Introduktion og formål
’Bullets’ handler om 12-årige Abdel, der må træffe store valg i sit liv. De voksne omkring Abdel har helt klare forventninger til ham, det samme har kammeraterne. Men forventningerne går i modstridende retninger.
Formålet er at lære, hvordan karakterer og konflikter driver en handling og en hovedperson bygges op af indre og ydre konflikter.
Eleverne skal arbejde med filmens dramaturgi, hvor karakterer og konflikter foldes ud på en handlingslinje. De skal gense udvalgte scener fra filmen for at se nærmere på miljøet og analysere, hvordan location, lyd, billedkomposition og kamerabevægelser bruges til at beskrive både miljøet og personerne. Derudover skal eleverne undersøge, hvad der leder til filmens dramatiske afslutning.
DANSK EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog
- Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger at identitet i tekster
- Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer
- Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form
Film og forforståelse
Om filmen
De seneste år har der været mange historier om bandekriminalitet i Sverige. Der har floreret nyheder om helt unge børn, som er involveret i kriminalitet og endda mord. Afsættet for filmen er meget alvorligt, men filmen er tydelig i genren såvel som filmsproget og kan sagtens ses fra 6. klasse, hvor de fleste er jævnaldrende med hovedpersonen, Abdel.
Filmen forgår i Stokholm-forstaden Järva, hvor hovedpersonen bor med sin mor og søstre i et alment boligbyggeri. Filmens instruktør, Peter Pontikis, kender miljøet i Järva ganske godt. Han var i mange år lærer i området. Planen var at lave en dokumentarfilm, men imens han var i gang med interview og research, skiftede han retning og lavede i stedet en spillefilm. Hans mål var at få seerne til at føle, at de gik i Abdels sko (hør interview). Faktisk er mange (95%) af skuespillerne i filmen fra området.
’Bullets’ vandt både BUSTER-prisen og Bedste Nordiske Spillefilm i 2023.
FILMENS CREDITS
Titel: ’Bullets’
Sprog: Svensk
Produktionsland og -år: Sverige, 2022
Instruktion og manuskript: Peter Pontikis
Længde: 95 min.
Distribution: TriArt Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet
Medvirkende:
Thomas Samir
Khalaf Ayoub
Kardo Razzazi
Helen Al-Janabi
Allan Mohsin
M.fl.
Forforståelse
’Bullets’ er en aktuel film med et aktuelt emne, som vil optage mange børn og unge. Den giver anledning til diskussioner og refleksion over emner som identitet, miljø og social arv. Før I tager i biografen og ser filmen, er det en god idé at undersøge filmens problematikker med henblik på forforståelse.
Læs fx denne artikel om emnet. I kan også vælge at lytte til en podcast eller både læse og lytte. Efter I har set filmen, kan baggrundstoffet bruges til at vurdere, om filmen er realistisk.
Handling
Abdel er 12 år, han bor og går i skole i et socialt belastet område. Hans venner har alle ligesom ham en ikke-svensk baggrund. Abdel drømmer om at blive dyrlæge, men må følge med kammeraterne, hvad enten de leger krongemme eller kaster sten efter politibiler. Den lokale bandeleder fortæller drengene, at hvis de kæmper mod hinanden, har de ingen tilbage. ”Vi er alle brødre”, siger han. Øjeblikket efter må Abdel og hans ven, Bashir, gemme en taske for banden. De får besked på ikke at kigge i den. Men Abdel kan ikke stå for fristelsen og åbner tasken, der er fuld af våben og en håndgranat.
I skolen er Abdel lærerens yndling, og lærerens forventninger er meget tydelige. Her lærer han, at man kan blive alt, der findes ingen begrænsninger. Hjemme er der dog ikke meget, der tyder på, at det passer. Det opdager Abdel, da hans mor ikke har penge til at betale i supermarkedet.
Bashir beslutter sig for at arbejde for banden, Abdel vil ikke. Men han bliver alligevel hjælper, da han overhører sin mor snakke med en veninde om, hvordan banden snyder de unge drenge. Abdel redder Bashir i første omgang.
Abdels mor har set tasken med våben, men ikke afsløret det for Abdel. I stedet opsøger hun sin bror, der gerne vil hjælpe Abdel til familien i Tyskland. I skolen forsøger læreren at få Abdel i praktik på en gård med dyr, og senere tager morbroren Abdel med på en køretur, hvor han siger: ”Familien er alt, du har. Der findes ikke andet”.
Alle trækker i Abdel, der ender med at fristes af banden og påtage sig et attentat med en håndgranat. Men da et barn kommer i fare, får han kolde tæer, og det hele går i opløsning i en politiaktion mod ham. Han flygter til gården, som i mellemtiden er lukket. Her står banden imidlertid klar og kidnapper ham – men kun for at hylde ham: Det nye medlem har sprængt en politibil i luften. Groomingen er lykkedes, og filmen slutter, mens læreren ser på, at Abdel sætter sig ind på bagsædet af bandelederens bil.
Eleverne arbejder med filmens dramaturgi under elevdelens handlingsafsnit.
Temaer
Formålet er at lære, hvordan en films karakterer og konflikter driver en handling. Og hvordan en spændende hovedperson bygges af indre og ydre konflikter.
Identitet og social arv
I filmen er mange personer med til at forme Abdels liv. Nogle vil ham det godt, som hans lærer i skolen, andre det modsatte, som bandemedlemmerne. Abdels tilværelse er næsten som en kamp mellem godt og ondt, hvor forskellige kræfter hiver i og skubber til ham. Men i sidste ende er det Abdel selv, der skal træffe de store og svære livsvalg og vælge den sti, han vil følge. Han har også selv et ansvar.
Lad eleverne tegne sociogrammer, der viser, hvem og hvad der former deres liv. Lad dem herefter sætte ord på, hvornår og hvor de er splittede mellem forskellige forventninger. Tal også om, hvad der skal til for at tage stilling, og om konsekvenser af valg.
Ghettoproblemer og grooming
Banden styrer de unge drenges liv i ’Bullets’. Bandelederen blander sig flere gange i drengens liv og leg. Indimellem kan medlemmerne virke som venner, men mest af alt truer de sig til respekt og drengenes loyalitet. Bandelederens rå manipulation af de mindreårige er den primære årsag til, at de tilslutter sig, men drengene er samtidig lette ofre på grund af deres alder og baggrund. Det er en historie, man har hørt før, og som desværre ser ud til at gentage sig, især i den kriminelle verden.
Lad eleverne sætte ord på, hvordan de oplever bandens ”grooming” og lokkemetoder. Er det overhovedet muligt at træffe andre valg end dem, Abdel og hans ven træffer?
Nabosprog: Nordisk filmfortælling
Denne del af materialet fokuserer ikke på filmens handling, men på svensk som nabo(film)sprog. Hvor meget svensk forstår vi? Eleverne skal læse og oversætte to uddrag fra manuskriptet. I første omgang skal de prøve uden ordbogsopslag. Når de har gættet, må de bruge ordbog eller Google Translate. Sammenlign dansk og svensk. I kan eventuelt lege videre med sproget og lave quizzer med dansk-svenske oversættelser til hinanden. Quizlet Flashcards and Revision er et rigtig godt redskab.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Miljøbeskrivelser
LOCATION OG LYD
I anslaget hører man lyden af et tog, mens der stadig er sort skærm og tekster. Lyden er først svag, men skrues op, i det øjeblik vi ser toget passere over en vejbro. Kameraet panorerer til en flok unge drenge, der gemmer sig bag en mur. Byens lyde er stadig markante og nu med til at skabe det karakteristiske miljø og den foruroligende stemning, der kendetegner hele filmen.
Eleverne kommer til at arbejde med lyd og billeder ud fra filmes første 2 minutter og 30 sekunder. De skal undersøge og forklare, hvordan lydende er med til at tegne miljøet, det fysiske såvel som det psykiske. De skal også lave en kort produktion, hvor de arbejder med location og lyd. Deres klip vises og diskuteres i klassen.
BILLEDER OG KAMERABEVÆGELSER
Eleverne skal arbejde med to klip fra filmen, hvor billedkompositioner og kamerabevægelser kan aflæses som forskellige synsvinkler på drengene. De skal forklare, hvordan instruktørens billedstil er med til at udtrykke holdninger.
Hold fx øje med, hvordan læreren, Ali, sætter sig ned på hug, når han snakker med Abdel. Hvordan kameraet rykker tættere på, når de to snakker, end når han snakker til de andre elever i klassen. Billedudsnittet er nær, nærmest symbolsk for deres relation.
I klippet i supermarkedet veksles der mellem skarpe og uskarpe billeder, der viser Abdels usikkerhed, når moren fortæller ham, hvad han skal gøre. I parkeringskælderen bruges zoom til at vise, at drengene bliver givet "ansvar", og Yussef trækker dem ind til sig, som for at gøre dem til sine nære. Bemærk også lyset, der kaster mørke skygger over Abdels ansigt, da Yussef skælder ud.
Eleverne laver en kort produktion, hvor de selv prøver kræfter med kameraet som fortæller. Produktionen skal vise en relation mellem personer, og der må højest være tre replikker.
Dramaturgi: Handling, karakterer og konflikter
Se afsnittet 'Handling', hvor filmens handlingsspor, karakterer og konflikter skitseres.
Eleverne tager hul på handling og persongalleri allerede i forforståelsen og arbejder videre med det i handlingsafsnittet.
GENRE: Ungdomsfilm med actiontræk
’Bullets’ er en actionspækket ungdomsfilm, der fokuserer på overgangen fra barn til voksen i et særligt miljø. Handlingen udspiller sig i skolen og i kvarteret, hvor Abdel vokser op og skal finde sin vej i livet. Filmen følger på mange måder den klassiske ungdomsfilmbue, men udtoningen vil overraske nogle, da filmen ikke ender godt. De fleste elever vil genkende de mange forventninger til unge, både forældrenes (i Abdels tilfælde fra hans mor), lærernes, kammeraternes og dem, man har til sig selv. Mange vil også kunne relatere til de svære valg, man må træffe, når det handler om at være ude eller inde i en gruppe.
'Bullets' er ikke mindst en actionfilm, men uden en klassisk actionhelt. Filmen rummer også træk fra kriminalfilmen, der har forbrydelser – og forbrydere – som omdrejningspunkt.
Videre arbejde
I dansk kan I fx:
- Undersøge og forklare, hvad der leder til filmens afslutning.
- Sammenligne filmen med 'Syndefaldsmyten'.
- Skrive læserbreve for og imod opløsning af ghettoer.
- Perspektivere til noveller og sagprosa om samme emne.
I samfundsfag kan I fx:
- Analysere statistikker, der viser noget om:
- Social arv og muligheden for at bryde mønstre i forhold til uddannelse.
- Uddannelse i sociale boligområder.
- Uddannelse og etnicitet; etnicitet og kriminalitet.