Om filmen
Den 16-årige Marième er født i en belastet forstad til Paris af forældre med afrikansk herkomst. Hun bliver personifikationen af den sorte pige, der skal navigere i et identitetssøgende minefelt af lyst og især angst for at blive hængt ud som ”luder”, hvis hun viser den mindste interesse for en sød fyr fra naboblokken. De er der i tusindvis, disse unge piger, men selv om deres liv har så meget smukt og komplekst at fortælle os, er deres karakterer underrepræsenteret på det store lærred i dag. 'Girlhood' ('Bande de filles') hører til i kategorien af de såkaldte cinéma beur- og banlieue-film fra Frankrig, der typisk foregår i indvandrermiljøer i og omkring Paris’ socialt belastede forstæder. "Beur" henviser til unge andengenerationsindvandrere af nordafrikansk afstamning, og "banlieue" betyder "forstad" på fransk. Genren opstod i 80’erne og peakede med Mathieu Kassovitz’ film 'La Haine' ('Hadet') i 1995.
'Girlhood' er afslutningen på instruktøren Céline Sciammas ungdomstrilogi. De to første film ,'Water Lilies' (2007) og 'Tomboy' (2011), skildrer også i en realistisk tone unge kvinders barske søgen efter identitet i et samfund, hvor de har svært ved at finde fodfæste.
Filmens skuespillere er helt uprøvede unge piger, som instruktøren har castet omkring ”Les Halles” i Paris – et trafikalt knudepunkt med et enormt shoppingcenter. Her hænger en stor gruppe teenagepiger fra forstædernes ghetto ud. De fire piger i filmen er hver for sig lysende talenter og spiller med en naturlig indlevelse. I hver scene er der krop, følelser og identitetsforhandling, præcis som eleverne i denne aldersgruppe selv kender til det.
Filmens credits
Titel: 'Girlhood'
Originaltitel: 'Bande de filles'
Produktionsland og –år: Frankrig, 2014
Instruktion: Céline Sciamma
Længde: 112 minutter
Distribution: Reel Pictures
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende:
Marième / Vic: Karidja Touré
Lady: Assa Sylla
Adiatou: Lindsay Karamoh
Fily: Marietou Toure
Ismaël: Idrissa Diabaté
Djibril: Cyril Mendy
Før I ser filmen
Det er en god idé at introducere eleverne til de voldsomme begivenheder, der har fundet sted i nogle af Frankrigs belastede forstæder. Især omkring Paris i 2005 og igen i 2013. Det kan fx ske via billedmateriale af demonstrationer og nedbrændte biler. I kan også vise (scener fra) 'La Haine' ('Hadet'). Filmen er fra 1995, men er desværre stadig aktuel. 'Girlhood' taler ikke direkte ind i de voldsomme hændelser i forstæderne, men de ligger som et bagtæppe for den virkelighed, pigerne i filmen lever i.
Som forberedelse til arbejdet med filmens filmfaglige vinkler er det en god idé at genopfriske elevernes kendskab til:
- Berettermodellen til arbejdet med filmens dramaturgi
- Sekvenser som understøttende element for hovedpersonens udvikling
- Billedbeskæring til arbejdet med personkarakteristik
- Farver til arbejdet med filmens billedæstetik og forskelle i miljøbeskrivelser og portrætter af pigeidentiteter
- Lyd til arbejdet med filmens brug af musik
Handlingsreferat
Filmen begynder med en rugbykamp: glæde og eufori. Det er piger, der spiller. Heriblandt Marième, en ung 16-årig pige med afrikansk baggrund og et problemfyldt hjem i en ghetto-forstad til Paris. Faren er fraværende, og moren har aften- og natarbejde. Det er derfor Marième, der har ansvaret for de mindre søskende. Der er også en voldelig og kontrollerende storebror, som vogter over sine søstres ære. I skolen får Marième at vide af skolevejlederen, at hun ikke kan rykke op i gymnasiet. Marième bliver draget af en pigegruppe, hun tilfældigt møder. De gør oprør mod den sociale kontrol, og sammen kan de føle sig frie og eksperimentere med deres identitet. Snart ændrer Marième både udseende og attitude, og hun bliver tildelt bandenavnet ”Vic” for ”victoire”. Der er amoriner i luften mellem Marième og den søde Ismaël i ghettoen, men storebroren holder truende opsyn. Ismaël tilbyder ægteskab – så kan de få lov at være kærester og i fred. Men Marième afviser den konventionelle kvinderolle som ung mor i ghettoen. Moren presser på for at få Marième til at tage et rengøringsjob, hvor hun selv arbejder, men Marième vil heller ikke ind i denne hårdtarbejdende kvinderolle. Hun prøver kræfter med en kriminel underverden som overklasse stik-i-rend-pige for den lokale pusher, men også her udsættes hun for kontrol – igen bare fordi hun er kvinde. I den afsluttende scene har Marième afsøgt forskellige identiteter uden den store succes, men man aner, at hun nok skal klare det trods de hårde odds.
Faglige mål
Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.
Inden for fagene dansk og fransk trænes eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer:
Dansk
- Kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
- Kan fremlægge og formidle stof
- Kan analysere og forstå brugen og betydningen af filmiske virkemidler
- Kan gennemføre en målrettet analyse af æstetiske tekster med andre udtryksformer
Fransk
- Kan udveksle informationer og meninger inden for nære og centrale emner fra dagligdagen
- Kan få indblik i fransk kultur og aktuelle samfundsforhold
Elevarkene i dansk og fransk om filmens temaer og filmfaglige vinkler er opdelt i tre dele:
- 1. del: ”Før filmen” / ”avant de visionner le film”
Lægger op til elevernes medleven og autentiske sprogproduktion om det, de vil få at se i filmen. - 2. del: ”Under filmen” / ”pendant le film”
Er mest velegnet med adgang til filmen på dvd. - 3. del: ”Efter filmen” /”après le film”
Samler op på filmens personer, tematikker, fortælleforløb, billed- og lydside samt symbolik.
Fokus i begge fag er på person- og miljøkarakteristik og anvendelse af et grundlæggende filmisk begrebsapparat. Desuden er der enkelte forslag til skriftlige produkter.
Fag og temaer
Pigeroller og social kontrol
'Girlhood' lægger ud med en rugbykamp: skulderpuder, tandbeskyttere og hjelme. Pigerne – for det er unge piger, der spiller kamp – ligner vilde gladiatorer. Efter kampen grines og snakkes der på vej hjem. Men de glade røster stilner af i det øjeblik, pigerne øjner deres brødre og brødrenes drengevenner, som hænger ud ved ghettoblokken. Dermed slås et af hovedtemaerne i filmen an, nemlig den sociale kontrol som mændene, især storebrødrene, udøver i dette miljø af sorte piger. Samtidig viser den voldsomme rugbykamp, at pigerne i denne film ikke uden kamp accepterer den konventionelle kvinderolle, som storebrødrene vil fastholde dem i med vold og magt (se foto nedenfor).
Marième er 16, men løfter allerede et stort ansvar. Moren gør rent om natten og er stort set aldrig hjemme, faren er fraværende, storebroren klapser lussinger for et godt ord. Marième må derfor agere reservemor for sine to mindre søstre. Vi ser hende fnise hviskende med sin lillesøster, som er ved at få bryster, og Marième råder hende til at gå med store T-shirts. Bare broren ikke opdager det, for så rammer kontrollen også hende. En pige med bryster er i farezonen for at blive set som billig.
Marième er forelsket i den søde Ismaël fra betonblokken, men han er ven med hendes storebror og kan derfor ikke komme for tæt på hende: ”Du ved, hvordan det er”. Det ved Marième, men i en fin scene, og den eneste eksplicit seksuelle i filmen, opsøger hun ham alligevel. Hun ved, at storebroren får det at vide, men trodser brorens trusler, vold og anklager om at være ”luder”. De mandlige karakterer i filmen er bemærkelsesværdigt opfarende og truende. På nær Ismaël, men han har kun en skrøbelig kærlighed og en tidlig graviditet at tilbyde Marième. Den konventionelle kvinderolle med småbørn er ikke den vej, Marième ønsker at gå.
Frihed, lighed og søsterskab
Marième lader sig friste af det cool venindeskab, som pigebanden tilbyder. Pigerne Adiatou, Fily og bandelederen Lady er kvarterets baronesser, hårde i munden og hurtige i replikken. Sammen med dem kan Marième føle sig fri og mere frigjort fra de snærende normer, der hersker i hjemmet. Snart forsvinder Marième til fordel for bandenavnet ”Vic” for ”victoire”, og hun indtræder i et ligeværdigt forhold med de tre andre. I en smuk, næsten drømmeagtig sekvens danser de fire piger rundt på et lejet hotelværelse i tøj, de har rapset. Til tonerne af Rihannas ”Diamonds” er de dronninger af dansegulvet, mens de mimer enhver frase til perfektion. Her kan de være sensuelle, netop fordi de er sammen i musikkens rum og langt væk fra ghettoens rå realiteter. Det er et universelt øjeblik af simpel glæde, samhørighed og søsterskab mellem fire veninder. Her ser vi den skrøbelighed og ømhed, som karaktererne også rummer.
Hierarkiet i pigegruppen er klar, Lady er bandens leder. Men et vendepunkt indtræder, da Lady bliver udsat for en ydmygende røvfuld fra en rivaliserende pigebande og Marième – her som Vic – tager revanche på Ladys vegne. Som symbol på sejren trækker Marième trøjen af pigen og skærer stropperne i hendes bh over; nøgenheden anses som den totale ydmygelse. I søstersolidaritet påtager Marième sig ansvaret for at genetablere gruppens ære på Ladys vegne. Lady antyder imidlertid, at Marième tager kampen for sin egen skyld, så måske er det også en kamp om at positionere sig i gruppens hierarki.
En dag møder pigerne det tidligere fjerde medlem af gruppen. Hun har nu et lille barn og er trådt ind i ghettoens konventionelle kvinderolle. Søsterskabet med pigebanden er dermed ophørt.
Forstæderne – et spejl af de politiske realiteter i dagens Frankrig
Horder af højrøstede piger med rå attitude, øredøvende musik og vild energi i det offentlige rum kan ofte virke truende. Men 'Girlhood' fjerner enhver afstand til dem. Vi er der sammen med dem, i øjenhøjde, og derfor kan vi forstå dem og leve os ind i deres verden.
Forstæderne i det nordvestlige Paris optræder som regel kun i medierne, når det drejer sig om optøjer og afbrændte biler. Mathieu Kassovitz’ film om forstæderne, 'La Haine' (1995) portrætterer afmagten og den accelererende vold. Men 20 år efter filmens premiere er forstæderne stadig eksplosivt materiale.
På sin vis er 'Girlhood' et spejl af de politiske realiteter i Frankrig, men her angribes stoffet på en ny måde. Instruktøren Céline Sciammas styrke er, at filmen giver krop og følelse til en gruppe individer, som vi følger et lille stykke på deres vej ind i livet som kvinder. Men det er ikke de økonomiske problemer, den mislykkede integration eller de belastede forstæder, der interesserer Sciamma. Det er pigernes psykologiske udvikling i et miljø, som ganske få blandt den franske og vestlige majoritet kender til.
Filmfaglige vinkler
'Girlhood' har en interessant billed- og lydside, som det vil være relevant at sætte fokus på i fransk- og danskundervisningen.
Fortælleforløb og personkarakteristik
Marième er med i hver eneste af filmens scener. I anslaget ser vi hende som jublende rugbyspiller. I filmens præsentation løber Marième panden mod en mur hos skolevejlederen: Hun kan ikke rykke op i gymnasiet. Det effektfulde ved scenen er, at vi aldrig ser skolevejlederen. Billedbeskæringen viser kun Marièmes ansigt i nærbillede og skaber her, få minutter inde i filmen, stor sympati med hovedpersonen og hendes mange byrder. ”Jeg vil bare gerne være som de andre. Normal", siger Marième. "Det er lidt for sent", lyder det barske svar fra skolevejlederen off-screen. I løbet af filmen undergår Marième adskillige forandringer og skifter look og attitude alt efter hvilket miljø, hun indgår i. Først som kæmpende rugbyspiller og tilbageholdende halvstor pige med afrikanske fletninger. Dernæst som rå tøs med glat hår sammen med dropout-veninderne.
Så bliver hun kinky pusher med platinblond paryk for den lokale drug dealer. Derefter ser vi hende med indsnørede bryster under hættetrøjen for at kunne færdes trygt i ghettoen, og endelig ser vi hende – måske – som sig selv i den afsluttende sekvens. Undervejs udfordrer hun de kønsstereotyper, der dikteres af det patriarkalske miljø, hun lever i. Det er imidlertid ikke uden personlige omkostninger: I den afsluttende scene ringer Marième på hos sin familie, som hun har måttet flygte fra, men tør ikke give sig til kende. Hun føler sig nedtrykt og alene, hvilket forstærkes af forstadsbetonen, der ses i fugleperspektiv. Marième ser ud over sit hood, men træder beslutsomt ind i billedrammen og går. Det signalerer, at Marième træffer et vigtigt valg her. Selvom filmen slutter åbent, synes hun stadig at have viljen til at kæmpe og handle. Og som publikum tænker vi, at hun er en overlever. Det er oplagt at anvende berettermodellen for at få styr på filmens fortælleforløb. Her kan eleverne fx placere framegrabs af Marième på modellens kurve.
Sort skærm og musik
Det er bemærkelsesværdigt, at filmen er bygget op af sekvenser, som adskilles af en flere sekunder lang indstilling med sort skærm. Det understøtter, at Marième for hver sekvens tager et nyt, prøvende skridt i sin søgen efter at finde sig selv som den kvinde, hun ønsker at være. Filmens underlægningsmusik består af et enkelt musikalsk tema inden for electronica-genren. Musikken vender tilbage ved hvert sekvensskift, hver gang lidt længere og lidt mere varieret. På den måde følger musikken også Marièmes personlige udvikling.
Billedæstetik og farver
Under sin research af de sorte pigebander besøgte Céline Sciamma deres blogs og blev fascineret af deres æstetik, stil og attitude. Og det er som om, hun lader pigernes egen skønhed og stil gennemstrømme filmens billedstil. Filmen er utroligt smukt fotograferet med lange travellings af pigernes færden, dvælende nærbilleder af deres smukke ansigter og kroppe, ofte i en belysning, der får dem til at funkle.
Derudover er specielt Marième fotograferet mod enkeltfarvede ”rene” baggrunde – den blå væg i hendes værelse, de gule vægge og violette sæder i toget og den blå flisevæg, da hun kysser Ismael første gang. Farver, der matcher hendes blå og violette hættetrøjer. Denne raffinerede farverige, men enkle billedæstetik står i skærende kontrast til den grå og trøstesløse betonghetto.
Da pigerne holder party på hotellet er farverne gyldenbrune og varme og understreger pigernes tætte og varme venskab (se foto ovenfor). Men da de bryder ud i sensuel dans til tonerne af Rihannas 'Diamonds' er de badet i et blåt skær i bedste musikvideoæstetik (se foto nedenfor). Pigerne smelter sammen med musikken og drømmer sig et øjeblik langt væk fra ghettoens barske realiteter.
Det er oplagt at lade eleverne perspektivere teksten i Rihannas 'Diamonds' og musikvideoen til pigernes situation i filmen.
Genrer – referencer til eventyr
Filmen har elementer af en eventyrfortælling, eftersom Marième udsættes for forskellige prøver, har modstandere og hjælpere og konstant søger efter et mål. Eleverne kan opstille flere aktantmodeller med Marième på subjektets plads. Målet at finde sig selv ændrer sig ikke, men hjælperne og modstanderne vil variere undervejs i hendes udviklingsproces.
Links og litteratur
Om filmen
Reel Pictures pressemateriale om 'Girlhood'
Anmeldelse fra Politiken
Anmeldelse fra filmmagasinet Ekko
Anmeldelse fra DR
Om problemer i de franske forstæder
Uro i de franske forstæder i 2005: en tidslinje
Niels Ivar Larsen: ”Ghettoen skriger, men ingen svarer”, Information, november 2010
Om filmen 'La Haine'
Lisbeth Juhl Sibbesen: 'Hadet – om den evige onde cirkel i de franske forstæder', filmtidsskriftet 16:9
Andre relevante undervisningsmaterialer på Filmcentralen
'Råzone'
'Nordvest'
Om filmsprog
Filmcentralens online Filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler
Musik
Rihanna: 'Diamonds'
