Om filmen
Familien er et universelt tema, som instruktøren Éric Lartigau forfølger. Vi kender alle til familien, dens varme og samhørighed, dens svigt og bedrag, dens basale og dyriske følelser. Filmen laver om på normerne. For Familien Bélier er det normalt at være døv. Og det var netop tanken om det normale, der særligt vakte instruktørens interesse ved manuskriptet: ”Noget af det, jeg synes, er sjovt ved historien, er, at det er svært at afgøre, hvad der i sidste ende er normalt. Det er uden tvivl andre menneskers syn på tingene, der afgør, hvorvidt noget er normalt eller ej. Og vi har en tendens til at tilslutte os andres opfattelser og ideer, som ofte er forkerte”. Netop disse tanker om det normale planter 'Familien Bélier' i seeren – både den livserfarne voksne og det unge menneske, som skal frigøre sig fra familien og finde sin egen vej i livet.
Tidligere film af Lartigau som 'I do: How to get married and stay single' 2006 ('Prête-moi ta main') og 'The Big Picture' 2010 ('L’homme qui voulait vivre sa vie') har også familien og identitetssøgen som omdrejningspunkter.
Castingprocessen til 'Familien Bélier' var ikke helt let: Hvordan finder man en sanger, der kan spille skuespil, eller en skuespiller, der kan synge? Efter lang tids søgen blev Éric Lartigau opfordret til at se det franske tv-talentshow 'The Voice'. Efter få sekunder af Louane Emeras sang var instruktøren sikker på at have fundet filmens bærende stemme. Det viste sig at være et godt valg: I 2015 vandt Louane Emera en César Award (det franske modstykke til Oscaruddelingen) som ”mest lovende skuespillerinde”. Sammen med forældrerollerne Karin Viard og François Damiens måtte Louane Emera i øvrigt bruge flere måneder på at lære tegnsprog, så de kunne indgå i en "naturlig dialog" på på filmsettet.
Filmens credits
Titel: 'Familien Bélier'
Originaltitel: 'La famille Bélier'
Produktionsland og -år: Frankrig, 2014
Instruktion: Éric Lartigau
Længde: 104 min.
Distribution: Scanbox Entertainment Danmark
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Før I ser filmen
Som forberedelse til arbejdet med de filmfaglige vinkler i 'Familien Bélier' er det en god idé, at eleverne har kendskab til:
Handlingsreferat
Vi er i det nordlige Frankrig – på landet i Normandiet. Hjemme hos familien Bélier er den 16-årige Paula fuldstændig uundværlig. Hun er nemlig den eneste, der ikke er døvstum. Hendes forældre og lillebroren Quentin er dybt afhængige af Paula, der må bistå med alt lige fra tolkning hos lægen til økonomiske forhandlinger i forbindelse med driften af familiens gård.
Paula er en typisk teenager; for det meste solid og hjælpsom, indimellem rapmundet, forurettet og usikker. Hendes forældre er temmelig fjollede, men hjertevarme. Paula bakker dem op i deres projekter, som fx at stifte et politisk parti, selvom hun indimellem bliver flov over deres opførsel.
På gymnasiet har Paula et godt øje til en sød, krølhåret pariser, Gabriel. Hun overhører tilfældigt, at han vælger kor som valgfag og gør det samme. Da den lakoniske musiklærer Monsieur Tomasson opdager Paulas fantastiske sangstemme, opfordrer han hende til at gå til optagelsesprøve på en prestigefyldt musikskole i Paris. Han overtaler også Paula og Gabriel til at synge duet til skolekoncerten, hvilket får vakt de store følelser imellem dem – i konflikt og i kærlighed.
I starten skjuler Paula for sine forældre, at hun forbereder sig til optagelsesprøven, men ender med at indrømme det. Det kaster 16-årige Paula og hendes forældre ud i et svært valg. Skal den snart voksne Paula forfølge sin egen drøm om at blive sangerinde? Eller skal hun blive hjemme hos sin elskede familie, som har meget svært ved at undvære hende?
Først skubber forældrene Paula fra sig, men de ender med at bakke hende op. Hele familien kører i al hast til optagelsesprøven i Paris. Her synger Paula sangen 'Je vole' ('Jeg flyver'), der handler om et ungt menneske, som flyver fra reden – præcis ligesom Paula Bélier.
Faglige mål
Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.
DANSK
Faglige mål i dansk:
- Kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
- Kan fremlægge og formidle stof
- Kan analysere og forstå brugen og betydningen af filmiske virkemidler
- Kan gennemføre en målrettet analyse af æstetiske tekster med andre udtryksformer
FRANSK
Faglige mål i fransk:
- Kan udveksle informationer og meninger inden for nære og centrale emner fra dagligdagen
- Får indblik i fransk kultur og aktuelle samfundsforhold
- Kan analysere og forstå brugen og betydningen af filmiske virkemidler
Elevarkene i fransk og dansk om filmens temaer og filmfaglige vinkler er opdelt i tre dele:
- del: 'avant de visionner le film'/'før filmen' lægger op til elevernes medleven og autentiske sprogproduktion om det, de vil få at se i filmen.
- del: 'pendant le film'/'under filmen' er mest velegnet med adgang til filmen på dvd.
- del: 'après le film'/'efter filmen' samler op på filmens personer, tematikker, fortælleforløb, billed- og lydside samt symbolik
Fokus i begge fag er på person- og miljøkarakteristik og anvendelse af et grundlæggende filmisk begrebsapparat. Desuden trænes elevernes skriftlige og formidlingsmæssige færdigheder via små skriveøvelser.
Fag og temaer
Fra barn til voksen
Paula er på mange måder et helt almindeligt ungt menneske. Hun går i gymnasiet, vælger valgfag ud fra hvilken dreng, der er med på holdet, hvisketisker med sin veninde Mathilde og bliver indimellem flov over sine forældre. Kort sagt er hun en typisk teenager. Samtidig tager Paula med stor naturlighed ansvar for områder, der normalt knytter sig til de voksnes sfære. Fx at stifte et nyt politisk parti, tolke om forældrenes svampeinfektion hos lægen eller diskutere gårdens drift og økonomi med banken. Denne dobbelthed er relevant at trække frem. Lad fx eleverne notere emner, der knytter sig til henholdsvis ungdoms- og voksenlivet.
Skridtet fra barn til voksen bliver besværliggjort af, at familien har svært ved at give slip på Paula. Hun er deres stemme på markedet, hvor de sælger oste, og alle andre steder. Et vigtigt skridt på vejen er derfor, at familien – og specielt moren – skal erkende Paulas trang til at frigøre sig. Dette bliver delvist forløst i en fin scene, hvor faren lægger sin hånd på Paulas strube for at mærke hendes stemme. Her er deres kropskontakt med til at understrege, at han forstår hende, selv om han ikke kan høre hende.
Filmens problematik hviler altså på denne teenagers dilemma. Skal hun folde sine vinger ud og flyve eller blive hos sin familie? Selv om dilemmaet bliver forstørret af familiens hørehandicap, er det en universel overgangspassage fra barn til voksen.
Mellem normalitet og handicap
”Det er uden tvivl andre menneskers syn på tingene, der afgør, hvorvidt noget er normalt eller ej”, har filmens instruktør, Éric Lartigau, udtalt i et interview om filmen. Definitionerne af, hvad vi anser som ”normalt” kan lægge op til spændende diskussioner med eleverne. Døve og hørehæmmedes verden er et forholdsvist ukendt område for de fleste mennesker. Når Paula agerer tolk, giver det akavede situationer som fx hos lægen. Men samtidig er familien en typisk kernefamilie – far, mor og to børn – der elsker og støtter hinanden, når det gælder.
Reaktioner fra døvesamfundet
Filmen har givet anledning til hidsige udbrud fra døvesamfundet. Mange føler sig misrepræsenteret og finder filmen naiv. Døve føler sig især stødt over, at hørende skuespillere spiller roller som døve. For en døv er det som at se en hvid skuespiller spille sort eller en russisk skuespiller spille franskmand. Kritikken går også på, at de døve roller med deres ivrige mimik virker karikerede og fjollede, mens de talende fremstilles som mere almindelige og facetterede personer. Instruktøren har svaret på kritikken ved at henvise til sine egne erfaringer med døve: ”De er meget ligefremme, og hvis noget ikke passer dem, siger de det. Og det kan nogle gange godt virke chokerende”.
Filmfaglige vinkler
'Familien Bélier' har en stærk hovedkarakter og fortæller en klassisk udviklingshistorie. Desuden har filmen en interessant billed- og især lydside, som det vil være relevant at sætte fokus på i fransk- og danskundervisningen.
Fortælleforløb og personkarakteristik
Filmen starter med en ko, der kælver. ”Det gik godt. Du er modig”, siger Paula til koen Loulou. Således binder anslaget en fin sløjfe til slutningen, hvor Paula modigt og talentfuldt forløser sangen 'Je vole' ('Jeg flyver') over for dommerpanelet og sin familie. Men det har ikke været nogen nem forløsning. Paula skal gennemgå en række prøvelser og konflikter undervejs, som udvikler hende. Hun befinder sig i en klar, indre konflikt mellem at tage sig af familien og forfølge sin drøm. Konflikten bliver til sidst forstærket af et ydre tidspres for at nå frem til sangprøven i Paris i tide.
Koen og kalven kan også ses som et symbol på Paula og hendes mor. I moderens hjerte er Paula stadig hendes kalv, som hun skal passe på. Men Paula er i fuld gang med at løsrive sig og blive voksen.
Fortælleforløbet kan italesættes og visualiseres ved hjælp af kontraktmodellen. Fx kan man lade eleverne give bud på, hvilke prøver Paula må overvinde inden kontrakten genoprettes til slut i filmen.
Personkarakteristikker
Paula mellem to verdner
Hovedkarakteren Paula befinder sig på flere måder mellem to verdener. I kraft af sin tolkerolle binder hun først og fremmest bro mellem familiens døvstumhed og den øvrige talende verden. Dernæst skal hun selv bevæge sig fra en uerfaren, umoden teenageverden mod en mere moden voksenverden. To gange stikker hun så at sige af fra sig selv. Første gang efter musiklærerens opfordring til at synge igennem. Da hun opdager sin egen stemmes kraft, bliver hun overrasket, næsten forskrækket, og må løbe ud på skolens toilet for at sunde sig. Anden gang sker efter det første kys, hvorefter Paula pludselig mærker, at hun har fået sin første menstruation og løber på toilettet for at gemme sig. Begge gange virker det som om, Paula bliver skræmt af iboende drifter i sig selv, det vil sige drifter, som indtil nu har været uopdagede. Hendes manglende indsigt i sin egen krop kan også skyldes hendes døvstumme familie. De fylder og kræver så meget, at Paulas egen identitet og kropsbevidsthed må stå i skyggen. Begge disse to episoder er med til at modne hende som person.
Paulas ønske om at frigøre sig fra forældrene kan også ses i flere scener, hvor hun ikke oversætter den fulde mening af forældrenes tegnsprog. Man kan se det som et oprør mod den rolle, hun er tildelt i familien.
LYD OG MUSIK
Det særlige ved 'Familien Bélier' er filmens mangel på tale. Men der bliver livligt kommunikeret på tværs af lange afstande via tegnsprog, med mimik og kropssprog. Og selvfølgelig via Paulas stemme, både i hjemmet og i sangen.
Hvis man har adgang til filmen på dvd, findes der et fint eksempel i starten af filmen på det særlige lydunivers, familien lever i. Der bliver skramlet påfaldende højt med køkkengrej og møbler, de smasker højlydt ved bordet, og selv farvelkyssene virker næsten larmende. Uden stemmer lægger vi ekstra mærke til det øvrige lydunivers.
Subjektiv lyd under skolekoncerten
Under skolekoncerten bliver der pludselig skruet ned for lydsiden. Vi kan se, men ikke længere høre Paula og Gabriel synge. Via den subjektive brug af lyd får vi indblik i familiens verdensforståelse. Den subjektive lyd bidrager dermed til identifikation med forældrene. Billedsiden under koncerten fokuserer i højere grad på forældrenes opførsel end på sangerne. Vi forstår bedre, hvorfor familien måske keder sig under en koncert, de ikke kan høre. Denne brug af subjektiv lyd tydeliggør kontrasten mellem den ”normale” verden, som hørende oplever, og den tavse verden, som døvstumme lever i.
Michel Sardou – et monument i fransk musikhistore
I den franske musik- og kulturtradition er Michel Sardou (født 1947) et af de helt store koryfæer. Han har været aktiv musiker siden slutningen af 1960’erne og har udgivet omkring 25 plader. Hans musikstil kan klassificeres som ”variété”, en blanding af pop- og singer-songwriter-genren, indimellem med en højstemt lyrik i teksterne. En rundspørge i 2014 i avisen Le Parisien viste, at 88 % af de adspurgte betragtede Sardou som et "monument i den franske musik". Det er især gruppen +65, der regelmæssigt lytter til hans sange, mens de unge typisk ser Michel Sardou som en gammeldags, lidt kikset visesanger.
Derfor reagerer sangeleverne i filmen med himlende teenageøjne over sanglærerens næsten maniske fascination af Michel Sardou. Hans sange handler typisk om kærlighed, frihed og livets bump, så de understøtter filmens tematikker. Det gælder fx det afsluttende nummer 'Je vole' ('Jeg flyver') fra 1978, der handler om at følge sin drøm.
Sangprøven – tekstens symbolik
'Je vole' som Paula fremfører med indlevende sang og tegnsprog til dommerpanelet og sin dybt bevægede familie, understøtter filmens fortælleforløb og karakteristikken af Paula: Hun er nu klar til at flyve fra reden. Det er derfor oplagt at lade eleverne finde elementer i sangteksten, som symbolsk peger på Paulas egen udvikling. Find link til sangteksten under 'Link og litteratur' i menuen til venstre.
Genrer: komedie, drama, eventyr – eller Bollywood?
Komedie
'Familien Bélier' er først og fremmest en komedie. Det er en humoristisk film, hvor flere situationer forekommer komiske og til tider farceagtige. Det, som hovedkaraktererne synes, er normalt, får tilskuerne til at trække på smilebåndet. Fx når Paula oversætter alle detaljer om forældrenes sexliv hos lægen eller det højlydt skramlende morgenmadsritual. Et eksempel på filmens komiske træk er familiens hasarderede kørsel i den gule varevogn midt i Paris’ gader, da de er forsinkede til optagelsesprøven. Her fremstår den landlige, gule bil i tydelig kontrast til det stilige bybillede.
Drama
Samtidig indeholder 'Familien Bélier' visse dramatiske træk. Vi følger troværdige karakterers følelsesmæssige og relationelle udvikling, typisk i konflikt med sig selv eller andre på et afgørende tidspunkt af deres liv. Den tydelige konflikt hos Paula – familie eller sangdrøm? – driver filmen frem og skaber identifikation hos modtageren.
Eventyr
Man kan også diskutere, om filmen minder om et moderne eventyr: Pigen, der er i tvivl om hun må følge sin lyst og drøm, er ofte en egenskab hos en eventyrkarakter.
Det vil derfor være relevant at anvende aktantmodellen på filmen, hvor aktantpladserne er ganske tydelige: Musiklæreren giver Paula chancen for at udvikle sit skjulte sangtalent. Rollerne som hjælper og modstander bliver skiftevis indtaget af Paulas forældre, Gabriel samt indre kræfter i Paula selv. Også filmens lykkelige slutning peger på eventyret som genre.
Bollywood-film
Nogle kritikere har sammenlignet 'Familien Bélier' med Bollywood-film. Bollywood (Indiens svar på det amerikanske Hollywood-filmmarked) er kendetegnet ved dans, slagsmål og store kærlighedserklæringer. De er inspireret af det gamle indiske folketeater, hvor musikken havde stor betydning. I filmen 'Khamoshi: The Musical' (1996) af den indiske instruktør Sanjay Leela Bhansali er der en afgørende scene, hvor en ung pige indspiller sin første sang i et studie og opdager, at hendes døvstumme forældre er mødt op for at se på. Se fx denne video fra filmen: https://www.youtube.com/watch?v=TvQXeiiDTOg
Paulas sangprøve i Paris ligner en tro kopi af denne scene, og det kunne være en sjov afstikker til Bollywood-film at lade eleverne sammenligne de to scener. 'Familien Bélier' indeholder dog ikke de typiske Bollywood-træk, måske lige bortset fra de store og til tider svulstige kærlighedserklæringer forældrene imellem.
Måske kan man konkludere, at filmen er et komediedrama med træk fra eventyr og Bollywood. Det er en film med en sympatisk hovedkarakter og samtidig et varmt familieportræt på tegnsprog. En film som får publikum til at grine, tænke og måske fælde en tåre.
Links og litteratur
Filmens Facebook-side:
Michel Sardous officielle hjemmeside:
'Je vole' sangtekst af Michel Sardou:
'Je vole' Paulas sangtekst:
'Je vole' Paulas sang:
Scene fra 'Khamoshi: The Musical' (1996) af den indiske instruktør Sanjay Leela Bhansali
Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:
