I historie kan man øge elevernes forforståelse ved at give en indføring i den historiske kontekst og de vigtigste begreber, herunder:

• Det grundlæggende i nazismen som ideologi
• Fjendebilleder – jøder, sorte, kommunister, intellektuelle
• Magtanvendelse – jødeforfølgelser, SS
• Historiske begivenheder – Jesse Owens guldmedaljer ved OL i Berlin 1936, Krystalnatten (09-11-1938), bogafbrændingerne (10-05-1933) samt luftangreb
• Brug af elitesport som propaganda

Dette kan man efterfølgende fordybe sig i gennem et længere emne om Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig – se eksempler på elevark for 6.-7. klasse samt links.

I dansk kan eleverne forberede sig ved at arbejde med:

• Grundlæggende filmiske virkemidler, som fx beskæring, synsvinkel og brug af rekvisitter. Brug materialet 'Den gode historie på film' (se også under 'Links og litteratur') (6.-10. klasse)
• Forskellige fortællertyper (jegfortæller, alvidende fortæller, tredjepersonsfortæller osv.) (6.-10. klasse)
• Historiske film som genre – brug fx undervisningsmaterialet til 'En kongelig affære' som inspiration (se også under 'Links og litteratur') (8.-10. klasse)

I kristendomskundskab kan man på forhånd diskutere, hvad der gør livet værd at leve, samt hvilken rolle kunst (for eksempel litteratur og musik) spiller i tilværelsen (8.-10. klasse).

Foto: Twentieth Century Fox

Filmen begynder i Tyskland kort før Anden Verdenskrig. Døden fortæller om pigen Liesel, der bliver anbragt i pleje, da hendes mor er forfulgt. Plejemoren Rosa er streng, men både plejefaren Hans og nabodrengen Rudy opbygger et nært forhold til Liesel. Hans lærer Liesel at læse, og under en nazistisk bogafbrænding tager hun efterfølgende en bog fra asken, men bliver set af Ilse – borgmesterens kone. Da Liesel senere skal aflevere vasketøj til borgmesteren, får hun lov til at se Ilses bibliotek. Hun får også lov til at komme og læse i biblioteket, indtil borgmesteren en dag opdager det og sender Liesel væk.

Jøden Max flygter hen til plejeforældrene, der skjuler ham i deres kælder. Max og Liesel danner et tæt bånd i deres kærlighed til litteraturen, og han giver hende en udgave af 'Mein Kampf'. Siderne er malet hvide, så hun kan skrive sin egen historie. Max bliver alvorligt syg, og Liesel læser for ham hver dag for at holde ham i live. Bøgerne skaffer hun ved at kravle gennem et vindue til Ilses bibliotek.

Krigen bryder ud, og jødeforfølgelserne tager til. Da Hans forsvarer en jøde, der bliver arresteret, kommer han til at tiltrække myndighedernes opmærksomhed, så Max må flygte. Under et bombeangreb dræbes Hans, Rosa og Rudy, mens Liesel overlever, fordi hun er faldet i søvn i kælderen. Da krigen er ovre, bliver Liesel og Max genforenet, og som afslutning på filmen fortæller Døden, at hun dør som en gammel og succesfuld forfatter.

Foto: Twentieth Century Fox

I arbejdet med filmen kan eleverne få opfyldt følgende områder fra Fælles Mål, hvor de skal:

• Opnå kendskab til Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig som perioder (historie)
• Kunne beskrive eksempler på magtanvendelse historisk set (historie)
• Have kendskab til forskellige fortæller-typer (dansk)
• Kunne gøre rede for brug af forskellige filmiske virkemidler (filmkundskab/dansk)

For 6.-10. klasse

• Opnå kendskab til nazismen som ideologi (samfundsfag)
• Kunne give eksempler på magtanvendelse i demokratiske og ikke-demokratiske styreformer (samfundsfag)
• Opnå kendskab til historiske film og Hollywood-film som genrer og kunne analysere og vurdere disse (dansk)
• Kunne forholde sig til almene tilværelsesspørgsmål samt menneskelige værdier (kristendomskundskab)
• Kunne genkende symboler og symbolers brug (dansk/kristendomskundskab)

For 8.-10. klasse

• Perspektiverer man filmen til Danmarks besættelse og frihedskamp, kan man desuden også dække kanonpunktet Augustoprør og Jødeaktion 1943.

Elevark med opgaver findes i to versioner til henholdsvis 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. De afsluttende opgaver er udformet, så de evaluerer på flere af målene. Bemærk, at der under 'Links og litteratur' findes en vejledning i brug af bighugelabs.com, som bruges i elevopgaverne.

Foto: Twentieth Century Fox

Filmens tema og budskab

Et gennemgående tema i filmen er, at kunst og litteratur (ord) er en uundværlig del af tilværelsen, fordi det skaber liv og håb, når alt andet er tabt. Det kan der arbejdes med tværfagligt i dansk og kristendomskundskab i 8.-10. klasse, men også evt. tidligere, hvis man vurderer, at klassen er klar til det.

I filmen illustreres temaet og budskabet på flere måder:

• Max fortæller, at alt levende indeholder det hemmelige ord for liv, og at Liesel gennem sine ord kan få ham til at opleve verden, selvom han må leve i skjul. Da han er syg, læser Liesel højt for ham og bevarer derved ordet – og livet – i ham. Lyssætningen giver disse scener et gyldent skær, indstillingerne er dobbelteksponerede (to eller flere separate kameraoptagelser kombineres og smeltes sammen til én indstilling) med ultranær af bogsiderne. Da Max tager af sted, trøster han Liesel med, at han lever videre i hendes ord, og i filmens afslutning siger Døden, at der til slut ikke er flere ord – kun fred.
• Ovenstående har nær sammenhæng med den første skabelsesberetning, hvor Gud skaber ved hjælp af ord ("Lad der blive lys"). I 'Johannes Evangeliet' findes også fortællingen om ordet, der var Gud, og siden blev menneske.
• Max siger direkte, at ord er liv, og kælderen, hvor han bliver holdt skjult, er fuld af Liesels ord på væggen. Liesel overlever kun, fordi hun bliver i kælderen for at skrive.
• Nazisterne repræsenterer døden og ødelæggelsen af kunst/liv. Det bliver understreget ved, at deres sang (udøvelse af kunst) begge gange finder sted i forbindelse med destruktive begivenheder: Under bogafbrændingen synges nationalmelodien, og senere ser og hører vi først skolekorets engleagtige sang om at betvinge jøder og kommunister, før der bliver krydsklippet til Krystalnatten.
• Det er netop siderne fra Hitlers 'Mein Kampf', som Max maler over, så Liesel kan skrive sin egen fortælling. 'Mein Kampf' og 'Graverens håndbog', som begge er bøger om død, er de to eneste bøger, der faktisk bliver stjålet.
• Faren spiller harmonika og læser med Liesel, mens moren er optaget af, om der er mad og penge nok. Først da hun holder op med at fokusere på dette, begynder hun at vise følelser og leve.
• Liesel låner bøger, men stjæler ikke mad, fra borgmesterboligen.
• Liesels evne til at skrive og formidle liv er så stærk, at Døden beskriver hende som et af de få mennesker, der har fået ham til at spekulere på, hvordan det føles at leve. På samme måde føler Døden et stik af længsel efter at høre farens harmonika en sidste gang, da han tager farens sjæl.
• Både hos Max, Liesel og Ilse er det litteraturen, der fastholder deres håb, selvom de har mistet. De overlever alle tre krigen.
• Faren er skadet på øre og sjæl efter at have været ved fronten og kan ikke længere spille harmonika som før.

Har man mulighed for at vise filmen i klassen, kan man med fordel udvælge nogle af de beskrevne scener til en grundigere filmisk analyse – se også afsnittet 'Filmfaglige vinkler'. Alternativt kan du inddrage stills på elevarket.

Det kan måske være svært for eleverne at afkode filmens budskab, og det er derfor vigtigt, at klassen fordyber sig i fælles analysesamtaler ud fra elevarkenes opgaver.

I forlængelse af det arbejde kan man lave et skriveværksted med fokus på brug af symboler, sammenligninger og metaforer.

Demokrati, ytringsfrihed og forbudt information

I historie og samfundsfag kan man ud fra filmen arbejde med magtanvendelse historisk set samt i demokratiske og ikke-demokratiske styreformer, herunder ytringsfrihed, censur og balancen mellem statens sikkerhed og privatlivets fred eller et frit informationsflow – se elevark.

Andre forslag og fokuspunkter

• Lav et skriveværk med fokus på sammenligninger og metaforer, hvor der laves digte eller korte beskrivelser af omgivelser (6.- 10. klasse)
• Se på, hvordan miljø og tid bliver etableret gennem kostumer, rekvisitter, location og lyd (6.- 10. klasse)
• Perspektivér til 'Anne Franks dagbog', som 'Bogtyven' har mange paralleller med (6.- 10. klasse)
• Max' ophold i kælderen kan ligeledes sammenlignes med Platons hulelignelse (se også under 'Links og litteratur') (8.- 10. klasse)
• Sammenligning af bog og film samt vurdering af filmatiseringen (8.-10. klasse)

Foto: Twentieth Century Fox

Brug af rekvisitter, lyssætning og beskæring (6.-10. klasse)

Bøger og farens harmonika er vigtige rekvisitter, der fungerer som symboler på livet og kunsten og dermed understreger filmens budskab om kunst som værende eksistentielt for mennesket.

At bøger repræsenterer kunsten og også har en magisk tiltrækningskraft på Liesel, ser vi tydeligt i scenen, hvor Max ligger med 'Mein Kampf' på maven. Lokalet er mørkt, men bogen lyser op i mørket og vækker hendes interesse. I filmens begyndelse, mens faren lærer Liesel at læse, er de vist i samme gyldne lys omgivet af mørke, ofte i beskæringen nær for at understrege deres tætte forhold. Scenerne med moren er i de samme sekvenser filmet i dagslys for at markere forskellen. Ilses bibliotek derimod er fremstillet badet i gyldent, nærmest himmelsk lys på samme måde som Liesels stue i afslutningsscenen. Begge scener er ledsaget med drømmende underlægningsmusik.

Stearinlysets gyldne skær og lysstriben på bogen understreger ordenes livgivende kraft (Foto: Twentieth Century Fox) 

Farens harmonika er som bøgerne også symbol på liv og kunst: Han har fået den af Max' far, som reddede ham under Første Verdenskrig. Den er i løbet af filmen flere gang brugt til at vise de umiddelbare forskelle i forældrenes syn på livet – se forrige afsnit. I beskyttelsesrummet spiller faren harmonika, hvorefter indstillingen nær bruges til at vise de øvriges ansigter skifte fra frygt til håb. Under næste bombescene, hvor han er taget til fronten, ser vi harmonikaen i rummet og hører et kort ekko af hans spil. Herefter begynder Liesel at fortælle en historie for at berolige de andre.

Der kan i 6.-7. klasse arbejdes med dette på et tilpasset niveau.

Fortællingen i bunkeren giver håb og liv i mørket – tydeliggjort af det gyldne lysskær (Foto: Twentieth Century Fox)

Hollywood-film, historiske film som genre, anmeldelser og fortællerforhold (8.-10. klasse)

Filmen er atypisk som Hollywood-produktion og lever af en række årsager heller ikke op til vores forventninger om genren "historiske film":

• Jegfortælleren (Døden) er alvidende og har kun indirekte plads i handlingen
• Filmen kan ikke sættes ind i hverken berettermodel eller kontraktmodel. Den er bygget op som en rammefortælling eller et udsnit af tidens tåger, som Døden betragter verden igennem
• De fleste vigtige personer dør, og hovedpersonen får ikke sin elskede
• Den historiske ramme er i store træk uvæsentlig. Filmens vigtigste mission er at fortælle om generelle livsvilkår, ikke at beskrive en bestemt historisk periode

At jegfortælleren er alvidende og ikke hører til blandt de levende understreges af, at Dødens stemme kun høres som voiceover og med kamerasynsvinkel i fugleperspektiv.

Ovenstående har sandsynligvis været medvirkende til, at filmen har fået meget blandede anmeldelser og er blevet kritiseret for at være overfladisk i sin skildring af Nazityskland og perioden. Eleverne kan i den forbindelse arbejde med, om filmen er blevet anmeldt ud fra de forkerte forudsætninger – at anmeldernes forventninger til en historisk film ikke er blevet mødt. Se elevarket for arbejde med dette.