Om filmen 

Dokumentarfilmen er optaget i en periode på to år, fra Ruslands angreb på Ukraine i 2022 frem til 2024. Ud over en Oscar har filmen modtaget BAFTA-prisen for bedste dokumentar og World Cinema Documentary Special Award på Sundance Film Festival, hvor den havde verdenspremiere i 2025. 

Historien om dokumentarfilmen er i sig selv bemærkelsesværdig. Den er blevet til i et hemmeligt samarbejde mellem den russiske hovedperson, Pasha, og instruktøren i Danmark, David Borenstein. Filmen blev planlagt via krypterede mails, og siden flygtede Pasha ud af Rusland med optagelserne. 

Meget af filmen udspiller sig på en skole i Karabash i Uralprovinsen i Rusland, hvor læreren Pasha får til opgave at dokumentere elevernes patriotiske undervisning. Men efterhånden indtager han en dobbeltrolle som whistleblower over for statens propagandaapparat, der invaderer hele samfundet. 

Filmen er en personlig beretning fra én persons synsvinkel. Enkelte har kritiseret, at vi møder et forenklet billede af det totalitære samfund, og nogle ukrainske anmeldere stiller sig skeptiske over for det russiske perspektiv (selv om filmen står i opposition til Putins regime). Andre har kritiseret, at Oscar-prisen gik til en russisk fortælling frem for en ukrainsk – for eksempel var den ukrainske dokumentarfilm fra slagmarken ’2000 meter fra Andriivka’ (2025) ikke nomineret i samme kategori. 

Med tanke på Ukraine-krigen er det ikke mærkeligt, at både filmen og dens modtagelse debatteres.  ’Mr. Nobody mod Putin’ er en film med en modig person bag kameraet, men filmen skal selvfølgelig ikke forveksles med journalistik, og det er vigtigt at forholde sig kritisk til al fortælling om virkeligheden.

Foto: 'Mr. Nobody mod Putin' (2025) / Made in Copenhagen

Filmens credits

Titel: Mr. Nobody mod Putin 
Produktionsland og -år: Danmark, 2025
Instruktion: David Borenstein og Pavel Talankin
Længde: 90 min. 
Distribution: CPH:DOX
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år

Medvirkende:
Pavel Talankin 

Forforståelse

Eleverne bør kende til den overordnede historie bag krigen i Ukraine, der er hele filmens bagtæppe. Læs mere om baggrunden for krigen her.

Tal også med eleverne om, hvad propaganda er, og hvilket formål det har. En del gange refererer filmen til Den Store Fædrelandskrig – det er 2. Verdenskrig, som russerne fejrer som en stor sejr. 

I skal derudover arbejde med dokumentarfilmen som genre. Læs forinden om den deltagende dokumentar og satire i introduktionen til Komedie i Filmleksikon.

Foto: 'Mr. Nobody mod Putin' (2025) / Made in Copenhagen

Skolehverdagen ændrer sig pludselig dramatisk, da Rusland starter sin fuldskalakrig mod Ukraine. Den afholdte lærer Pavel Talankin (kaldet Pasha) underviser på en skole i Karabash, langt fra Moska. Han er også skolens videograf og evenkoordinator, og på sit kontor hylder han demokratiske værdier og får besøg af eleverne, som han snakker frit sammen med og støtter, når de har det svært. 

Minebyen Karabash ligger afsides i Rusland og er blandt de mest forurenede steder i verden. Gennemsnitslevealderen er bare 38 år. Beliggenheden fritager dog ikke provinsen for de nye patriotiske dekreter, der skal ensrette den russiske befolkning og sikre opbakning til krigen.  

Pasha holder af sin hjemby, og med forbeholden gru følger han med i militariseringen af børnene på skolen, og hvordan byens borgere bliver mere og mere påvirkede, som propagandatrykket stiger. 
Hans gamle elev, Vanja, bliver indkaldt til militærtjeneste, og hans lærerkollega Pavel springer ud som repræsentant for statsapparatet, der stiller sig forrest i indoktrineringen af eleverne. Som konsekvens falder niveauet i historietimerne, men Pavel vinder alligevel på mystisk vis prisen som årets lærer. Imens dukker eleven Masha op på Pashas kontor. Hun er bekymret for sin storebror ved fronten.

Som videograf skal Pasha dokumentere propagandaens effekt for Kreml. Det giver ham både mulighed for at filme den politiske radikalisering af skolen og afsløre metoderne for resten af verden. Tilfældigvis får han mulighed for at bruge sine optagelser til netop dét, da han får kontakt med holdet bag filmen.

Næsten ubemærket er undervisningen blevet skiftet ud med misinformation og besøg af lejesoldater fra den berygtede Wagner-gruppe, mens eleverne lærer at marchere i takt og konkurrere i granatkastning. Det får Pasha til at protestere på skolen, hvor han spiller Lady Gaga i højtalerne og fjerner militærpropaganda i vinduerne. Men han skal passe på, advarer moren, der er skolebibliotekar. Regimet slår hårdt ned på ”landsforrædere”, og folk i byen er begyndt at lægge mærke til ham. 

I mellemtiden har Pasha planlagt sin flugt med optagelserne via et hemmeligt netværk. Men før det har han et sidste ærinde i rollen som skolens eventkoordinator. Pasha skal holde talen for årets dimissionselever, og hans budskab om frihed og kærlighed bevæger alle. Selv Pavel fælder en tåre.

Foto: 'Mr. Nobody mod Putin' (2025) / Made in Copenhagen

Den lille mand mod systemet

Pasha indtager en klassisk rolle i filmen, hvor han som den lille afmægtige borger tager kampen op mod systemets overmagt. Selv om hovedpersonen ikke kan stille meget op mod hverken Putin eller krigen, så betyder hans personlige modstand alligevel noget som udtryk for kritisk tænkning (se Klip 1):

KLIP 1

Propagandaen handler om at kontrollere, hvad landets befolkning tænker om magthaverne og krigen. I det øjeblik, at den kritiske bevidsthed forsvinder – og ingen længere siger fra – har diktaturet sejret. 

Pasha siger: ”At elske sit land handler ikke om at hejse et flag. Eller at synge en nationalsang. Det handler ikke om propaganda og udnyttelse. Når man elsker sit land, siger man: ’Vi har et problem.’”  

Regimets ”fædrelandskærlighed” er præcis det modsatte af Pashas. For regimet er det tankekontrol, for Pasha er det tankefrihed. Men hovedpersonen viser også mere åbent, at han modsætter sig styret. Han har demokratisk protestflag hængende på kontoret, han siger midlertidigt op, han spiller den amerikanske nationalsang for skolens elever, og han ændrer hærens Z-logo i skolevinduerne til X’er.  

Alligevel føler Pasha sig som en dårligere og dårligere lærer, og i takt med at elever begynder at undgå ham, og politiet pludselig holder uden for hans lejlighed, indser han også, at det kan blive farligt. ”Fædrelandsforræderi”, som regimet kalder det, kan ifølge nye love give 25 års fængsel. Men mange systemkritikere står i realiteten over for endnu værre repressalier for at protestere højlydt mod Putin.  

Løgn på skoleskemaet

”Skemaændringerne” sker gradvist igennem filmen. Elevernes tidligere hverdag stod på musikvideoer og juletræsdans, men da den nye føderale undervisningspolitik lander i dueslaget, beordres de i stedet til at lave militærparader til morgensamling med nationalistisk musik i baggrunden (Klip 2 og 3). 

KLIP 2 

KLIP 3

Flere af lærerne får den nye, falske læreplan galt i halsen og har svært ved at forholde sig til den. Men historielæreren, Pavel Abdulmanov, viser sig at være en sand patriot, der misinformerer eleverne med stor entusiasme: ”Vi kan som sagt tilintetgøre Ukraine i løbet af et par dage.”, forklarer han i Klip 2.

Men manipulationen tager især fart, da Wagner-gruppen – der står anklaget for krigsforbrydelser – skal promovere militæret på skolen (Klip 4). Her får både store og små elever lov til at lege krig med våben:   

KLIP 4

Besøget fortæller, at regimet ikke bare vil sikre sig opslutning til krigen, men også er ude efter nye unge rekrutter. Desværre ser indsatsen ud til at virke, som vi senere forstår på Pashas tidligere elev, Vanja. Blandt børn og unge sniger glorificeringen af krigen sig hurtigt ind og normaliserer krigstilstanden.  

Politisk påvirkning (samfundsfag) 

Filmen giver mulighed for et tværfagligt samarbejde med samfundsfag om fx politik, magt og medier.

”Den politiske situation i Rusland bliver mere og mere anspændt”, fortæller Pasha undervejs i dokumentaren. I medierne oplever eleverne, lærerne – og vi seere – en ekstrem politisk drejning, da krigen bryder ud. Præsident Putin, politikere, kommentatorer og meningsdannere kappes om at hylde nationen og true fjenden. Men politisk påvirkning er ikke en ny ting i landet. Historielæreren Pavel personificerer selv sovjettidens yderliggående ideologi. Hans største helte er gamle kommunistiske KGB-agenter, der muligvis havde nationalfølelse, men myrdede alle politiske modstandere af Stalin. 

Pavel er mand for en totalitær ideologi, hvor undertrykkelsen af ytringsfrihed er et politisk magtmiddel: ”Det er vigtigt at få udryddet afvigende meninger, så der ikke opstår splittelse i vores land.” (Klip 5).

KLIP 5

Den politiske propaganda tager til i Klip 6, hvor historien tages i brug for at organisere de unge i nye patriotiske bevægelser – blandt andet med henvisning til den russiske Sejrsdag under 2. Verdenskrig.  

KLIP 6

Filmiske virkemidler 

Fjendebilleder og vennebilleder 

Visuelt er ’Mr. Nobody mod Putin’ en interessant blanding af fingeret propagandafilm, arkivklip og nøje iscenesatte scener med hovedpersonens refleksioner. Filmens stil flugter med temaerne og skaber spænding i modsætningen mellem overdrevne ”fjendebilleder” og sympatiserende ”vennebilleder”.

Klip 7 åbner med en tv-montage, blandt andet med en russisk general, der vil ”udradere Kyiv”, et anti-ukrainsk show fyldt med dødstrusler og en musikvideo om atommissiler, klar til kamp. 
Over for den ekstremt fjendtlige propaganda følger en række billeder af demonstranter, der kæmper imod krigen, både på gaden og på tv. ”Jeg ville ønske, jeg var lige så modig som dem”, siger Pasha i voice over. Billedernes sammensætning understreger, hvor Pashas sympati ligger – og ikke ligger.   

KLIP 7

I vinduet til det lokale bibliotek må Pasha modvilligt se sine optagelser indgå i kommunens propaganda. ”Jeg ser børnene i øjnene, mens de betragter mit værk. Jeg er deres propagandist.” 

Her er en gruppe unge stimlet sammen for at se optagelserne af en militær støttedemonstration tidligere på dagen. Kameraet fanger situationen i aftenmørkets low key-belysning, som giver scenen en dyster, symbolsk undertone; Pasha må se passivt til, at byens børn bliver manipuleret ind i mørket af propagandabillederne på skærmen, endda produceret af ham selv.   

Slutningen (Klip 8) er filmens tydeligste ”vennebillede”. Her bliver det klart, at sympatien til syvende og sidst tilhører alle eleverne, som får lov at lukke filmen harmonisk ned med smil, dans og fællessang. Modbilledet til undertrykkelsen af samfundet, skolen og ytringsfriheden. 

KLIP 8

Dramaturgi

Fortælling med flere perspektiver

Kameraet føres af hovedpersonen, Pasha, som har sit eget perspektiv på omgivelserne og personerne. Men sidepersonerne er med til at udvide og dramatisere fortællingen, især Pavel, Vanja og Masha.

Pasha er dokumentarfilmens protagonist. Der er fokus på hans personlige oplevelser og følelser i konflikten, men også hans mål om at afsløre, hvad der foregår, og bringe historien ud af landet.

Pavel Abdulmanov er filmens antagonist, protagonistens modstander. Han er legemliggørelsen af propagandaapparatet, som rammer børnene og udfordrer hovedpersonen og hans frihedsværdier. Men trods sin personlige overbevisning viser han sig måske også at være menneske bag masken.   

Vanja og Masha er bipersoner, der på hver deres måde repræsenterer konsekvenserne af krigen. Vanjas sidehistorie vidner om udnyttelsen af ungdommen, mens Masha mister sin bror ved fronten.   

Personerne i filmen er med til at forstærke dramaet, fx når protagonist og antagonist står over for hinanden i klasseværelset. Men de er også med til at nuancere fortællingen med flere perspektiver. 

Genre

Dokumentarfilm – den satiriske deltager

Fra filmens anslag står det klart, at Pasha er centrum for historien. Det er primært hans kamera og voice over, der fortæller både på skolen og hjemme i privaten. Pashas amatøroptagelser er en ”virkelighedsmarkør”, der viser os, at vi har med en dokumentarfilm – om virkeligheden – at gøre.

Fortælleformen er den deltagende dokumentar, hvor fortælleren ikke bare er en ”flue på væggen”, men en ”flue i suppen”, der deltager aktivt i filmen (Klip 9) – og som her løber en vis risiko samtidig.   

KLIP 9

Den deltagende dokumentar beskæftiger sig ofte kritisk med en politisk eller samfundsmæssig sag. ’Mr. Nobody mod Putin’ er skoleeksemplet på dét, og det kritiske træder især frem som satire i filmen. 

I Klip 9 introduceres Karabash af forskellige folk, der har besøgt byen og lagt oplevelsen på YouTube: ”Det er det mest deprimerende sted, jeg har været.” I kontrast til rejseberetningerne og billederne er underlægningsmusikken munter og udstiller på ironisk vis de ekstreme problemer med forurening. 

Samme effekt har Klip 10. Det er klippet, så modsætningen føles tragikomisk mellem Abdulmanovs Sovjet-nostalgi, og hvad hans KGB-helte rent faktisk foretog sig under stalinismen. Pasha spørger ham i samme sekvens, hvordan han tror, eleverne vil huske ham: ”Som en sjov lærer, håber jeg.”

KLIP 10 

• På Filmcentralen er der flere film og materialer med perspektiver til filmen. 

Se fx filmene:
     - ’Olegs krig’
     - ’Løgnefabrikken’ 
     - ’Putins kys’

Eller materialerne:

    - Krig, konflikt og kammerater 
    - Fokus på dokumentarfilm

• På DR Skole finder man også ressourcer til ’Mr. Nobody mod Putin’, blandt andet en bagom-film om tilblivelsen af dokumentaren.