Dannys dommedag Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Dannys dommedag' er en dansk børne- og ungdomsfilm, der er en blanding af den klassiske ungdomsfilm og en gyser. Filmen er en af de nyere skandinaviske genrefilm, der blander den nordiske realisme med det overnaturlige og derfor har fået betegnelsen "Nordic Twilight". Filmen spiller på angsten for dommedag og indeholder både gys og spændingselementer. Det psykologiske drama mellem filmens hovedperson Danny og hans lillebror William bliver det bærende element i den store katastrofe, der indtræffer allerede ved filmens begyndelse.

'Dannys dommedag' er instrueret af Martin Barnewitz, som er uddannet ved den alternative filmskole Super16. Martin Barnewitz instruerede i 2004 kortfilmen 'Glimt af mørke'. I 2007 debuterede han med sin første spillefilm, gyseren 'Kollegiet' (2007, international titel: 'Room 205').

Visionen med 'Dannys dommedag' har været at skabe en original dansk ungdomsfilm med stærke genreelementer om dommedag. Men også at skabe en film, der handler om de nære og betydningsfulde ting ved livet som kærlighed, ansvar og tilgivelse: ”Det er en fortælling, der handler om familien, om brødrekærlighed, om de to brødre, der ikke kan nå hinanden. Storebror, der altid har svigtet lillebror, skal lære at være selvopofrende og tage ansvar i stedet for altid at flygte. At blive voksen og stå på egne ben. Lillebror skal lære om tilgivelse. Det er disse temaer om svigt, ansvar, opofrelse og tilgivelse, der gør filmen til mere end ren underholdning”, siger Martin Barnewitz.

Foto: SF Film

Filmens credits

Titel: 'Dannys dommedag'
Produktionsland og -år: Danmark, 2014
Instruktion: Martin Barnewitz
Længde: 90 minutter
Distribution: SF Film/Filmcompagniet
Medierådets vurdering: Filmen er tilladt for alle over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Medvirkende:
Danny: William Jøhnk Nielsen
Willam: Thomas Garvey
Far: Lars Mikkelsen
Mor: Camilla Bendix
Adam: Peter Gantzler
Lukas: Marco Ilsø
Rie: Emilie Werner Semmelroth
Thomas: Rasmus Lind Rubin
Biologilærer: Thomas L. Corneliussen
Fisker: Allan Hyde
Skipper: Claus Flygare

Før I ser filmen

'Dannys dommedag' gør brug af forskellige former for gyser- og spændingseffekter, hvilket er med til at skabe den uhyggelige stemning. Det kan derfor være en fordel at introducere eleverne for denne genre og dens karakteristika og forberede dem på de chokeffekter, der forekommer i filmen.

Materialet lægger op til at arbejde med berettermodellen, aktantmodellen og tre-akter-modellen. Det vil derfor være relevant at præsentere disse analysemodeller for eleverne, inden de ser filmen, så de ved, hvad modellerne indeholder, og hvad de skal være opmærksomme på, når de ser filmen.

Det interaktive materiale 'Gys!', som kan findes på Filmcentralen, kan også være relevant at præsentere eleverne for, inden de ser filmen, da det vil give dem en større fornemmelse for genren og dens kendetegn.

Filmen berører emner, som det kan være en god idé at tale med eleverne om, inden de ser filmen. Eleverne er sandsynligvis bekendt med emner som dommedag og klimaforandringer. Men det kan være en god idé at tale med dem om at sætte filmen ind i den fiktive kontekst, hvor den hører til.

Foto: SF Film

Handlingsreferat

Filmen begynder på en fiskerbåd, hvor to fiskere forsvinder efter at have observeret mystiske hændelser i vandet. Klimaforandringerne er en realitet, og der bliver fokuseret på disse forandringer i radio, på tv og i biologiundervisningen på den lokale skole. Her føjer forsigtige Danny stiltiende klassens fører, Lucas, ved at lade ham skrive sine opgaver af og mobbe lillebroren William. Imens drømmer Danny om Rie – den søde pige i klassen. Alting ændrer sig dog drastisk, da mystiske og menneskesultne monstre i løbet af dagen angriber byen og indtager det hus, hvor Danny og William bor med deres mor og far. Faren bliver ædt af monstrene, mens moren er i butikscenteret og købe ind. Brødrene forskanser sig i kælderen for at undslippe monstrene. Her er de tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at overleve uden mad, strøm og forældre. I kælderen får de selskab af Adam, hvis familie også er blevet ofre for de sultne monstre. Adam fortæller drengene, at deres mor er død, men de tror ham ikke. Da William stikker af fra kælderen for at lede efter deres mor, overvinder Danny sin frygt, låser Adam inde og går ud for at finde William. Flere gange er han ved at blive offer for monstrene, men han overvinder dem og finder William på skolen. Danny undskylder over for sin lillebror og lover, at han aldrig vil forlade ham igen. Brødrene får reddet de andre elever på skolen fra et giftgasangreb, som i stedet koster monstrene livet. De begiver sig hen mod centeret i håb om at finde deres mor i live. Med militærets hjælp bliver de til slut genforenet med hende uden for centeret.

Foto: SF Film

Faglige mål

Formål med materialet

Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det kan bruges på 5. og 6. klassetrin. Målet med materialet er at give eleverne kendskab til gysergenren og skabe forståelse for denne genres særlige virkemidler, så de opnår en fortrolighed med genrens udtryk og indhold. Det er også et mål, at eleverne bliver i stand til at kunne se, hvordan filmteknikken får indflydelse på deres oplevelse og opfattelse af filmens fortælling. De danskfaglige opgaver i materialet har således til hensigt at fremme elevernes genrebevidsthed og filmanalytiske kompetencer.

Fælles mål

Trinmål

  • at forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler
  • at inddrage analyse af film i undervisningen
  • at forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
  • at kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

Undervisningsvejledning

  • I analysen af professionelle film arbejdes der gradvist mere systematisk med genrer, dramaturgi, billedmæssige og filmiske virkemidler samt forholdet mellem forskellige udtryksformer. Centralt i analysearbejdet er, at eleverne kan udskille de vigtigste betydningsbærende elementer og vurdere både dem og de færdige produkter.

Elevark

Der er to elevark til 'Dannys dommedag', som kan bruges i sammenhæng eller hver for sig.

Gys og spænding

Filmen er klassisk for gysergenren med sin brug af filmiske og dramaturgiske virkemidler. Målet med opgaverne er, at eleverne forstår, hvordan brugen af filmiske og dramaturgiske virkemidler er med til at påvirke filmens indhold. Desuden skal eleverne forstå, hvilke virkemidler filmen gør brug af for at opnå gys og spænding.

"Coming of age" og dramaturgi

Opgaverne sætter fokus på subgenren "coming of age". Målet er, at eleverne får kendskab til denne genre og dens karakteristika. Udgangspunktet er tre-akter-modellen, og målet er, at eleverne får mulighed for at anvende modellen som et redskab til at iagttage og analysere filmens indhold og centrale vendepunkter i filmen. Vendepunkterne knytter sig til både en ydre og en indre konflikt, og det er et mål, at eleverne skal kunne skelne mellem dem.

Foto: SF Film

Fag og temaer

Filmen 'Dannys dommedag' og det tilhørende undervisningsmateriale retter sig primært mod faget dansk, men filmen er også velegnet at bruge tværfagligt med mediefag eller i en mere specifik mediefaglig sammenhæng.

'Dannys dommedag' er fortællingen om Danny, der står over for dommedag i både konkret og overført betydning. Klimaforandringerne i verden påvirker naturen, så mennesket er ved at miste sin plads i fødekæden til fordel for kødædende monstre. Det vil få store konsekvenser for livet på jorden og i sidste ende betyde udslettelse af menneskeheden. Samtidig står Danny over for sin egen indre dommedag, hvor han må erkende sine hidtidige gerninger, specielt i forhold til lillebroren William. Danny skal finde modet til at tage kampen op mod sig selv og andre for at undgå at gå til grunde. Filmen er en udviklingshistorie, hvor hovedpersonen Danny ender med at overvinde såvel de ydre som de indre dæmoner og finde sig selv.

Tematisk beskæftiger filmen sig med identitet og dannelse, identifikation, mobning og forelskelse, og det vil derfor være relevant at tænke disse temaer ind i arbejdet med filmen. Filmen vil også være velegnet til at indgå i en større sammenhæng med andet dansk- eller filmfagligt arbejde, der omhandler de samme temaer.

I en dansk- og mediefaglig sammenhæng vil det være oplagt at arbejde med de filmiske virkemidler (lyd og billedeklippeteknik og suspense-surprise) og deres betydning for oplevelsen af filmen. Filmens budskab og dens brug af filmiske virkemidler hænger uløseligt sammen, så en generel analyse af filmens dramaturgi (berettermodel, aktantmodeltre-akter-model) vil naturligt hænge sammen med en filmisk analyse.

Materialet indeholder et handlingsreferat, som det vil være en fordel for eleverne at få udleveret, når de skal arbejde med filmen, så de kan holde styr på rækkefølgen i handlingen. I den forbindelse kan det være relevant at introducere eleverne for berettermodellen, som er et godt redskab, når man vil holde styr på en films handling og analysere dens dramatiske forløb. Der kan arbejdes fælles i klassen med elevarkene (vedhæftet til venstre under menuen). Spørgsmålene kan også blive uddelt til mindre elevgrupper og afslutningsvis munde ud i en overordnet fælles samtale om filmen.

Foto: SF Film

Filmfaglige vinkler

Lyd og billede

Samspillet mellem lyd og billede har særlig stor betydning, når vi taler om gysergenren. Lydsiden har stor betydning for opbygningen af suspense og stor betydning for chokeffekten ved surprise. I 'Dannys dommedag' ser vi flere scener, hvor det er samspillet mellem lyd og billede, der skaber den uhyggelige stemning. Allerede i filmens anslag bliver der lagt an til gys og spænding, og vi får en klar fornemmelse af hvilken retning, filmen vil tage. I anslaget bliver lyden brugt sammen med billederne, da fiskerne trækker nettet i land, samtidig med at hunden piber og virker bange. Der bliver brugt nærbilleder, som skaber intensitet, og der bliver zoomet ind på havets bund, efter at råb har fortalt os, at den ene fisker er faldet eller blevet trukket i vandet. Herefter ses navnene på de medvirkende drive rundt på havets bund, alt imens underlægningsmusik med en uhyggelig grundtone spiller. Underlægningsmusikkens stille grundtone fortsætter i hele filmen og er med til at opbygge suspense ved at forstærke stemningen af uhygge. Der bliver primært gjort brug af reallyd og af effektlyd, når monstrene dukker op. Brugen af effektlyd får os til at være opmærksomme, når lige præcis den lyd dukker op. Den er ensbetydende med, at monstrene er i nærheden, hvorfor der er lagt op til dramatik.

Billedbeskæringen og det visuelle udtryk i filmen fortæller noget om, hvordan instruktøren vælger at fremstille sine personer. Samtidig er der en sammenhæng mellem billedbeskæringen og graden af suspense. I scenen, hvor Danny står ansigt til ansigt med et monster, kan vi tydeligt aflæse hans ansigtsudtryk, tanker, følelser og reaktioner. Nærbilledet bringer os tættere på Danny og giver større mulighed for identifikation. Billedet er kulminationen på scenen, hvilket også er karakteristisk for filmens brug af billedbeskæring – jo tættere på klimaks vi kommer, jo tættere kommer vi også rent visuelt på personerne.

Foto: Per Arnesen

Klippeteknik, suspense og surprise

'Dannys dommedag' er bygget op omkring de klassiske gyserelementer suspense og surprise, som filmen på en meget effektfuld måde gør brug af. Spændingen (suspense) blandes med chokeffekter (surprise), men også krydsklipning og en hurtig klipperytme i filmens intense scener kan skabe gys og spænding. Disse virkemidler er en god måde at involvere og fastholde publikum på.

I scenen, hvor brødrene skal i skole (tidskode 17:37-20:52), bliver der for første gang opbygget en uhyggelig stemning med suspense. Det bliver antydet, at noget er på vej … Danny kan ikke finde katten, der er et voldsomt program på tv om dinosaurer på jagt efter mennesker, hundene glammer, og strømmen går pludselig. I hele scenen bliver der krydsklippet mellem Danny i kælderen og William på førstesalen samtidig med, at der bliver zoomet ind på deres ansigter, hvilket er en effektfuld måde at opbygge suspense på. Vi kan følge med begge steder, men vi kan ikke gribe ind i handlingen og advare personerne. Lige inden surprise, hvor vinduet bliver knust i stuen, bliver der zoomet skiftevis ind på Danny og William, hvilket er med til at gøre chokeffekten større. I den efterfølgende scene, hvor Danny må i køkkenet efter mad (tidskode 25:27-30:20), følger den samme form med en lang opbygning af suspense. Der bliver krydsklippet mellem Danny og William, og efterhånden som vi nærmer os scenens klimaks med monsteret, der kommer til syne i brødristerens stål (surprise), stiger klippetempoet i intensitet, samtidig med at der igen bliver zoomet ind på Danny og William.

Foto: Per Arnesen

COMING OF AGE OG DRAMATURGI

Betegnelsen "coming of age" bliver brugt om den subgenre, der tematiserer barnets udvikling hen mod at blive et ungt eller voksent menneske. Subgenren har mange ligheder med dannelsesromanen. Der foregår en indre såvel som en ydre konflikt, som tvinger barnet til udvikling, og udviklingen vil altid have omkostninger. Dannelseshistorien udvikler sig gennem tre akter: 1) Barnet trives i sin rolle, men bliver mødt med udfordringer, som kræver ny indsigt, nye færdigheder og kompetencer. 2) Barnet kæmper en både indre og ydre kamp, og sejr i den ene kamp vil uundgåeligt medføre tab i den anden. 3) Barnet vælger side, finder sig selv og en ny identitet. Væsentlige dramatiske og følelsesmæssige vendepunkter markerer overgangen mellem akterne, og fremdriftsmidlet bliver de prøvelser, som hovedpersonen skal igennem. Tre-akter-modellen viser en udvikling, i denne sammenhæng en udvikling fra barn til ung. Midtpunktet, som kan sammenlignes med berettermodellens "Point of no return", er sjældent dramatisk, men derimod ofte en symbolsk scene som illustrerer vigtigheden af transformationen.

  1. Danny lever et trygt og roligt liv med sin familie i et parcelhuskvarter et sted i Danmark. Det eneste, der truer idyllen, er Dannys kampe med lillebroren William og de hånende bemærkninger fra klassekammeraten Lucas. Danny står imidlertid over for sværere prøvelser, da kødædende monstre dukker op og truer med at udslette alt liv på jorden. Da Danny og William barrikaderer sig i kælderen, må Danny finde alt sit mod i forsøget på at bekæmpe den ydre fjende. Samtidig kæmper han mod sig selv i forsøget på at få et bedre forhold til sin lillebror og turde stå ved sig selv i forhold til klassekammeraterne Lucas og Rie. Den ydre konflikt spidser til, da Danny flere gange forsøger at bekæmpe og undslippe monstrene. Den indre konflikt bliver tydeliggjort ved den vedholdende magtkamp mellem brødrene. De finder dog en fælles fjende i Adam, som Danny ender med at låse inde, da han skal på jagt efter William, som er stukket af fra kælderen. Disse scener markerer første vendepunkt i filmen.
  2. Den meget symbolske scene, hvor Danny ligger på bagsædet af en bil efter at være undsluppet adskillige monstre, markerer også et vigtigt vendepunkt for Danny og hans udvikling. Her lytter han til sin far på diktafonen, der beder ham satse hele butikken, springe ud i det og lære ikke at være bange. Farens ord får Danny til for alvor at erkende, hvordan han har behandlet William og sig selv. Han lover sin far at lytte til hans ord, ikke længere at opføre sig som en kujon og i stedet påtage sig et ansvar. Denne scene markerer også et point of no return – der er ingen vej tilbage, Danny må holde ord over for den døde far – og han må finde og redde William, inden det er for sent.
  3. Klimaks i filmen bliver markeret ved Dannys redningsaktion, hvor han får reddet venner såvel som fjender fra et giftgasangreb. Efterfølgende finder William og Danny frem til deres mor i centeret, hvor de alle bliver genforenet. I de sidste scener finder Danny modet til at fortælle Rie, at hun er hans store kærlighed. Danny har ved filmens slutning gennemgået en markant udvikling hen imod en ny identitet, og transformationen er fuldendt. Fra kujon til helt. Fra barn til selvstændig ung.
Foto: SF Film

Links og litteratur

Om filmen

På filmens facebookside kan man blandt andet finde filmplakat, fotos og anmeldelser. Læs mere om filmen og filmens univers på sitet

Trailer til filmen

Dansk

Læs om filmsprog, filmanalyse og genrer, og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på DR's hjemmeside og på sitet Danskfag.

Om gys

I Filmcentralens interaktive undervisningsmateriale 'Gys!' til mellemtrinnet bliver gysergenren præsenteret ud fra tre korte, danske gyserfilm. Der bliver også givet flere idéer til arbejdet med de filmiske og fortælletekniske virkemidler, som gysergenren gør brug af.

Filmanmeldelser i undervisningen

På Filmcentralen kan man finde et undervisningsmateriale, der handler om at skrive en filmanmeldelse, og om hvordan filmanmeldelser kan indgå i undervisningen.

Andre film og undervisningsmaterialer om gys

'Clara og bjørnenes hemmelighed' (Schweiz, 2012) – undervisningsmateriale kan findes på Filmcentralen: 

'Super 8' (USA, 2011) – undervisningsmateriale kan findes på Filmcentralen:

Foto: SF Film