Fight Girl Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Den hollandske ungdomsfilm ’Fight Girl’ er både en alvorlig og opløftende coming of age-film, hvor hovedpersonen, Bodil, gennemgår en vigtig personlig udvikling, der både lærer hende at udnytte og kontrollere det voldsomme temperament. Det giver hende samtidig redskaber til at navigere i forældrenes skilsmisse, som hun sammen med broren er blevet taget som gidsel i.

Bodils redning bliver kampsporten kickboksning. Bodil, der igennem hele filmen kaldes for Bo, introducerer os allerede fra starten til hendes navns betydning. Bodil betyder kriger. Og netop hendes krigeriske tilgang til både livet og sporten giver Bodil en masse knubs på vejen. Men til sidst bliver kampsporten en afgørende katalysator for, at hun finder den rette balance mellem vrede og frustration – hvilket kommer hende til gode i livet og i bokseringen. 

Filmen vandt Young Audience Award (YAA) i 2019. Denne filmpris er meget speciel, da vinderen findes og kåres af unge europæere i alderen 12-14 år. De unge ser tre finalenominerede film samtidig i mange forskellige europæiske storbyer og vælger herefter den film, som de mener, skal løbe med æren som årets bedste europæiske ungdomsfilm. 

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Fight Girl 
Originaltitel: Vechtmeisje
Produktionsland og -år: Holland/Belgien, 2018
Instruktion: Johan Timmers
Manuskript: Barbara Jurgens 
Længde: 84 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Medvirkende:
Bo (Bodil): Aiko Beemsterboer
Esther: Hilde De Baerdemaeker
Cecilia: Imanuelle Grives

Før I ser filmen

Det kan være en god idé, at forberede eleverne på historiens konflikt i ‘Fight Girl’. Da handlingen først tager fart, er der flere af historiens elementer, der vil kunne forvirre eller skabe usikkerhed hos eleverne. At Bodils forældre ligger midt en i skilsmisse, fylder en del i filmens indledning, men uden at det italesættes særlig meget. Det har selvfølgelig stor indflydelse på den vrede, som Bodil udviser, og det er derfor vigtigt, at eleverne har det for øje.
 
Igennem størstedelen af filmen står Bodil over for flere svære valg og beslutninger. For at forstå hendes tvivl, handlinger og bevæggrunde er det vigtigt, at eleverne sætter sig i Bodils sted. 

Derudover vil det være oplagt, at man runder Bodils storebror, Dani. Han præsenteres i filmen som diabetiker, hvilket betyder, at han har sukkersyge. Bodil må flere gange i løbet af filmen give ham indsprøjtning med insulin. For de uindviede kan det virke voldsomt og mærkværdigt, men ud over at være genert, så er Dani faktisk en ganske almindelig dreng.

Det hører nok til sjældenhederne, at filmens målgruppe ser film, der benytter andre sprog end dansk eller engelsk. Forbered derfor eleverne på, at filmen har hollandsk tale. Bodil kaldes, med få undtagelser, Bo igennem hele filmen. Det bliver forklaret i filmens indledning, men kan også være fint at præcisere for eleverne.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

12-årige Bodil står imellem sine forældre, der ligger i skilsmisse. Èn af konsekvenserne bliver, at hun skal flytte til en lille lejlighed i et ghettoområde sammen med sin mor og storebror, den kejtede guitarist og diabetiker Dani.

Der går ikke længe, før den temperamentsfulde Bodil kommer på tværs af nogle af de andre unge beboere i området. I samme forbindelse møder hun den lidt ældre pige, Joy. Joy introducerer hende til kampsporten kickboksning, som hun bruger sin fritid på. Det er på alle måder en sport, der passer perfekt til Bodil, da bokseringen er det perfekte sted at få afløb for sin vrede. 

Temperamentet følger med til træningen, og Bodil viser hurtigt et stort talent for sporten. Men Bodils hverdag er stadig fyldt med mange udfordringer, der indimellem bringer hende ud af fatning og får temperamentet til at koge. Forældrenes konflikt fylder stadig i hverdagen, og det er Bodil, der skal stå klar, hver gang Danis blodsukker falder. 

Dani bliver årsagen til, at Bodil næsten bliver smidt ud af kickboksningklubben. Hun går nemlig til modangreb på en flok drenge, der generer ham en aften, de er taget til koncert med et lokalt band, som Dani drømmer om at blive en del af. 

Bodil bliver dog taget til nåde, og hun får lov til at deltage i udtagelseskonkurrencen til Shooting Star og kommer i finalen imod Joy. Men da kampen er i gang, og Bodil har overtaget imod Joy, får hun pludselig besked om, at hendes bror er forsvundet. Hun finder hurtigt Dani i god behold, men Bodils udvandring fra finalen betyder, at Joy i stedet får pladsen til Shooting Star-finalen. Men da dagen oprinder, og Bodil befinder sig i retten, hvor sagen om forældremyndigheden skal afgøres, kommer Joy i sidste øjeblik og henter hende. Hun giver finalepladsen til Bodil, der ender med at vinde stævnet – med jublende forældre sammen på tilskuerpladserne.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk 

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

  • Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver (vidensmål)

Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

  • Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

  • Eleven kan fremstille større multimodale produktioner (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål)

Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

  • Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst (vidensmål)

Fag og temaer

At styre sin vrede

Bodils altoverskyggende problem er hendes manglende evne til at styre sin vrede. Forældrenes skilsmisse og de konfronterende møder med omverdenen puster konstant til ilden og fylder hende med en vrede, som hun har meget svært ved at få afløb for. 

Der er meget for Bodil at være frustreret over. Ud over forældrenes kontroverser må hun desuden forholde sig til storebrorens teenagekvaler og udfordringer med sukkersyge. Frustrationen over at skulle flytte er også mærkbar, men så møder hun "hjælperen", Joy:

Netop Joy og kampsporten bliver et afgørende vendepunkt for hovedpersonen. Et positivt point of no return, hvor Bodil lærer, at hun kan få succes i bokseringen – og i takt med at hendes styrke og udholdenhed stiger i den kvadratiske kampplads, mærker hun overskuddet forplante sig i det virkelige liv. Det er dog først til allersidst i filmen, at vi mærker, at Bodil for alvor kommer ovenpå, lærer at tackle vreden hensigtsmæssigt og helt symbolsk tager paraderne ned.

Vreden er for Bodil et tveægget sværd. Den spænder ben for hende, men hjælper hende også fremad. På grund af Bodils manglende evne til at kontrollere vreden ryger hun i unødvendige konflikter og kontroverser, fx da hun i forsvar af storebroren slår en fyr ned foran et spillested. En handling, der er meget tæt på at koste hende adgang til kickboksningsfællesskabet. 

Omvendt er vreden også en følgesvend i opgørene i bokseringen, hvor hendes evner hurtigt viser sig – netop fordi hun ikke evner at kontrollere sin vrede, men får afløb for den. Vreden hjælper hende også med at konfrontere forældrenes manglende forståelse for konsekvenserne af deres stridigheder. Hun lærer at sige fra, at turde sige fra.

Foto: Angel Films

Bodils udvikling

‘Fight Girl’ er en klassisk coming of age-film. Det er en genre, der sætter fokus på den følelsesmæssige udvikling, som man går igennem i de unge år. Ofte skildrer film denne udvikling ud fra et skelsættende vendepunkt i hovedpersonens liv. Mødet med et andet menneske, oplevelsen af en voldsom begivenhed eller opdagelsen af en hemmelighed kan være det, der gør, at en pludselig udvikling bliver udløst. Det unge menneske går fra at anskue verden og sine egne problemer fra en endimensionel børneoptik til at ”folde vingerne ud” og se det hele mere ovenfra i et voksenperspektiv. 

Bodil gennemgår sådan en udvikling. Hændelser omkring hende og inde i hende selv udløser behovet for handling og dermed fremdrift. Historien bærer både på en indre og en ydre konflikt. Udefra set er det tydeligt, at Bodil og Dani er gidsler i forældrenes skilsmissekonflikt. Det får konsekvenser for dem begge, både fordi forældrene ikke ser ud over dem selv og fornemmer, hvad skilsmissen betyder for deres børn. Men også fordi flytningen rummer en utilgivelig forventning om, at børnene selv kan og vil tage stilling til, hvilken forælder de vil bo hos.

Indeni sætter alt dette sig fast i Bodil. Som små elastikker, der bare strækkes længere og længere ud, er hun lige ved at springe. Derudover stiller forældrene store og uopnåelige krav til hende, og hun skal samtidig tackle modstanden fra alle de følelser, som er normale for piger, der møder ungdomslivet: følelserne for kickboksningstræneren, Alex, den pludselige distance til den gamle veninde, Emma, og frustrationen over at skulle agere mor for storebroen, Dani.

Den personlige kamp bliver ytret af Bodil selv, da hun sætter ord på de bekymringer, hun bærer rundt på, til træneren: “Alle har problemer, og jeg er nødt til at hjælpe dem allesammen”.

Udtalelsen bliver et nyt slags vendepunkt, med samme vigtighed som mødet med kickboksningen. I udtalelsen ligger en erkendelse gemt til Bodil, men hun får også tydeliggjort for sin omverden, hvad hendes vrede bunder i. Dermed er der noget i Bodil, der kan forløses, og hun er, i bedste coming of age-stil, klar til overgangen fra barn til voksen (karakterens overordnede mål eller objekt).

Filmfaglige vinkler

Filmens anslag

Anslaget bliver skudt i gang med replikken “Mit navn, Bodil … betyder ’Kriger’. Det vidste mine forældre ikke, da jeg blev født. Ellers ville de have kaldt med Daisy eller Fleur”. Filmens omdrejningspunkt bliver altså italesat helt fra starten: Bodils temperament og den betydning, det får for hendes omgangskreds, på godt og ondt. 

‘Fight Girl’ passer godt ind i berettermodellen og er opbygget, som de fleste spillefilm, med en tydelig tredelt komposition, hvor indledning, midte og afslutning er tydeligt udført. Men filmens anslag er ekstra interessant, da det gemmer på elementer, der er særligt typiske for filmen og både slår stemning og tema fast. 

Historien åbner med Bodils udsagn in medias res. Samtidig kommer vi direkte ind i Bodils liv og tanker via en telezoom, der langsomt nærmer sig Bodils ansigt. Da zoomen stopper, har vi Bodils ansigt i et nærbillede. Hun stirrer direkte på os, imens hendes hårstrå danser i vinden i slowmotion. Den nedsatte hastighed og det intense blik skaber en tydelig forbindelse mellem Bodil og publikum. Der er ingen tvivl. Det er hendes historie, og hun holder øje med, om vi følger med. Der er på mange måder tale om en metakommunikation, hvor Bodil netop gør opmærksom på sig selv og filmen som medie, og dermed bryder hun illusionen ved at henvende sig direkte til publikum. Der er skabt en alliance, og hun har vores opmærksomhed.

I den efterfølgende præsentation har kameraet revet sig løs fra metakommunikationen med Bodil og fungerer nu i stedet som den klassiske flue på væggen.

Filmens anslag er kort og består af en enkelt indstilling. Alligevel er det kraftfuldt og afslører en del om de drejninger i historien, som vi vil opleve igennem handlingen. 

Kampscenernes virkemidler 

For at filmens kampscener skal være virkelighedstro, nærværende og dramatiske, har man brug for at benytte flere forskellige filmiske virkemidler. Hvis ikke, så vil illusionen om det drama, der udspiller sig i bokseringen hurtigt forsvinde. Man vil med det samme opleve, at der ikke er tale om en rigtig boksekamp, at ”boksekampen” og de enkelte slag er blevet taget om utallige gange, og at pigerne i ringen ikke er kickboksere, men skuespillere.

Foto: Angel Films

’Fight Girl’ har flere betydningsfulde kampscener. De er spændende at følge, men fungerer også som katalysatorer for handlingens videre forløb. En af de mest centrale kampscener er det endelige finaleopgør i filmens klimaks

Med det samme pigerne træder ind i bokseringen, sættes filmens klippetempo i vejret. Der bliver krydsklippet mellem kampens dommer, de to boksere og publikum i et hastigt tempo. Samtidig understreger underlægningsmusikken spændingen og tempoet ved at lyde som en puls eller en urviser, der er gået fuldstændig amok. 

Inden boksekampen starter, bliver pigerne sat ned i hver deres hjørne, og der bliver vekslet mellem nærbilleder for at tydeliggøre koncentrationen og totalbilleder for at synliggøre truslen. Alle billeder fremstår håndholdte, hvilket forstørrer den intensitet, der er til stede i scenen

Igangsætningen af kampen gentager krydsklipningen, og vi ser de to duellanter i halvnære billeder, næsten som vi er vant til at se i westerngenren. Denne intertekstuelle reference bliver understreget af ultranærbilleder af Bodils øjne. 

Da kampen er i fuld gang, er den hurtige klipning forøget, og vi får skiftende kameravinkler og billedudsnit, der både benytter sig af subjektivt kamera, fugleperspektiv, håndholdt kamera og over the shoulder. Den store variation tilsat det høje tempo giver en stor effekt for os, der ser filmen. På samme måde som Bodil og hendes modstander mærker slag og spark regne ned over dem i den kaotiske kamp, fornemmer seerne kampens intensitet.

Links og litteratur

Filmanalyse 

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Om kickboksning

Dansk Kickboxing Forbund:

  • http://www.dktf.dk/

Bushi karate & combat sport: 

  • https://www.bushi.dk/83-combat-sport/60-kickboxing

Om sporten på Wikipedia: 

  • https://da.wikipedia.org/wiki/Kickboxing

Tv-program og portræt af dansk kickbokser

  • http://via.mitcfu.dk/TV0000014057 

Om vredeshåndtering

Psykologihåndbogen: 

  • https://www.psykologbogen.dk/viden/viden-om-psyken/vredeshaandtering/

Online videnskabsmagasin Videnskab.dk:

  • https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-bliver-vi-vrede
  • https://videnskab.dk/kultur-samfund/vrede-voksne-giver-vrede-born