Gys og begejstring – om gysergenren

"Monsteret er den bedste ven, jeg nogensinde har haft." 
- Boris Karloff, Frankenstein-skuespiller

Gyser. Skrækfilm. Thriller. Horror. Kært barn har mange navne. Igennem filmhistorien har gyset udviklet sig til at blive én af de mest populære filmgenrer, især for det unge publikum. Uanset hvordan man definerer genren, så handler gyset i bred forstand om at skræmme publikum – og at underholde igennem uhyggen. Derfor det engelske thrill eller thriller, der både kan handle om at gyse og begejstre.

Gyserfortællingen er ikke nogen moderne opfindelse, der er blevet til i takt med filmmediets fremmarch. Som langt de fleste filmgenrer har gyseren rødder i overleveringer, mytologien og litteraturen, hvor skrækhistorier var en populær fortælleform længe inden filmens fødsel i 1895. Det ser man i berømte værker som 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde' (1886) eller 'Frankenstein' (1818). Men også i H.C. Andersens forfatterskab. I det hele taget er der mange lån og elementer fra eventyr i moderne gyserfilm.

Gennem tiden har genren bevæget sig fra det gotiske og overnaturlige til det mere psykologiske (og tilbage igen). Det er en genre, der er i konstant bevægelse, og som både prøver at finde nye veje, genopfinde og genbruge sig selv.

Læs mere om gysergenren her ...

Gyserstjerner 

Nogle af filmhistoriens største værker og personligheder er udsprunget af genren. I stumfilmens tid står 'Nosferatu' (1922) som et hovedværk. Få år efter, i 1931, kom de første filmatiseringer om Dracula og Frankenstein.
Det resulterede i to deciderede horror-superstjerner: Bela Lugosi og Boris Karloff.

Foto: 'Frankenstein' (Boris Karloff) (1931) Arthur Edeson / Universal

En af de kendteste gyserinstruktører er britiske Alfred Hitchcock. Hitchcock bliver af mange opfattet som gysets ubestridte mester. Igennem mere end 50 filmproduktioner (i årene 1925-1976) bevægede han sig ud i alle afkroge af genrens muligheder. Han fornyede den måde, som man fortæller film på. Ikke mindst i mesterværket 'Psycho' fra 1960.

I slipstrømmen af Hitchcock kom flere andre store instruktører til at markere sig i (gyser)filmhistorien. Blandt andre Steven Spielberg med 'Dødens Gab' (1975), Stanley Kubrick med 'Ondskabens hotel' (1980), Jonathan Demme med 'Ondskabens øjne' (1991) og David Fincher med 'Seven' (1995). Et bredt, men tydeligt billede på, hvordan gyser- og thrillergenren er blevet fortolket igennem tiden.

Det gode gys 

Fotos: 'Ondskabens hotel' (1980) John Alcott / Hawks Films

Gyset skaber en unik mulighed for, at publikum kan identificere sig med filmens hovedperson(er). Når vi ser en god gyserfilm, føler vi, at det er os selv, der bliver jagtet, møder noget frygtindgydende eller uforståeligt. Vi er sådan indrettet, at vi har lyst til at afprøve det angstskabende og farlige (når bare det kan ske på en ufarlig og kontrolleret måde). Vi frygter det, der vil ske, men vi ved, at vi når som helst kan rejse os og hente popcorn – og bryde ud af filmen.

Men hvorfor bliver vi så alligevel bange, når vi godt ved, at det, der sker i filmen, ikke vil få konsekvenser? Svaret er de filmiske virkemidler. I gyser- og thriller-genren anvendes virkemidlerne til at skræmme og forfærde seerne. Virkemidlerne gør det altså muligt at "skabe en alliance" med og påvirke publikum.

Film og opgaver

I dette afsnit finder I tre eksempler på film, der på hver deres måde har været nyskabende for gysergenren og genrens udvikling:

  • 'Nattevagten' (Ole Bornedal, 1994)
  • 'Lad den rette komme ind' (Tomas Alfredson, 2008)
  • 'Psycho' (Alfred Hitchcock, 1960)

I skal også se et klip fra kortfilmen 'Lille Lise' (Benjamin Holmsteen, 2005). 'Lille Lise' kan også ses i fuld længde på Filmcentralen med Unilogin.

Opgaveforløb

For hver genreopgave skal I læse en præsentation af filmeksemplet. Derefter skal I analysere en scene fra filmen med udgangspunkt i de genretræk, der er i gysergenren. I skal også selv producere små film – med udgangspunkt i det filmklip, I har analyseret.

I afsnittet 3) Ondskaben online – gys på nettet skal I se nærmere på gys på sociale medier. Og til sidst skal I lave gyserfilm i små grupper i afsnittet 4) Lav gyserfilm.

I kapitlet om gyserfilm i Filmleksikon kan i både læse om gyserfilmens fællestræk og undergenrer.

Ondskaben online – gys på nettet

Fotos: 'Myten om Momo', delt af 'WTF er det'                         Smartphone-billede af Kon Karampelas / Unsplash.com

De sociale medier har fjernet afstanden imellem afsender og modtager. Vi er tilgængelige døgnet rundt og jorden rundt. Det har resulteret i uendelige mængder af kommunikation og produktion – og har skabt mediebrugere blandt børn og unge, der er langt foran deres forældre på det medieteknologiske område.

Sociale medier er blevet et sted, hvor alle kan ytre sig om alt og ingenting. Men sociale medier er også et fællesskab af "nye fortællinger" – og gysere, der går lige i blodet. Netop derfor er de sociale medier et oplagt sted at skræmme folk. Børn og unge har sjældent voksne omkring sig, når de surfer rundt på nettet. Derfor er de også ekstra udsatte, når de støder på indhold, der har til hensigt at forskrække dem.

Nettet kan sammenlignes med at være alene hjemme i et mørkt hus i udkanten af skoven. Et hus, hvor der er rigtig mange døre og gulvbrædder, der kan knirke. Det uhyggelige udspiller sig muligvis online, men de, der vil skræmme dig, trænger blot ind på din ip-adresse i stedet for din fysiske adresse.

De seneste år er de sociale medier blevet brugt til at skabe trends, frygt-epidemier og horror-lignende falske historier, der forplanter sig til virkeligheden. Netop derfor kommer historierne pludselig ud af kontrol og bliver virkelig skræmmende. I det følgende finder I to eksempler på det, og hvordan man skal forholde sig kritisk til fænomenet. Derudover skal I se to korte gyserfilm, der har vundet brugerne på Instagram og YouTube. 

Lav gyserfilm

Foto: "The master of suspense", Alfred Hitchcock, var kendt som en ihærdig (gyser)filminstruktør.

FILM I SMÅ GRUPPER (MAKS. 3 PERSONER)

  1. Vælg en af de fire produktionsopgaver, og brug smartphones eller tablets til at optage og redigere. 
  2. Præsentér evt. de færdige resultater for klassen.

1) Lav en Instragram-gyser:

  • I har 60 sekunder til at fortælle i, så historien og billederne skal være stramt fortalt.
  • Brug eventuelt sort-hvid-billeder, så I kan filme i dagslys på skolen (og bevare hyggen).

2) Lav video-pranks med de andre fra klassen, hvor I skræmmer hinanden:

  • Tal først sammen om, hvor folks grænser går, så I ikke overtræder dem.
  • Find inspiration på YouTube, og bemærk, hvilke virkemidler der benyttes. 

3) Lav en "gyser-jagt":

4) Skriv et gyser-manuskript: 

  • Tag udgangspunkt i gysergenrens fællestræk, og beskriv handlingen ud fra gysertypiske persongalleri, settings, rekvisitter, stil og tematik.
  • I kan evt. i fællesskab lave sedler til de forskellige områder og herefter trække dem tilfældigt,
    før I skal skrive manuskriptet.