Formålet med opgaverne er:

• At få et indblik i genrebegrebet.
• At arbejde skriftligt og mundtligt med analyse, perspektivering og vurdering.
• At fokusere på temaerne seksualitet, identitet og frigørelse samt outsideren overfor normaliteten.

Ungdomsfilmen som genre

'Ta’ mig' er en ungdomsfilm fortalt på ungdommens præmisser. Indholdet i filmen er som i mange andre ungdomsfilm kærlighed, sex, generationsopgør og identitet.

Filmen er dog opbygget og fortalt på en anderledes måde end de fleste mere traditionelle ungdomsfilm.

1. Tænk på ungdomsfilm, I kender eller har set, der indeholder nogle af de samme temaer som 'Ta’ mig'. Hvordan fremstilles temaer som kærlighed og sex i disse film sammenlignet med denne film?
2. Hvad er forskellene og lighederne på 'Ta’ mig' og andre ungdomsfilm, I kender? Er 'Ta’ mig' en god eller dårlig ungdomsfilm? Begrund jeres svar.
3. Giver filmen 'Ta’ mig' et realistisk billede af nutidens unge? Hvad synes I om filmens slutning? Hvilke tanker satte filmen i gang hos jer?
4. Skriv en anmeldelse af filmen.
   (Se vejledning under afsnittet 'Film og links').

Foto: Tania Nyberg / Motlys

Seksualitet, identitet og frigørelse

'Ta’ mig' er en fortælling om Alma og hendes udvikling mod at blive voksen. Sideløbende med den ydre handling i filmen følger vi Almas indre udvikling og hendes forsøg på at finde sin identitet som snart voksen. Filmen viser tydeligt både hendes barnlige skrøbelighed og hendes mere voksne og selvbevidste side.

1. Kunne fortællingen om Alma være fortællingen om en hvilken som helst pige i den alder? Hvorfor/hvorfor ikke?
2. Hvorfor har Alma sexfantasier om stort set alt og alle, hun møder? Hvad er forskellen på fantasierne om Artur i forhold til fantasierne om de andre personer i filmen?
3. På hvilke måder forsøger Alma at frigøre sig fra sin mor? Lykkes det for Alma at få sin mor til at forstå hende?

Både Alma og Sara keder sig og længes efter noget andet og mere end det, Skoddeheimen kan tilbyde dem, hvorimod Ingrid virker tilfreds med tilværelsen, som den er. Især Alma og Sara går igennem en identitetskrise. De er ved at blive voksne, de ser på deres omgivelser og tænker: Vil jeg leve et liv som dette, eller vil jeg gøre alting helt anderledes? De giver fingeren til byskiltet, hver gang de kører ind eller ud af Skoddeheimen, og forsøger ellers bare at overleve, mens de i deres fantasi drømmer om et helt andet liv.

1. Hvad gør henholdsvis Alma og Sara for at frigøre sig fra det samfund, de selv er en del af? Hvad drømmer de om at gøre? Er drømmene realistiske eller urealistiske? Hvor ender drømmene for dem i filmen?
2. Hvad tænker omgivelserne om især Alma men også om Sara? Hvorfor er lige netop de to piger så specielle i forhold til de andre unge i byen?
3. Gør pigerne det rigtige ved at holde fast i deres egen identitet? Ville det være bedre og nemmere for dem at tilpasse sig resten af de unges levevis?

Foto: Tania Nyberg / Motlys

Outsider / normalitet

Outsideren er en populær figur i fiktionsfilm. Ved at fortælle en historie igennem en outsider kan en instruktør eller forfatter sætte fokus på og stille spørgsmål ved alt det, vi har vænnet os til som værende ”normalt”.

1. Tag en snak i klassen og definér begrebet ”normalitet” i filmen. Hvem repræsenterer normaliteten? Hvad er det, der gør Alma til outsideren, og er der andre outsidere i det lille samfund?
2. Hvad er det, Alma sætter spørgsmålstegn ved i forhold til de andre unge og i forhold til byen Skoddeheimen?
3. Hvorfor tror I, at Alma i filmens slutning tør træde i karakter over for Artur og dermed risikere at blive endnu mere udstødt? Hvorfor ændrer Artur pludselig sit syn på Alma, efter hun har afvist ham?
4. Forestil jer, at filmen var endt modsat af, hvad den gør. Hvordan havde situationen så set ud for henholdsvis Alma, Artur, Sara og Ingrid?
5. Hvornår er man bare kikset og udenfor, og hvornår er man speciel på en positiv og cool måde? Hvad adskiller de to positioner? Er den første mere outsider end den anden og hvorfor? Hvad skal den kiksede outsider gøre for at blive en cool outsider? Er Alma den kiksede eller den cool outsider? Begrund jeres svar.
6. Tag en snak i klassen og find eksempler på andre film, hvor den populære pige/dreng pludselig står i rollen som outsideren. Hvad er grunden til, at det kan gå sådan, og hvad kan man gøre for at undgå dette?

Foto: Tania Nyberg / Motlys

Filmens dramaturgi

Det giver et godt overblik over en filmisk fortælling at analysere den ved hjælp af berettermodellen. Det er en model, der afspejler fortællingens udvikling i det klassiske drama, og den kaldes også for ”Hollywoodmodellen”:

1. Sæt 'Ta’ mig' ind i berettermodellen og begrund jeres placering af de enkelte scener.
2. Diskutér, hvorfor og hvordan berettermodellen er brugbar i forhold til analyse af 'Ta’ mig' og andre film.

Filmiske virkemidler

'Ta’ mig' gør på en effektfuld måde brug af forskellige filmiske virkemidler. De filmiske virkemidler er med til at påvirke oplevelsen og forståelsen af filmens handling. Den visuelle stil i 'Ta’ mig' er meget ekspressiv og formidler på en fin måde Almas oplevelse af verden omkring hende. Instruktøren gør brug af mange skift i den visuelle stil og giver derved tilskueren oplevelsen af, at noget er objektivt og noget andet subjektivt fremstillet.

1. I 'Ta’ mig' bliver den visuelle stil brugt på en måde, der er med til at sætte tilskueren i en bestemt stemning. Hvordan er billederne komponeret – tænk på perspektiv, farver, fokus og opbygning? Hvordan bevæger kameraet sig? Hvilken stemning formidler billederne? Hvordan er sammenhængen mellem denne stemning og billedkompositionen/kamerabevægelserne? Hvilken effekt har billedæstetikken på vores opfattelse af steder og personer?

Lys og farver bruges i 'Ta’ mig' konsekvent til at understrege personernes følelser og stemningen i scenerne gennem hele filmen. Lys og farver har desuden en symbolsk værdi og hjælper os som tilskuere med at kende forskel på virkelighed og fantasi-optrin.

1. Skriv ned, hvordan lys og farver bruges i filmen, når vi er hhv. i den virkelige verden, i Almas fantasiverden og i Almas og Saras fantasiverdener. Hvad kendetegner henholdsvis den virkelige verden og fantasiverdenerne?
2. Hvilken effekt giver det, at lys og farver bruges på forskellig måde alt efter, hvor vi befinder os?

Man skelner i film mellem krydsklipning og parallelklipning. Ved krydsklipning mødes to eller flere handlingstråde til sidst modsat parallelklipning, hvor handlingstrådene ikke mødes til sidst, men stadig har betydning i forhold til hinanden. I 'Ta’ mig' bruges parallelklipning: Der springes mellem en realistisk hovedfortælling og Almas opdigtede fremtidsfantasier, hvor hun blandt andet forestiller sig hende og Artur sammen – en slags parallelverden til Almas virkelige liv.

1. Hvilken effekt har det på vores oplevelse af filmens handling, at parallelklipningen bruges, som den gør?
2. Ville filmen efter jeres mening have fungeret bedre, hvis Almas opdigtede fantasier havde været fremstillet på en anden måde? Hvad kunne man i så fald have gjort anderledes?
3. Er klipperytmen i 'Ta’ mig' gennemgående hurtig eller langsom, og hvilken betydning har det for filmens handling?

I film er der grundlæggende to former for lyd, synkron og asynkron lyd. Synkron lyd er den lyd, både tilskuerne og personerne i filmen kan høre. Det kan fx være dialog eller reallyd som fodtrin og døre, der smækker. Det kan også være effektlyd, som tilføjes under redigeringen (fx en forvrænget reallyd) og er med til at forstærke eller forklare det vi ser. Asynkron lyd er den lyd, som kun tilskuerne kan høre, fx underlægningsmusik eller voice over. Lydsiden styrer og forstærker stemningen og underbygger handlingen på billedsiden.

1. Udvælg en scene i filmen og skriv ned hvilke former for lyd, der gøres brug af, og i hvilken sammenhæng disse bruges.
2. Gøres der brug af effektlyd i filmen, og i hvilken sammenhæng bruges dette i så fald?
3. Læg mærke til musikken i filmen. På hvilken måde er musikken med til at underbygge filmens handling?
4. Giv eksempler på, hvordan filmens lydside er med til at forstærke stemningen og underbygge handlingen på billedsiden.

Foto: Tania Nyberg / Motlys

Skriftlig opgave

Skriv enten individuelt eller i grupper en fortsættelse på filmen, hvor I forestiller jer, hvad der videre sker med filmens personer. Vælg evt. én af personerne ud og skriv om vedkommende. Tag udgangspunkt i ét eller flere af ovenstående temaer fra filmen.