Det er en fordel, at eleverne har kendskab til grundlæggende filmiske virkemidler i forhold til lyd og lys, inden de arbejder med filmen. Derudover vil det være nødvendigt med et kendskab til berettermodellen, der fungerer som analyseredskab til filmens fortællestruktur.

Filmen viser en forælder i et psykotisk anfald af paranoid skizofreni. Det vil være en god idé at snakke med eleverne om episoden, inden de ser filmen, hvis der skulle være nogle med psykisk sygdom inde på livet.

Foto: Media Luna

12-årige Varpu bor med sin mor i et socialt boligbyggeri i Helsinki i Finland. Hun er lille af sin alder, men samtidig robust og selvstændig. Moren er derimod psykisk skrøbelig og forsøger at få økonomien til at hænge sammen, mens hun dumper den ene køreprøve efter den anden. I rideklubben bliver Varpu holdt udenfor, og hun opdigter historier om sin far, som hun aldrig har kendt. Varpu får en aften udfrittet moren om sin fars navn, og hvor han bor. En af de følgende nætter opsøger Varpu drengen Anttu, som hun er lun på, og som hun tidligere har stjålet biler sammen med. Tilfældighederne vil, at Varpu alene og i en stjålet bil begiver sig ud for at finde sin biologiske far. Med kun et navn og en by i hånden ender hun hos en gravid og forslået kvinde, hvis mand, Varpu påstår, er faren. Manden afviser påstanden, men besøget giver til gengæld kvinden en anledning til at gå fra sin voldelige mand. Kvinden hjælper Varpu med at blive genforenet med moren, som i mellemtiden har meldt sin datter forsvundet. Da de tre mødes, bekræfter moren, at kvindens mand ikke er Varpus far. Da Varpu brændende ønsker at se sin rigtige far, opsøger de ham sammen. Faren bor i en lille lejlighed overklistret med dystre og farverige malerier. Han virker – sammenlignet med moren – endnu mere mentalt ustabil. Varpu inviterer ham til en ridekonkurrence, som han senere dukker op til. Her kommer hans psykiske lidelse for en dag, og han spolerer konkurrencen for Varpu. På hjemvejen overtager Varpu rattet og kører galt, da faren får endnu et psykotisk udbrud. Filmen slutter med, at Varpu ærligt fortæller rideveninderne om farens psykiske sygdom, hvorefter hun bliver hentet af sin mor i bil.

Foto: Media Luna

Dansk 5.-7. klasse:

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
• Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 5.-7. klasse:

Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen

• Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår (vidensmål)
• Eleven har viden om normer og idealer for sundhed (vidensmål)

Foto: Media Luna

Filmen 'Little Wing' giver anledning til at arbejde med temaer, der knytter sig til det obligatoriske emne sundheds-, seksualundervisnings og familiekundskab. Herunder temaer som ulighed, familieformer og psykisk sygdom.

I nedenstående følger en gennemgang af de faglige områder og temaer, som elevmaterialet retter sig mod.

Ulighed og status

I lande som Finland og Danmark er det svært at tale om fattigdom og ulighed, som eleverne kender det fra Afrika og andre steder i verden. Men selv i rige nordiske lande med velfungerende velfærdssystemer er der stort skel mellem den økonomiske top og bund. Det giver de enkelte mennesker i samfundet ulige muligheder og vilkår. Den sociale baggrund, man kommer fra, har stadig stor betydning for, hvordan man klarer sig i livet i forhold til sundhed, uddannelse og andre væsentlige livsvilkår. Og selvom vi som samfund poster mange penge i at sikre lige muligheder for alle, så er det svært at bryde med den sociale arv. Det kan følgende artikel fra dr.dk give et indtryk af: http://www.dr.dk/nyheder/indland/uligheden-i-sundhed-stiger-de-daarligst-stillede-doer-aar-tidligere (Se også under Links og litteratur)

I filmen 'Little Wing' er der forskellige ting, der peger i retning af, at Varpu og moren har få økonomiske midler. Moren er rengøringsdame og enlig forsørger. De bor i en lille lejlighed i et socialt boligbyggeri. De køber tøj i genbrugsbutikker, og moren har ikke råd til at give Varpu den mobiltelefon, hun ønsker sig. Den lille familie har et begrænset socialt og økonomisk sikkerhedsnet. Her kan det være misvisende, at Varpu går til ridning, som er en dyr fritidsaktivitet. Men uligheden viser sig netop i stalden og rideklubben, hvor flere af Varpus rideveninder bliver hentet af deres forældre i store biler, har det gode rideudstyr, måske egen hest og sidder med hver deres smartphone. Modsat har Varpu stadig sin gamle mobil, hun rider stadig i sit børnetøj, hun låner en hest, og hun må tage bussen frem og tilbage.

Foto: Media Luna

I elevmaterialet skal eleverne arbejde med begrebet ulighed ved bl.a. at pege på forskellige indikatorer i filmen, der viser noget om økonomisk og social ulighed og status. Et væsentligt økonomisk statussymbol i filmen er biler. Bilerne symboliserer flere ting, bl.a. frihed, mobilitet og økonomisk status. Det gælder fx, når moren ikke kan bestå sin køreprøve, når de unge stjæler biler, når veninderne bliver hentet i bil, eller når faren kommer i en lånt, men stor Mercedes.

I sammenhæng med begreberne ulighed og social arv taler man ofte om mønsterbrydere som de personer, der formår at bryde med den sociale baggrund, de kommer fra. Filmen 'Little Wing' fortæller ikke noget om Varpus fremtid, men eleverne skal med udgangspunkt i filmen videredigte nogle realistiske scenarier for Varpu, og hvordan det kommer til at gå hende videre i livet.

Øvrige temaer i 'Little Wing'  

Filmen berører flere andre temaer, som er relevante i faget dansk og i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Familietyper og forældreroller
Der findes mange familietyper i det moderne samfund. I 'Little Wing' er det især familien med den enlige forsørger, der bliver præsenteret. Eleverne vil med udgangspunkt i filmen kunne arbejde med forskellige familietyper, og hvad der kendetegner de forskellige familier, herunder hvilken betydning rollen som forælder har for børns opdragelse, opvækst og muligheder i livet. Undervisningen kan også tage afsæt i elevernes egne erfaringer og familietyper. Det vil desuden være relevant at arbejde med relationen mellem Varpu og moren, og hvordan relationen udvikler sig gennem filmen.

Psykisk sygdom – et tabu i familien?
Både Varpus mor og far har skrøbelige sind, og Varpu ender med at tale åbent om sin fars psykiske sygdom. Filmen kan åbne op for et arbejde med og en diskussion af, hvordan vi håndterer og italesætter psykisk sygdom i samfundet. Eleverne kan i den sammenhæng udtænke og producere en kampagne for større åbenhed om psykisk sygdom. Under Links og litteratur er der henvisninger til forskellige organisationer, der beskæftiger sig med psykiske lidelser i et samfundsperspektiv.

Foto: Media Luna

Stemning på film

I 'Little Wing' bliver de filmiske virkemidler effektiv udnyttet til at skabe en stemningsfuld og medrivende film om pigen Varpu. Man taler ofte om, at en film kan have en særlig ”tone”, hvor ordet tone refererer til både lyd og lys. Det er især kendetegnende for 'Little Wing', hvor filmens auditive og visuelle dimension fylder meget.

Når eleverne skal arbejde med filmens virkemidler i forhold til lyd og lys, tager opgaverne udgangspunkt i begreber fra Filmcentralens Filmleksikon. Det vil derfor være en fordel, at eleverne arbejder på computer, så de let kan navigere og udnytte links i elevmaterialet.

Lyd og underlægningsmusik
Lyden er en vigtig del af en film. I 'Little Wing' har især underlægningsmusikken en væsentlig rolle i forhold til stemningsopbygning. Filmens musikalske tema går fx igen, når noget markant sker for Varpu. Men der er flere lag i lydbilledet. Med udgangspunkt i traileren til filmen (se den på forsiden af materialet) skal eleverne arbejde med lyden, hvor de bl.a. skal lytte til og kategorisere den synkrone (det, som både tilskuere og skuespillere hører) og den asynkrone lyd (det, som kun tilskuerne hører). Her kommer de også ind på begreber som reallyd, effektlyd, dialog og tale, og de skal diskutere, hvordan lyd har betydning for filmoplevelsen.

Lys og farvetoner
Billedsiden fylder naturligvis meget i en film. Derfor har lys og farvetoner også stor betydning for filmoplevelsen. Under selve filmens produktion er lyssætningen vigtig i forhold til at skabe bestemte stemninger: Skal en scene skydes i low key- (dunkelt) eller high key-belysning (lyst)? Skal lyset være blødt eller hårdt, varmt eller koldt? Og skal lyset komme oppefra, fra siden eller nedefra? Der er mange valg at træffe, og i 'Little Wing' er der truffet mange bevidste valg i forhold til lyset for at skabe den helt rigtige stemning i filmens scener.

Med udgangspunkt i traileren til filmen og stillbilleder fra filmen skal eleverne arbejde med, hvordan lyset bliver brugt til at skabe bestemte stemninger. I arbejdet skal de gøre brug af bestemte filmtekniske begreber, der knytter sig til lys på film.

Nedenfor er der givet et bud på en analyse af de billeder, eleverne skal arbejde med.

Billede 1

Foto: Media Luna

Billedet viser Varpu og moren i halvnær, hvor de ligger i samme seng. Moren sover, mens Varpu ligger vågen med knuget hånd og et trist ansigtsudtryk. Stemningen i billedet er trykket og trist, hvilket underbygges af den mørke belysning og de kolde og blå farvetoner. Lyskilderne er få og neddæmpede og skal minde om lys fra månen gennem et vindue. Det er en typisk low key-belysning, hvor den begrænsede lyssætning skaber et hårdt lys med mange dunkle områder og skygger. Der er stor kontrast i billedet.

Billede 2

Foto: Media Luna

Billedet af Varpu og moren i halvnær i bilen er fra filmens udtoning, hvor harmonien er genskabt mellem mor og datter. Den muntre, glade og optimistiske stemning i billedet bliver understøttet af varme farvetoner og en high key-belysning, hvor hele motivet er oplyst. De kraftige lyskilder kommer forfra og fra venstre og omkranser Varpu i et nærmest guddommeligt skær.

Billede 3

Foto: Media Luna

I nærbilledet af Varpu og Anntu i en stjålet bil er belysningen low key, og lyset er hårdt. De få og dæmpede lyskilder skal forestille lys fra en gadelygte udenfor, hvilket skaber et dunkelt og intimt rum inde i bilen mellem de to unge mennesker med mange skygger og uoplyste kroge. Farvetonerne er varme i Varpus og Anntus ansigter, mens mere kolde farvetoner skimtes i skyggerne, fx den blålige farve på Anntus hals og det grønne lys i Varpus hår. Der er stor kontrast billedet.

Billede 4

Foto: Media Luna

I billedet ses Varpu i halvnær i det gyldne snit og i højre side. Der er lille dybdeskarphed i billedet, hvor der er stillet skarpt på Varpu i forgrunden, mens moren i baggrunden står uskarpt. Belysningen i billedet er high key, og lyset er blødt. Lyskilderne er naturligt dagslys og projektørlys reflekteret i store reflektorskærme, som spreder lyset. Farvetonerne i billedet er kølige, hvilket underbygger den trykkede stemning i billedet og skænderiet mellem mor og datter. Der er få kontraster i billedet.

Dramaturgiske overraskelser

En films dramaturgi handler kort og godt om filmens opbygning og fortællestruktur – hvordan filmen hænger sammen, og hvordan historien bliver drevet fremad. De fleste film følger i grundlæggende træk den samme opbygning, men der kan selvfølgelig være små afvigelser og brud på den vante fortællestruktur. Det sker også i 'Little Wing', hvor filmens historie tager flere overraskende drejninger. Eleverne skal derfor arbejde med filmens dramaturgi ud fra tre forskellige analysemodeller: kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen. Nedenfor er de tre modeller beskrevet i relation til 'Little Wing'.

Kontraktmodellen
Kontraktmodellen beskriver et hjem-ude-hjem-forløb, hvor hovedpersonen bevæger sig fra en velkendt til en fremmed situation og til slut ender i det velkendte igen. Undervejs er der sket en udvikling, oftest positiv, hvor hovedpersonen har fået en ny viden og indsigt. 'Little Wing' følger meget tydeligt kontraktmodellen, idet Varpu vender hjemmet ryggen og begiver sig ud for at finde sin far. Hun kommer styrket tilbage med ny indsigt om sig selv og faren, samtidig med at relationen til moren er blevet stærkere.

Tre-akter-modellen
I tre-akter-modellen er der fokus på fortællingens to vendepunkter og midtpunkt, som er tre betydningsfulde begivenheder, der ændrer handlingens retning. I 'Little Wing' er filmens første vendepunkt nærmest helt bogstaveligt illustreret ved Varpus pludselige retningsskift i et lyskryds. Hun beslutter at tage ud for at finde sin far. Midtpunktet i filmen er den hjerteskærende konfrontation med den mand, hun tror, er faren. Han benægter at være hendes far, og Varpu må gå fra mødet skamfuld og endnu mere ensom og alene end før. Det andet vendepunkt er, at faren dukker op til ridestævnet, hvilket får både skæbnesvangre og indsigtsfulde konsekvenser for Varpu.

Foto: Media Luna

Berettermodellen
I berettermodellen er filmens fortælleforløb og spændingsopbygning beskrevet ud fra syv forskellige faser fra filmens anslag til filmens udtoning. I forhold til fortælleforløbet og spændingsopbygningen i 'Little Wing' kan filmens handling inddeles som beskrevet nedenfor. Analysen er ikke entydig, og eleverne kan selvfølgelig argumentere for en anden inddeling.

• Anslag: Varpu i rideklubben og den lange hjemtur i bus. Den melankolske stemning bliver understreget, og vi oplever Varpu som en outsider i forhold til de øvrige ridepiger.
• Præsentation: Varpu kommer hjem til sit nærmiljø, et socialt boligbyggeri, og til en grædende og mentalt ustabil mor.
• Uddybning: Vi følger Varpu sammen med vennerne, som stjæler biler. Hun lyver om sin far i rideklubben. Moren er travlt optaget af at tage kørekort eller date. Moren glemmer Varpus fødselsdag.
• Point of no return: Varpu bliver afvist af drengen Anttu og vælger at køre mod Oulu for at opsøge sin far. Da bilen ligefrem løber tør for benzin, og mobilen tør for strøm, er der ingen vej tilbage.
• Konfliktoptrapning 1: Varpu opsøger faren på den adresse, hun har fået, og møder farens kone. Hun opsøger forgæves faren på hans arbejde og tager hjem til konen igen. Hun venter på faren.
• Klimaks 1: Varpu konfronterer faren, som afviser påstanden om at være hendes far.
• Konfliktoptrapning 2: Varpu møder sin rigtige far, som lover at komme til ridestævnet. Moren formaner, at han ikke kommer.
• Klimaks 2: Farens psykotiske reaktion til ridestævnet og det efterfølgende trafikuheld.
• Udtoning: Varpu fortæller ærligt rideveninderne om sin fars psykiske sygdom, moren overrasker Varpu ved at hente hende i bil.

Filmfagligt

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Info om psykisk sygdom

Organisationer, der har fokus på psykisk sygdom i samfundet

• http://www.sind.dk/
• http://www.psykiatrifonden.dk/

Artikler

'Uligheden i sundhed stiger – de dårligst stillede dør år tidligere'. DR, 2016.

• http://www.dr.dk/nyheder/indland/uligheden-i-sundhed-stiger-de-daarligst-stillede-doer-aar-tidligere