Om filmen
Kan man lave en komedie om en mand, der er lam fra halsen og ned? Det lyder måske vanskeligt, men med den franske spillefilm 'De urørlige' viser instruktørerne Éric Toledano og Olivier Nakoche, at det sagtens kan lade sig gøre. Deres fortælling om det umage venskab mellem en handicappet rigmand og en ghettoknægt, der bliver hans plejer, er fyldt med charme og overskud. Filmen er et godt eksempel på, hvordan humor kan bruges med en afvæbnende og velgørende virkning i forhold til tabubelagte emner.
Historien om de to modsætninger, der mødes i et ægte venskab, har fået franskmændene til at valfarte i biografen, og med over 20 millioner solgte billetter i Frankrig er filmen en enorm succes. Også i udlandet har 'De urørlige' vakt opsigt med over 23 millioner solgte billetter; i Danmark er filmen blevet set af over en halv million biografgængere og har dermed slået alle rekorder for fransk film herhjemme. Faktisk gør det filmen til den største ikke-engelske filmsucces i verden. Filmen blev nomineret til publikumsprisen ved European Film Award og til en Golden Globe for bedste udenlandske film. Ved den årlige César-uddeling – det franske svar på en Oscar – vandt Omar Sy prisen for bedste mandlige skuespiller.
Filmen bygger på en sand historie om levemanden Pozzo di Borgo og hans fransk-algierske hjælper Abdel Sellou. Sellou har beskrevet deres forhold i bogen 'Du ændrede mit liv' (på fransk: 'Tu as changé ma vie'), i øvrigt med dikteret forord af Pozzo di Borgo selv. Pozzi di Borgo bor i dag i Marokko, og han og Sellou er stadig meget nære venner.
Filmens credits
Originaltitel: 'Intouchables'
Produktionsland og -år: Frankrig 2011
Manuskript og instruktion: Éric Toledano og Olivier Nakoche
Længde: 112 min.
Distribution: Gaumont / Scanbox Danmark
Medierådets vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådets vurdering
Medvirkende:
Philippe: François Cluzet
Driss: Omar Sy
Yvonne: Anne Le Ny
Magalie: Audrey Fleurot
Albert: Christian Ameri
Handlingsreferat
'De urørlige' lægger ud med en hasarderet biljagt. Stemningen svinger mellem tristhed og boblende latter. I bilen sidder den handicappede Philippe og hans hjælper Driss – begge holder de af høj fart og af at drille politiet. Herefter følger et langt flashback til Driss’ ansættelse hos Philippe og deres spirende venskab.
Den velhavende og aristokratiske Philippe har mistet sin kone til en kræftsygdom og er blevet lam efter en paragliding-ulykke. Han sidder fast – på flere måder: Til sin kørestol og i en mondæn verden, som keder ham. Da han søger en ny personlig hjælper, vælger han bevidst den på papiret mindst egnede til jobbet: den sorte Driss med senegalesiske rødder og en halvkriminel fortid i de parisiske forstæder. Philippe er træt af høflighed og medlidenhed med sit handicap, og Driss repræsenterer netop den forfriskende ærlighed og ligefremhed, han savner.
Driss er vant til afslag og er mildest talt overrasket over tilbuddet. Men han tager imod det, fordi han er blevet smidt ud hjemmefra, og fordi Philippe tilbyder ham en luksusbolig. Langsomt, men sikkert vokser Driss med opgaven, lærer at håndtere støttestrømper og engangshandsker og stå for den daglige pleje af Philippe.
Undervejs opstår et ægte og tillidsfyldt venskab mellem det umage par. Mens Philippe introducerer Driss til en verden af klassisk musik, aristokratiske koder, abstrakt kunst, privatfly og paragliding, kan Driss åbne Philippes øjne for pop, joint’ens frigørende virkning, ørenusseri og i det hele taget bringe lys, latter og kærlighed ind i hans liv. Driss bliver også nære venner med husholdersken Yvonne og har en flirt kørende med Philippes privatsekretær Magalie, der til slut viser sig at være lesbisk.
Driss må stoppe hos Philippe, fordi hans bror kommer i problemer, så Driss må flytte hjem og tage sig af familien. Forinden har Driss imidlertid nået at blande sig i en brevkorrespondance, som Philippe har haft med kvinden Éléonore gennem et halvt år. På grund af sit handicap, som Philippe fortier i brevene, vil han ikke mødes med hende. Først tvinger Driss Philippe til at tale i telefon med Éléonore, og til slut overrasker Driss Philippe ved at arrangere et møde mellem de to pennevenner. Filmens åbne slutning peger på en kærlig udvikling af forholdet mellem Philippe og Éléonore.
Faglige mål
Formålet med dette undervisningsmateriale er at give eleverne indsigt i den franske kultur (eller rettere franske kulturer) og at udbygge deres indsigt i livsvilkår. Her er elevark med opgaver til fransk, historie, samfundsfag og dansk. I kan vælge mellem to udgaver: "Når I har set filmen i biografen” og ”Når I har filmen på dvd”.
Fransk (grundskole og gymnasiale uddannelser): At eleverne skal arbejde med kultur- og samfundsforhold. Opgaverne i elevarkene imødekommer kravet om udvikling af elevernes mundtlige og skriftlige formidlingsevne på fransk. Her arbejdes med ordforråd, samtale om nære emner, analyse af (levende) billeder og argumentation.
Historie og samfundsfag (grundskole): At eleverne skal udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår.
Dansk (grundskole): At fremme elevernes oplevelse af og forståelse for filmmediets æstetik og udtryksformer og styrke deres evne til at argumentere mundtligt og skriftligt. Her arbejdes med analyse af filmens dramaturgi og filmiske virkemidler. Eleverne kan bruge Filmcentralens online Filmleksikon i analysearbejdet.
Fag og temaer
Her følger en række forslag til temaer, der kan arbejdes med i de tidligere nævnte fag:
Fransk
- Integration, kultursammenstød, indvandring og ghettoproblematik
- Venskab
- Det gode liv – hvad indebærer det, fysisk, psykisk og materielt?
Historie/samfundsfag
- Integration og kultursammenstød
- "Dem og os"
Dansk
- Dramaturgi og fortælleteknik
- Filmiske virkemidler og billedæstetik
- Filmanmeldelse
Samtlige ovenstående temaer kan benyttes til 9. klasses obligatoriske projektopgave eller til et AT-forløb i gymnasiet.
Filmfaglige vinkler
Filmens genre: komedie-drama
'De urørlige' er ikke en rendyrket komedie, idet den også har træk fra det psykologiske drama. Sammenstødet mellem to forskellige miljøer er i fokus og beskrives på genkendelig og humoristisk vis. Vi oplever et møde mellem to stærke personligheder; mødet sætter gang i en række handlinger og en indre udvikling hos de to hovedpersoner. Komedietrækkene ved filmen bliver tydelige, når ellers alvorlige problemstillinger om fx levevilkår, handicap og identitet formidles med humor. Også sørgelige scener formidles ofte med et glimt i øjet.
Filmens underlægningsmusik ligger fint i forlængelse af fortællingens to genrer: I nogle scener hører vi melankolske klavertoner eller højstemt symfoniorkester (drama), i andre scener boblende glad popmusik (komedie). De to typer musik understreger den flertydige stemning og oplevelse, vi får af filmen. På den ene side er vi medoplevere til den handicappede Philippes tristesse og bekymringer over sin fremtid samt til den unge Driss’ udfordringer i ghettomiljøet i forstæderne. Og på den anden side bliver vi smittet af glæden ved det varme og drillesyge forhold mellem de to hovedpersoner.
Fortællestruktur og forløb
Fortællestrukturen i 'De urørlige' er ikke helt traditionel og lineær. Her er tale om en form for rammefortælling med et meget langt flashback. Filmen begynder "in medias res", dvs. midt i tingene: Filmens anslag er en hektisk biljagt gennem Paris. Anslaget er filmens nutidsplan. Efter anslaget følger et markant flashback til Driss’ ansættelse flere måneder tidligere.
Herefter følger en lang uddybning i fortidsplanet, hvor vi lærer personerne at kende, får informationer om deres fortid og får indblik i deres relationer til hinanden. Efterhånden bevæger fortællingen sig frem til nutidsplanet, hvor vi i korte klip ser dele af filmens anslag (biljagten) en gang til – men denne gang med en helt anden viden og indsigt end første gang.
Filmens klimaks udspiller sig på nutidsplanet, hvor Driss og Philippe fortsætter deres køretur til Normandiet, og Driss arrangerer en date med Éléonore.
Hvis man skal lave en model over filmens struktur, kan den fx se sådan ud:
Personer og kontraster
Filmen finder sit spændingsfelt i mødet mellem to personer med helt forskellige udgangspunkter, sociale miljøer samt materiel og kulturel bagage.
Nogle eksempler på scener, der tydeligt viser modsætningerne, er:
Driss’ badescene hjemme hos sin mor og senere i filmen i sit eget private badekar hos Philippe. Driss’ ønske om luft, plads og rigeligt med skum opfyldes til fulde! Dette understreges af kontraster på billedsiden: Den dunkle belysning i det lille badeværelse hos moren <–> det lyse badeværelse i Philippes hus. Masser af råbende, mindre søskende hjemme hos moren <–> Driss alene i badet i Philippes hus.
Driss’ samvær med vennerne i ghettoen (uformelt, levende, fattigt, trist) <–> Philippes samvær med familien til fødselsdagen (stift, formelt, passivt, fornemt).
Driss’ tilgang til kvinder (pågående flirt med Magalie, besøg af asiatiske prostituerede) <–> Philippes tilgang til kvinder (de overdrevent romantiske breve, skyhed, men senere også ørenusseri af prostituerede).
Fødselsdagsscenen, hvor Philippe introducerer Driss for klassisk musik, og Driss derefter introducerer Philippe for popmusik.
Hovedhandling og sidehistorier
Hovedhandlingen drives frem af, at Driss og Philippe ændrer syn på deres mål i tilværelsen. De to hovedpersoner er nødt til at redefinere sig selv flere gange i filmen. I starten fascineres Driss af sit luksuriøse værelse og den smukke assistent Magalie, men siden fatter han sympati for Philippe, begynder at føle ansvar og kommer til at holde af jobbet. Philippe ansætter Driss for at prøve ham af, men også han må redefinere sig selv, da han må acceptere at blive passet af en person, der egentlig ikke er kvalificeret. Philippe fatter sympati for det antiautoritære og utilpassede ved Driss, hans vildskab og integritet.
Der er mange bipersoner omkring Philippe og Driss, som enten har indflydelse på filmens hovedhandling (udviklingen i forholdet mellem Philippe og Driss – og deres indre udvikling), eller som giver anledning til, at der opstår en række sidehistorier. Som eksempler kan nævnes:
Husholdersken Yvonne og Driss har en samtale i køkkenet (scenen, hvor Driss taler om havemanden Alberts ”agurk”), der peger frem mod en scene mod filmens slutning, hvor Yvonne har en date med Albert.
Philippes datter Élisa og Driss er i begyndelsen af filmen på kollisionskurs. Men da Philippe begynder at opdrage på hende, og da Driss lærer hende bedre at kende, opstår et bror-søster-beskytterforhold mellem Driss og Élisa. Det viser sig ved, at han opsøger Élisas ekskæreste Sebastian og giver ham en reprimande, der resulterer i friske croissanter hver morgen.
Rekvisitter med symbolsk betydning
En række rekvisitter i filmen har symbolsk betydning. I arbejdet med symbolik kan man fx fokusere på:
Fabergé-ægget symboliserer Philippes dyrebare fortid med sin afdøde kone. Samtidig kommer ægget til at symbolisere udviklingen i forholdet mellem Philippe og Driss: I begyndelsen af filmen er Driss ligeglad med Philippe og stjæler ægget fra ham. I midten af filmen siger Philippe, at han vil have ægget tilbage; vi forstår, han er klar over, at Driss har taget det, men alligevel vil give Driss en chance og vise ham tillid. Driss benægter at kende noget til ægget, men tager alligevel hjem og prøver at få søsteren til at finde ægget; vi forstår, at Driss begynder at føle sympati og loyalitet overfor Philippe. I slutningen af filmen giver Driss ægget tilbage til Philippe med en bemærkning om, at det var virkelig svært at skaffe det tilbage. Her forsegles deres venskab: Driss viser ansvar og retter op på fortidens synder, og Philippe bliver bekræftet i, at det var rigtigt af ham at vise Driss tillid.
Kørestolen symboliserer Philippes handicap – hans manglende følesans og bevægelighed, hans fysisk låste situation og afhængighed af andre
Den hurtige bil symboliserer fart og bevægelse, maskulinitet, frækhed og overlegenhed. Alt det, Philippe føler, han har mistet, men som Driss hjælper ham med at genfinde.
Paraglidingudstyret symboliserer den store frihedsfølelse. Philippe har økonomisk frihed, men ingen fysisk frihed. Driss har fysisk frihed, men ingen økonomisk frihed. Dermed komplimenterer de hinanden, og scenen, hvor de begge paraglider med stor begejstring, symboliserer, at de sammen kan opnå frihed på begge niveauer.
Filmiske virkemidler: lyd og billede
Filmen påkalder sig umiddelbart ikke særlig opmærksomhed i forhold til de filmiske virkemidler, idet virkemidlerne er diskrete og understøtter filmens projekt i klassisk forstand, nemlig at fortælle sin historie. Det er personernes psykologi, der er i fokus – ikke et ydre drama med voldsomme effekter (som i fx en actionfilm).
De filmiske virkemidler bruges til at give os et indblik i personernes følelser, fx ved hjælp af mange nærbilleder, der gør det muligt at aflæse personernes mimik. Desuden bruges virkemidlerne til at skabe en stemning, fx understreger varmt lys, at personerne er godt tilpas.
Selv om vi ikke umiddelbart lægger mærke til det, bruges de audiovisuelle virkemidler også til at skabe komiske effekter. Et eksempel er scenerne til Philippes fødselsdag, hvor det traditionelle symfoniorkester står i kontrast til musikken fra Driss’ ghettoblaster. Da vi introduceres til hele selskabet, som sidder og lytter andægtigt til klassisk musik, er det i lange indstillinger og med et statisk kamera. De filmiske virkemidler understreger, at stemningen er kedsommelig og formel, grænsende til det latterlige.
Senere på aftenen, da de fleste gæster er gået, ændrer kamerabevægelser og klipning sig. Da Philippe og Driss engagerer sig i at præsentere musik for hinanden, kommer der mere liv i de filmiske virkemidler: skæve vinkler og hurtigt klippetempo. Da Driss og de andre ansatte danser, understøtter de visuelle virkemidler stemningen i musikken: Nu bliver kameraføringen mere livlig og dynamisk, og klippertempoet bliver mere hektisk. Så er der endelig fest!
Links og litteratur
Film i franskundervisningen
- Filmens officielle hjemmeside:
- www.facebook.com/Intouchables.lefilm
Filmanmeldelse i undervisningen
Hvordan skriver man en filmanmeldelse? Find en vejledning i Det Danske Filminstitut undervisningsmateriale 'Filmanmeldelse'. Materialet kan bruges i både dansk og fransk og henvender sig til 6.- 10. klasse.
- http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/filmanmeldelse#.UtUFG6VnQ2k
Om filmanalyse
Læs om filmsprog, og se eksempler på filmiske virkemidler i Filmcentralens online Filmleksikon
- http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på Danskfag.dk
I Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale 'Den gode historie – på film' kan man læse om filmiske virkemidler, dramaturgi m.m.
Perspektiverende materiale
De franske forstæder – ”les banlieues”:
I temabogen 'Banlieues' af Birgit Mogensen og Bente Virring (Gyldendal, 2007) er der en kort introduktion til forstæderne som fænomen. Desuden er der små interviews, fortællinger og sangtekster på fransk. Bogen henvender sig til 2.g begynderfransk eller tilsvarende niveauer.
Ofte er de franske forstæder kun i medierne, når det drejer sig om uro og problemer. Hvis man ønsker et mere nuanceret blik på ”les banlieues” er materialet 'Contes de la périphérie' spændende. I små, korte videoer præsenterer unge med anden etnisk baggrund end fransk sig selv, deres familie, deres område, deres favoritkøkken og meget mere. De trives i deres forstæder! Filmen kan lånes via CFU, og materialet med elevark kan frit downloades her: www.fransksprog.dk/contes_de_la_peripherie/
På Filmcentralen kan man også finde undervisningsmateriale til filmen ’Hadet’, der handler om tre unge fyre fra en forstad til Paris.