• Indledning og tidslinje
  • Befrielsen: 4.-5. maj 1945
    • Analyse af filmklip
      • Fejringer 4. og 5. maj
      • Skudkampe 5. maj
      • Bombningen af Bornholm
    • 4.-5. maj som en historisk begivenhed
    • Kildebibliotek
      • Film
      • Billeder
      • Vurdering og udvælgelse af kilder
      • Klip jeres egne film
  • Gode danskere og onde tyskere?
    • Analyse af filmklip
    • Gode danskere og onde tyskere … eller?
    • Politik i sort-hvid
    • Kildebibliotek
      • Film
      • Billeder
      • Lyd
      • Vurdering og udvælgelse af kilder
      • Klip jeres egne film
  • Flygtninge
    • Filmen ’Tyske flygtninge i Danmark’
    • Analyse af filmklip
    • Danmarks behandling af flygtninge
    • Kildebibliotek
      • Film
      • Billeder
      • Lyd
      • Vurdering og udvælgelse af kilder
      • Klip jeres egne film
  • Barn under Besættelsen
    • Analyse af filmklip
    • Kildebibliotek
      • Film
      • Billeder
      • Lyd
      • Klip jeres egne film
  • Ordforklaringer

Indledning og tidslinje

En rigtig fortælling?

Nyhedsmedier og sociale medier er fyldt med film og fortællinger, der gør krav på sandheden. Men meget bliver også bliver fremstillet sort-hvidt, og folk med andre holdninger bliver ofte mødt med hadske kommentarer og får at vide, at de er dumme. Så hvem kan vi stole på? Hvad er sandheden, når det kommer til stykket, og findes den?

At påvirke mennesker gennem film og billeder er ikke noget nyt. Siden 2. verdenskrig har film spillet en afgørende rolle i manipulation og propaganda (og gør det fortsat i dag). Filmisk propaganda var en katalysator bag tilblivelsen af Nazityskland og nazisternes forbrydelser mod den jødiske befolkning. Men også de allierede brugte film til at præge folkestemningen og krigens gang. Under krigen i Danmark havde filmfolk travlt med at fortælle en bestemt version af besættelseshistorien: at danskerne stod sammen imod den tyske besættelsesmagt. Men det var kun en del af virkeligheden, der viste sig at være mere nuanceret. Historien har lært os, at vi skal være kritiske over for film, især i krigstid. Samtidig kan filmmediet lære os at blive mere kritiske over for det, vi ser og hører. Også på sociale medier, som lægger platforme til manipuleret indhold, der minder om propaganda.


Frihedskæmperen "Flammen" (Bent Faurschou-Hviid) skød adskillige stikkere under Besættelsen – og blev siden kendt for sine mange koldblodige likvideringer. Men der var også en anden side af personen. 
(Nytår 1943/44)

Foto: Dansk propagandaplakat til at forhindre sladder og rygter under Besættelsen. (Nationalmuseet)

I dette materiale skal I arbejde med fremstillingen af Besættelsen og klippe jeres egne versioner af de store begivenheder. I skal samtidig tage stilling til de mange dilemmaer, der var i perioden – som er fanget på film.

Hvem var egentlig de gode og de onde? Og kan man i det hele taget stille tingene så firkantet op?

I vil både lære, hvor let det er at manipulere med film, og opleve, hvor mange problemstillinger fra krigen der minder om dem, vi har i dag. Opgaverne og emnerne er inddelt i fire overordnede temaer om Besættelsen:

  1. Befrielsen: 4.-5. maj 1945
  2. Gode danskere og onde tyskere?
  3. Flygtninge
  4. Barn under Besættelsen (5.-6. klasse)

I hvert tema skal I først analysere nogle filmklip, udvælge kildemateriale og til sidst klippe jeres egne film. Svære ord er linket op til denne side med ordforklaringer.  

Som historiske kilder er der både originale filmklip, fotos og øjenvidneberetninger.


Besættelsestiden – et overblik  

I arbejdet med Besættelsen kan det være nyttigt med en oversigt over de største begivenheder. Danmark på film har udarbejdet en tidslinje, der er fyldt med filmklip, som giver overblik over besættelsestiden i Danmark:

Tidslinje over Besættelsen

1. sep. 1939
museum

Anden Verdenskrig bryder ud

1. september 1939: 2. verdenskrig bryder ud efter Tysklands angreb på Polen.

4. sep. 1939
museum

Bomber over Esbjerg

4. september 1939: Ved en fejltagelse kaster en engelsk flyvemaskine fire bomber over Esbjerg.

1939
museum

Sukker rationeres

Efteråret 1939: Myndighederne indfører rationeringer på en række varer pga. varemangel.

9. apr. 1940
museum

9. April 1940 i København og Viborg

9. april 1940: Tyskland besætter Danmark og Norge.

9. apr. 1940
museum

Invasion i Danmark og Norge

1940
grundskolen

Danske søfolk går i allieret tjeneste

1. sep. 1940
museum

Alsang ved Frederiksberg Slot

1. september 1940: 740.000 danskere samles til alsang rundtomkring i landet.

22. jun. 1941
grundskolen

Hitler indleder russisk felttog

22. juni 1941: De danske kommunister interneres af dansk politi efter Tysklands angreb på Sovjetunionen.

29. jun. 1941
museum

Frikorps Danmark oprettes

29. juni 1941: Frikorps Danmark, et korps af frivillige danske soldater under tysk kommando, oprettes.

sep. 1941

September 1941: Modstandsgrupperne styrkes.

nov. 1941
grundskolen

Danmark tiltræder Antikomintern-pagten

apr. 1942

April 1942: De første organiserede sabotageaktioner bliver foretaget.

23. mar. 1943
grundskolen

Rigsdagsvalg under Besættelsen

23. marts 1943: Rigsdagsvalg i Danmark.

1. apr. 1943

1. april 1943: Germansk Korps, det senere Schalburgkorps, oprettes til at bekæmpe modstandsbevægelsen.

aug. 1943
grundskolen

August-oprøret 1943

August 1943: Augustoprøret.

28. aug. 1943
grundskolen

Samarbejdsregeringen træder tilbage

29. aug. 1943
grundskolen

Besættelsesmagten indfører undtagelsestilstand

29. aug. 1943
museum

Sænkning af den danske flåde

16. sep. 1943
grundskolen

Frihedsrådet dannes

16. september 1943: Danmarks Frihedsråd bliver dannet.

21. sep. 1943
museum

Schalburgkorpset indtager Frimurerlogen

1. okt. 1943
grundskolen

De danske jøder jages

1.-2. oktober 1943: Aktionen mod de danske jøder.

6. okt. 1943

6. oktober 1943: Den første stikkerlikvidering finder sted.

4. jan. 1944
museum

Kaj Munk myrdet

4. januar 1944: Kaj Munk bliver myrdet.

7. jan. 1944

7. januar 1944: Nordisk Films Studier i Valby i København udsættes for "schalburgtage".

1944
museum

Schalburgtagen terroriserer Jylland

30. jun. 1944
museum

Generalstrejken i København 1944

30. juni-1. juli 1944: Folkestrejken (Generalstrejken) i København.

13. aug. 1944

13. august 1944: Frøslevlejren bliver oprettet.

19. sep. 1944
museum

Tyskerne anholder det danske politi

19. september 1944: Tyskerne anholder det danske politi og deporterer 2000 politifolk til Tyskland.

11. feb. 1945
museum

Tyske civile på flugt i Danmark

11. februar 1945: De første tyske flygtninge ankommer til Danmark.

21. mar. 1945
museum

Bombningen af Den franske Skole

21. mar. 1945
grundskolen

Bombningen af Shellhuset

21. marts 1945: Angrebet på Shellhuset i København og fejlbombningen af Den Franske Skole.

9. apr. 1945
museum

2 minutters stilhed

apr. 1945
museum

De Hvide Busser

April 1945: "De hvide busser" henter danske og norske fanger hjem fra tyske koncentrationslejre.

4. maj. 1945
museum

Befrielsesbudskabet

4. maj 1945: Befrielsesbudskabet lyder fra BBC Radio i London.

maj. 1945
museum

Stikkere og værnemagere anholdes

5. maj. 1945
museum

Tyskerne kapitulerer

5. maj. 1945
museum

Frihedskæmpere afhenter "Feltmadrasser" og "Tyskervenner"

5. maj. 1945
museum

Den danske Brigades hjemkomst

maj. 1945
museum

Stikkerne opsamles efter Befrielsen

7. maj. 1945
museum

Bombningen af Rønne og Neksø

7.-8. maj 1945: Sovjetiske tropper bomber Bornholm og besætter efterfølgende øen.

Befrielsen: 4.-5. maj 1945

Foto: Danmark på film

Introduktion

Kl. 20:36 den 4. maj 1945 kunne danskerne høre, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, gennem den britiske radio BBC. Selvom overgivelsen først trådte i kraft dagen efter, førte meddelelsen med det samme til store fejringer landet over. Efter flere år med udgangsforbud efter kl. 21 løb folk på gaden og festede og sang. Mange rev de forhadte mørklægningsgardiner ned og brændte dem af midt på gaden. 

Den 4.-5. maj og de følgende dage er af øjenvidner blevet beskrevet som en uforglemmelig og lykkelig begivenhed, som alle fejrede. 

Men befrielsesdagene havde også mere alvorlige sider. 

Den 5. maj begyndte frihedskæmperne at hente folk, der var mistænkt for at være stikkere, værnemagere og tyskerpiger. Det skulle sikre, at personer, som havde haft for tæt kontakt til tyskerne, blev straffet, men også forhindre selvtægt. Cirka 22.000 personer landet over blev arresteret. Man undgik dog ikke helt selvtægt, da en del tyskerpiger blev overfaldet og karseklippet, selvom det var ulovligt.

Ikke alle tyske soldater eller danskere i tysk tjeneste ville overgive sig. Det førte til skudkampe og angreb fra snigskytter flere steder i landet.

Bornholm blev ikke befriet som resten af landet, da øens tyske kommandant nægtede at overgive sig. Øen blev derfor bombet af russiske fly den 7. og 8. maj – med massive ødelæggelser til følge – mens resten af Danmark festede. Først den 5. april 1946 blev Bornholm befriet.

Klipning af såkaldt "tyskerpige" som hævnaktion, Aarhus, 1945 (Nationalmuseet)

Analyse af filmklip

I dette afsnit skal I analysere filmklip fra følgende begivenheder i befrielsesdagene:

Foto: Unge fejrer Befrielsen (og studentereksamen). Ukendt fotograf (Nationalmuseet)

Fejringer 4. og 5. maj

Befrielsesbudskabet ('Klip fra Befrielsen', 1946) 


Befrielsesbudskabet 2 ('Klip fra Befrielsen', 1946) 

Bemærk: Begge klip indeholder den originale optagelse fra BBC om de tyske soldaters overgivelse i Danmark.

Se de to klip om Befrielsen. Lav en analyse af hvert klip, hvor I kommer ind på:

  • Valg af optagelser: Hvad viser optagelserne i filmen? Hvad vil man fortælle ved at bruge de optagelser?
  • Lyd: Hvad bliver effektlyde og underlægningsmusik brugt til i klippet? Hvilke reallyde er med? Hvorfor?
  • Speak: Hvad fremhæver speakeren? Hvorfor er den oprindelige radiooptagelse med?

Sammenligning:

  • Flere af optagelserne er brugt i begge klip, men bliver de brugt til det samme?
  • Kunne man have brugt de samme klip til at lave en anden fortælling?

Sammenlign de to klips fortællinger: 

  • Hvilke ligheder og forskelle er der? 
  • Hvilke virkemidler og optagelser er med til at skabe to forskellige fortællinger?

Diskuter:

  • Hvorfor bliver Bornholm ikke nævnt?
     

Skudkampe 5. maj

Modstandsfolk i kamp ('Klip fra Befrielsen', 1946) 


Ildkamp på Istedgade ('Opgørets time', 1946)


Tyske snigskytter på Rådhuspladsen ('Opgørets time', 1946)


Analysér de tre klip. Brug disse spørgsmål til hvert klip:

  • Hvilke kameravinkler, synsvinkler og beskæringer gør, at man kommer tæt på kampene? Tag 2-3 framegrabs som eksempler.
  • Hvilke kameravinkler, synsvinkler og beskæringer gør, at man får overblik over kampene? Tag 2-3 framegrabs som eksempler.
  • Er klippetempoet roligt eller hektisk?
  • Hvilke optagelser har man valgt for at gøre situationerne mere dramatiske? Ville man have brugt de samme klip i dag?
  • Hvilke effektlyde er brugt for at gøre klippet mere dramatisk? Virker det realistisk eller ikke?
  • Hvilke negative ord bruger speakeren om tyskerne og HIPO’erne?

Vurdér:

  • Hvilket af de tre klip er mest iscenesat for at vise modstandsfolkene som helte?
    • Hvilke beskæringer og speak er brugt for at understrege dette? Tag 1-3 framegrabs som eksempler.

Bombningen af Bornholm

Ødelæggelserne i Rønne (1945)


Sammenlign klippet med de øvrige klip fra befrielsesdagene i forhold til:

 
Diskuter:

  • Er det en bedre eller dårligere måde at dokumentere begivenhederne på?
     

4.-5. maj som en historisk begivenhed

Befrielsen er blevet fremhævet som en vigtig historisk begivenhed, der bør huskes af eftertiden, og som skoleelever derfor skal kende til.

Men historiekanon for folkeskolen indeholder hverken besættelsesdagen (9. april 1940) eller befrielsesdagene (4.-5. maj 1945). I stedet er Augustoprøret og jødeaktionen i 1943 med i kanonen. 

  • Tænk over: Hvad gør noget historisk? 
  • Lav en liste med 3-5 punkter, som skal kendetegne en begivenhed, for at den bliver til en historisk begivenhed. Fx ”Begivenheden bliver husket 100 år efter”.
  • Passer 4.-5. maj med punkterne på jeres liste? Er Befrielsen en historisk begivenhed? 
  • Er det vigtigt, at man som skoleelev kender datoerne 9. april og 5. maj og deres betydning? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Hvorfor tror I, at man har valgt Augustoprøret og jødeaktionen 1943 til historiekanon i stedet for 9. april og 5. maj? Hvorfor er de vigtigere? Er I enige? Hvorfor / hvorfor ikke? 
  • Diskuter: Hvilken beskrivelse passer bedst på befrielsesdagene: ”Folkefest” eller ”blodig alvor”? Hvorfor?
  • Diskuter: Hvilke historiske begivenheder har fundet sted i jeres levetid? I Danmark? I resten af verden?
  • Tænk over: Hvilke filmoptagelser eller billeder ville være gode kilder til de begivenheder?
Samfundet eksploderede i glæde, og mange firmaer og forretninger lukkede i ren eufori, mens fejringerne stod på i befrielsesdagene (Nationalmuseet) 
Næsten alle fejrede Befrielsen på gaden i Odense (Nationalmuseet)

 

Kildebibliotek

I kildebiblioteket finder I historiske kilder i film og billeder.

I skal vurdere og udvælge kilderne og klippe jeres egne film med dem. 

Foto: Børn og unge slår sig løs på modstandsbevægelsens biler i København (Nationalmuseet) 

Film

Efter 5. maj (1945)  

Jublende mennesker på Rådhuspladsen i København.

Afbrænding af tyske flag, uniformer m.m. på Rådhuspladsen i København.

6. maj: Tyskercafeen Tosca på Strøget i København er ødelagt af fejrende danskere.

Anholdelser af mistænkte stikkere og værnemagere.

Civile søger tilflugt i beskyttelsesrum på Kgs. Nytorv i København.

 

Modstandsfolk i kamp ('Klip fra Befrielsen', 1946)

Modstandsfolk i kamp 5. maj.

Ødelæggelserne i Rønne (1945)

Billeder

"Åbn billede på ny fane" for større billeder. 

1
Klipning af pige, Aarhus, 1945. Nationalmuseet (No known rights)
2
Klipning af pige, Svendborg, 1945. Nationalmuseet (No known rights)
3
Klipning af pige, Viborg, 1945. Nationalmuseet (No known rights)
4
Dræbt modstandsmand, 5. maj, Gråsten. Nationalmuseet (No known rights)
5
Firma lukket pga. glæde, København. Nationalmuseet (No known rights)
6
Frihedskæmpere, København. Nationalmuseet (No known rights)
7
Fejringer i Odense. Nationalmuseet (No known rights)
8
Mennesker på sporvogn, København. Nationalmuseet (No known rights)
9
Frihedskæmpere og børn på bil, København. Nationalmuseet (No known rights)
10
Rønne på Bornholm efter bombninger. Nationalmuseet (No known rights)
11
Flag på halv i Rønne på Bornholm efter bombninger. Nationalmuseet (No known rights)
12
Formodede stikkere eller værnemagere anholdes, København. Nationalmuseet (No known rights)
13
Bagerbutik på Bornholm efter bombninger. Nationalmuseet (No known rights)
   

Vurdering og udvælgelse af kilder

  • Vælg 1-3 kilder, der viser, at Befrielsen var en historisk begivenhed.
  • Vælg 1-3 kilder, der viser den 4.-5. maj og de følgende dage som festlige dage.
  • Vælg 1-3 kilder, der viser den 4.-5. maj og de følgende dage som alvorlige dage.
    • Begrund jeres valg.
  • Vurdér: Hvilken af jeres udvalgte kilder er den mest dramatiske? Hvorfor?
Foto: Den allierede befrielseshær rullede triumferende ind på Torvet i Lemvig i maj 1945. Et vildt syn for børnene i byen. Ukendt fotograf (Lemvigegnens Lokalhistoriske Arkiv)
Foto: De britiske soldater var superhelte i befrielsesdagene og uddelte autografer til danskerne rundtomkring i landet, 1945. Ukendt fotograf (Bøvling Sognehistorisk Forening og Arkiv)

 

Klip jeres egne film

  1. Lav en kort film, hvor befrielsesdagene er vist som en festlig og lykkelig begivenhed.

    - Brug mindst 3 kilder fra kildebiblioteket i kanalen på Skoletube.

    - Find musik og lydeffekter i denne kanal.

    - I må gerne lægge speak og underlægningsmusik på.
  2. Lav på samme måde en kort film, hvor befrielsesdagene er vist som en alvorlig og/eller farlig begivenhed.

    - Brug mindst én af de samme kilder som i opgave 1.
  3. Vis begge film for klassen. Forklar:
    1. Hvordan filmene er bygget op.
    2. Hvilke tanker I har gjort jer om filmiske virkemidler.
    3. Hvilke kilder I har valgt og hvorfor.
  4. Lav en film, der tydeligt viser Befrielsen som en historisk begivenhed. 

    - Præsenter den for klassen.
Foto: Unge, lettede frihedskæmpere køres rundt i byen for at blive hyldet af befolkningen i København (Nationalmuseet) 
Foto: Frihedskæmper dræbt i ildkamp med tyskere i Sønderjylland (Nationalmuseet) 

Ekstraopgaver

9. april (Besættelsen) og 5. maj (Befrielsen) er sammen med bl.a. de kongeliges fødselsdage officielle flagdage i Danmark, hvor der flages på offentlige bygninger. 

  • Vurdér: Findes der andre historiske begivenheder eller personer, der burde have en flagdag? Hvilke? Hvorfor? 
  • Lav en tidslinje med et årshjul over jeres flagdage i Skoletubes værktøj Tiki-Toki. Husk begrundelser – og se materialets tidslinje som inspiration. 
  • Lav jeres egen historiekanon for tiden fra 1900 og frem til i dag. Sammenlign jeres forslag, og argumentér for, hvorfor jeres begivenheder skal med.
    • Hvad gør dem historiske?
  • Lav en tidslinje som i opgaven med flagdage.

Gode danskere og onde tyskere?

Foto: Modstandshelte eller gangstertyper? (Museerne i Fredericia) 

Introduktion 

I årene efter Besættelsen var der en tendens til at fremstille alle tyske soldater i Danmark som onde nazister eller dumme medløbere. Omvendt blev danskerne fremstillet som et samlet folk, der kæmpede mod tyskerne – med få undtagelser som stikkere, værnemagere, tyskerpiger og danskere i tysk tjeneste.

Ofte blev redningen af de danske jøder i 1943 fremhævet som et eksempel på danskernes modstand mod tyskerne. Aktionen førte blandt andet til en amerikansk myte om, at den danske konge, Christian den 10., gik med jødestjerne i sympati med de danske jøder.

Lige efter Befrielsen så man mange folk med frihedskæmperarmbind. Det er senere blevet kritiseret af modstandsfolk, der følte, at mange først trådte ind i kampen i Besættelsens sidste dage, hvor alle vidste, at tyskerne havde tabt.

Modstandsbevægelsen havde mange unge medlemmer, der lavede sabotage mod tyskere. For mange af disse handlede det naturligvis om at forsvare Danmark, men for andre var det et lige så stort ønske om at opleve noget spænding og action. På flere optagelser og billeder fra befrielsesdagen kan man se en del yngre modstandsfolk posere for kameraerne eller efterligne helte fra datidens populære amerikanske kriminalfilm

En del filmoptagelser fra dagene efter Befrielsen rummer også opstillede og iscenesatte sabotageaktioner eller arrestationer, hvor det har været vigtigt at få nogle gode billeder.

I de senere år har både historikere, forfattere og filmproducenter ønsket at nuancere det meget sort-hvide billede af Besættelsen. For eksempel at mange tyskere ikke havde et reelt valg i forhold til at melde sig ind i nazistpartiet eller blive soldat. Samtidig er den danske behandling af tyskerne efter Befrielsen også blevet kritiseret – blandt andet i Martin Zandvliets ’Under sandet’ (2015), der viser unge tyske soldaters farlige minerydning på Vestkysten.

Foto: 'Under sandet' (2015), Christian Geisnæs

Analyse af filmklip

Cykelsabotørerne ('Gaa til modstand', 1945) 

Filmen er angivet som dokumentarfilm, hvilket betyder, at der skulle være tale om ægte, dokumentariske optagelser. Læg i øvrigt mærke til alderen på modstandsfolkene.

  1. Filmen er stum, men den indeholder alligevel en tydelig handling. 
    - Lav et kort referat af denne handling.
  2. Hvordan er tyskerne fremstillet? Hvordan er modstandsfolkene fremstillet?
    - Tag framegrabs fra filmen som eksempler.
  3. Er I enige i, at filmen er optaget under en virkelig sabotageaktion? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvad virker autentisk? Hvad virker opstillet, fx i forhold til klipningen?
  4. Hvorfor har man lavet filmen? Hvad tror I, at den skulle bruges til? Hvad er budskabet?

'Skjern under Besættelse og Befrielse' (1945)

Tyske soldater på vej hjem efter Befrielsen.

  1. Hvilket perspektiv er de tyske soldater filmet fra? Hvorfor tror I, at man har valgt denne vinkel?
  2. Hvilken virkning giver det, at man har filmet de danske modstandsfolk i bil og tyskerne i hestevogn eller til fods?

Tyske soldater under Befrielsen. Modstandsbevægelsen indsamler tyske våben.

  1. Hvorfor rækker den tyske soldat armene op?
  2. Hvorfor har man filmet indsamlingen af våbnene?
  3. Hvilke beskæringer er brugt til at give overblik over situationerne?
    - Tag framegrabs fra filmen som eksempler.

'Det kæmpende Danmark' (1944)

Tyske soldater ved vestkysten.

  1. Skriv ord eller sætninger ned undervejs, som I ikke forstod. Undersøg eller tal om, hvad de betyder.
  2. Hvilke sætninger og vendinger i speak er med til at latterliggøre tyskerne?
  3. Mange af optagelserne er lånt fra tyske ugerevyer med nyt speak. Hvilket speak kunne der have været på optagelserne, da de blev vist i tyske biografer?
  4. Hvilke klip er valgt for at latterliggøre tyskerne?

Gode danskere hjælper jøder ('De danske jøder jages', 1943)

  1. Skriv ord ned undervejs, som I ikke forstod. Undersøg eller tal om, hvad de betyder.
  2. Hvad er filmens budskab?
  3. Hvordan er filmiske virkemidler med til at understrege filmens budskab? I forhold til:
    1. Speak 
    2. Underlægningsmusik
    3. Valg af klip
    4. Lyssætning
    5. Synsvinkler
  4. Diskuter: Viser filmen autentiske eller opstillede optagelser?
     

Gode danskere og onde tyskere … eller?

  1. Beskriv arketypen en "film-nazist":
    Hvordan er en nazist typisk portrætteret på film? Udseende/påklædning, opførsel/moral og sprog?
  2. Hvorfor fremstilles tyskerne fra 1930’erne og 40’erne ofte som onde nazister i film og bøger?
  3. Hvordan kan man ved hjælp af historiske fortællinger som film, billeder og lyd fremstille personer som helte eller skurke?
  4. Var de fleste danskere under Besættelsen gode, modige borgere, der gjorde modstand mod tyskerne?
  5. Var alle de tyske soldater onde eller uintelligente nazister?
  6. Burde de tyske soldater have nægtet at gå i krig, hvis ikke de var nazister?
    Hvorfor tror du, at de gjorde det alligevel?
Foto: Unge soldater på "Flødeskumsfronten", som Danmark blev kaldt af tyskerne under krigen. Ove Høgh Guldberg (Nordjyllands Kystmuseum) 

Politik i sort-hvid

  1. Lav en liste over debatter i samfundet, hvor tingene ofte bliver fremstillet sort-hvidt, og det er svært have en midtsøgende holdning – fx corona- og vaccinedebatten. 
  2. Find eksempler fra sociale medier, hvor man fremstiller politikere eller folk med en anden holdning som onde eller dumme. Er den form for debat med til at fremme demokratiet? Hvorfor / hvorfor ikke?
  3. Diskutér: Hvorfor har vi en tendens til at fremstille folk, som vi ikke er enige med, som onde eller dumme? 
  4. Er generaliseringer med til at gøre noget godt eller dårligt for den politiske debat? (De kan fx gøre indviklede problemstillinger mere enkle og overskuelige).
  5. Diskutér: Kan alle verdens problemer løses ved hjælp af dialog / samtale?
Foto: Død over Hitler og hagekorset ... Knud Rading (Nationalmuseet) 

Kildebibliotek

I kildebiblioteket finder I historiske kilder i film, billeder og lyd.

I skal vurdere og udvælge kilderne og klippe jeres egne film med dem. 

Foto: Tyske soldater poserer for kameraet til julefrokosten (Museerne i Fredericia) 

Film

Tyske tropper og dansk politi (’9. april 1940 i København og Viborg’, 1940)

Bemærk: Det danske politi fungerede frem til september 1944 som led i samarbejdspolitikken.

I klippet ser man bl.a. det danske politi få deres stave og våben tilbage efter tyskernes besættelse af Danmark 9. april 1940. Filmen viser også general Kaupisch, som var chef for de tyske tropper i Danmark, og den tyske ambassadør Renthe-Fink.


’Fra undertrykkelse til befrielse’ (1946)

Optakt til 2. verdenskrig.

Krigen begynder, og Danmark besættes.

Razzia og arrestation på Rådhuspladsen.

 


’Den 5. maj 1945 – Befrielsens dag’ (1945)  

Modstandsfolk i ildkamp og på march.
 

Modstandsfolk laver vejspærring og foretager arrestationer.

Modstandsfolk foretager arrestationer.

Vagtskifte med modstandsfolk.

’Befrielsen – Privatoptagelser fra 5. maj og dagene efter’ (1945)

Modstandsfolk på Fyn.

Modstandsfolk på Fyn (2).

Smilende tyske soldater vandrer hjem.

Smilende tyske soldater vandrer hjem (2).

Billeder

"Åbn billede på ny fane" for større billeder. 

1
Modstandsfolk har anholdt danskere i tysk tjeneste, Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
2
Modstandsfolk har anholdt danskere i tysk tjeneste, Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
3
Modstandsfolk har anholdt danskere mistænkt for at være stikkere eller værnemagere, Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
4
Modstandsfolk anholder mand mistænkt for at være stikker eller værnemager, Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)  
5
Modstandsfolk, Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
6
Tyske soldater fejrer jul i Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
7
Den tyske soldat Werner Lass i Fredericia, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
8
Den tyske soldat Werner Lass i Fredericia, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
9
Den tyske soldat Werner Lass fejrer jul i Fredericia, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
10
Den tyske soldat Werner Lass med soldaterkammerater, Fredericia, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
11
Den tyske soldat Werner Lass med soldaterkammerater, Fredericia, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)
12
Den tyske soldat Werner Lass med soldaterkammerater, Fredericia, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-NC-SA 4.0)

Lyd

Om en tysk soldat i Egum ved Fredericia – Gerda Brockhusen (12 år gammel i 1945). Fra interview 2014. Museerne i Fredericia.

”Der var jo ikke så langt op til jernbanen, der kommer fra Fredericia. Deroppe var der tyske soldater, der gik vagt. De kom jo somme tider ned og ville handle. 

De sidste år var der specielt en, som ikke var helt ung. Han var i hvert fald ked af alt det pjat der. Han viste os billeder af sin kone og sine børn. Og han kom engang ved den tid, hvor der har været nyhedsudsendelser fra London. Mor var gået fra stuen og ud, da han kom, og havde ikke lukket døren ind til stuen, hvor radioen kørte. Da havde han det sådan med at trække hen og være ved den dér dør, og mor var jo ved at dø af skræk. Hun skulle have haft døren lukket, for han kunne jo høre, hvad der blev sagt derinde, og måske forstod han det.

Men det endte altså med, at han gjorde sig ærinde ned sådan på det klokkeslæt, og så til sidst spurgte han rent ud, om hun ikke ville lukke døren op, fordi han ville godt høre. Så han har bare været meget interesseret i, at det hele det skulle få en ende.”

Vurdering og udvælgelse af kilder

  • Vælg 1-3 kilder, der fremstiller tyskere negativt.
  • Vælg 1-3 kilder, der fremstiller tyskere positivt og menneskeligt.
  • Vælg de 1-3 kilder, der tydeligst fremstiller danskere positivt eller som helte.
  • Vælg 1-3 kilder, der med filmiske virkemidler kunne bruges til at fremstille danskere negativt.
    • Begrund jeres valg.
  • Vurdér kilderne: Hvilke klip eller billeder virker opstillede – som om man har arrangeret noget til ære for kameraet? Hvorfor har man gjort det?
Foto: Tilfangetagne tyskere til tælling ... "Opstillet" får en ekstra betydning, når der er kamera på (Museerne i Fredericia)

Klip jeres egne film

  1. Lav en kort film, hvor danskerne fremstilles positivt og tyskerne negativt.

    - Brug mindst 3 kilder fra kildebiblioteket i kanalen på Skoletube.

    - Find musik og lydeffekter i denne kanal.

    - I må gerne lægge speak og underlægningsmusik på.
  2. Lav på samme måde en kort film, hvor danskerne fremstilles negativt og tyskerne positivt.

    - Brug mindst én af de samme kilder som i opgave 1.
  3. Vis begge film for klassen. Forklar:
    1. Hvordan filmene er bygget op.
    2. Hvilke tanker I har gjort jer om filmiske virkemidler.
    3. Hvilke kilder I har valgt og hvorfor.

Ekstraopgaver 

  1. Findes der mennesker, som kun er helt onde eller helt gode?
    - Find historiske eksempler på begge dele, og fremlæg dem for klassen.
  2. Se filmen ’Under sandet’, og brug Filmcentralens undervisningsmateriale om filmens historiebrug og fremstilling af ”gode tyskere og onde danskere”.
Foto: 'Under sandet' (2015), Christian Geisnæs

Flygtninge

Foto: Tusinder af tyske flygtninge landede i Danmark i 1945, hvor fremtiden var usikker for dem (Nationalmuseet) 

Introduktion 

Efter Danmarks befrielse var der ca. 250.000 civile tyske flygtninge i landet. De fleste af dem var kvinder, børn eller ældre, der havde været på flugt længe, da de ankom fra februar til maj 1945. I begyndelsen havde den tyske besættelsesmagt sørget for flygtningene, men efter Befrielsen overtog de allierede ansvaret.

De allierede besluttede, at flygtninge ikke kunne sendes tilbage til Tyskland, der lå i ruiner efter seks års verdenskrig. Danmark skulle derfor sørge for indkvartering og behandling af de mange flygtninge. 

Befolkningen var meget delt over for de tyske flygtninge. Nogle havde ondt af dem, mens andre så dem som fjender, der selv var skyld i deres situation.

I november 1946 begyndte man at hjemsende flygtningene, og de sidste forlod landet i februar 1949.

Kyllingetransport gennem Tyskland (’Kyllinger på rejse’, 1949)

Denne film følger en kyllingetransport gennem Tyskland fire år efter krigens afslutning. Optagelserne giver et indtryk af de ødelæggelser, som tyskerne flygtede fra.  

Flygtningelejre
De tyske flygtninge blev samlet i lejre rundtom i Danmark, hvor de største var Oksbøllejren ved Varde og Kløvermarken på Amager i København. Man ønskede ikke, at flygtningene skulle være en del af det danske samfund, så de måtte som udgangspunkt ikke forlade lejren. I stedet indrettede man lejren som et slags lukket minisamfund. Her skulle de mange flygtninge leve og vænnes til en demokratisk tankegang – modsat det nazistiske Tyskland. I de største flygtningelejre boede der mere end 20.000 mennesker.

Foto: Flygtningebørnene fik lov at gå i skole i Oksbøllejren, men var ikke velkomne uden for hegnet (FLUGT)

Skolegang
Som led i den demokratiske opdragelse skulle lejrens børn og unge gå i skole. Man bad landets førende pædagoger om at planlægge et skoleprogram, der bedst muligt skulle sikre, at den unge generation kunne være med til at genopbygge Tyskland som et demokratisk land.

Flygtningenes skolegang var for tiden meget moderne. Eleverne modtog dog ikke undervisning i dansk.

Sygdomme
Mange af de tyske flygtninge, der ankom i 1945, havde været på flugt længe. De var udmattede og sultne, og sygdom var meget udbredt. Godt 13.000 flygtninge døde i Danmark i 1945, og heraf var over halvdelen børn under 15 år. 

Lægeindsatsen over for de tyske flygtninge før og efter Befrielsen har været kritiseret, da flere danske læger nægtede at behandle dem. Andre har argumenteret, at det store dødstal var uundgåeligt på grund af flygtningenes meget dårlige helbredstilstand og de kaotiske forhold i krigens sidste dage.

Filmen ’Tyske flygtninge i Danmark’

Efter de sidste tyske flygtninge havde forladt landet i 1949, udsendte man dokumentarfilmen ’Tyske flygtninge i Danmark’ (1949). Den giver et godt indblik i de forhold, som flygtningene levede under i lejrene. Vær opmærksom på, at det er den danske stat og flygtningeadministration, der er afsender af filmen.

Læs opgaverne herunder igennem. Se filmen, mens I har spørgsmålene som opmærksomhedspunkter. 

Opgaver 

  1. Hvilke ting fra et almindeligt samfund kunne man finde i lejrene?
  2. Hvilke positive ting medførte lejrene for de tyske flygtninge?
  3. Hvilke negative ting medførte lejrene for de tyske flygtninge?
  4. Når man klipper en dokumentarfilm, er der både ting, man vælger at vise, og ting, man vælger ikke at vise. Hvilke ting, tror I, man har fravalgt her?
  5. Diskutér: Giver filmen en neutral beskrivelse af de tyske flygtninges ophold i Danmark? Hvorfor / hvorfor ikke?

Analyse af filmklip

De tyske flygtninge ankommer (’Tyske flygtninge i Danmark’, 1949)

Se klippet fra dokumentarfilmen, og svar på:

  1. Beskriv stemningen i filmen.
  2. Hvilke negative ord bruges i filmens speak til at beskrive Danmarks opgave med flygtninge? 
  3. Filmen giver flere forklaringer på flygtningenes situation og Danmarks behandling af dem. Find svar på disse spørgsmål i filmen:

    - Hvem har skylden for dødsfaldene blandt flygtninge efter Befrielsen?

    - Hvordan beskrives den danske lægeindsats over for flygtningene?

    - Hvorfor tager Danmark imod flygtningene og lader dem blive?

    - Hvorfor er de mange flygtninge et problem?

    - Hvorfor må de ikke forlade lejrene?

    - Hvorfor er lejrene nødvendige?
  4. Diskutér: Tror I, at filmen har ret i alle forklaringerne? Hvorfor / hvorfor ikke?
  5. Hvordan er filmiske virkemidler med til at dramatisere filmen? I forhold til:

    Speak 
    Underlægningsmusik
    Klipning og klippetempo
    - Valg af klip
    Lyssætning
  6. Filmen indeholder ret voldsomme billeder af syge og døde. Ville man have vist de samme billeder i dag i nyhederne eller dokumentarfilm?
  7. Diskutér: Er voldsomme billeder med til at give os større forståelse for alvorlige situationer som krige, sygdomme eller katastrofer? Eller virker det modsat, fordi vi er vant til at se det i fx spillefilm?
  8. Hvordan kunne man have brugt de samme klip med et andet speak til at vise Danmarks indsats som inhuman? Vælg et afsnit af klippet, og skriv et kort udkast til et nyt speak (maks. fem linjer).

    Afspil afsnittet uden lyd, mens I læser jeres nye speak højt.

De tyske flygtninge rejser hjem (’Tyske flygtninge i Danmark’, 1949)

  1. Hvilke positive og negative ord bruger filmens speak til at beskrive hjemsendelsen af flygtningene?
  2. Viser speaket sympati med de tyske flygtninge?
  3. Hvordan er filmiske virkemidler med til at vise hjemsendelsen som en positiv begivenhed? I forhold til:

Danmarks behandling af flygtninge

Efter 1949 har Danmark ad flere omgange taget imod større flygtningegrupper fra krigsområder – fx fra Vietnam i 70’erne, Somalia og Mellemøsten i 80’erne, Eksjugoslavien i 90’erne, Afghanistan i 00’erne og Syrien i 10’erne.

Når der er kommet flygtninge til Danmark, har der altid været debat om, hvordan man skulle håndtere det. Skulle man forsøge at gøre dem til en del af det danske samfund, eller skulle de sendes hjem hurtigst muligt? Var det bedre at hjælpe dem i nærområderne end her i Danmark? Hvad skulle man gøre med kriminelle flygtninge?

I debatten er Danmarks behandling af de tyske flygtninge i 1945-49 ofte blevet brugt som et historisk argument, både for en hårdere og blødere linje over for nutidens asylansøgere.

Foto: Menneskestrømme på flugt ser vi også i Europa i dag, bare fra andre lande, krige og konflikter (Nationalmuseet) 

Dengang og i dag

  • Undersøg, hvilke forskelle og ligheder der er mellem flygtningelejrene i 1940’erne og nutidens asylcentre, hvor asylansøgere opholder sig, mens de venter på svar.

Brug dette link til Udlændingestyrelsens info om asyl.

  • Lærer asylansøgerne i dag dansk?
  • Må de forlade asylcentrene?
  • Går de i skole?
  • Hvilke muligheder har de for aktiviteter?
  • Har asylcentrene egne skoler, domstole, sygehuse m.m., som flygtningelejrene havde?
  • Stil gerne selv flere spørgsmål …

Spørgsmål til diskussion

  1. Gjorde man for meget eller for lidt for de tyske flygtninge?
  2. Synes I, at Danmarks behandling af de tyske flygtninge generelt var god eller dårlig?
  3. Var det godt eller skidt, at man ikke lod flygtninge komme uden for lejren?
  4. Skulle man have givet de tyske flygtninge, der ønskede det, lov til at blive i Danmark? Hvilke fordele og ulemper kunne det have haft?
  5. Gør man for meget eller for lidt for asylansøgere i dag? Hvorfor / hvorfor ikke?
  6. Skal man vælge samme løsning i dag, som man gjorde dengang; at lade flygtninge isolere i en lejr, som de ikke må forlade?
  7. Kan man bruge den samme løsning over for alle asylansøgere og flygtninge? Hvorfor / hvorfor ikke?
  8. Hvorfor bliver Danmarks behandling af de tyske flygtninge ofte brugt som argument i debatten?
Foto: Pladsen var trang, men flygtningene fik mad, senge og en pause fra krigens ødelæggelser (Nationalmuseet) 

Kildebibliotek

I kildebiblioteket finder I historiske kilder i film, billeder og lyd.

I skal vurdere og udvælge kilderne og klippe jeres egne film med dem.

Foto: Nationalmuseet 
Foto: Nationalmuseet 

 

Film

Tyske flygtninges ankomst til Skjern ('Skjern under Besættelse og Befrielse', 1945)

'Flygtningelejren i Skive' (1947)

Danske vagter uden for pigtråden ved flygtningelejren i Skive.

Tyske flygtninge undersøges af læger og sygeplejersker.

Alderdomshjemmet i flygtningelejren, Skive.

Flygtningefamilie spiser aftensmad i flygtningelejren, Skive.

Afdelingen for forældreløse børn i flygtningelejren, Skive.

Skomager- og snedkerværksted i flygtningelejren, Skive.

Skole i flygtningelejren, Skive.
 

Udlevering af mad og forplejning i flygtningelejren, Skive.

Afrejse fra flygtningelejren, Skive.

 

'Flygtningetransport' (1946) 

Bevæbnet politi overvåger flygtninges afrejse (1).

Bevæbnet politi overvåger flygtninges afrejse (2).

Bevæbnet politi overvåger flygtninges afrejse (3).

 

Billeder

"Åbn billede på ny fane" for større billeder. 

1
Tyske flygtninge i København, 1945. Foto: Sen Türck. Nationalmuseet (No known rights)
2
Flygtninge indkvarteret i HIK's tennishal, 1945. Nationalmuseet (No known rights)
3
Dansk uddeling af drikkevand til tyske flygtningebørn. Foto: Hans Herloff, København. Nationalmuseet (No known rights)
4
Tysk Røde Kors begraver flygtninge på Vestre Kirkegård, København, 1945. Nationalmuseet (No known rights)
5
Tyske flygtningegrave. Nationalmuseet (No known rights)
6
Tyske flygtninge. Nationalmuseet (No known rights)
7
Flygtningelejren Skrydstrup, 1946. Nationalmuseet (No known rights)
8
Flygtningelejren Kløvermarken. Nationalmuseet (No known rights)
9
Flygtningelejren Kløvermarken. Foto: Sylvest Jensen, Hillerød. Nationalmuseet (No known rights)
10
Børn i flygtningelejren Kløvermarken. Nationalmuseet (No known rights)
11
Tyske flygtninge på vej hjem. Foto: Christoffersen, Odense. Nationalmuseet (No known rights)
12
Tyske flygtninge på vej hjem. Foto: Christoffersen, Odense. Nationalmuseet (No known rights)
13
Lederen af flygtningeadministrationen, Johannes Kjærbøl, hilser på en tysk dreng. Foto: Lisberg pressefoto, Kolding. Nationalmuseet (No known rights)
   

Lyd

Om flygtninge i Fredericia – Ella Mortensen (12 år gammel i 1945). Fra interview 2014. Museerne i Fredericia.

”Der kom tyske flygtninge ind i den gamle latinskole. Der var børn i massevis og unge og gamle kvinder. De var sørgelige at se på. Vi havde Bager Jensen på hjørnet af Kongensgade. De stod uden for forretningen og savlede, fordi der stod mad og brød der indenfor. Men de kunne jo ikke give dem noget. De måtte jo ikke gå ind. Og hvis du så, hvordan de var klædt. Lag på lag på lag. Og ingenting. 

Der var engang – min mor, hun var helt syg, hun var grædefærdig – der kom sådan en gammel, gammel kone med træsko på og bare ben, og det var vinter. Hun ville så gerne have gået ud og givet hende et par strømper. Men hun turde ikke. Fordi for det første, så kunne hun risikere at få ballade, og nogen kunne se det, og hvor havde vi fået strømper fra. Men se, sådan nogle gamle mennesker, de kom gående der. Det var forfærdeligt. Vi så mange derhenne fra.” 

Om flygtninge i Fredericia – Inger Heise Olsen (15 år gammel i 1945). Fra interview 2014. Museerne i Fredericia.

”Der var flygtninge i forsamlingshuset nogle år. Og dem havde man egentlig ondt af. Man kunne ikke gå og hade dem alle sammen. De ville meget gerne have kontakt med nogen. De samledes meget uden for forsamlingshuset og snakkede og kiggede forsigtigt rundt til alle sider. Min [senere] mand og svigerfar boede lige der – de var jo nærmest krydsnaboer. 

Flygtningene kom med nogle små tomme glas, som var rengjort og drysset med en lille smule kaffe i bunden. Og så kom de hen til min [senere] svigermor og spurgte, om de godt måtte bede om lidt varmt vand til at lave kaffe af. 

Der var flere, der hjalp dem, for det var ikke til at holde ud at se på. Børn – de var jo prisgivet. Det er frygtelig svært at få det håndteret på en ordentlig måde. Man ville først og sidst heller ikke have skyld for at forkæle dem. Bagefter kan man ikke andet end ryste på hovedet.” 

Vurdering og udvælgelse af kilder

  • Vælg 1-3 kilder, der bedst beskriver, hvordan Danmark behandlede tyske flygtninge.
  • Vælg 1-3 kilder, der bedst beskriver de forhold, de tyske flygtninge kom fra.
    • Begrund jeres valg.
Foto: Bag pigtråden kunne de tyske flygtninge ikke lave meget andet end at spadsere langs hegnet (Nationalmuseet) 

Klip jeres egne film

  1. Lav en kortfilm om, hvordan hverdagen var anderledes for børn under Besættelsen. 

    - Brug mindst 3 kilder fra kildebiblioteket i kanalen på Skoletube.

    - Find musik og lydeffekter i denne kanal.

    - I kildebiblioteket finder I både klip fra skolegangen på fabrikken og billeder, avisoverskrifter m.m. Der er også lydklip med ældre mennesker, der fortæller om deres oplevelser som børn under Besættelsen. 
  2. I må klippe i både film, billeder og lyd.
  3. I skal lægge speak og underlægningsmusik på jeres film.

Ekstraopgaver

  1. Optag en film om en elev, der kommer for sent (lav eventuelt et storyboard først).
    - I skal bruge forskellige beskæringer, perspektiver og synsvinkler.
  2. Optag en film om en brandøvelse med alarm på skolen.
  3. Undersøg, om der findes en gammel luftværnsbunker i nærheden af jeres skole. Nogle steder er de indrettet som museer, som I måske kan besøge.
  4. I den digitale udstilling 'Far, hvad er fred?' kan I høre flere fortællinger fra børn under krigen.
Foto: Folk vænnede sig til beskyttelsesrummene i gadebilledet i løbet af krigen, blandt andet ved Tivoli i København. Ukendt fotograf (Nationalmuseet)

Barn under Besættelsen

Foto: Børn i biografen (der er blevet omdannet til skoleklasse). Ukendt fotograf (Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv)

Introduktion 

Da Danmark blev besat af tyske soldater i 1940, førte det hurtigt til flere forandringer for børn. For at undgå at Danmark blev et bombemål, var det allerede fra Besættelsens begyndelse den 9. april 1940 bestemt, at der skulle være mørkelagt over hele landet fra kl. 20.00. Derfor var der ingen gadelys i byerne, og alle vinduer skulle dækkes med mørklægningsgardiner

I løbet af Besættelsen blev der flere gange indført spærretid, hvor folk ikke måtte gå uden for deres hjem. Det var et tysk forsøg på at forhindre sabotage eller uro. Der var som regel spærretid fra klokken 23 aften til klokken 5 morgen. Men for børn og unge under 18 år gjaldt den ad flere omgange mellem klokken 20 og 6. Hvis børnene var ude under spærretiden, kunne forældrene få bøder.

Luftalarmer

En anden stor forandring var luftalarm, hvor alle skulle gå i beskyttelsesrum og vente på, at faren var drevet over. 

Der blev blæst luftalarm med sirener, når allierede flyvemaskiner fløj ind over Danmark for at bombe tyske mål. Sirenerne satte i med en stigende og faldende hyletone, der varede et minut. Under luftalarmerne skulle alle mennesker i løbet af tre minutter gå til et af de beskyttelsesrum, som fandtes mange steder. De blev indrettet i kælderen under huse og beboelsesejendomme, men også på arbejdspladser, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor mange mennesker var samlet. I de store beskyttelsesrum var der drikkevand og små træskure med en spand til toilet – også kaldet for nødkloset.

Landet over blev der også bygget knap 5.800 luftværnsbunkere, som var huler gravet ned i jorden og dækket med beton. Mange af dem findes stadig i dag. Man kan kende dem på de firkantede tårne, der stikker op af jorden.

I beskyttelsesrummene sad folk og ventede, indtil luftalarmen blev blæst af med en høj tone, der også varede et minut. Signalet betød, at luftalarmen var forbi, og at folk måtte komme op igen.

Da engelske flyvere i marts 1945 ville bombe Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, kom de ved en fejl også til at bombe Den Franske Skole, der lå i nærheden. 93 børn og 16 voksne blev dræbt ved fejlangrebet.

Der blev kastet over 25.000 bomber over Danmark fra allierede fly. Det lyder voldsomt, men i krigens sidste tid kunne der i Tyskland på en enkelt dag falde op mod 125.000 bomber.

Foto: Mørklægning eller 'Sejr over mørket'? Biografen i Ebeltoft var ikke i tvivl under Besættelsen. Ukendt fotograf (Ebeltoft Byhistoriske Arkiv)
Foto: Dukkehus med mørklægningsgardiner ... Besættelsen fyldte meget i samfundet, også for børnene. Ukendt fotograf (Kolding Stadsarkiv)

Skolegang

Den største forandring for børn og unge under Besættelsen var skolegangen. Tyskerne skulle bruge bygninger til kaserner og lazaretter, og de overtog derfor skolerne. Da skolerne stod uden bygninger, måtte undervisningen foregå få timer ad gangen i andre lokaler. 

I aviserne blev det skrevet, hvor og hvornår undervisningen for forskellige klasser – fra forskellige skoler – ville foregå. Det kunne fx være i baglokaler i forretninger, i biografer, på restauranter og fabrikker eller hjemme i stuen hos læreren. 

Mod krigens slutning var der så meget mangel på lokaler, at de fleste børn kun sjældent kom i skole.

Analyse af filmklip

Børn i skole på en fabrik ('Besættelsens hverdag', 1946)

Filmen viser børn, der går i skole på en københavnsk fabrik, der laver motorcykler og støvsugere. I løbet af skoledagen er der luftalarm.

  1. Hvilke to små historier er der i filmen ud over skolegangen og luftalarmen?
  2. Hvis øjne (synsvinkel) ser vi skoleuret med i filmens anslag?
  3. Filmen virker ”opstillet” – det vil sige, at det ser ud, som om man har planlagt scenerne på forhånd. Hvordan kan man se det? Tag framegrabs, der viser eksempler.
  4. Find disse beskæringer i filmen: supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær. Tag framegrabs af hver af dem.
  5. Hvilken beskæring er der brugt til at vise, at sirenen til luftalarmen bliver tændt? Hvorfor?
  6. Find disse kameravinkler i filmen: frøperspektiv, fugleperspektiv og normalperspektiv. Tag framegrabs af hver af dem.
  7. Hvad bliver fugleperspektiv brugt til i filmen?
  8. Hvad bliver frøperspektiv brugt til?

Spørgsmål til diskussion

  1. I nogle byer var der luftalarm flere gange om ugen.
    - Tror I, at man vænnede sig til det?
  2. Tror I, børnene i beskyttelsesrummene var bange, eller var det bare spændende?
  3. Synes I, at det var godt eller skidt, at de allierede bombede i Danmark? 
  4. Hvad kunne de have gjort i stedet for?
  5. Ville I bryde dig jer om at gå mindre i skole i en længere periode? Hvorfor / hvorfor ikke?
  6. Hvilke begivenheder nu eller i fremtiden kan gøre, at man ikke kan gå almindeligt i skole? – Hvordan tror I, at man ville løse det i dag?
  7. Er det rimeligt, at forældre kan få bøder, hvis deres børn ikke følger regler og love?
  8. Kan I bedst lide, at hverdagen er, som den plejer, eller er det godt, at der sker noget anderledes? Hvorfor?

Kildebibliotek

I kildebiblioteket finder I historiske kilder i film, billeder og lyd.

I skal vurdere og udvælge kilderne og klippe jeres egne film med dem.

Foto: Fastelavnsfest ... i beskyttelsesrummet. Kamma Andersson (Nationalmuseet)

Film

'Besættelsens hverdag' (1946)

Ankomst til skolen. Elev kommer for sent.
 

Læreren underviser. En pige laver kærestehjerter, men skifter til skolearbejde, da hun opdager kameraet.

Luftalarmen blive aktiveret. Eleverne skynder sig i kælderen.

Eleverne i beskyttelsesrummet. Uddeling af drikkevand. Kø til nødkloset.

Luftalarmen afblæses. Eleverne går ud og får derefter fri.

 

Billeder

"Åbn billede på ny fane" for større billeder. 

1
Luftalarm i Odense, 1941. Foto: Christoffersen, Odense. Nationalmuseet (No known rights)
2
Afdansningsbal i Fyns Forum afbrudt af luftalarm, 1942. Foto: Christoffersen, Odense. Nationalmuseet (No known rights)
3
Luftalarm, Odense, 1941. Foto: Christoffersen, Odense. Nationalmuseet (No known rights)
4
Luftalarm, Odense, 1941. Foto: Christoffersen, Odense. Nationalmuseet (No known rights)
5
Fastelavnsfest på Islands Brygge afbrudt af luftalarm, 1944-45. Nationalmuseet (No known rights)
6
Helsingør Station indrettet til beskyttelsesrum. Foto: Paula Dahl, Helsingør. Nationalmuseet (No known rights)
7
Kælder indrettet til beskyttelsesrum. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
8
Bunkers på Rådhuspladsen, København. Nationalmuseet (No known rights)
9
Bunkers på Rådhuspladsen, København. Nationalmuseet (No known rights)
10
Bunkers på Bülows Plads, Fredericia. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
11
Plakat: Ved Luftangreb. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
12
Plakat: Forholdsregler under luftalarm. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
13
Skoleundervisning i Lærerindens hjem. Fredericia Socialdemokrat, 10/3 1945. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
14
Bøder til forældre. Fredericia Dagblad, 26/8 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
15
Plakat: Politibekendtgørelse, 1943. Museerne i Fredericia (CC BY-SA 4.0)
   

Lyd

Om skolegang i Fredericia – Aksel Sommerby (10 år gammel i 1945). Fra interview 2014. Museerne i Fredericia.

”Det har nok også været omkring '43, så tog de Købmagergades Skole. Så kom vi først ud at gå på det gamle gymnasium, men der var vi ikke andet end nogle timer en uges tid, så tog tyskerne også den. Vi røg så ud på Egumvejens skole, og der gik heller ikke ret lang tid, så snuppede de også den. Så kom jeg ned og gå på privatskole – Grove Rasmussen. Det var sådan noget med to timer hver anden dag. Vi endte nede på KFUK hver anden dag i to timer. For mig var det rent svir, for jeg kunne ikke fordrage at gå i skole.”

Om luftalarm i Fredericia – Aksel Sommerby (10 år gammel i 1945). Fra interview 2014. Museerne i Fredericia.

”Det var sgu rigtig uhyggeligt. Fordi det kom som en fjern summen. Og det kom altid, når det var mørkt. Det var den engelske måde – de bombede om natten. De kom flere hundrede – op til 700 maskiner samlet. 

Den lyd, den glemmer jeg aldrig. En maskine havde fire motorer, og hvis der var 6-700, og de går på samme omdrejninger, det gav sådan en rigtig dyb lyd. Den brummede og steg og faldt. Det var uhyggeligt. Jeg tror, man kunne høre det en halv time, før de kom. 
Jeg var rigtig bange, fordi jeg tænkte: 'Hvad nu, hvis de taber en?'. Naiv er man jo som barn. Så blæste de luftalarm. Det var så det. Vi kunne ikke gøre noget. Hvor skulle vi gå hen? 

Så kom de tilbage en time eller to efter, når de havde afleveret det, de skulle aflevere. Så kunne det somme tider være, at nogen af dem var blevet beskadiget. Jeg har set et par gange, at der kom nogen med ild i.

Der var nogle gange, hvor det gik rigtig hedt til. Jeg mener, det var, fordi det var Hitlers fødselsdag. Så var der nogen af flyene, der brød ud af formationen for at provokere. Tyskerne skød alle mulige steder fra, og det var noget vildt noget. 

Somme tider, så var jeg alene hjemme om aftenen. Og hvis der var luftalarm, og jeg lå der alene, så var jeg ekstra bange.”

Om luftalarm i Fredericia – Ruth Bjaarup (8 år gammel i 1945). Fra interview 2014. Museerne i Fredericia.

”Vi boede i en etageejendom i Bjergegade. Det nederste var en høj kælder, hvor der var sådan nogle fire-fire-stolper sat op til at afstive. Så var der kasser uden for vinduerne med noget på, og så træ yderst. Det var vores beskyttelsesrum. 

Den 20. april, det var Hitlers fødselsdag. Da var der altid meget flyaktivitet i luften. Så var der luftalarm, og vi skulle i kælderen. Det var som regel om natten. Det var både spændende, og selvfølgelig var det også farligt. Huset var afstivet, og det vidste vi godt. Hvis der kom en bombe, så skulle man sidde tæt ved en stolpe, fordi så brasede det ned midt imellem dem. 

Folk havde termokander med og tæpper. Så sad vi dernede i kælderen, alle sammen fra ejendommen, og hyggede os.” 
 

Klip jeres egne film

  1. Lav en kort film, hvor danskernes behandling af de tyske flygtninge fremstilles negativt.

    - Brug mindst 3 kilder fra kildebiblioteket i kanalen på Skoletube.

    - Find musik og lydeffekter i denne kanal.

    - I må gerne lægge speak og underlægningsmusik på.
  2. Lav på samme måde en kort film, hvor danskernes behandling af de tyske flygtninge fremstilles positivt.

    - Brug mindst én af de samme kilder som i opgave 1.
  3. Vis begge film for klassen. Forklar:
    1. Hvordan filmene er bygget op.
    2. Hvilke tanker I har gjort jer om filmiske virkemidler.
    3. Hvilke kilder I har valgt og hvorfor.

Ekstraopgaver

  1. Lav som i opgave 1 en kort film, hvor de tyske flygtninge fremstilles negativt – og som en belastning for det danske samfund.

    - Brug gerne nogle af de samme kilder som i opgave 1.
  2. Lav en kort film, der fremstiller de tyske flygtninges situation, så man får medfølelse for dem. 
  3. Lav en kort film, der er neutral i beskrivelsen af Danmarks behandling af de tyske flygtninge. 
Foto: Tyske flygtningebørn måtte stå i kø til rent drikkevand i flygtningelejrene i Danmark. Hans Herloff, København (Nationalmuseet) 

Ordforklaringer

Allierede Sammenslutning af lande, der kæmpede mod Nazityskland m.fl. under 2. verdenskrig. 
Asylansøger Person, der har søgt om beskyttelse i et land og venter på svar.
Asylcenter Opholdssted for asylansøgere, mens deres sager behandles.
Augustoprøret Strejke og optøjer i protest mod den tyske besættelsesmagt i august 1943. 
BBC Storbritanniens statsradio m.m. (British Broadcasting Corporation).
Civil Almindelig borger, der ikke bærer uniform (modsat soldater i militæret).
Danskere i tysk tjeneste I det daglige omtalt som HIPO’er, selvom det ikke er helt korrekt, da ikke alle danskere i tysk tjeneste var med i HIPO-korpset.
Flygtningeadministrationen Den officielle administration af tyske flygtninge i Danmark efter 1945. 
Frihedskæmperarmbind Armbind båret af den danske modstandsbevægelse under Besættelsen.
Gestapo Nazitysklands hemmelige statspoliti (Geheime Staatspolizei).
HIPO HIPO står for Hilfspolizei (hjælpepoliti) og var en politikstyrke af frivillige danske mænd. Den blev oprettet af tyskerne i september 1944 som erstatning for det danske politi.
Historiekanon Historiske begivenheder i Danmark og verden, som er udvalgt til undervisning i historie.
Jødeaktionen Tysklands fængsling af de danske jøder 1.-2. oktober 1943.
Jødestjerne Mærke, som Nazityskland tvang jøderne til at gå med under 2. verdenskrig.
Lazaret Et midlertidigt hospital, ofte i forbindelse med krig.
Luftværnsbunker Beskyttelsesrum mod flyangreb.
Mørklægningsgardiner Særlige gardiner til mørklægning af vinduer, der blev krævet af tyskerne fra 1940.
Nødkloset Et midlertidigt toilet (nødtoilet).
Propaganda Information, billeder eller film, der er lavet for at påvirke og manipulere andres meninger og følelser i en bestemt retning, især politisk. 
Sabotage Modstandsbevægelsens ødelæggelser af tyske militære anlæg, transportmidler m.m. Ofte ved bombesprængning.
Samarbejdspolitikken Den danske regerings neutrale politik over for besættelsesmagten.
Selvtægt Når folk straffer mistænkte, uden at de har været for en domstol.
Spærretid Udgangsforbud under Besættelsen, primært i aften- og nattetimerne for at undgå sabotage.
Stikker En person, der samarbejdede med tyskerne og angav bl.a. modstandsfolk.
Tyskerpige En kvinde, der havde et forhold til en tysk soldat – også kaldet ”tyskertøs” og ”feltmadras”. Mange tyskerpiger blev chikaneret og ydmyget efter Befrielsen.
Værnemager En person, der samarbejdede med tyskerne for at tjene penge.