Introduktion
I en tid, hvor vi alle er forankret i mediernes verden, fylder den filmiske kommunikation mere og mere i hverdagen. Børn og unges virkelighedsbilleder er præget af stor eksponering for sociale medier, alverdens fortællinger og visuelle udtryk i levende billeder. Grænserne flyder mellem fakta og fiktion. Det er derfor vigtigt, at børn og unge ikke bliver passive forbrugere af film- og videostreaming, men at de får redskaberne til at kunne forholde sig kritisk til den strøm af information og iscenesættelse, der flyder i medielandskabet.
’Fokus på dokumentarfilm’ er udviklet med det formål at gøre eleverne til bevidste filmseere og modtagere af det indhold, de dagligt møder på visuelle platforme. Men også tilskynde dem til at udforske deres egen kreativitet inden for dokumentarfilmens spændende univers.
Opbygning
Materialet har et gennemgående tema: balancen mellem fakta og fiktion. Emner og eksempler skal undersøges filmanalytisk og begynder med de tidligste eksperimenter inden for stumfilm, hvor grænsen mellem virkelighed og illusion allerede blev udforsket i filmens første år. Eleverne skal derefter se nærmere på dokumentarfilmens lyd og billeder, og hvad det vil sige at instruere inden for genren, og de skal arbejde med sociale mediers virkelighedsbillede. Til sidst er de klædt på til selv at producere en dokumentarfilm i små filmhold.
Det er valgfrit, om man vil arbejde med hele forløbet. Man kan også vælge afsnit ud.
Materialet indeholder følgende afsnit:
|
Opgaver
Opgaverne skal give eleverne indsigt i og forståelse for de valg, der bliver taget, når film- og medieskabere – fra filminstruktører til influencere – dokumenterer virkeligheden (eller aktivt vælger at iscenesætte det, der udspiller sig foran kameraet).
Øvelserne går også tæt på dokumentarfilmens skabelsesproces i videoer med dokumentarfilminstruktør Christian Sønderby Jepsen og lyddesigner Anne Gry Friis Kristensen. De to filmskabere deler deres personlige erfaringer med at arbejde på tværs af fakta og fiktion i det kreative arbejde med film.
De analytiske opgaver er i mange tilfælde suppleret med praktiske filmøvelser. Eleverne lærer på den måde at perspektivere filmens ”værktøjskasse” og identificere redskaber, der kan bruges til at bearbejde og manipulere virkeligheden. Forståelsen for film sker i en cirkulær bevægelse af oplevelse, forståelse og skabelse.
Produktion og POV
Materialet afsluttes med et produktionsforløb, hvor eleverne skal producere en kort dokumentarfilm efter eget valg. Vejledningerne hertil fungerer som step by step-guides, der hjælper eleverne med at gå fra idé til færdig film (se elevdel). I vælger sammen, om I vil følge et forløb hos POV – filmskolen for elever (6-8 lektioner), der tilbyder en detaljeret og praktisk tilgang til dokumentarfilmproduktion, portræt og reportage. POV’s forløb fungerer godt som fast ramme om produktionerne, men der er også mulighed for at gennemføre et kort forløb, hvis man ikke har så meget tid til rådighed. Som lærer afgør man selv, hvor langt et produktionsforløb der er mulighed for.
Faglige mål
I materialet arbejder man frem mod følgende faglige mål for dansk efter 6. klasse:
|
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetenceområde: Fortolkning |
Før I går i gang
Før du sætter eleverne i gang, skal du vide følgende om opgaverne:
- Fleksibilitet i arbejdsform: Opgaverne varierer mellem individuelle øvelser, pararbejde, små grupper og/eller klassebaseret diskussion og refleksion. Arbejdsformen er angivet, hvor det er relevant. Hvis den ikke er, kan læreren selv bestemme, hvad der passer bedst i den givne undervisningssituation og klasse.
- Segmenterede opgaver: Øvelserne er lavet til, at eleverne skal arbejde bredt med dokumentarfilm ud fra specifikke, korte uddrag af film. Klippene varierer i længde fra 1-6 minutter. Det giver mulighed for, at eleverne kan løse de filmiske opgaver uden nødvendigvis at have set hele filmen. Materialet er derfor velegnet til kortere undervisningsforløb og enkelte lektioner. Hvis der er tid, kan man vælge at vise film i fuld længde (se 'Film og opgavevejledninger'). Eleverne kan derefter se udvalgte scener og sekvenser.
Enkelte dokumentarfilm skal ses i deres helhed. - Guidet opmærksomhed: Eleverne bliver bedt om at være opmærksomme på bestemte virkemidler og fortælleforhold, når de ser filmklip. Formålet er at skærpe elevernes fokus på filmanalytiske elementer, men også guide dem i at gøre selvstændige observationer undervejs.
- Analytisk bredde: Opgaverne tager udgangspunkt i dokumentarfilmklip, som både illustrerer og egner sig til at undersøge fortælleforhold og virkemidler. Men opgaverne kan også bruges til filmene som helhed eller til analyse af andre film.
I materialet finder man to filmanalytiske skemaer (pdf til print), som eleverne kan bruge generelt i opgaverne: et om dokumentarfilm og fiktionsfilm og et om dokumentarfilm. Eleverne kan også orientere sig i en tidslinje over danske dokumentarfilm (kort fortalt). - Praktiske filmøvelser og produktionsopgaver: De praktiske filmøvelser og produktionsforløb er skræddersyet til at kunne laves lokalt. Produktionsopgaverne lægger op til, at eleverne kan drage nytte af steder, personer og faciliteter, der er tilgængelige på skolen. Filmcentralens Framegrabber-værktøj går igen i flere af opgaverne. Her skal eleverne selv tage billeder fra film og filmklip og beskrive dem. Eleverne kan gemme svarene i pdf under 'Min side'.
- Filmleksikon: Gennem hele materialet er der henvisninger til Filmleksikons nøglebegreber inden for dokumentarfilm og film generelt. På mellemtrin skal eleverne især arbejde med dokumentargenrens virkemidler og forholdet mellem fakta og fiktion. Det er vigtigt at orientere sig grundigt i Filmleksikons kapitel om dokumentarfilm og fortælleformer. Tal med eleverne om forholdet mellem fakta og fiktion, før I starter.
Film og opgavevejledninger
Herunder finder man en kort præsentation af film og opgaver (se underafsnit i menuen til venstre). Under hver film er der credits, resumé af filmen og vejledning til opgaver. Man kan også se filmen i fuld længde.
Filmeksemplerne (links) er fordelt på følgende afsnit:
|
Toget ankommer
Resumé: ’Toget ankommer’ er en af verdens allerførste film og dokumentarfilm. Den viser ankomsten af et tog ved Gare de La Ciotat, en togstation i den sydfranske kystby La Ciotat. Filmen er optaget af Lumière-brødrene, der tilskrives opfindelsen af filmmediet.
Instruktører: Auguste Lumière og Louis Lumière
Årstal: 1896
Længde: 50 sek.
Aldersvurdering: Ikke vurderet
Filmklippet er fra dokumentarfilmen ‘And the King Said, What a Fantastic Machine’ (2023).
Opgavevejledning
Filmklippet indgår i opgaven 'Toget ankommer'. Her skal eleverne i første omgang få en fornemmelse af det verdenshistoriske klip. Dernæst skal de afgøre, ud fra deres viden om dokumentarfilm, hvad der gør klippet dokumentarisk. Optagelsen er dokumentar i sin enkleste og reneste form. Men der er stadig et kamera, der vinkler, og folk, der orienterer sig mod fotografen. Samtidig har instruktørerne valgt at filme et tog, der ankommer, af en grund: bevægelsen i det nye levende billede.
Kørsel med grønlandske hunde
Resumé: ’Kørsel med grønlandske hunde’ er den første film i Danmark. Filmen viser den danske kolonibestyrer Johan Carl Joensen fra Grønland, som kører med hundeslæde i Fælledparken i København på en snevejrsdag.
Instruktør: Peter Elfelt
Årstal: 1897
Længde: 1 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet
Opgavevejledning
Filmen indgår i opgaven 'Kørsel med grønlandske hunde'. Danmarks første film er også et iscenesat billede af Grønland, set med danske øjne. Optagelsen skal forestille en grønlandsk hundeslædefører i sit vante, sneklædte miljø. Men træerne i baggrunden afslører en helt anden historie. Vi er netop ikke on location i Grønland, og situationen er opdigtet. Så er det overhovedet dokumentarfilm? Lad eleverne diskutere (ikke noget entydigt svar).
Méliès' trickfilm
Resumé: Filmen er en af Méliès mange trickfilm, hvor han lavede fantasifulde illusioner. I denne film udfører han et forsvindingsnummer med en kvinde (filmens originaltitel er 'Besværgelsen af en kvinde i Robert Houdins hus').
Instruktør: Georges Méliès
Årstal: 1896
Længde: 1 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet
Filmklippet er fra dokumentarfilmen ‘And the King Said, What a Fantastic Machine’ (2023).
Opgavevejledning
Filmklippet indgår i opgaven 'Méliès' trickfilm'. Her får eleverne syn for, at man allerede fra de tidligste film har arbejdet med illusioner og effekter for at skabe en særlig historie eller en særlig stemning. De skal reflektere over påvirkningen på seeren dengang og nu, og om det er sammenligneligt med nutidens virkemidler. Méliès' filmtrick er faktisk rimelig sofistikerede og ikke nødvendigvis lige til at gennemskue.
Alfred danser ballet
Resumé: ’Alfred danser ballet’ er en dokumentarserie, der består af otte afsnit i alt. I serien møder man 10-årige Alfred, der aldrig har danset ballet før og nu er blevet optaget på Den Kongelige Balletskole. Han er spændt på alt det nye, der skal ske, og han er fuld af gåpåmod. Lige om lidt venter en meget anderledes hverdag, og han skal vinke farvel til den hverdag, han kender.
I materialet indgår afsnit 4: ’Min første forestilling’ og afsnit 6: ’Balleteksamen’.
Hele serien kan ses her.
Instruktør: Christian Sønderby Jepsen
Årstal: 2022
Længde: 11 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Afsnit 4: 'Min første forestiling'
Afsnit 6: 'Balleteksamen'
Opgavevejledning
I afsnittet ’Voice over’ er anslaget på afsnit 4 et eksempel på ”den personlige voice over”. Her er det hovedpersonen selv (Alfred), der lægger stemme til handlingen. På den måde bliver vi inviteret ind i hans tanker og følelser, så vi bedre kan sættes os i hans sted og udfordringer.
I afsnittet ‘Alfred danser ballet’ skal eleverne se afsnit 6 som et eksempel på instruktørens kunstneriske frihed til at arbejde med iscenesættelse. Opgaven henviser til en scene, hvor Alfred falder og slår sit ben. Instruktøren var ikke sammen med Alfred, da han kom til skade, så den virkelige situation blev ikke optaget. For at få uheldet med i filmen, på en visuel måde, valgte instruktøren at bruge en helt anden optagelse med Alfred, hvor han også falder (men ikke slog sig). Bemærk, hvordan instruktøren klipper midt i Alfreds rullefald, hvordan han vælger at klippe til sort skærm lige efter faldet, og hvordan lydsiden dramatiserer. De filmiske virkemidler er med til at forstærke illusionen om, at det er den ægte uheldssituation, vi oplever.
Madison midt imellem
Resumé: Madison er en 12-årig pige, der er vant til at bruge det meste af sin tid sammen med drengene i sin klasse. Hun spiller derfor også på drengeholdet i basket. Men nu hvor hun er blevet ældre, mener hendes træner, at det er vigtigt, at hun skifter til pigeholdet. Madison synes, at det er svært at vænne sig til at være på pigeholdet, men langsomt åbner hun sig for nye muligheder og oplever, at hun kan have det godt mange steder – uden at lave om på sig selv.
Instruktør: Ulla Søe
Årstal: 2020
Længde: 39 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Opgavevejledning
Filmen indgår i afsnittet ’Kameraets bevægelser og nærbilledet’.
Her demonstrerer den brugen af det observerende kamera – det, som populært kaldes ”fluen på væggen”. Det observerende kamera bliver brugt på to forskellige måder, hvilket ses i øvelsen 'Kameraets bevægelser'. Først og fremmest forstærker det meget aktive og bevægelige kamera energien i basketballscenen og skærper vores indlevelse; vi føler, at "vi er med" på banen. Til sammenligning er kameraet stillestående i den efterfølgende dialogscene, hvor hovedpersonen, Madison, deltager i en alvorlig samtale. Her filmer fotografen i ubevægelige indstillinger, der tillader os at “glemme” kameraets tilstedeværelse og fuldt ud fokusere på samtalen og de følelser, der er på spil i scenen.
I afsnittet om ’Nærbilledet’ er den nære beskæring med til at vise Madisons følelser og indre sindstilstand, fordi det bringer os tæt på øjnene og viser detaljer i ansigtsudtrykket. Nærbilledet styrker seerens følelsesmæssige identifikation og empati for hovedpersonen.
Nest
Resumé: ’Nest’ er en fortælling om tre søskende, der bygger deres egen hule, højt hævet over jorden. Vi oplever både skønheden og brutaliteten i årstidernes skiften, og vi følger børnene i både vanskelige og lykkelige stunder.
Instruktør: Hlynur Pálmasson
Årstal: 2022
Længde: 22 min.
Aldersvurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Opgavevejledning
Kortfilmen indgår i afsnittet ’At instruere dokumentarfilm’. Den illustrerer et eksempel på yderliggående brug af iscenesættelse, men også et interessant eksempel på den flydende grænse mellem fakta og fiktion.
Den opdigtede scene – som eleverne skal gætte – er der, hvor drengen falder ned fra taget. Bemærk, hvordan scenen klipper væk fra faldet, sekundet før drengen lander på Jorden, og hvordan lydsiden skaber dramatik. De filmiske virkemidler forstærker den dramatiske hændelse og giver os kun anledning til at tro, at det er noget, der er sket i virkeligheden. Men scenen er ikke dokumentarisk, men fiktiv, og faldet er lavet med stunt og special effects.
Fordi scenen (filmens klimaks) er helt opdigtet, lægger filmen op til en diskussion omkring grænsen for iscenesættelse, og hvor den går i forhold til dokumentarfilm. Kan man overhovedet betragte filmen som dokumentar, eller er den ren fiktion?
And the King Said, What a Fantastic Machine
Resumé: ’And the King Said, What a Fantastic Machine' er en atypisk og tankevækkende dokumentarfilm, der handler om menneskets forhold til kameraet gennem 200 år. Filmen sætter fokus på kameraets udvikling, hvordan vi bruger kameraet i dag, og hvordan levende billeder påvirker vores samfund og adfærd. Filmen er lavet med arkivmateriale fra billedmediets begyndelse til nutidens indhold på YouTube og sociale medier.
Instruktører: Axel Danielson og Maximilien Van Aertryck
Årstal: 2023
Længde: 1 time og 28 min.
Aldersvurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Opgavevejledning
I opgaven om ’Voice over’ indgår filmen som et eksempel på ”den alvidende fortæller”, også kaldet “Guds stemme” (”Voice of God”). En stemme, der har til formål at vejlede seeren med sin viden om emnet, men ikke er fysisk til stede i filmen. Stemmen tilhører den ene instruktør, Maximilien Van Aertryck.
I afsnittet ’Den digitale virkelighed’ skal eleverne arbejde med tre forskellige temaer, inspireret af klip fra filmen. De skal forstå begreberne frontstage og backstage og vurdere graden af iscenesættelse af det, vi ofte ser på tv-skærmen. Derudover skal de diskutere smartphonens magt og sociale mediers forhold til dokumentarfilm.
Filmøvelsen ’Livet i billeder’ udspringer også af filmen. Her skal eleverne reflektere over deres egen fortælling i billeder – og hvad et visuelt portræt skal fortælle – med afsæt i Voyager-sondens mulige møde med liv i universet.
OBS: Filmen kommer på Filmcentralen i fuld længde i 2024. Materialet anvender uddrag fra filmen.
Videointerviews
Videoer med filmskabere er produceret til materialet og indgår både som konkrete opgaver og supplerende info.
Herunder finder man alle videointerviews. De fleste er i elevopgaverne, og enkelte kan eventuelt inddrages.
Anne Gry Friis Kristensen (lyddesigner)
Anne Gry Friis Kristensen er tonemester og lyddesigner og fortæller om sit arbejde på ’And the King Said, What a Fantastic Machine’ i afsnittet ’Lyddesign’.
FILMENS GRUNDLYDE
FOLEY-LYDE
SUBJEKTIV LYD
AT GENSKABE LYD
Christian Sønderby Jepsen (filminstruktør)
Christian Sønderby Jepsen er dokumentarfilminstruktør. Han fortæller om sit eget dokumentariske arbejde i afsnittet ’At instruere dokumentarfilm’, og så fortæller han om, hvordan man laver en dokumentarfilm og giver gode råd til produktionsprocessen i afsnittet ’Lav jeres egen dokumentarfilm’.
AT INSTRUERE DOKUMENTARFILM
ISCENESAT SCENE I ALFRED DANSER BALLET
EKSTRA-VIDEO: OM DEN ALVIDENDE OG PERSONLIGE VOICE OVER
PRODUKTIONSPROCESSEN
CHRISTIAN SØNDERBYS FEM GODE RÅD TIL AT LAVE DOKUMENTARFILM
Links og litteratur
Filmleksikon
- Om dokumentarfilm
- Om filmiske virkemidler og dramaturgi
- Om genrer online og iscenesættelse af virkeligheden
- Om YouTube
Danmark på film
- Se dokumentarisk indhold fra hele Danmark på Danmark på film.
- Tidslinje over dansk dokumentarfilm:
Film og kritisk bevidsthed
- Artikel: 'Forstå Taylor Swift-effekten med filmanalyse'
Perspektiverende undervisningsmaterialer
- Besættelsen på film (2022)
(Dokumentariske optagelser fra perioden)- 5.-9. klasse
- Film og sociale medier (2019)
- 8.-10. klasse
- Fokus på kortfilm (2019)
- 7.-10. klasse
- Ingen kender Casper (2022)
- 7.-9. klasse
- Madison midt imellem (2020)
- 4.-6. klasse
- Til kamp for klimaet (2021)
(Filmen 'Greta' inkluderet)- 6.-10. klasse