The Mighty – Den frygtløse Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Handlingen
  • At fortælle en historie
  • Filmsproglige virkemidler
  • Ridderne - og filmen to store temaer: Venskab og død
  • "En rigtig Hollywood-film"

Til læreren

The Mighty er en medrivende og livsbekræftende film om venskabet mellem to drenge, der ikke har fået de bedste forudsætninger her i livet. Filmen er en filmatisering af Rodman Philbricks bestseller, Freak The Mighty fra 1993. Den er udgivet herhjemme på forlaget Fremad under titlen Maxi-Flipper.

Filmen er oplagt at bruge i undervisningen. Den egner sig fortrinligt til at indgå i emnearbejder om f.eks. venskab og mobning, men også i et temaarbejde om døden vil der være meget at hente i filmen. Der er også muligheder for et tværfagligt samarbejde i dansk og engelsk, og endelig er den velegnet til en omfattende værkgennemgang i danskundervisningen.

Materialets kapitler

At fortælle en historie

Den mest benyttede analysemodel i forbindelse med filmdramaturgi er utvivlsomt beretter-modellen, som også er oplagt at benytte i forbindelse med The Mighty, men det er vigtigt at give eleverne den hjælp, at filmen er bygget op omkring tre konflikter, der mere eller mindre afsluttes, før den næste for alvor bryder ud. Det, der kæder de tre konflikter sammen til en sammenhængende historie, er udviklingen af venskabet og Max' udvikling som person.

Hvis klassen har arbejdet med eventyr-genren, kan man få en del ud af at prøve at lede efter klassiske eventyrtræk i historien - helten, hjælperen, skurken, de tre prøver o.s.v. I dramaturgi-afsnittet er nogle af disse ting kort berørt, men hvis eleverne har forudsætninger for det, kan man få meget ud af at dykke yderligere ned i eventyrtemaet i forbindelse med denne film.

Man kan også få meget ud af bruge såvel kontraktmodellen som aktantmodellen i forbindelse med en analyse.

Filmsproglige virkemidler

Det er helt nødvendigt at have filmen på video, hvis man vil arbejde med de filmsproglige virkemidler. Det optimale er selvfølgelig, hvis man kan tilrettelægge arbejdet, så at eleverne enkeltvis eller gerne i mindre grupper har adgang til en video og dermed kan se og spole i de enkelte scener, når der er behov for det. Alternativt kan man se afsnittet igennem i klassen nogle gange, mens eleverne tager notater og derefter går i gang med at løse opgaverne. I så fald er det ofte en god idé, at alle ser scenen igennem, efter at eleverne har arbejdet i et stykke tid, for der vil være behov for at afklare spørgsmål om detaljer, der er dukket op i løbet af arbejdet.

Når man arbejder med filmsproglige virkemidler, er det vigtigt som lærer ikke at fokusere på dem for deres egen skyld men at se på, hvordan de er med til at præge historien og den måde, den fortælles på.

Ridderne - og filmens to store temaer: venskab og død

Det er interessant at se på, hvor mange måder det lykkes at sætte ridderelementer ind i denne film. Vil man dykke yderligere ned i dette tema, kan man f.eks. se mere på blandingen af virkelighed og fantasi - og evt. drage paralleller til andre film og historier.

I temaerne venskab og død ligger mulighederne for de større og dybere diskussioner. Det er også en oplagt mulighed at lade eleverne selv digte historier - evt. selv lave film - over et af disse temaer.

"En rigtig Hollywood-film"

Hensigten med dette tema-afsnit er ikke at stemple filmen som en dårlig film, for Hollywood har som bekendt skabt mange af verdens allerbedste film, men filmen er netop god til at vise, hvordan den type af film ofte er bygget op omkring velafprøvede faste skabeloner og klichéer og måske netop derfor er så effektive til at fortælle medrivende historier.

Forslag til brug af materialet

Dette undervisningsmateriale sigter mod brug på 8.-10. klassetrin, men filmen kan sagtens ses ned til 5.-6. klassetrin, og en del af idéerne i materialet kan også sagtens bruges på disse klassetrin i en lidt mere forenklet form. Materialet forudsætter, at eleverne har lidt erfaring i at arbejde med film, og at de har et grundlæggende kendskab til de helt elementære film-faglige grundbegreber. Nogle af opgaverne i dette materiale forudsætter, at man har filmen på video, så at man kan gennemse enkelte scener og arbejde med detaljerne i filmsproget.

Det er ikke tanken, at hver elev skal gennemarbejde opgaverne i alle fire afsnit i én arbejdsgang - det ville formentlig blive en trættende affære. De fire afsnit skal snarere ses som fire forskellige måder at nærme sig filmen på og åbne for de centrale diskussioner om, hvad det er, filmen vil fortælle os.

Hvis man kun vil bruge tid på et kortere arbejde med filmen, anbefales det derfor at udvælge et enkelt af de fire afsnit, som eleverne kan arbejde med, eller man kan evt. lade eleverne selv vælge, hvilken af de fire indgange til filmen, man vil arbejde med.

En lidt mere tidskrævende arbejdsform kunne være:

Klassen inddeles i fire grupper. Hver gruppe arbejder med et af de fire temaer, og grupperne fremlægger deres resultater for resten af klassen. Herefter kan man tage en diskussion om filmen på tværs af klassen, når man nu har fået fire forskellige bud på en måde at nærme sig filmen på. Prøv som lærer at være opmærksom på temaer og problemstillinger, der går på tværs af de enkelte oplæg for på den måde at få den efterfølgende klassesnak til at fokusere på sammenhængene mellem dramaturgi - filmsprog - tema o.s.v.

Nogle overvejelser om organisering af filmundervisningen

Vent med at give eleverne opgaverne og lad være med at sige en masse om filmen, inden I ser den første gang. Det kommer meget nemt til at gå ud over elevernes filmoplevelse, og en god filmoplevelse er en forudsætning for, at motivationen til at arbejde videre med filmen er til stede.

Dagen (eller nogle dage) efter, at man har set filmen første gang, kan man give eleverne opgaver og arbejdspapirer og lade dem læse det igennem. Hvis de skal arbejde i grupper, er det en god idé at give dem tid til at snakke opgaverne igennem en første gang ud fra, hvad de husker om filmen. Så ved de, hvad de skal være opmærksomme på, når filmen skal ses anden gang. Filmen ses igennem for anden gang, mens eleverne tager noter i forhold til de opgaver, de hver især sidder med. Herefter kan eleverne arbejde enkelt- eller gruppevis med at løse opgaverne. Hvis en gruppe skal arbejde med temaafsnittet om Filmsproglige virkemidler, kan denne gruppe overtage videoen, for disse opgaver kræver, at man kan gennemse den aktuelle scene flere gange.

Arbejder man på denne måde, vil et arbejde med filmen tage omkring 8-10 lektioner. Hvis man vil gennemarbejde en spillefilm, kan det ikke gøres på meget mindre. Man kan selvfølgelig vælge kun at se filmen én gang og derefter løse opgaverne, men man skal ikke vente det store udbytte. Når man har læst en bog, kan man efterfølgende bladre rundt i den og på den måde få overblik og genlæse de nødvendige steder. En film må man se igen.

Arbejdet med en spillefilm minder mere om arbejdet med en roman end med en novelle. Der er mange detaljer at få styr på, og man må arbejde for at skabe sig et overblik. Giv det den tid, det skal have.

God arbejdslyst!

Handlingen

Maxwell Kane bor hos sine bedsteforældre. Hans far sidder i fængsel for mordet på hans mor. Max er stor, overvægtig, indesluttet og helt uden selvtillid. Han klarer sig dårligt i skolen og kan ikke læse en bog. Venner har han ingen af, og især den lokale ungdomsbande med lederen Blade i spidsen terroriserer og chikanerer ham. Der er i det hele taget ikke mange lyspunkter i Max Kane's liv. En dag flytter Kevin Dillon ind i nabohuset sammen med sin mor. Kevin er Max' diamentrale modsætning: lille, fantastisk velbegavet, rap i replikken og med en utrolig tro på sig selv, men han er også en krøbling med en lille, skæv og vissen krop.

Kevin viser sig at skulle blive Max' enelærer i læsning, og han får Max til at læse fortællingen om Kong Arthur og ridderne af det runde bord. De to drenge udvikler - langsomt og ikke uden konflikter - en alliance, der efterhånden bliver til et venskab, hvor de slår deres meget forskellige evner sammen. Kevins gode hoved og Max' gode fysik viser sig at være en effektiv kombination ikke mindst i den stadige kamp mod Blades bande, og i det endelige opgør med banden viser det sig, at denne cocktail af snilde og fysik er stærk nok til at kunne vinde slaget. "En ridder beviser sit værd gennem sine gerninger" siger Kevin ofte - og de to drenge gør sammen flere gode gerninger. Ved et besøg på det lokale riddermuseum slår de sig selv til riddere under navnet "Freak the Mighty" ("Kryb den Frygtløse").

En dag bliver Max kaldt op til skolens kontor. Det, Max frygter allermest, er sket: hans far er blevet prøveløsladt. Kort efter falder Kevin om i skolens kantine og bliver indlagt. Han kommer sig, men det står klart, at hans sygdom er så alvorlig, at han ikke har lang tid tilbage at leve i.

En nat dukker Max' far, kaldet "Killer Kane," op i Max værelse, og han tager Max med sig og holder ham fanget. Faren vil trække Max ind i det kriminelle liv, han altid selv har levet i. Men Kevin får med sit gode hoved opsporet, hvor de opholder sig, og efter en fantastisk tur i morens bil, afsluttet af en lang slædetur siddende i kølerhjelmen, når han frem, og sammen får de to drenge endnu en gang vist, at de sammen kan klare næsten alt. Politiet bliver tilkaldt, og "Killer Kane" må vende tilbage til fængslet.

Det er blevet jul, og Kevin forærer Max en bog med blanke sider. Julenat dør Kevin, - hans sygdom har indhentet ham. Max bliver desperat, og i en lang periode lukker han sig fuldstændigt inde i sig selv. Det venskab, der har overvundet alle andre forhindringer, mødte alligevel til sidst en fjende, det ikke kunne overvinde - døden. Men langsomt vender Max tilbage til virkeligheden, og det viser sig, at han har fået en ny tro på sig selv. Han finder bogen med de blanke sider frem og begynder at skrive historien om deres venskab. Da han når til slutningen af bogen, finder han inspiration i et citat på Kong Arthur's gravsten: "Once and Future King." "Måske betyder det, at når der engang fandtes en, der var så ædelsindet, så vil en, der er så ædelsindet, altid findes," funderer Max. Måske har deres venskab og deres fælles gerninger på en eller anden måde alligevel overvundet døden.

At fortælle en historie

Historiens tre konflikter

De allerfleste klassiske eventyr og historier handler om en hovedperson, der i starten af historien løber ind i en konflikt og så må arbejde hårdt for at løse konflikten, og når konflikten er løst, er historien slut og roen genoprettet. Hovedpersonen - helten - har som regel en hjælper (nogen gange flere), og der er en modstander (også nogen gange flere), der som regel er en ond skurk.

Nogen gange er der flere konflikter efter hinanden. I denne film er der faktisk tre historier, der i tidsmæssigt overlapper hinanden lidt i filmen. Hver historie rummer en konflikt og (mindst) en modstander, og konflikten bliver større og modstanderen sværere for hver historie:

1. modstander:

Drengebanden. Kampen mod mobning, chikanerier og tørre tæsk. Kampen mod en ødelagt barndom.

2. modstander:

Den morderiske far. Kampen mod en morder og en far, der vil trække sin søn ind i et liv i kriminalitet. Kampen mod et ødelagt voksenliv.

3. modstander:

Døden. Kampen mod den sygdom, der truer med at ende Kevins liv og afslutte det venskab, der har betydet så meget. Kampen mod døden.

  • Beskriv i hovedtræk hver af de tre delhistorier - hvilken konflikt, drengene løber ind i - og hvordan de forsøger at løse den. Lykkes det at løse alle tre konflikter?

En udviklingshistorie

Man kan kalde historien i denne film for en udviklingshistorie. En udviklingshistorie er en historie, hvor hovedpersonen i løbet af begivenhedernes gang udvikler sig til at blive et bedre, stærkere eller klogere menneske. Det, der binder de tre delhistorier sammen, er skildringen af udviklingen i de to drenges venskab og udviklingen af Max' personlighed.

  • I denne film er der - især i begyndelsen og i slutningen - nogle scener, der ligner hinanden, men hvor Max reagerer meget forskelligt. Prøv at finde nogle af disse scener og forklar, hvordan de viser os, at Max har udviklet sig som menneske. Hvordan vil I beskrive Max' personlighed i starten af filmen - og i slutningen? Hvad er det for begivenheder, der har fremkaldt denne udvikling?

Berettermodellen

De allerfleste film er ligesom The Mighty udviklingshistorier, der fortæller om en person, der gennem konflikter udvikler sig til et mere helt menneske. Og historien bliver næsten altid fortalt på samme måde.

Film kan selvfølgelig handle om hvad som helst og foregå hvor som helst. Men alligevel har måderne, vi fortæller historier på i den vestlige kultur, noget tilfælles. Når vi skal fortælle andre om en bestemt film, vi har været inde at se, begynder vi med ordene: "Jo, altså filmen handler om to drenge, der møder hinanden…," hvorefter vi følger op med en udredning af fortællingens udvikling: "Så sker der jo det, at.., og så..". På den måde opdager vi, at fiktionsfilm ofte følger et bestemt mønster. Denne fortællemåde kan man tegne som en spændingskurve. Konflikter opstår, afvikles og afløses af nye, hovedkonflikten bliver mere og mere intens, indtil den til sidst løses, og en ny orden er genoprettet. Denne model kaldes for berettermodellen og ser sådan ud:

Illustration: Filminstituttet

Berettermodellen beskriver en slags formel eller opskrift på en model, der næsten altid kan bruges på Hollywoodfilm. Den viser, hvordan filmen fortælles, så tilskueren hele tiden synes, at historien er spændende.

Berettermodellen deler fortællingen op i syv obligatoriske faser:

1. Anslag

Filmens tema, stemning og stil anslås. Vor nysgerrighed pirres.

2. Præsentation

Identifikation med hovedpersonen og præsentation af personer og miljø.

3. Uddybning

Temaet foldes ud og konflikterne præsenteres.

4. Point of no return

Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning.

5. Optrapning

Konflikten intensiveres.

6. Klimaks

Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes.

7. Udtoning

Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe.

  • Prøv at tegne en berettermodel over The Mighty, sådan som I oplever filmen. Når konflikterne tilspidses, stiger spændingen, derfor stiger kurven og når spændingen falder, falder kurven også.
  • Prøv nu at genfortælle handlingen. Skriv handlingen ind i forhold til de syv obligatoriske og afgørende faser. Hvor passer hvilke scener ind? Sæt de syv punkter ind i berettermodellen.
  • Følger The Mighty den klassiske berettermodel? Kan I genfinde alle faserne?

Filmsproglige virkemidler

Når vi tænker på og taler om film, er det ofte filmens personer, miljøer og filmens handling, der er i fokus - de store linier. Vi glemmer ofte, at filmen er sammensat af en masse små enkeltdele, og vi tænker nok sjældent på, at hvert eneste billede, hver indstilling, lydeffekt, kamerabevægelse, hvert klip o.s.v. er nøje overvejet for at fremkalde netop den virkning, folkene bag filmen gerne vil have. Intet i en film er tilfældigt. Alt er et resultat af professionelle filmfolks viden om, hvordan tingene virker på film - og deres intentioner om, hvordan netop denne film skal være.

I dette afsnit skal vi kigge nærmere på et lille udsnit af filmen. Vi skal prøve at dykke ned i filmens detaljer og se nærmere på, hvordan de enkelte indstillinger, klip og scener er skabt og sat sammen og se på, hvilken rolle det spiller for filmens måde at fortælle historien på. Når man skal arbejde med detaljerne i en film, er det nødvendigt at have filmen på video, så at man kan se enkelte afsnit igennem flere gange, spole tilbage, fastfryse billedet o.s.v.

Den scene, vi skal se på, udspiller sig i starten af Kapitel 2, "At gå højt hævet over jorden." Den starter med, at Max går over broen og gennem gaderne med Kevin på sine skuldre. De går ind på en café, hvor en tvivlsom fyr opfører sig stærkt truende og småvoldeligt overfor en pige, men de to drenge griber ind, fyren forsvinder, pigen er taknemmelig, og det samme er café-ejeren. Scenen slutter med, at drengene igen går ud i gaderne og hen over broen, men denne gang er gadebilledet dog stærkt prægede af riddere i rustning og nogle af dem på hest! Scenen varer i alt ca. 3 minutter.

Denne scene spiller en væsentlig rolle, fordi den er et bevis på, at de to drenges venskab giver dem styrke til at gøre noget - også for andre end sig selv. "En ridder beviser sit værd gennem sine gerninger" - og denne scene er vel netop placeret i filmen, for at de to drenge kan vise deres værd over for os, der ser filmen.

Se scenen igennem nogle gange, gør notater og diskuter så brugen af følgende virkemidler:

  • billedbeskæring - i starten og slutningen af scenen bruges der mange oversigtsbilleder, men under selve konfrontation i caféen bruges mange nærbilleder. Hvorfor har man valgt det - hvilken effekt har det på historien, at den fortælles med forskellige billedbeskæringer - og hvordan hænger det sammen med handlingsforløbet?
  • subjektivt kamera - på flere tidspunkter er kameraets synsvinkel subjektiv d.v.s., at vi ser tingene som gennem en af personernes øjne. Beskriv, hvornår det er brugt - og hvilken effekt, I synes, det giver.
  • frø- og fugleperspektiv - indimellem er kamerasynsvinklen placeret meget lavt eller meget højt. Find disse steder i scenen. Hvilken effekt giver det - og hvad fortæller det os om forholdet mellem de personer, der er indblandet?
  • klipning og klipperytme - det veksler en del igennem scenen, hvor lang tid der går mellem hvert klip. Klipperytmen er skiftevis meget rolig og temmelig hektisk. Find ud af, hvornår klipperytmen skifter, og hvilken effekt det har på vores oplevelse af begivenhederne.
  • musikken - spiller en meget vigtig rolle i vores oplevelse ikke mindst af stemninger i en film. Læg mærke til, hvordan musikken ændrer sig i løbet af scenen. Hvilken virkning har det på vores oplevelse af handlingsforløbet? Hvordan spiller musikken sammen med f.eks. klipperytmen og de øvrige billedmæssige virkemidler, vi har arbejdet med ovenfor? Se scenen igen men denne gang uden lyd. Hvordan virker scenen nu?

Ridderne - og filmen to store temaer: Venskab og død

"En ridder beviser sit værd gennem sine gerninger."

Ridderne

Historien og bogen om Kong Arthur og ridderne af det runde bord dukker jævnlig op i handlingsforløbet. Når en film på den måde henter elementer ind fra andre film eller bøger, kalder man det med et fint ord for "intertekstualitet." Riddere spiller i det hele taget en markant rolle igennem hele filmen. Gang på gang støder vi på elementer, der har med riddere at gøre - lige fra Kevins små bemærkninger til rigtige riddere på hest i storbyens gader.

  • Hvad kendetegner en ridder? Skriv en liste med tillægsord, der beskriver "ridder" og "ridderlighed." Find nu alle de mange steder i filmen, hvor riddertemaet berøres og skriv dem ned. Hvordan hænger alle disse "ridderelementer" sammen med den "virkelige" historie om Max og Kevin? Er der steder i filmen, hvor de to drenge opfører sig som sande riddere? Hvorfor tror I, de vælger at kalde sig "Freak the Mighty"("Kryb den Frygtløse"), da de slår sig selv til riddere?

Venskabet

I starten af filmen har de to drenge mange konflikter, men efterhånden udvikler de en alliance. På et tidspunkt i den første del af filmen siger Kevin: "Tænk på det som et partnerskab; du har brug for hjerne, og jeg har brug for ben." Men efterhånden udvikler partnerskabet sig til et rigtigt venskab, og det er kun gennem dette venskab, de kan klare de mange forhindringer, de støder på.

  • Hvad er for Jer definitionen på et rigtigt venskab? Hvordan vil I betegne forholdet mellem Max og Kevin? Find de begivenheder i filmen, I synes bedst begrunder Jeres synspunkter.

Døden

Kevin lider af en uhelbredelig og dødelig sygdom, men overfor Max opdigter han en historie om, at videnskaben vil redde ham, og at han kan blive transplanteret i en anden krop. Da Max hører om Kevins død, løber han på bare fødder gennem sneen hele vejen ud til det laboratorium, der skulle udføre den frelsende transplantation. Men alt hvad, han finder, er et vaskeri, og først her går det måske rigtigt op for Max, at Kevin er væk for altid.

  • Hvorfor tror I, at Kevin lyver for Max om transplantationen? Synes I, det er rigtigt gjort af Kevin - eller skulle han have fortalt Max sandheden? Hvilken betydning har det for jeres opfattelse af de to drenges venskab?

I filmens slutning læser Max om Kong Arthurs gravsten, hvor der står skrevet: "Kong Arthur - Once and Future King" og han funderer over, hvad det kan betyde: "Måske betyder det, at når der engang fandtes en, der var så ædelsindet - så vil en, der er så ædelsindet, altid findes".

  • Hvordan tror I, citatet på gravstenen skal forstås? Hvordan tror I, Max' overvejelser om citatet påvirker hans tanker om Kevins død?

"En rigtig Hollywood-film"

... det kan man roligt sige om filmen. Men hvad mener man egentlig med det?

For mange år siden blev en meget stor del af de amerikanske storfilm produceret i Hollywood. I dag produceres filmene alle mulige forskellige steder, men Hollywood-filmen står stadig som et begreb i filmens verden. Den amerikanske filmindustri er en af verdens største. Det er her, de største instruktører og de bedste skuespillere arbejder, og det er her, de helt store penge findes. Mange af verdens bedste film er blevet lavet her. Men måske netop derfor er det også et sted, hvor man har en temmeligt fast opfattelse af, hvordan man skal lave en god film, og derfor bliver disse film også ofte temmelig forudsigelige og ens.

The Mighty er et godt eksempel på en film, der lever op til betegnelsen Hollywoodfilm på godt og ondt. Filmen er godt lavet, spændende og medrivende. Skuespillerne er dygtige, og historien er skruet sammen, så at vi bliver revet med. Filmen har en slutning, hvor historien rundes af, og alle konflikter løses.

Filmklichéer

Filmen indeholder dog også mange klichéer. En kliché er en ting, der er fortærsket og groft forenklet. En ting, vi alle sammen kan genkende med det samme, vi støder på den. En filmkliché kan være en person eller et miljø - men det kan også være et handlingsforløb. For eksempel er både Max og Kevins roller typiske filmklichéer:

Personerne

Max er er stor, lad og langsom og har svært ved at formulere sig, men på bunden er han et gennemført godt og ædelt menneske og kan ikke gøre en kat fortræd.

  • Prøv at finde eksempler fra andre film, eventyr eller andre historier, hvor en person af Max' type medvirker.

Kevin er lille, vågen, kvik og rap i replikken, men hans kropslige formåen er stærkt begrænset. 

  • Prøv at finde eksempler fra film, eventyr eller andre historier, hvor en person af Kevins type medvirker.

Tilsammen udgør de et makkerpar, der også ligner noget, vi har set eller læst om før. De to drenge er på næsten alle områder hinandens modsætninger - og det kender vi fra mange andre "film-makkerpar": Den store og den lille - den kloge og den dumme - den hurtige og den langsomme - den tykke og den tynde o.s.v.

  • Prøv at finde eksempler fra film, eventyr eller andre historier med et makkerpar der på nogen punkter ligner Max og Kevin.

De fleste af personerne i filmen er ikke skildret særligt nuanceret. De virker mere som roller end som rigtige mennesker. Rigtige mennesker indeholder jo som regel både gode og dårlige sider, men mange af filmens personer er f.eks. enten gennemført gode eller gennemført onde.

  • Gennemgå de vigtigste personer i filmen og diskuter for hver af dem, hvilke egenskaber de har - og om I synes, de er skildret som levende mennesker eller som klichéer. Skriv dem eventuelt op på en liste: Navn: Funktion: Egenskaber i filmen: Egenskaber som levende mennesker:
  • Hvorfor er filmens personer skildret som klicheer? Hvad opnår filmen med det?

Handlingsforløbet

Mange af filmens begivenheder er også yderst forudsigelige og genkendelige. F.eks. er det indlysende, at da Max er kidnappet af sin onde far, er det Kevin, der må opspore og redde ham. Hvor realistisk er det, at en forkrøblet 13-årig dreng kan køre sin mors bil ud til et forstadskvarter, hvor han kun har været en gang før, finde frem til den rigtige lejlighed, få et tilfældigt forbipasserende barn i opgangen til at tilkalde politiet, få en forhærdet morder som "Killer Kane" til at tro på, at der er svovlsyre i vandpistolen - og få minutter efter står politiet så klar til at indfange skurken? - Nej vel?

Men eftersom historien lægger op til, at Kevin nu skal redde Max, er vi tilbøjelige til at acceptere det, vi ser - selv om det er helt urealistisk, det er nemlig troværdigt i filmens univers, for der sker det, vi forventer skal ske - Max skal reddes, og det bliver han.

  • Prøv at finde andre handlingsforløb eller begivenheder i filmen, der kan betegnes som klichéer.
  • Hvorfor tror vi på filmens historie? Tænker vi undervejs over klicheerne? Er der nogle, vi ikke tænker over? Hvorfor?

Slutningen

En rigtig Hollywoodfilm skal have en ordentlig slutning. Den behøver ikke altid at være lykkelig, men den skal runde historien af, så at vi går ud af biografen med en fornemmelse af, at alting er faldet på plads. Der må helst ikke være nogen åbne spørgsmål tilbage.

  • Diskuter om I synes, at filmens slutning runder tingene af. Er det en lykkelig eller en ulykkelig slutning - eller måske noget midt imellem?
  • Digt to andre slutninger på filmen - en rigtig lykkelig slutning og en rigtig ulykkelig.