Filmen bygger på en virkelig begivenhed, en vellykket flugt, som alle involverede slap godt fra. Om eleverne skal introduceres til den bagvedliggende begivenhed før eller efter, de har set filmen, må bero på den undervisningsmæssige sammenhæng, filmen indgår i.
 
Med fokus på oplevelse af filmens intense spændingsniveau er det relevant at præsentere eleverne for de filmiske virkemidler krydsklipning, suspense, surprise, set up og pay off.

I tysk kan tekster om flugtforsøg over Berlinmuren bidrage til indlevelse i filmens handling. Se forslag i menuen til venstre under 'Links og litteratur'.

Historie og samfundsfag

Man kan overveje et tværfagligt forløb, der giver eleverne forståelse af det tidligere Østtysklands politiske ideologi og livsvilkår for den almindelige borger. Introducer eleverne for:

Grænsen: 

• Hvorfor var grænsen mellem Øst- og Vesttyskland skarpt bevogtet?
• Hvorfor kunne østtyskerne ikke krydse grænsen til Vesttyskland?
• Hvad var konsekvensen, hvis man forsøgte?

Livet i DDR: 

• Hvordan var hverdagen for østtyskerne?

Stasi:  

• Hvad var Stasi?
• Hvordan arbejdede Stasi?

Foto: Another World Entertainment

Året er 1979, tæt på grænsen mellem Vest- og Østtyskland i byen Pößneck. En person bliver skudt af grænsevagterne, mens byen fejrer årets konfirmander. Balloner med kurs mod Vesten er startskuddet for familierne Strelzyks og Wetzels flugt i deres hjemmebyggede ballon. Familien Wetzel fortryder i sidste øjeblik, da ballonen er blevet for lille til dem alle.

Familien Strelzyk tager chancen, men forsøget mislykkes få meter fra grænsen. Den nedstyrtede ballon vækker Stasis interesse, og alt bliver sat ind på at finde forræderne. Skovområder finkæmmes, og bevismateriale bliver undersøgt, blandt andet Doris Strelzyks medicin.

Peter Strelzyk installerer vesttysk tv hos naboen, Erik Baumann, der arbejder for Stasi. Til gengæld skaffer han familien ferie i Berlin. Overalt føler de sig overvåget, men de forfølger alligevel muligheden for udrejse via den amerikanske ambassade. Uden held.

Tilbage i Pößneck beslutter de alle at gøre et nyt forsøg i en større ballon. Det bliver en kamp mod tiden. Günter Wetzel er indkaldt til militæret, og sporene har ført Stasi til Pößneck. Familierne kører ud af byen med ballonen på traileren, samtidig med at Stasi dukker op i Strelzyks hus og afspærrer alle veje ud af byen.

Det lykkes at få ballonen i luften med alle ombord, men den lysende plet på den mørke aftenhimmel afslører dem. Risikoen for at blive skudt ned er overhængende. Da ballonen løber tør for gas, og de ikke længere kan ses af Stasi, daler ballonen mod jorden. Heldigvis lander de denne gang i Vesttyskland.

Foto: Another World Entertainment

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

• Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning (færdighedsmål)
• Eleven har viden om genretræk og multimodalitet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
• Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)

Tysk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

• Eleven kan forstå budskaber og holdninger inden for nære emne (færdighedsmål)
• Eleven har viden om strategier til at afkode budskaber i forskellige situationer (vidensmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur

• Eleven kan beskrive og forholde sig til tysktalende landes kulturer og levevis (færdighedsmål)
• Eleven har viden om væsentlige elementer af tysktalende landes kultur (vidensmål)

Elevark

Det tyske elevarks opgaver arbejder med analyse af filmplakaten, før man ser filmen, efterfulgt af vurdering af filmen. Efter at have set filmen er der opgaver til handling, persongalleri og temaerne ”Freiheit” og ”Das Leben in der DDR”.

Elevarket til dansk indeholder opgaver, der arbejder med filmen som spændingsfilm og historisk drama samt dramaturgiske og filmfaglige virkemidler. Den afsluttende opgave lægger op til at reflektere over temaerne frihed og flugt.

I den understøttende undervisning i naturfagene kan eleverne prøve kræfter med at bygge deres egen ballon og på den måde opnå naturfaglig viden og indblik i familiernes flugtprojekt. Se onlineforløb under ’Links og litteratur’.

Manglende frihed 

Filmen drejer sig om det enkelte individs usikkerhed og angst for Stasis repressalier over for dem, der kunne være en trussel mod det kommunistiske styres magt.

I DDR var det velkendt, at der var informanter og spioner overalt, også blandt familiemedlemmer. Efter murens fald har åbningen af Stasis arkiver givet vished blandt østtyskerne, mange har gjort overraskende opdagelser, og andre er blevet bekræftet i deres mistanke.

For filmens hovedpersoner er ønsket om at kunne leve som frie mennesker drivkraften for deres projekt. I filmen møder vi personerne i flere situationer, der viser, at de er ”fanget” i et samfund, der overvåger og begrænser dem:

I filmens anslag bliver det fremhævet i talen til de unge konfirmander: ”Og I kan være sikre på, at vi ikke slipper jer af syne” – ”Wir werden euch nicht aus den Augen lassen“.

Overvågningssamfund 

Hos familien Strelzyk er Stasi tæt på, idet naboen, Erik Baumann, arbejder for Stasi. Peter Strelzyk, der er elektriker, løber en stor risiko, da han hjælper naboen med at kunne se det forbudte vesttyske tv. Spørgsmålet er, om Strelzyk har et reelt valg: Hvad kunne Baumann finde på, hvis han ikke hjalp ham?

En uskyldig ungdomsforelskelse mellem naboens datter, Karla, og Peter Strelzyks søn, Frank, er tæt på at få fatale følger, da Frank afslører familiernes flugt i et brev til hende umiddelbart før flugten.

Strelzyk-familiens bil fortæller os, at Peter har fået godkendt sin ansøgning om at købe en bil og altså ikke tidligere har været i Stasis søgelys. Ventetiden på en bil var 10-14 år.

Günter Wetzel kører på en lille motorcykel. Hans mor fortæller, at faren flygtede til Vesttyskland, da Günter var 5 år, og at det er grunden til, at Günter ikke fik mulighed for at studere på universitet. Har han søgt om tilladelse til at købe en bil, er den sandsynligvis afvist af samme grund.

Familiens forsøg på at købe stof til deres anden ballon er et eksempel på, hvordan systemets informanter overvåger personer med mistænkelig adfærd. Familien bliver anmeldt telefonisk og forlader straks butikken, mens de nervøst kigger sig over skulderen.

Efter denne oplevelse skaffer de stoffet i små kulørte portioner fra forretninger i nærliggende byer. En af ekspedienterne er sandsynligvis informant. Hun kontakter på eget initiativ Stasi med detaljerede informationer om kundernes udseende, deres opførsel og bilens nummerplade.

Foto: Another World Entertainment

TYSK
I tyskundervisningen belyser filmen bl.a. emnerne ”Freiheit” og ”Das Leben in der DDR”. Filmen kan indgå i tekstopgivelserne til FP9 og FP10. Den tyske hjemmeside for børn og unge zeitklick.de har autentiske, letlæselige tekster, lyd og korte film, der er velegnede som kilder til det selvvalgte emne til den mundtlige prøve i 9. og 10. klasse.

DANSK
I danskundervisningen er de reflekterende teksttyper essay og brev velegnede til at lade eleverne forholde sig til filmens tematikker om flugt og frihed.

Filmen lægger også op til arbejde med de informerende og berettende teksttyper nyheds- og baggrundsartikel, hvor eleverne skriver de tekster, de forestiller sig, de vesttyske medier ville bringe dagen efter landingen.

I den understøttende undervisning kan man udfolde tematikken ved at arbejde med filmene ’De andres liv’ (2006) eller ’Good Bye, Lenin!’ (2003), som der også er materialer til på Filmcentralen.

Virkeligheden på film

Mørke aftenbilleder, hvor det er svært at skelne detaljer, medvirker til at rekonstruere virkeligheden og sikre vores oplevelse af realisme og autenticitet, fx i disse scener:

• Anslag:
  Grænsevagter i vagttårne og langs pigtrådshegnet, en projektør, der oplyser en løbende person, skud i mørket, personen kæmper sig videre, det dræbende skud, personen falder til jorden.
• Første flugtforsøg:
  Bilens lygter på den smalle vej, mødet med den forulykkede bilist, den oplyste ballon mod den mørke aftenhimmel, næsten sort skærm, da ballonen styrter ned gennem træerne.

En film skal kunne fortælle en god historie inden for en given tidsramme. Film har kunstnerisk frihed til at fortolke den historiske virkelighed, men for at bevare troværdigheden skal årstal, datoer og rekvisitter være i overensstemmelse med fakta. 

I ’Flugten fra Østtyskland’ stemmer fakta, mens fortællingens forløb er tilpasset filmmediets dramaturgi. Hvordan forberedelserne foregik i den virkelige fortælling, kan man læse om på Günter Wetzels hjemmeside og i Doris og Peter Strelzyks bog ’Schicksal Ballonflucht’ fra 1999 (se ’Links og litteratur’). Private fotos fra ballonfærdens afslutning supplerer filmens rulletekster og fungerer som bindeled mellem filmens fiktionsunivers og den virkelige begivenhed. 

Som publikum skal vi kunne identificere os med hovedpersonerne, og vi har brug for helte og skurke, som vi kan forholde os positivt og negativt til. Når vi ser film om historiske begivenheder, er det vigtigt, at vi kan se os selv som brikker i handlingen og den tid, filmen foregår i. Kan vi relatere filmens tematikker til nutidige, aktuelle begivenheder, vil vi opleve det som en god og vedkommende film – og huske den.

Unge kan identificere sig med karaktererne Frank og Klara, der netop er blevet konfirmeret. Deres forelskelse, Franks opgør med faren om det problematiske i deres forhold og deres følelser, da de må tage afsked, er troværdige og genkendelige problemstillinger for mange unge. 
 
Filmens skurke og helte er åbenlyse i filmen, og vores sympati og antipati for karaktererne kommer til udtryk gennem følelser af vrede, bekymring, angst og glæde fra vores eget liv. Vores indlevelse i filmens fortælling og karakterer giver anledning til refleksioner som:

• Ville jeg selv have modet til at forlade mit hjem og min familie?
• Hvad skulle der til, for at jeg ville overveje at flygte fra det, jeg kender?
• Hvordan ville jeg flygte?
• Hvad har de flygtninge, vi ser i medierne, mon oplevet?

Foto: Another World Entertainment

Spændingsfilm

At der her er tale om et livsfarligt projekt bliver understreget i anslagsteksten:

”38000 østtyskere forsøgte at flygte til Vesten, 462 mistede livet. Alle blev de af det østtyske styre stemplet som forrædere.”
 
Alvorsfuldt og dramatisk bliver filmens konflikt og atmosfære introduceret. Krydsklipning mellem de unges konfirmation og et mislykket flugtforsøg med dødelig udgang indrammer kontrasterne i det socialistiske land.

Filmens opbygning af spænding benytter sig af filmiske virkemidler, som vi kender fra drama-, krimi- og gysergenren. Gysergenrens asynkrone underlægningsmusik og forstærkede reallyde skaber en truende og ubehagelig stemning. Tilstedeværelsen af Stasi gør os usikre og nervøse. De højlydte skud i anslagets skudepisode er et varsel om den fare, der truer filmens hovedpersoner. Med vores viden om Stasis metoder kan vi forestille os, hvad der venter filmens hovedpersoner, hvis deres flugtforsøg mislykkes, og de bliver anholdt.

Dramaturgisk benytter filmen sig af suspense, der trækker spændingen ud, og set up med tilhørende pay off, der skaber sammenhæng og troværdighed i historien.

Suspense-effekten opstår ved, at der gennem hele filmen bliver krydsklippet mellem Stasis efterforskning og familiernes aktiviteter. Det giver os som publikum en merviden i forhold til filmens personer, og det har den effekt, at vi involverer os i handlingen. Efterhånden som grebet strammes, og tiden er ved at løbe ud, bliver intervallet mellem krydsklipningerne kortere og kortere, og spændingen stiger. Risikoen for, at de mødes, er høj. Tidsfaktoren spiller en afgørende rolle for, om personerne lykkes med deres projekt. Med nød og næppe undslipper de alle vejspærringer og -kontroller og lander efter 32 minutters flyvning i Vesten.

Ved at placere en repræsentant for Stasi helt tæt på hovedpersonerne bliver vores nervøsitet forstærket, og spændingen stiger, hver gang Erik Baumann eller hans datter optræder i en scene. Netop da familien Strelzyk er hjemme igen efter det mislykkede flugtforsøg, kommer Frank i tanke om brevet, han skrev til Klara. Fortælleteknisk var der tale om et set up, der nu får et pay off i historien: Ligger brevet mon stadig i postkassen? Hvis det gør, må han have fat i det!

Underlægningsmusikkens dystre, mørke toner skaber en ildevarslende stemning og understreger scenens alvor sammen med de dramaturgiske elementer:

• Surprise: Den bidske, gøende hund dukker pludselig op, da Frank tager brevet, der er faldet ud af postkassen.
• Suspense: To mænd med paraplyer ved nabohuset ser Frank ved Baumanns postkasse.
  Og set up: Er det Stasifolk, der overvåger familien Strelzyk? Ved de noget om brevet?
• Suspense: Det ringer på døren hos Strelzyk. Det er de to mænd med paraplyerne. Er de afsløret? Bliver de anholdt pga. Franks brev til Klara?
• Pay off: Mændenes ærinde er at være behjælpelige med udsmykning af husene i gaden i anledning af DDR’s 30-årsfejring.

Foto: Another World Entertainment