Dokumentarfilmen 'Olegs krig' er fra 2017 og har vundet flere internationale priser, blandt andet på den anerkendte dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam. Filmen er instrueret af Simon Lereng Wilmont og følger den 10-årige, forældreløse Oleg, der lever sammen med sin bedstemor i skyggen af krigen i Østukraine.

Krigen eller konflikten i Ukraine begyndte i 2013. I korte træk handler krigen om, at pro-russiske separatister (der ser sig selv som russiske frem for ukrainske) besatte en del af Østukraine. Krimhalvøen blev samtidig besat af Rusland, hvilket førte til væbnet konflikt mellem landene (se artikler og fakta under Links og litteratur).

Oleg vokser op hos sin bedstemor. Filmen skildrer Olegs liv og hverdag i krigen i en dokumentarisk stil, hvor kameraet får lov til at være med overalt – i samtalerne med bedstemoren, på udflugt i markerne omkring landsbyen og på kirkegården, når Oleg skal besøge sin mors gravsted. 

Foto: Filminstuttet

Men i mørket er der også lyspunkter: den kærlige og varme bedstemor, de sjove drengelege med fætteren, Yarik, og turene med den ældre Kostia, der præsenterer Oleg for en farlig og dragende voksenverden.

Der bliver ikke angivet en bestemt tid i filmen. Men vi fornemmer årstidernes skift og når både at opleve sommeren og lyset, kulden og mørket. 'Olegs krig' er derfor også en modsætningsfyldt film, der bestræber sig på at præsentere krigen fra et barns synsvinkel, uden at pege politiske fingre eller overdrive dramatikken i at befinde sig midt i en krig.

Illustration: Filminstituttet

Filmens Credits

Titel: 'Olegs krig'
Produktionsland og -år: Danmark, 2017
Instruktion: Simon Lereng Wilmont
Længde: 91 min.
Distribution: Det Danske Filminstitut
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådets vurdering her

Simon Lereng Wilmont har instrueret 'Olegs krig – en barndom i krigens skygge'. Hør ham fortælle om filmen herunder:

'Olegs krig' tager fat på et emne, der på én gang er fremmed og velkendt for eleverne: krig. Selvfølgelig ved man i alderen 12-16 år, at vi lever i en verden, hvor krig er dagligdag for millioner af mennesker. Men det er ikke det samme som at forstå det. At forstå, hvad det egentlig indebærer at være i krig, og hvordan det rammesætter et liv, en barndom og en fremtid for en person. At vokse op i skudlinjen er et ubegribeligt vilkår, som de færreste danske børn har indsigt i.

Derfor er det vigtigt, at man klæder eleverne godt på til at se filmen. 'Olegs krig' er først og fremmest en dokumentarfilm, og netop denne genre har eleverne altid behov for at få defineret. Det er ægte liv og virkelige skæbner, vi følger, men det er også en redigeret virkelighed. En væsentlig pointe med filmen er fx, at Oleg bevarer sin menneskelighed og nysgerrighed og forbliver det barn, som ellers alt for hurtigt kunne være gået til grunde.

Man bør også skitsere baggrunden for den krig, som Oleg vokser op i (se kort i artikel). Konflikten i Ukraine er langtfra afsluttet, og rigtig mennesker har mistet livet, siden den brød ud mellem Rusland og Ukraine. 

Oleg kunne være et af de børn, som UNICEF forsøger at hjælpe. I Børnekonventionen markeres det tydeligt, at børn skal have et godt liv – uanset hvor og med hvem de vokser op. Før I ser filmen, vil det derfor være en god idé at løbe konventionens 54 artikler igennem i klassen. De vil tydeliggøre, hvor heldig man er som barn i Danmark, og hvor mange grundlæggende rettigheder man mangler og mister, når man vokser op i et land hærget af krig.

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

• Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne (færdighedsmål)
• Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

• Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng (færdighedsmål)
• Eleven har viden om genretræk og multimodalitet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
• Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
• Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten (vidensmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

• Eleven kan fremstille større multimodale produktioner
• Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion
• Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper

Færdigheds- om vidensområder: Planlægning, forberedelse, fremstilling 

Samfundsfag

EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

• Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden (færdighedsmål)
• Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i (vidensmål)

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

• Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data (færdighedsmål)
• Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed (vidensmål)

Sundheds-  og seksualundervisning og familiekundskab 

EFTER 6. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Komptencemål: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen

Rettigheder:

• Eleven kan diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes (færdighedsmål) 
• Eleven har viden om børns ret til beskyttelse mod fysisk, psykisk og digitalt overgreb (vidensmål) 

Venskaber: 

• Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber (færdighedsmål)
• Eleven har viden om relationers betydning for sundhed og trivsel (vidensmål) 

EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder

Personlige grænser: 

• Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges (færdighedsmål) 
• Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter (vidensmål) 

Relationer: 

• Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer (færdighedsmål) 
• Eleven har viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet (vidensmål)

Dette afsnit handler om filmens temaer, børns rettigheder og børn i krig. Her finder man tre underafsnit:

• Børnekonventionen – børns rettigheder
• UNICEF's arbejde og FN’s verdensmål
• Når børn møder krig

Eleverne har også mulighed for at læse afsnittet 'UNICEF's arbejde og FN’s verdensmål', der er linket op til opgaverne.

Foto: Filminstituttet

Handlingen i 'Olegs krig' understreger, hvorfor vedtagelsen af Børnekonventionen er vigtig. Filmen er derfor også oplagt at bruge, hvis man underviser eleverne i de vedtægter, som FN's medlemslande har underskrevet – og som UNICEF hver dag arbejder på, at verdens lande skal leve op til.

Børnekonventionen er et sæt regler for, hvordan man skal behandle børn, og de 54 artikler i konventionen skal sikre, at alle børn har det godt. Allerede ved den formulering er man inde på en interessant problemstilling. For hvad vil det egentlig sige at have det godt som barn?

Foto: Filminstituttet

Konventionens 54 rettigheder for børn beskriver i korte træk, hvad man som barn kan kræve at få opfyldt i sin opvækst. Forud for visningen af 'Olegs krig' vil det være på sin plads at diskutere i klassen, hvad det vil sige at have det godt. Ikke mindst, hvilke krav man som barn/menneske kan stille til sin barndom og opvækst. Lad eventuelt eleverne formulere deres egne bud på rettigheder, inden de møder Oleg og Børnekonventionen. 

Mødet med Oleg vil sætte elevernes eget liv i relief og gøre Børnekonventionens artikler relevante og forståelige for dem. Det kan være svært at forstå behovet for konventionen, hvis man ikke har oplevet konsekvensen af, at den ikke overholdes. Netop dét viser filmen uden at overforklare det. 

Med Oleg og filmen som udgangspunkt kan man nærstudere Børnekonventionens 54 artikler og finde frem til de rettigheder, som vi oplever, at Oleg ikke får opfyldt. Her følger en række bud: 

Artikel 3: Sikring af barnets interesser

At samfundet skal sikre barnets tarv betyder, at man altid skal se på, hvad der er bedst for barnet, når man tager beslutninger om barnets liv. De beslutninger, som bliver truffet af et land i krig, er på ingen måde med til at sikre, at en dreng som Oleg får den nødvendige opmærksomhed. 

Artikel 9: Forældres beskyttelse af barnet

Uden at vi får baggrunden fortalt, så ved vi, at Oleg er forældreløs og i stedet lever sammen med sin bedstemor. Om tragedien skyldes krigen, ved vi derfor ikke. 

Artikel 27: Levestandard

Den levestandard, som Oleg lever under, er selvfølgelig præget af bedstemorens få økonomiske midler. Men værst ser det ud med den psykiske, moralske og åndelige udvikling, som Oleg også har ret til. I krigens miljø er det svært for staten at leve op til. 

Artikel 29: Undervisningens målsætning

Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Oleg går i skole, hvor de taler om, hvordan de skal forholde sig, hvis de opdager en mine. De lærer også, hvordan de skal agere, hvis der kommer et bombeangreb. Umiddelbart lyder det som undervisning, der har mindre fokus på barnets personlighed og evner (men forståeligt nok). 

Artikel 31: Hvile og fritid 

Olegs fritid er præget af manglende kulturelle og kreative aktiviteter. Drengene er gode til at underholde sig selv, men det er ofte med destruktive og halvfarlige handlinger. De smadrer glasflasker og skyder frøer med en rigtig pistol – og nogle af de grænseoverskridende ting gør Oleg primært for at leve op til Kostya, der er en del ældre end ham selv.

Artikel 38: Væbnede konflikter

I artikel 38 står der, at staten skal yde beskyttelse og pleje til alle børn, som er berørt af væbnede konflikter. Selvom Oleg ikke står midt i krydsilden og oplever krigshandlingerne, så påvirkes al hans levetid og alle hans muligheder af den bagvedliggende konflikt i landsbysamfundet. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om han egentlig beskyttes, som han burde.

FN er en verdensorganisation, der blev dannet kort efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945. I begyndelsen var organisationens formål at sørge for, at der aldrig ville opstå en ny verdenskrig. I dag er der 193 medlemslande i FN, hvilket med få undtagelser inkluderer alle verdens nationer.

Som grundlov har FN vedtaget en række konventioner og fælles målsætninger igennem en årrække, hvor de mest kendte er Menneskerettighedskonventionen, Børnekonventionen og verdensmålene. Det europæiske hovedkvarter ligger i Genève. I København ligger der også et af FN’s store centre. Det hedder FN-Byen. 
 
FN består af en del underorganisationer. WHO skal fx fremme sundhed for hele verdens befolkning, blandt andet ved at alle kan få vacciner mod polio, aids, tuberkulose eller corona.

UNHCR har fokus på flygtninge, der på grund af naturkatastrofer eller krige ikke kan bo der, hvor de kommer fra. 

UNICEF arbejder med udgangspunkt i Børnekonventionen og verdensmålene. Når UNICEF kan arbejde med begge dele, er det, fordi de er to sider af samme sag. Man kan lidt forenklet sige, at når organisationen har opfyldt alle børns rettigheder, så har den også nået de målsætninger, der står i verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Illustration: FN

Verdensmålene har de seneste år været FN’s fokuspunkt. De udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som alle FN’s 193 medlemslande er forpligtet til at overholde. Målene blev vedtaget under et topmøde i FN’s hovedkvarter i New York i 2015. Frem mod 2030 foreslår de hver især den "rammesætning" for verdens lande, der skal sikre en bæredygtig fremtid, mindre ulighed, fattigdom og sult i verden og fremme fred og sikkerhed i alle verdens lande.

FN’s verdensmål bliver både kritiseret for at være for uambitiøse og for uopnåelige. Kontrasten vidner om, hvor stor en opgave det er, når alle verdens lande skal blive enige om, hvad der er de største problemer i verden. Alle lande har forskellige nationale udfordringer, men oftest indebærer de store regionale og globale konsekvenser, der kun kan løses i et fællesskab som FN.

Verdensmålene er interessante at studere igennem en børneoptik. Ud over at arbejde på, at alle børn vokser op i et samfund uden fattigdom og sult, så fokuserer verdensmålene også på, at alle børn kan få en uddannelse, at der er ligestilling imellem kønnene, og at klimaproblematikken kommer på dagsordenen globalt. Desuden arbejder FN – igennem UNICEF – for, at alle børn vokser op i samfund, der beskytter dem imod kriminalitet, vold og krig.

I 'Olegs krig' står behovet for tryghed tydeligt frem. Selvom Oleg vokser op med en kærlig bedstemor, så kan hun ikke beskytte ham imod de konsekvenser, krigen og konflikten vil få for drengens barndom, opvækst og skolegang. 

Foto: Filminstituttet

Desværre er Olegs situation ikke et enkeltstående tilfælde. Rundtom i verden har krigens terror store konsekvenser, også større end det, Oleg oplever i Ukraine. For millioner af børn betyder en barndom i krig, at de vokser op med en konstant frygt, eller er på flugt fra kugler og skud sammen med deres familier. Ofte bliver børn i krigszoner adskilt fra deres forældre, enten fordi forældrene mister livet, eller flugten river dem fra hinanden. Enkelte steder går krigsparterne direkte efter børnene. Det sker fx ved at kidnappe børn og i nogle tilfælde tvinge dem til at blive børnesoldater. 

Hvad end man som barn oplever, når krigen er dagligdag, så vil oplevelserne ofte give krigstraumer. Traumerne medfører blandt andet mareridt, skyldfølelse og angstanfald. I 'Olegs krig' følger vi også, hvordan nattehimlens bombardementer gør Oleg bange og ekstra tryghedssøgende. Selv i skolen bliver Oleg og eleverne undervist i krigens farer, så krigen omgiver børnene overalt:

UNICEF gør en indsats for at sikre, at børn, der vokser op i en krigszone, får den hjælp, de har behov for. Fundamentet er Børnekonventionen, der præciserer, at de kæmpende parter skal tage alle tænkelige muligheder i brug for at undgå, at børn bliver indblandet i en konflikt eller lider under konsekvenserne af den. Men heller ikke det er nogen garanti for, at det faktisk bliver overholdt. Derfor er en del af organisationens arbejde at skabe sikre steder for børn at opholde sig i. Steder, hvor de kan lege og gå i skole, især i katastrofeområder eller flygtningelejre.

Foto: Filminstituttet

Dette afsnit handler om virkemidler og dramaturgi i 'Olegs krig' og genren dokumentarfilm. Derudover kan man få inspiration til arbejdet med børns rettigheder i andre film. Her er to underafsnit: 

• I krigens virkelighed: Fokus på dokumentarfilmgenren
• Børnekonventionen i film 

I det første filmfaglige afsnit finder man analyser af konkrete klip i filmen, der indgår i opgaverne. 

Foto: Filminstituttet

I filmens anslag kører vi direkte ind i det østlige Ukraine og ser, hvordan krigen er landet i regionen:

En bombe eksploderer i en bygning ved vejkanten, og bilen bakker hastigt væk fra faren og ødelæggelserne. En forklarende tekst beskriver konfliktens hovedtræk, og vi får filmens første replik i en voiceover fra bedstemoren: 

"Krigen kom sidste sommer. Vores liv frøs næsten til is". 

Stemningen er sat, og vi fornemmer alvoren helt fra start. Metaforen i replikken underbygges af billedmotivet: en frostklædt gren, der både indikerer den tid, der er gået siden sidste sommer, og den kulde, der har indfundet sig i det krigshærgede område. Få sekunder senere møder vi Oleg og bedstemoren for første gang. De kløver brænde sammen, og vi sanser sammenholdet, kærligheden og overlevelsesviljen imellem dem.

Anslaget er et fint eksempel på dokumentarfilmgenrens særlige "skruetvinge". Selvom vi præsenteres for en virkelighed, så er det ikke en nøjagtig udgave af den, men en orkestreret, redigeret og udvalgt virkelighed. Bomben i de første billeder var ikke noget, som Oleg oplevede, men benyttes for at få publikums opmærksomhed og tydeliggøre konfliktens farlige konsekvenser. 

Foto: Filminstituttet

Den frostbeklædte gren er en slags visuel modvægt til at genskabe ro, og fungerer som overgang til den virkelige historie. Fortællingen om Oleg og hans barndom i krigens skygge. Kontrasten til filmens første billeder med bombeeksplosionen bliver ekstra voldsom, når vi havner i den idylliske tosomhed hos Oleg og bedstemoren. På trods af omgivelserne og krigen ser de ud til at have skabt noget, som vi både kan genkende og varme os ved. 

Dokumentarfilm leger med virkemidlerne og fremstilling af indhold på samme måde som alle andre film. Men til forskel beskæftiger den sig med fakta frem for fiktion. Det indebærer blandt andet, at filmens intention oftest vil være at give et troværdigt og sandt billede af virkeligheden. Men som publikum skal vi stadig være opmærksomme på, at der befinder sig en fortæller bag. Filmens instruktør har et budskab, som han/hun vil forsøge at få formidlet på bedst mulig vis. Her er de filmiske virkemidler helt centrale.

Det gælder også i 'Olegs krig'. Instruktøren ønsker at vise os, hvor skrøbeligt og heltemodigt det er, når Oleg og hans bedstemor med det yderste af neglene holder fast i hverdagen og barndommen midt i en krigszone. Det gør han ved at arbejde med kontraster imellem det, vi ser, og det, vi fornemmer. Synkron lyd fylder fx billederne, når der er hjemlig hygge, men pludselig blander reallyd fra missiler og eksplosioner sig i rummet og atmosfæren. 

I flere af scenerne med Kostya (den ældre dreng, som Oleg ser op til) skildres mødet mellem barndom og krig. Eksempelvis i scenen, hvor Kostya viser drengene patroner, som han har fundet: 

Scenen starter med et par totalbilleder af drengenes barndomsmiljø. Forladte og ramponerede bygninger, overskyet himmel og ingen lys eller farve. Drengene er i leg, og kameraet går tæt på via håndholdt kamera. Pludselig klippes der til et nærbillede af Kostyas hånd, der viser nogle patroner frem. Det håndholdte kamera søger rundt om drengene og fokuserer på deres hænder, der holder og undersøger patronerne, som var de LEGO-figurer. Drengenes efterfølgende dialog og reaktioner viser, at de har forståelse for den alvor, de holder i deres hænder, men samtidig har en legende tilgang til alt det, de møder. Tiltet op på Olegs ansigt viser både alvoren og nysgerrigheden forplante sig i hans ansigt – for hurtigt at blive til smil på læben, glimt i øjet og levende fantasi. På den måde oplever vi som seere kontrasten og mødet mellem barndom og krig blive til virkelighed.

For alle børn gælder de samme rettigheder. Det er en af de vigtigste bevæggrunde for, at man både har en Børnekonvention og tager vare på den. Der er brug for en Børnekonvention, fordi børn igennem historien har været udsat for oplevelser og handlinger, som ingen børn burde udsættes for. 

Foto: Filminstituttet

Uanset hvordan man ser ud, hvad man tror på, og hvor man vokser op, så har alle børn krav på et godt liv. Men hvor end på kloden vi befinder os, er konflikt og ulighed temaer, vi skal forholde os til – også i Danmark. Selvom vi ikke befinder os i en krigszone, så lever vi i et land, hvor den sociale ulighed bliver større og større.

Når vi skuer ud i verden, så er konflikterne til stede alle vegne på alle tænkelige og utænkelige måder. Filmens verden kan være det bedst mulige sted at gøre os klogere på vores egen verden. Film kan bringe os på den anden side af kloden, til Amazonas regnskov eller Australiens ørken. Her møder vi skæbnefortællinger, som vi kan identificere os med og perspektivere til vores eget liv. Vi får dermed lettere øje på uretfærdighed og ulighed – og måske lyst til at handle. 

Andre film om børns rettigheder

I dette afsnit finder man inspiration til andre film, der berører Børnekonventionens artikler – og argumenterer for, hvorfor vi stadig skal have fokus på børns rettigheder og den ulighed, verden rummer. Filmene kan give idéer til et videre arbejde med Børnekonventionen og ulighed som tema.

Den grønne cykel (2012) 

Foto: Filminstituttet

Filmen er en saudi-arabisk fortælling fra 2012, der handler om den 10-årige pige Wadjda. Hun drømmer om at kunne køre gaderne rundt på cykel sammen med sin ven, Abdullah. Men i Saudi-Arabien er det ikke tilladt for piger at cykle i gaderne. Synet af en grøn cykel giver dog Wadjda næring til drømmene. Den må og skal anskaffes. Filmen skildrer, hvordan pigers vilkår er anderledes end drenges mange steder i verden. Den beskæftiger sig med både religion og venskab og tager kønsroller og ulighed mellem drenge og piger op til debat. Artiklerne 2, 12 og 31 i Børnekonventionen er oplagte at inddrage her.  

Filmen er tilgængelig på Filmcentralen (med Unilogin) sammen med et tilhørende undervisningsmateriale.

Drømmen (2006)

Foto: Filminstituttet

Filmen er en dansk coming of age-fortælling fra 2006. Omdrejningspunktet er drengen Frits, der i 1969 skifter fra en landsbyskole til en lidt større skole. Her kommer han hurtigt i konflikt med inspektøren Lindum-Svendsen. Frits kæmper igennem filmen både for frihed og lighed. Han forsøger at løsrive sig, og han prøver at komme fri af den undertrykkelse og forskelsbehandling, som han udsættes for på skolen. Her er Børnekonventionens centrale artikler 19, 25 og 28. 

Undervisningsmateriale til filmen ligger på Filmcentralen.

Drengen i den stribede pyjamas (2008) 

Foto: Miramax Films

En engelsk-amerikansk filmatisering fra 2008 af den velansete børne-ungdomsbog af samme navn. Her møder vi 8-årige Bruno, hvis far er en højtdekoreret soldat, der forfremmes til lejrkommandant for en koncentrationslejr. Bruno flytter derfor ud på landet sammen med resten af familien, uden at han har nogen anelse om, hvad hans fars arbejde i virkeligheden består af. En dag går han på opdagelse og møder drengen Shmuel, der befinder sig på den anden side af pigtrådshegnet. Et venskab opstår med fatale konsekvenser. Filmen viser uligheden på værste vis. Livet for henholdsvis en nazi-søn og en jødedreng. Her kan man tale om, at samtlige rettigheder brydes for børnene, men mest oplagt er det at se på artikel 3, 17 og 38. 

Undervisningsmateriale til filmen ligger på Filmcentralen.

Der findes en lang række af film, der kan være med til at sætte fokus på konflikt, ulighed og Børnekonventionens indhold. Se fx følgende titler, der er materialer til på Filmcentralen: 'Ondskab' (2003), 'Uskyldige stemmer' (2004), 'Tsotsi' (2005), 'Slumdog Millionaire' (2008), 'Sin Nombre' (2009), 'Jeg hedder Ernesto' (2011) og 'Mustang' (2015). 

De følgende produktionsopgaver er koblet til materialets temaer og filmfaglige vinkler med fokus på børns rettigheder og kendskab til Børnekonventionen. Den første opgave (1) er udviklet af skoletjenesten i FILM-X, med inspiration i et forløb man også kan gennemføre i Cinematekets skoleproduktionsstudier. 

1) Skab film om ulighed og konflikt 

De overordnede temaer for produktionsopgaverne er verdensmålet 'Mindre ulighed' og konflikt. De fire filmforløb eller cases er formuleret, så de kan anvendes ude på skolerne.

Eleverne skal både forholde sig til fakta og fiktion i produktionsopgaverne i FILM-X. De skal skabe fortællinger, der tager udgangspunkt i dilemmaer omkring ulighed. Men de skal også tage stilling til virkeligheden i forhold til 'Olegs krig' og til aktuelle problemstillinger i verden, der kredser om UNICEF's arbejde og FN's verdensmål. 

Under menuen til venstre ligger to ark til produktionsopgaverne: Skab film (til eleverne) og Skab film (til læreren).  

2) Kampagnefilm om børnemål

Illustration: De tre børnemål. UNICEF Danmark (2019)

UNICEF Danmark ønsker at ændre verden for børn på tre væsentlige områder, baseret på Børnekonventionen og FN’s verdensmål. Alle verdens børn skal: 

1. Uddannes og i skole
2. Overleve og trives
3. Vokse op i en bæredygtig, ren og sikker verden

OPGAVE 
Med udgangspunkt i de tre mål skal eleverne producere en lille kortfilm, der sætter fokus på ét af områderne. Når eleverne har dannet grupper, skal de beslutte sig for, om de vil lave en kampagne-video med dokumentariske stilgreb eller en fiktionsfilm, der dramatiserer emnet. Det vil være oplagt, hvis man i fællesskab brainstormer idéer til de tre målsætninger, og sammen giver bud på, hvordan de kan fortolkes og videreformidles i filmform. 

Herefter arbejder eleverne med at formulere filmens fortælling i et manuskript og storyboard (afhængig af tid). De optager og afslutter med redigering og præsentation. 

3) LipDuB med Børnekonventionen

Arbejder man med UNICEF og børns rettigheder i et større fællesskab (fx som en Rettighedsskole), så er det en god idé at formidle Børnekonventionen igennem LipDubs.

LipDubs startede, som navnet antyder, i musikvideoer, hvor folk begyndte at mime og læbesynkronisere foran et kamera. Men i dag handler en LipDub om at lave en onetake-optagelse; en filmoptagelse, hvor der ikke må klippes. Det stiller store krav til samarbejde, struktur og forberedelse – og giver fællesskabsfølelse.

OPGAVE
Har man mod på at lave LipDubs, kan man fordele en større gruppe elever ud i mange forskellige grupper. Hver gruppe skal skabe en lille fortælling, der omhandler en specifik artikel i Børnekonventionen. Når kameraet kommer forbi gruppen, skal de være klar til at "gå på" med deres aktion eller skuespil. De skal samtidig finde ud af, hvordan de samarbejder og skaber forbindelse til grupperne, der kommer før og efter.

Der er selvfølgelig brug for, at nogen påtager sig rollen som kameramand og instruktør for at sikre strukturen, rækkefølgen, indledningen og afslutningen. Hvis det kan lade sig gøre, er det altid sjovest, hvis filmen kan afsluttes et sted, hvor alle de medvirkende kan være nået frem til.

Lisbjergskolen ved Aarhus er en af UNICEF's Rettighedsskoler. I efteråret 2018 lavede deres udskoling en LipDub med udgangspunkt i Børnekonventionen. Se den som inspiration: 

Fag: Dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Niveau: 6.-9. klasse

Om forløbet

Dette produktionsforløb lægger vægt på, at eleverne i filmhold skaber en filmfortælling med afsæt i en konflikt, der er genkendelig for dem selv. Deres idéarbejde tager afsæt i konkrete cases, der lægger op til, at de får diskuteret Børnekonventionen og FN’s verdensmål i relation til problemstillinger, der kunne forekomme i deres egen hverdag.

I det tilhørende elevmateriale finder du fire cases, som giver eleverne en ramme for at udvikle en handling og for at drøfte og beslutte, hvilke filmiske virkemidler de vil anvende til at understøtte fortællingen.

Casen er især udviklet for at understøtte filmarbejdet for elever, der ikke er erfarne med at producere film. Har eleverne produktionserfaring, kan du vælge at anvende vore cases som inspiration til, at eleverne arbejder mere selvstændigt med at definere en konflikt og beslutte filmens ramme og virkemidler.

Hver case har:

• En kort beskrivelse af en konfliktsituation.
• Tre karakterer og stikord til karakterernes motivation.
• En indledende replik, der sætter en diskussion i gang. 
• Rammer for filmens optagelser, herunder mulige locations.
• Spørgsmål til filmens stil og virkemidler.

Casen som rammesætning er tænkt som en støtte for at komme godt i gang med den kreative proces med at planlægge filmens egentlige handling, drøfte en mulig konfliktløsning og sætte overvejelser i gang omkring filmens æstetik. 

For at klæde eleverne på til at inddrage Børnekonventionen og verdensmålene i deres handling anvender I nedenstående diskussionsspørgsmål til hver casebeskrivelse. I kan tage diskussionen i plenum og samtidigt vende de enkelte cases, eller filmholdene kan tage diskussionerne, inden de får udleveret deres elevark og skal i gang med selve filmarbejdet.

Gruppediskussion – case 1

CASE: ER DET FYRVÆRKERI IKKE ULOVLIGT?

I er tre klassekammerater, der hænger ud efter skole. 

En af jer har skaffet noget ulovligt fyrværkeri og vil have de to andre med til at lave hærværk. En af jer er virkelig bange for at være med, mens den sidste er rigtig meget i tvivl.

Diskutér, hvordan konflikten i jeres film hænger sammen med Børnekonventionens artikel 12, 18 og 40. 

• Hvem har ansvar for, at kammeraterne er i denne situation? 
• Hvad kan og bør kammeraterne gøre i denne situation? 
• Hvem kan ellers gribe ind? 
• Hvad ville I selv gøre? 

Gruppediskussion – case 2 

CASE: HVORFOR REJSTE DIN FAR?

I er tre venner, der taler sammen i frikvarteret. En af jer (A) har en far, der lige er blevet udstationeret til Afghanistan, og A er meget bange for, at der vil ske ham noget. De to andre er nysgerrige og tænker, at det hjælper at tale om det.

Diskutér, hvordan udsendelse af soldater, som er forældre, kan krænke Børnekonventionens artikler 3, 9 og 18. 

• Hvorfor forbyder lande, der har sagt ja til at overholde Børnekonventionen, ikke udsendelse af soldater, hvis de har børn? 
• Diskutér, hvordan beslutninger bliver prioriteret ud fra et voksenperspektiv og ud fra et børneperspektiv. 

Gruppediskussion – case 3

CASE: HVORFOR HAR DU FÅET EN TRUSSEL?

En person står bekymret og kigger på sin mobil – der er lige kommet en besked ind med en trussel. To klassekammerater kommer forbi og spørger ind til, hvad der er sket.

Tal om, hvordan konflikten i jeres film kommer i strid med artikel 16, 19 og 27 i Børnekonventionen. 

• Diskutér, hvilke konsekvenser det kan have for en person at få en trussel fra en anonym ift. at få en trussel fra en kendt person. 
• Hvilke handlemuligheder har den person, der modtager en trussel? 
• Hvordan kan de voksne hjælpe? 
• Hvornår bør man melde en trussel til politiet?

Gruppediskussion – case 4 

CASE: HVOR KOMMER DU FRA?

En af jer er ny elev i klassen. Jeres lærer har lige fortalt klassen, at den nye elev netop er flyttet hertil sammen med sin far og lillebror, og at alle skal tage godt imod vedkommende. I frikvarteret kommer to fra klassen hen for at snakke med den nye elev. De er nysgerrige efter at finde ud af, hvor personen kommer fra.

Diskutér, hvordan konflikten hænger sammen med artikel 2, 16 og 30 i Børnekonventionen. 
Alle mennesker har et stort ansvar for at respektere disse rettigheder over for hinanden. 

• Kan man forestille sig, at klassekammeraterne kan komme til at krænke rettigheder uden at vide eller at ville det? 
• Og hvordan kan en konflikt opstå eller optrappes, hvis disse rettigheder ikke overholdes?

Vi anbefaler, at I både tager disse spørgsmål op, inden selve produktionen sættes i gang, og at I følger op på dem, når filmene vises og evalueres, for at få fortællingerne ind i et bredere perspektiv. 

I evalueringen samler I ligeledes op på, hvordan filmholdene har anvendt de filmiske virkemidler med henvisning til de arbejdsspørgsmål, de har fået i elevarkene samt den filmfaglige analyse, I har foretaget af 'Olegs Krig'. 

Processen med filmproduktionen

Vi anbefaler, at I afsætter god tid til jeres filmproduktion – samlet set ca. 10-12 lektioner. 

Forløbet indeholder følgende aktiviteter:

• Opstart med holddeling og drøftelse af cases ift. børnekonventionen (1-2 lektioner)
• Udvikling af fortælling ud fra case inkl. praktisk planlægning (2 lektioner) 
• Optagelse (4 lektioner) 
• Klipning (3-4 lektioner)
• Opsamling og filmvisning (1-2 lektioner). 

Optimalt samler I de 4 lektioner til hhv. elevernes optagelser og filmklipning, da det tager lang tid at komme i gang – især med optagelserne, hvor eleverne skal ud på deres location. 

Praktisk planlægning

Inden forløbet sættes i gang 

• Inddel eleverne i filmhold på 4-5 elever. 
• På hvert hold skal der være en instruktør/fotograf (kan være den samme eller to personer) og 3 skuespillere.
• Sæt en ramme for filmens varighed – fx 3-5 minutter. Som regel er det en hjælp for processen, at filmen ikke må være for lang.

Inden optagelserne

• Filmholdene pitcher deres idé over for lærer eller andet filmhold og indarbejder feedback
• Beslut, om eleverne skal optage med mobiltelefon, tablet eller kamera?
• Vi anbefaler, at I bruger stativ – rystede billeder fjerner nemt fokus fra handlingen. I kan bygge et stativ af fx Duplo-klodser eller træ, men vil I arbejde med filmproduktion over længere tid, kan det være, at skolen vil investere i 5-6 stativer.
• Kan I skaffe ekstern mikrofon, er det en fordel – og nærmest et must, hvis eleverne vælger en location med støj, som der fx ofte er udendørs.
• Afgræns optagelserne til én og maks. to locations. Sørg for, at filmholdene clearer deres location inden optagedagen, så de kan komme hurtigt i gang.
• Sørg for, at eleverne gør deres location til en ”aktiv medspiller”. Det er trods alt størstedelen af billedet – og lydsiden, hvis der er støj.
• Eleverne vælger selv kostumer og rekvisitter, der er vigtige for handlingen eller skaber den rette stemning, og medbringer disse på optagedagen. Vær opmærksom på, om kostumerne gør karaktererne stereotype/komiske.

Inden klipningen

• Skal filmen klippes på computer, tablet eller mobil?
• Vælg et klippeprogram – gerne et, eleverne selv kender til.
• Sørg for at sætte tid af til at arbejde med lyden og brug rettighedsfri lyde, fx fra https://freesound.org/. Bemærk: Det er forbudt at anvende professionel musik, hvis I vil dele filmen med andre end klassen selv.

Inden filmvisningen

• Sørg for, at alle film er gemt og klar til at blive vist – fx kan de uploades til en fælles Dropbox eller YouTube-kanal.
• Sæt rammen for feedback – hvem giver hvilke hold feedback, og hvilke opmærksomhedspunkter skal eleverne have, når de skal give deres feedback? Brug gerne konkrete spørgsmål, som henviser til de enkelte cases og elevopgaver.