Om filmen
'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' er en veloplagt og underholdende eventyrfilm, der både loyalt og nytænkende omsætter tegneserieskaberen Hergés klassiske streg til filmlærredet. Animationsfilmen er skabt af to af filmverdenens helt store sværvægtere: Steven Spielberg (instruktør) og Peter Jackson (producent), der står bag succesfulde eventyrfilm som 'Indiana Jones'-filmene, 'Ringenes Herre'-trilogien, 'E.T.', 'King Kong', 'Hook' og 'Jurassic Park'-filmene. Da Hergé så Spielbergs 'Jagten på den forsvundne skat' (1981) for første gang, var han da heller ikke i tvivl: Hvis nogen skulle filmatisere Tintin, skulle det være Steven Spielberg. Efter Hergés død i 1983 blev planerne om en filmatisering midlertidigt lagt på hylden. Men idéen var langtfra glemt, og midt i det nye århundredes Marvel Comics-filmbølge blev planerne om en Tintin-filmatisering vakt til live igen.
Filmen er skabt med motion capture-teknikken, hvor man lader virkelig skuespilleres bevægelser danne baggrund for de animerede figurer i selve filmen. Denne teknik har effektmageren Peter Jackson opnået stor anerkendelse for at benytte, bl.a. til den vigtige karakter Gollum i 'Ringenes Herre'. Det er den engelske skuespiller Andy Serkis, som har lagt krop til både Gollum og Kaptajn Haddock.
Historien i 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' er en sammenskrivning af elementer fra tre originale Tintin-tegneserier: 'Enhjørningens hemmelighed' (1942), 'Rackham den Rødes skat' (1943) og 'Krabben med de gyldne kløer' (1940). Filmen havde biografpremiere i både en almindelig og en 3D-udgave.
Handlingsreferat
På et marked falder Tintin for det gamle modelskib, Enhjørningen, som han køber for et pund. Skibet viser sig hurtigt at være mere end et flot, gammelt modelskib fra 1600-tallet. Det gemmer nemlig på en gåde efterladt af den store søfarer Sir Francis Haddock. I masten på tre identiske modelskibe har han gemt et stykke pergament, som tilsammen kan vise vejen til piraten Rackham den Rødes skat. Men før Tintin overhovedet erfarer, hvad han er kommet i besiddelse af, bliver skibet stjålet af den onde Mr. Sakharine, som allerede har ét skib, og som nu kun mangler det sidste for at kunne opfylde pergamentets profeti: ”At kun en ægte Haddock kan finde skatten”. Mr. Sakharine har derfor bestukket besætningen på et gammelt fragtskib til at gøre oprør mod deres kaptajn, den fordrukne Kaptajn Haddock.
Da Tintin allerede ved for meget, bliver han kidnappet af Mr. Sakharine og lander også ombord på fragtskibet, som har kurs mod Marokko. Her har Mr. Sakharine grumme planer om at stjæle det sidste skib i rækken fra sheiken i Bagghar, som har det flotte skib gemt væk i en montre af skudsikkert glas. Med hjælp fra operasangerinden Den Milanesiske Nattergals høje C knuses glasset, og en hæsblæsende kamp for de tre stykker pergament udspiller sig mellem Mr. Sakharine og det umage par, Tintin og Kaptajn Haddock. Vores to helte løber af med sejren, og koordinaterne på de tre sammenlagte stykker pergament leder Tintin og Haddock tilbage til Haddocks gamle slægtsgård, Møllenborg, hvor skatten ligger gemt.
Faglige mål
Målet med dette undervisningsmateriale er:
- at eleverne får kendskab til begreberne ”filmsprog” og ”filmiske virkemidler” og prøver kræfter med analyse af film og tegneserier.
- at eleverne får en forståelse for, at filmiske virkemidler har stor betydning for vores oplevelse af en film, og at virkemidlerne er med til at skabe spænding, stemninger og dynamik i en film.
- at give eleverne et sprog til at kunne sætte ord på deres filmoplevelse.
- at give eleverne indsigt i begrebet filmatisering, og hvordan medierne tegneserie og film er beslægtede. Materialet fokuserer på de visuelle virkemidler, og der vil for både lærere og elever være mulighed for at knytte bestemte filmfaglige begreber på det, vi ser i filmen.
Fag og temaer
'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' er en eventyrfilm, og filmskaberne trækker på alle veksler for at skabe en underholdende, nervepirrende og flot filmoplevelse. Vi lever os ind i den gode og medrivende historie og bliver smittet af filmskabernes åbenlyse glæde ved at lege med filmmediets visuelle muligheder. Her er tale om en underholdningsfilm, der i danskundervisningen er yderst velegnet til at tale om form i filmisk forstand. De filmiske virkemidler bliver nemlig udnyttet med stor effekt.
Filmfaglige vinkler
'Tintin: Enhjørningens Hemmelighed' er en visuel flot animationsfilm, og med hjælp fra den avancerede animationsteknik motion capture får instruktørerne skabt et troværdigt og levende univers, som placerer filmen i spændingsfeltet mellem den autentiske spillefilm og den fantastiske tegnefilm. Filmens karakterer bevæger sig med virkelighedstro selvfølgelighed, mens de fysiske love ofte ophæves med tegnefilmens usandsynligheder og vilde overdrivelser.
Fra tegneserie til film
Filmatisering af tegneserier er ikke et nyt fænomen. Fx var tv-serien med Jens Lyn (Flash Gordon) meget populær i 1950’erne og fra 1978-83 var 'Superman I-III' med Christopher Reeve et stort biografhit. I 1990’erne var det Batman, som indtog lærredet, skarpt forfulgt af Edderkoppemanden i de følgende år. Sam Raimis 'Spider-Man' fra 2002 blev startskud til en periode, hvor filminstruktører og producenter for alvor fik øjnene op for mulighederne i de amerikanske Marvel Comics og deres figurer såsom the X-Men, Hulken, Iron Man, De Fantastiske Fire, Captain America og en lang række andre superhelte og superskurke. Tegneseriefigurer har indtaget ikke blot biograferne, men også spilkonsollerne her i begyndelsen af det nye årtusind – godt hjulpet på vej af de nye tekniske landvindinger og digitale muligheder for at lave virkelighedstro, computerskabte verdner
Selvom filmskabere altså i mange år har yndet at filmatisere tegneserier, er der alligevel kommet en ny tendens: Filmatiseringernes formmæssige udtryk har ændret sig, og tegneserieæstetikken bibeholdes i højere grad end tidligere. Det gælder bl.a. i farvevalg, billedbeskæring, vinkler, dynamik, spændingsopbygning m.m. Det ses tydeligt i de senere års visuelt top tunede Marvel-filmatiseringer, hvor fx 1980’ernes Superman-film til sammenligning fremstår langsommelige, statiske og gumpetunge. Steven Spielberg, der har instrueret 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed', fortæller selv, at han i et vist omfang har brugt de originale tegneserier som storyboard til filmen. (Se mere om dette i nedenstående afsnit om storyboards).
I begyndelsen af 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' rettes der fokus på relationen mellem tegneserie og film. Her får tilskueren mulighed for at omstille sig fra tegneseriens kendte streg til filmens nye og anderledes look. Tintins tegneserieunivers præsenteres i filmens titelsekvens i en visuel stil a la James Bond – uden tale, kun med talebobler og udråbstegn. Herefter bliver Tintin i filmens indledende scene på loppemarkedet tegnet af en portrættegner, der ligner Hergé, tegneseriens tegner og forfatter. Tintin bliver her tegnet, som vi kender ham fra den originale tegneserie. Vi ser samtidig en større samling af figurer fra tegneseriens persongalleri tegnet og udstillet bag Hergé/portrættegneren. Det er en elegant måde at føre tilskueren fra original tegneserie til en ny, animeret udgave af den legendariske tegneserie.
Storyboards – fokus på perspektiv, farver og billedudsnit
'Tintin: Enhjørningens Hemmelighed' er en film, der effektivt benytter sig af de visuelle virkemidler, der knytter sig til både tegnefilm og actionfilm. Der er stor variation i billedudsnit – fx kommer vi ofte både tæt på personer eller rekvisitter i ultranære billeder og helt ud i store scenarier i totalbilleder. Filmen skaber intensitet og dynamik med hyppige skift af perspektiv, hvor vi som tilskuere hvirvler rundt mellem frø-, fugle- og normalperspektiv. Samtidig spiller farvelægningen effektivt sammen med stemningen i filmen, mens tiltede og skæve baggrunde indikerer action og lige linjer ro. Kort sagt er de visuelle virkemidler i filmen med til at påvirke oplevelsen af fx dynamik og spænding eller rolig stemning. I ekstramaterialet til dvd’en 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' nævner filmens instruktør Steven Spielberg, at de originale tegneserier om Tintin i høj grad har fungeret som et storyboard til filmen – billede for billede, scene for scene. Et storyboard bruges under forberedelserne til at lave en film; det er en slags tegneserie, der viser, hvordan de enkelte indstillinger i filmen skal se ud. Storyboardet er filmskabernes værktøj til at organisere, hvordan billedudsnit, billedkomposition, kameravinkel, kamerabevægelser m.m. skal være. Når man har lavet et storyboard, er det lettere at overskue, hvordan optagelserne skal forløbe.
I fagene dansk, billedkunst og medier er storyboards velegnet til at arbejde med visuelle fortællinger og billedsprog. Når eleverne skal omsætte en lille historie til storyboard, er de nødt til at tænke i filmiske virkemidler i praksis. Skal der bruges nærbillede eller totalbillede? Skal vi se personen i normalperspektiv eller måske i fugle- eller frøperspektiv? Hvad er vigtigt at have med i billedet – og hvad er ikke vigtigt?
I afsnittet 'Links, film og litteratur' kan I finde indføring i analyse af filmiske virkemidler og vejledning i at lave storyboard. Giv eleverne en introduktion til storyboards og gennemgå begreberne billedudsnit (billedbeskæring), perspektiv (kameravinkel) og varme/kolde farver, inden de går i gang med opgaverne i elevarket.
Helte og antihelte
Filmens hovedperson er Tintin – den drengede journalist og reporter, som gang på gang bliver hvirvlet ind i mystiske sammensværgelser, sagnomspundne gåder og farefulde kriminalsager. Og som en rigtig helt går han igennem ild og vand for til sidst at knække koden, hæve forbandelsen eller få sat forbryderne bag lås og slå. Tintin er en rollemodel – han gør ofte det rigtige, har en høj moral, er fornuftig, logisk tænkende og viljefast. Han kan styre sit temperament og tøjle sine behov selv i den mest krævende situation. Tintin arbejder i den gode sags tjeneste.
Kaptajn Haddock derimod er lidt af en antihelt. Han har svært ved at styre sit alkoholforbrug og sit temperament, og ofte lader han følelserne råde frem for fornuften i vilde raserianfald. Samtidig er Haddock loyal og opofrende over for sine nærmeste, herunder Tintin. Det umage par – helten og antihelten – står i skarp kontrast til hinanden, og det er netop i forskelligheden, man finder drivkraften og dynamikken i makkerskabet og fortællingens udvikling.
Hunden Terry er også en meget central figur i historien, ikke mindst i forhold til historiens udvikling og fremdrift (se mere i afsnittet nedenfor). Terry er Tintins tro følgesvend og en yderst vaks og kløgtig skabning på fire poter. Han kommer sin herre til undsætning på det helt rigtige tidspunkt, og hvor Tintin tager fejl, er Terry ofte på rette spor. Ligesom sin herre er Terry en ægte helt, modig og handlekraftig, når det gælder. Desuden sørger Terry også ind imellem for små, humoristiske indslag midt i dramaet, lidt såkaldt comic relief.
Fortællingens fremdrift
I tegneserierne om Tintin lader tegneren Hergé næsten hvert afslutningsbillede på siden have et dramatisk udgangspunkt, som får læseren til hurtigt at bladre videre. Hvad sker der med Tintin og Haddock, får de ram på forbryderne eller ej? En tegneserie og bog, der benytter sig at dette virkemiddel, kaldes derfor også en page turner: Tegnerens/forfatterens effektive spændingsopbygning pirrer læserens nysgerrighed og bliver drivkraften, der fører fortællingen fremad. På film – og ikke mindst i tv-serier – kaldes samme type virkemiddel for en cliffhanger. En situation tilspidses, vi holder vejret – hvordan kommer vores helt ud af den klemme, han/hun er havnet i? Vores nysgerrighed pirres, og vores opmærksomhed fastholdes. Vi vil vide, hvad der sker i næste scene.
I løbet af en eventyr- og actionfilm som 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' er der et væld af mindre handlingsforløb – delfortællinger i filmens overordnede fortælling – og situationer, som skaber spænding og leder filmens handling videre fremad mod et endeligt klimaks. I 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' har hunden Terry en vigtig rolle i forhold til filmens og fortællingens fremdrift. Vi ser det fx i scenen, hvor metalcylinderen med koden forsvinder under Tintins kommode. Først da modelskibet er blevet stjålet, og Tintin stadig er forvirret og uvidende om situationens alvor, får Terry overbevist sin herre om, at han skal søge under kommoden. Fortællingen tager en ny drejning og skyder mysteriet om skibet Enhjørningen i gang. Terry bliver dermed en katalysator for fortællingens fremdrift, og det er ofte den lille hund, der leder handlingen videre.
Genfortæl og diskutér sammen nogle af de scener, hvor Terry sætter gang i handlingen eller redder situationen. Overvej, hvad der kunne være sket, og hvordan historien havde udviklet sig, hvis Terry ikke havde blandet sig i handlingen. Tal fx om scenerne, hvor:
- Terry tæmmer en bidsk vagthund (00:12:45)
- Terry finder cylinderen under kommoden (00:17:00)
- Terry befrier Tintin i lastrummet (25:50:00)
- Terry giver Haddock sprit, så han kan huske sin forfaders historie (01:00:45).
Links, film og litteratur
Fra tegneserie til film
Engelsksproget hjemmeside om tegneserierne, figurerne, Hergé m.m.
Storyboards – perspektiv, farver og billedudsnit
I Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale 'Den gode historie – på film' kan I læse om filmiske virkemidler, dramaturgi m.m.
I Filmcentralens Filmleksikon finder I beskrivelser af relevante termer for analyse af film.
Om filmatiseringer
I Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale 'Filmatiseringer' kan I bl.a. få gode råd til, hvordan man analyserer en filmatisering.
Om Hergé
Instruktør Anders Østergaard har lavet dokumentarfilmen 'Tintin et moi' (2003) om Hergé og hans arbejde. Filmen kan være interessant at se for læreren, der ønsker at lade eleverne rette fokus på Tintin-tegneserierne og Hergé. Filmen henvender sig til udskolingselever/voksne, men mellemtrinselever kan sagtens have glæde af udvalgte klip: