Bogtyven Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Filmen er baseret på Markus Zusaks bestsellerroman af samme navn, men Zusak har bevidst valgt at blande sig så lidt som muligt i filmatiseringen. Han har i den forbindelse udtalt: ”Jeg synes, Brian Percival har gjort sig meget umage for at tage hjertet af bogen og overføre det til filmen så gnidningsfrit som muligt – men på sine egne betingelser, hvilket er noget, jeg elsker”. Zusak har desuden fremhævet Emily Watsons præstation som moren Rosa samt castingen af Nico Liersch som Rudy.

Bogtyven havde planlagt premiere i 2014, men blev helt usædvanligt færdig før tid og blev derfor udsendt i USA i november 2013. Filmens musik, komponeret af John Williams, var nomineret til en Oscar. Williams er bl.a. kendt for temaerne til 'Star Wars' og næsten alle Steven Spielberg-film.

I undervisningsmæssig sammenhæng er filmen relevant i fagene kristendomskundskab og dansk med henblik på generel værk- og genreanalyse samt i forhold til almene tilværelsesspørgsmål. I historie og samfundsfag kan man arbejde med perioden samt forskelle på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer.

Filmens budskab og dens brug af filmiske virkemidler hænger nøje sammen, så en generel værkanalyse af filmen vil naturligt hænge sammen med en filmisk analyse.

Materialet er delt op aldersmæssigt, så visse opgaver fortrinsvis er rettet mod 6.-7. klasse og andre mod 8.-10. klasse. Dette vil fremgå undervejs, men er naturligvis kun vejledende.

Foto: Twentieth Century Fox

FILMENS CREDITS

Titel: 'Bogtyven'
Originaltitel: 'The Book Thief'
Produktionsland og -år: USA, 2013
Instruktion: Brian Percival
Manuskript: Michael Petroni efter forlæg af Markus Zusak
Længde: 127 minutter
Distribution: 20th Century Fox
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Medvirkende:
Liesel Memineger: Sophie Nélisse
Rudy Steiner: Nico Liersch
Hans Hubermann: Geoffrey Rush
Rosa Hubermann: Emily Watson
Fortæller/døden: Roger Allam

Før I ser filmen

I historie kan man øge elevernes forforståelse ved at give en indføring i den historiske kontekst og de vigtigste begreber, herunder:

  • Det grundlæggende i nazismen som ideologi
  • Fjendebilleder – jøder, sorte, kommunister, intellektuelle
  • Magtanvendelse – jødeforfølgelser, SS
  • Historiske begivenheder – Jesse Owens guldmedaljer ved OL i Berlin 1936, Krystalnatten (9/11-38), Bogafbrændingerne (10/5-33) samt luftangreb
  • Brug af elitesport som propaganda

Dette kan man efterfølgende fordybe sig i gennem et længere emne om Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig – se eksempler på elevark for 6.-7. klasse samt links.

I dansk kan eleverne forberede sig ved at arbejde med:

  • Grundlæggende filmiske virkemidler, som fx beskæring, synsvinkel og brug af rekvisitter. Brug materialet 'Den gode historie på film' (se også under Links) (6.-10. klasse)
  • Forskellige fortællertyper (jegfortæller, alvidende fortæller, tredjepersonsfortæller osv.) (6.-10. klasse)
  • Historiske film som genre – brug fx undervisningsmaterialet til 'En kongelig affære' som inspiration (se også under Links) (8.-10. klasse)

I kristendomskundskab kan man på forhånd diskutere, hvad der gør livet værd at leve, samt hvilken rolle kunst (for eksempel litteratur og musik) spiller i tilværelsen (8.-10. klasse).

Foto: Twentieth Century Fox

Handlingsreferat

Filmen begynder i Tyskland kort før Anden Verdenskrig. Døden fortæller om pigen Liesel, der bliver anbragt i pleje, da hendes mor er forfulgt. Plejemoren Rosa er streng, men både plejefaren Hans og nabodrengen Rudy opbygger et nært forhold til Liesel. Hans lærer hende at læse, og under en nazistisk bogafbrænding tager hun efterfølgende en bog fra asken, men bliver set af Ilse – borgmesterens kone. Da Liesel senere skal aflevere vasketøj til borgmesteren, får hun lov til at se Ilses bibliotek. Hun får også lov til at komme og læse i biblioteket, indtil borgmesteren en dag opdager det og sender Liesel væk.

Jøden Max flygter hen til plejeforældrene, der skjuler ham i deres kælder. Max og Liesel danner et tæt bånd i deres kærlighed til litteraturen, og han giver hende en udgave af 'Mein Kampf'. Siderne er malet hvide, så hun kan skrive sin egen historie. Max bliver alvorligt syg, og Liesel læser for ham hver dag for at holde ham i live. Bøgerne skaffer hun ved at kravle gennem et vindue til Ilses bibliotek.

Krigen bryder ud, og forfølgelserne af jøder tager til. Da Hans forsvarer en jøde, der bliver arresteret, kommer han til at tiltrække myndighedernes opmærksomhed, så Max må flygte. Under et bombeangreb dræbes Hans, Rosa og Rudy, mens Liesel overlever, fordi hun er faldet i søvn i kælderen. Da krigen er ovre, bliver Liesel og Max genforenet, og som afslutning på filmen fortæller Døden, at hun dør som en gammel og succesfuld forfatter.

Foto: Twentieth Century Fox

Faglige mål

I arbejdet med filmen kan eleverne få opfyldt følgende områder fra Fælles Mål, hvor de skal:

  • Opnå kendskab til mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig som perioder (Historie)
  • Kunne beskrive eksempler på magtanvendelse historisk set (Historie)
  • Have kendskab til forskellige fortæller-typer (Dansk)
  • Kunne gøre rede for brug af forskellige filmiske virkemidler (Filmkundskab/dansk)

For 6.-10. klasse

  • Opnå kendskab til nazismen som ideologi (Samfundsfag)
  • Kunne give eksempler på magtanvendelse i demokratiske og ikke-demokratiske styreformer (Samfundsfag)
  • Opnå kendskab til historiske film og Hollywood-film som genre og kunne analysere og vurdere disse (Dansk)
  • Kunne forholde sig til almene tilværelsesspørgsmål samt menneskelige værdier
  • Kunne genkende symboler og symbolers brug (Dansk/kristendomskundskab)

For 8.-10. klasse

Perspektiverer man filmen til Danmarks besættelse og frihedskamp, kan man desuden også dække kanonpunktet Augustoprør og Jødeaktion 1943.

Elevark med opgaver findes i to versioner til henholdsvis 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. De afsluttende opgaver er udformet, så de evaluerer på flere af målene. Bemærk, at der i Links findes en vejledning i brug af bighugelabs.com, som bruges i elevopgaverne.

Foto: Twentieth Century Fox

Fag og temaer

Filmens tema og budskab

Et gennemgående tema i filmen er, at kunst og litteratur (ord) er en uundværlig del af tilværelsen, fordi det skaber liv og håb, når alt andet er tabt. Det kan der arbejdes med tværfagligt i dansk og kristendomskundskab i 8.-10. klasse, men evt. tidligere, hvis man vurderer, at klassen er klar til det.

I filmen illustreres temaet og budskabet på flere måder:

  • Max fortæller, at alt levende indeholder det hemmelige ord for liv, og at Liesel gennem sine ord kan få ham til at opleve verden, selvom han må leve i skjul. Da han er syg, læser Liesel højt for ham og bevarer derved ordet – og livet – i ham. Lyssætningen giver disse scener et gyldent skær, indstillingerne er dobbelteksponerede (to eller flere separate kameraoptagelser kombineres og smeltes sammen til én indstilling) med ultranær af bogsiderne. Da Max tager af sted, trøster han Liesel med, at han lever videre i hendes ord, og i filmens afslutning siger Døden, at der i enden ikke er flere ord – kun fred.
  • Ovenstående har nær sammenhæng med den første skabelsesberetning, hvor Gud skaber ved hjælp af ord (Lad der blive lys). I 'Johannes Evangeliet' findes også fortællingen om ordet, der var Gud, og siden blev menneske.
  • Max siger direkte, at ord er liv, og kælderen, hvor han bliver holdt skjult, er fuld af Liesels ord på væggen. Liesel overlever kun, fordi hun bliver i kælderen for at skrive.
  • Nazisterne repræsenterer døden og ødelæggelsen af kunst/liv. Det bliver understreget ved, at deres sang (udøvelse af kunst) begge gange finder sted i forbindelse med destruktive begivenheder: Under bogafbrændingen synges nationalmelodien, og senere ser og hører vi først skolekorets engleagtige sang om at betvinge jøder og kommunister, før der bliver krydsklippet til Krystalnatten.
  • Det er netop siderne fra Hitlers 'Mein Kampf', som Max maler over, så Liesel kan skrive sin egen fortælling. 'Mein Kampf' og 'Graverens håndbog', som begge er bøger om død, er de to eneste bøger, der faktisk bliver stjålet.
  • Faren spiller harmonika og læser med Liesel, mens moren er optaget af, om der er mad og penge nok. Først da hun holder op med at fokusere på dette, begynder hun at vise følelser og leve.
  • Liesel låner bøger, men stjæler ikke mad, fra borgmesterboligen.
  • Liesels evne til at skrive og formidle liv er så stærk, at Døden beskriver hende som et af de få mennesker, der har fået ham til at spekulere på, hvordan det føles at leve. På samme måde føler Døden et stik af længsel efter at høre farens harmonika en sidste gang, da han tager farens sjæl.
  • Både hos Max, Liesel og Ilse er det litteraturen, der fastholder deres håb, selvom de har mistet. De overlever alle tre krigen.
  • Faren er skadet på øre og sjæl efter at have været ved fronten og kan ikke længere spille harmonika som før.

Har man mulighed for at vise filmen i klassen, kan man med fordel udvælge nogle af de beskrevne scener til en grundigere filmisk analyse – se også afsnittet om filmiske virkemidler. Alternativt kan du inddrage stills på elevarket.

Det kan måske være svært for eleverne at afkode filmens budskab, og det er derfor vigtigt, at klassen fordyber sig i fælles analysesamtaler ud fra elevarkenes opgaver.

I forlængelse af det arbejde kan man lave et skriveværksted med fokus på brug af symboler, sammenligninger og metaforer.

Demokrati, ytringsfrihed og forbudt information

I historie og samfundsfag kan man ud fra filmen arbejde med magtanvendelse historisk set samt i demokratiske og ikke-demokratiske styreformer, herunder ytringsfrihed, censur og balancen mellem statens sikkerhed og privatlivets fred eller et frit informationsflow – se elevark.

Andre forslag og fokuspunkter

  • Lav et skriveværk med fokus på sammenligninger og metaforer, hvor der laves digte eller korte beskrivelser af omgivelser (6.- 10. klasse)
  • Se på,hvordan miljø og tid bliver etableret gennem kostumer, rekvisitter, location og lyd (6.- 10. klasse)
  • Perspektivér til 'Anne Franks dagbog', som 'Bogtyven' har mange paralleller med (6.- 10. klasse)
  • Maxs ophold i kælderen kan ligeledes sammenlignes med Platons hulelignelse (se også under Links) (8.- 10. klasse)
  • Sammenligning af bog og film samt vurdering af filmatiseringen (8.-10. klasse)
Foto: Twentieth Century Fox

Filmfaglige vinkler

1. Brug af rekvisitter, lyssætning og beskæring (6.-10. klasse)

Bøger og farens harmonika er vigtige rekvisitter, der fungerer som symboler på livet og kunsten og dermed understreger filmens budskab om kunst som værende eksistentielt for mennesket.

At bøger repræsenterer kunsten og også har en magisk tiltrækningskraft på Liesel, ser vi tydeligt i scenen, hvor Max ligger med 'Mein Kampf' på maven. Lokalet er mørkt, men bogen lyser op i mørket og vækker hendes interesse. I filmens begyndelse, mens faren lærer Liesel at læse, er de vist i samme gyldne lys omgivet af mørke, ofte i beskæringen nær for at understrege deres tætte forhold. Scenerne med moren er i de samme sekvenser filmet i dagslys for at markere forskellen. Ilses bibliotek derimod er fremstillet badet i gyldent, nærmest himmelsk lys på samme måde som Liesels stue i afslutningsscenen. Begge scener er ledsaget med drømmende underlægningsmusik.

Stearinlysets gyldne skær og lysstriben på bogen understreger ordenes livgivende kraft (Foto: Twentieth Century Fox) 

Farens harmonika er som bøgerne også symbol på liv og kunst: Han har fået den af Maxs far, som reddede ham livet under Første Verdenskrig. Den er i løbet af filmen flere gang brugt til at vise de umiddelbare forskelle i forældrenes syn på livet – se forrige afsnit. I beskyttelsesrummet spiller faren harmonika, hvorefter indstillingen nær bruges til at vise de øvriges ansigter skifte fra frygt til håb. Under næste bombescene, hvor han er taget til fronten, ser vi harmonikaen i rummet og hører et kort ekko af hans spil. Herefter begynder Liesel at fortælle en historie for at berolige de andre.

Der kan i 6.-7. klasse arbejdes med dette på et tilpasset niveau.

Fortællingen i bunkeren giver håb og liv i mørket – tydeliggjort af det gyldne lysskær (Foto: Twentieth Century Fox)

2. Hollywood-film, historiske film som genre, anmeldelser og fortællerforhold (8.-10. klasse)

Filmen er atypisk som Hollywood-produktion og lever af en række årsager heller ikke op til vores forventninger om genren "historiske film":

  • Jegfortælleren (Døden) er alvidende og har kun indirekte plads i handlingen
  • Filmen kan ikke sættes ind i hverken berettermodel eller kontraktmodel. Den er bygget op som en rammefortælling eller et udsnit af tidens tåger, som Døden betragter verden igennem
  • De fleste vigtige personer dør, og hovedpersonen får ikke sin elskede
  • Den historiske ramme er i store træk uvæsentlig. Filmens vigtigste mission er at fortælle om generelle livsvilkår, ikke at beskrive en bestemt historisk periode

At jegfortælleren er alvidende og ikke hører til blandt de levende understreges af, at Dødens stemme kun høres som voiceover og med kamerasynsvinkel i fugleperspektiv.

Ovenstående har sandsynligvis været medvirkende til, at filmen har fået meget blandede anmeldelser og er blevet kritiseret for at være overfladisk i sin skildring af Nazityskland og perioden. Eleverne kan i den forbindelse arbejde med, om filmen er blevet anmeldt ud fra de forkerte forudsætninger – at anmeldernes forventninger til en historisk film ikke er blevet mødt. Se elevarket for arbejde med dette.

Links og litteratur

Analyse af romanen 'Bogtyven'
2 amerikanske studerendes fortolkning af romanen med fokus på de bøger, Liesel læser

Referat af romanen
Engelsksproget referat af romanen

Anmeldelser af filmen
En samling af relativt kritiske anmeldelser af filmen 'Bogtyven'

'En kongelig affære' – et undervisningsmateriale på Filmcentralen
Materialet indeholder flere opgaver om historiske film som genre

'Den gode historie – på film' – et undervisningsmateriale på Filmcentralen
Et materiale med fokus på filmfortælling

Filmleksikon
Online opslagsværk på Filmcentralen om filmiske virkemidler og dramaturgi

Interview med Markus Zusak
Forfatteren fortæller om filmatiseringen af romanen

Om wikileaks
P1s temaprogrammer om wikileaks’ afsløringer

Om overvågningssamfundet
Film og tilhørende opgaver om overvågningssamfundet

Demokrati
Materialet med opgaver om rettigheder og pligter i et demokrati

Indføring i demokratiske styreformer
Masser af opgaver, film og links til indføring i demokrati

Nazisme
Om nazismen som ideologi og Hitlers vej til magten

Anden Verdenskrig
EMU'ens store samling af links, undervisningsmaterialer og ressourcer til Anden Verdenskrig og besættelsen

Besættelsen
En kort indføring i de vigtigste begreber om besættelsen i Danmark med vinkel på lokale forhold i Fredericia

Platons hulelignelse
Gengivelse og fortolkning af Platons hulelignelse

Plakater

'Proffe plakater' på SmåP – digitalt læringsværktøj til små medieproduktioner
(her kan eleverne fremstille proffe filmplakater)

Bighugelabs – Begrebsplakater
Bighugelabs – Filmplakater
Her kan elever fremstille begrebsplakater og filmplakater

EMU materialeplatform
Vejledning i at bruge bighugelabs i undervisningssammenhæng – lavet til kristendomskundskab

Foto: Twentieth Century Fox