og to    Lav en optagelse af hinanden, der skal virke så ægte som muligt.   Lav derefter en optagelse af hinanden, der skal virke iscenesat.   I bestemmer selv virkemidlerne. Hvilke gjorde I brug af?

2) FØROYAR –  FÆRØERNE (1961)

Filmen er lavet af den danske instruktør Jørgen Roos, som følger fem mænd fra forskellige steder på Færøerne. De skal med den samme båd ud og fange fisk.

Foto: 'Føroyar - Færøerne' (1961) Statens Filmcentral

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Læg mærke til reallydene i starten af klip 1, hvor der er sort skærm.
  • Hvilke billeder får man i hovedet, når man hører dem? 
• Hvordan bliver musikken brugt igennem klippet?

TEMA

• l klip 1 ser man både et færøsk og et dansk flag. Hvorfor er begge flag hejst?
• Filmen beskriver, hvordan Færøerne er i en udvikling mod et mere industrialiseret samfund. I begyndelsen af filmen (klip 1) siger speakeren: “Tiden stod længe stille på de fjerne øer”. Hvad tror I, han mener med det? 
• I klip 2 ser man en ældre kvinde foran et butiksvindue. Hun kigger på et ur.
  • Hvorfor tror I, at hun kigger på et ur? Hvad skal det betyde? 
• Fiskeri er et af de vigtigste erhverv for Færøerne. Gælder det også andre lande i Norden? 
• Hvad bærer drengen Jakub op ad fjeldet i trækassen i klip 3?
  • Hvorfor tror I, at faren synes, at han skal blive hjemme?
• Hvordan tror I, at færøske børn og unge lever i dag, sammenlignet med filmen?

To og to    Lav en optagelse med sort skærm: Prøv nu at fortælle en historie kun med lyd på optagelsen og eventuelt musik, fx en fødselsdagssang eller en nationalsang. Kan det lade sig gøre?

3) THORS HAMMER (1983)

‘Thors hammer’ er en tegnefilm af Bent Barfod, der handler om de nordiske guder. 

To og to eller små grupper. Saml op i klassen.

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Der er brugt særligt musik og særlige effektlyde i filmen.
  • Beskriv, hvordan det lyder, og hvordan det passer til handlingen. 
• Hvorfor kan det være en fordel at bruge animation eller stopmotion til at fortælle historien om vikingernes asetro?
• Hvordan har de to typer film har præget vores idé om nordisk mytologi?

TEMA

• Filmen åbner på havet, og der bliver fortalt om vikingernes tro, om Thor og Odin og de andre guder. Thor slås med Midgårdsormen, og Odin har to ravne.
  • Hvad tror I vikingernes forhold til naturen var? 
• I Norden har havet altid været en vigtig transportvej. Vi har brugt skibe som transportmiddel til varer og mennesker. Man ser, hvordan de sejler i deres vikingeskibe.
  • Hvordan har havet påvirket vores kultur i Skandinavien?
• I Norden, særligt i Danmark, Norge og Sverige, bruger vi ofte vikingetiden til at fortælle andre om vores nordiske kultur og historie. 
  • Hvorfor tror I, at vi gør det? 
  • Passer det med, hvem vi er i dag?  

To og to    Lav en kort stopmotionfilm med effektlyd: Brug stopmotion-programmet på Skoletube.   Tag udgangspunkt i vikingernes asetro: Gense historien om Thors kamp mod Midgårdsormen (01:48), og læs myten bag.    Genskab myten i en moderne udgave. I skal tegne jeres egne figurer og tage fotos til at fortælle myten. Filmen må maks. vare 30 sekunder.

Foto: 'Noget om Norden' (1956) Bent Barfod Film

I har nu set forskellige film om Norden, og I har lært om kultur og nabosprog. 

Opsamling

To og to og i klassen 

Kultur

• På hvilke måder ligner vi hinanden i de nordiske lande? 
  • Hvad er forskelligt?
• Hvilke fordomme har vi om hinanden? I dag? Historisk?
• Hvorfor er det vigtigt at forstå hinandens kulturer, sprog og traditioner?
• Hvad er vores forhold til naturen Norden rundt? Ligheder/forskelle? 
• Hvad er særligt ved jeres hjemsted?
• Hvordan ser I jer selv som en del af Norden? Hvis I gør det?

Nabosprog

• Hvilke nabosprogsord har I lært? 
• Hvilke "nabo-filmord" har I lært?
• Var der nogen interessante ligheder/forskelle mellem sprogene? 
   

Film: Mig og Norden  

Foto: 'Tsumu - hvor går du hen med dine drømme?' (2022) Holy Ravioli

I grupper af fire

I skal nu lave en kort dokumentarfilm om at være ung i Norden – der, hvor I er. 

I kan enten lave en portrætfilm af en af jeres kammerater eller en reportage: 

• Portræt
• Reportage 
   

Målgruppen er unge i andre nordiske lande, og filmen skal have en nordisk vinkel.

Fokusér på et af de tre temaer: 

• Fællesskab og fordomme
• Ung i Norden
• Naturen
   

I kan lade jer inspirere af en af de film, I har set, eller I kan lave jeres egen film ud fra jeres egen idé. 

• Overvej location(s) og rekvisit(ter), som I mener passer til jeres sted og afspejler det nordiske.
• Overvej, hvilke filmiske virkemidler I vil bruge.
  • Skriv dem ned, og hvad de hedder på de forskellige sprog i ordlisten. 
• Brug spørgsmålene under "Kultur" (øverst) til jeres interviews. 

Når I præsenterer jeres film: 

• Fortæl om jeres nordiske vinkel.
• Fortæl om det filmsprog, I bruger, og hvad det hedder på andre sprog.
• Sammenlign jeres film med en af filmene fra de andre nordiske lande.

På det nordiske børne og ungdomskort finder I klip fra materialets historiske film, men også flere andre titler. I kan fx bruge kortet, når I taler om de forskellige landes geografiske placering. Kortet giver en fornemmelse af Nordens udstrækning i tid og sted, og hvor store afstande der kan være imellem os. 

På Norden på film kan I også besøge et kort med endnu flere film fra Norden. 

Ordlisten ‘Nabosprog til filmsprog’ (pdf) er en liste over de filmbegreber, som I støder på i materialet – på de andre nordiske sprog. Når I møder et filmbegreb fra Filmleksikon, kan I åbne nabosprogslisten og se, hvad ordet hedder på svensk, norsk, grønlandsk, færøsk og samisk.

På den måde får I både indtryk af (nabo)filmsproget, og hvordan det udtales på de nordiske sprog. 

Print gerne listen, så I har den ved hånden i opgaverne.