Valhalla

Valhalla Lærer

Hjem

Elevark

Om filmen

Filmen er løst baseret på Peter Madsens tegneserie og tegnefilmen ’Valhalla’ (1986), hvor man følger børnene Røskva og Tjalfes rejse fra Midgård til Valhalla. I både 2019- og 1986-udgaven af ’Valhalla’ optræder figuren Quark, som ikke er en del af nordisk mytologi. Han blev oprindeligt introduceret som bifigur i tegneseriens bind 2.

Instruktør Fanar Ahmad har selv skrevet manuskriptet sammen med Adam August, som han samarbejdede med på sin forrige spillefilm, ’Underverden’ (2017). På rollelisten optræder etablerede skuespillere, men også musikerne Sanne Salomonsen, Bjørn Fjæsted (Baal) og Uffe Lorentzen (Spids Nøgenhat). Filmen fik på trods af et budget på over 30 mio. en blandet modtagelse af anmeldere og publikum.

I dansk kan man fx arbejde med dramaturgi og generel brug af virkemidler, men også have fokus på drama og stemmeføring. I kristendomskundskab kan man arbejde med nordisk mytologis ligheder med helgensystemet i den tidlige danske katolske kristendom (5.-6. klasse) og forholdet mellem guder og mennesker (7.-8. klasse).

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Filmens credits

Titel: Valhalla
Produktionsland og -år: Danmark, 2019
Instruktion: Fanar Ahmad. Inspireret af Peter Madsens Valhalla-tegneserier.
Længde: 105 min.
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Medvirkende:
Røskva: Cecilia Loffredo
Tjalfe: Saxo Moltke-Leth
Thor: Roland Møller
Loke: Dulfi Al-Jabouri
Quark: Reza Forghani
Odin: Asbjørn Krogh Nissen
Tyr: Jacob Lohmann
Frigg: Stine Fischer Christensen
Udgårdsloke: Uffe Lorenzen
Far: Bjørn Fjæstad

Før I ser filmen

Før eleverne ser filmen, skal de have kendskab til de nordiske guder Odin, Thor, Tyr og Frigg. Mens de ser filmen, skal de ”skygge” en af guderne med fokus på gudens stemme, opførsel, holdning til mennesker samt attributter og rekvisitter (se afsnittene ’Stemmer’ og ’Mennesker og guder’).

De skal desuden have kendskab til grundlæggende filmiske virkemidler som beskæring, perspektiv, synsvinkel, real- og effektlyd samt have arbejdet med dramaturgi i forhold til kontraktmodellen (alle) og tre-akter-modellen (kun 7.-8. klasse).

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Handlingsreferat

De to søskende Røskva og Tjalfe bliver af Thor og Loke taget med til gudernes bolig, Valhalla, i Asgård. Her har Fenrisulven bidt armen af Tyr, og der er dårlig stemning blandt guderne, der skændes.

Røskva og Tjalfe skal arbejde som trælle og flygter sammen med jætten Quark ud i skoven. Tjalfe er utilfreds med situationen, da han har øjnet mulighed for at gøre karriere i Asgård. Han forlader dem og møder jætten Udgårdsloke, der lover ham, at han kan blive mægtig som en gud. Tjalfe tager med til Udgård, hvor han bliver bedøvet.

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Thor finder Quark og Røskva, og da hun kort efter får Fenrisulven til at lystre, går det op for Thor, at hun kan være lysets barn – Yggdrasils forsvundne dronning. Det bliver afvist af Odin, men Frigg tror på det. Frigg viser Røskva, at Valhalla har brug for hende.

Røskva rejser sammen med Thor, Loke og Quark til Udgård for at befri Tjalfe. Udgårdsloke vil lade Tjalfe gå, hvis Thor kan vinde i en dyst. Efter flere nederlag skal han bryde mod jættens bedstemor, Elle – alderdommen selv. Efter kampen falder Thor livløs om.

Røskva løber tilbage til Valhalla for at hente hjælp, men afvises af Odin. Hun henter i stedet Fenrisulven. Kort efter får Frigg overtalt Odin til at tage mod Udgård sammen med de øvrige guder. Da han ser Røskva på ulven, går det op for ham, at hun er lysets barn.

Under kampen mod jætterne bliver guderne næsten slået, men Røskva får vækket Thor. Med Mjølner besejrer han Udgårdsloke, så guderne vinder. Efter at have bevist sit værd giver Odin Røskva en plads ved gudernes bord, men hun afviser og drager i stedet hjem til menneskenes verden i Midgård sammen med Tjalfe og Quark.

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål)
Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)
Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer

Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse (færdighedsmål)
Eleven har viden om talerens virkemidler (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (færdighedsmål)
Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Eleven kan foretage flertydige fortolkninger (færdighedsmål)
Eleven kan vurdere teksters form (færdighedsmål)
Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen (færdighedsmål)

Kristendomskundskab

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende til-værelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål (vidensmål)
Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kristendom
Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.

Eleven har viden om centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold (vidensmål)
Eleven kan redegøre for betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer (færdighedsmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål (færdighedsmål)
Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur (færdighedsmål)

Elevark

På elevarket bliver eleverne først præsenteret for målene med opgaverne, som de herefter skal løse. De afsluttende opgaver er med til at evaluere og samle op på elevernes analysearbejde.

Fag og temaer

Mennesker og guder (Kristendomskundskab)

ATTRIBUTTER OG HELGENER (MELLEMTRIN)
På mellemtrinnet er det oplagt at arbejde med de nordiske guders ansvarsområder, evner, udseende og attributter – de genstande, der gør, at vi kan identificere dem. Her følger korte beskrivelser af de guder, der er mest markante i filmen:

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Odin er gudernes leder og har ansvar for bl.a. krig, død, visdom, trolddom og digtning. Han er ofte afbildet siddende på en tronstol med ravnene Hugin og Munin. Han er enøjet, da han har smidt det andet øje i Mimers brønd for at få evig visdom. Mimer er med i filmen som et hoved ved Odins side. I nordisk mytologi har han også hesten Sleipner, ulvene Gere og Freke og spyddet Gungner, men intet af dette er med i filmen.

Frigg er Odins kone og gud for ægteskab. Hun kan se ud i fremtiden og ved, at Røskva er lysets barn. Men modsat den traditionelle fremstilling søger Odin ikke hendes råd. Hendes bekymrede fremtoning og magiske evner stemmer godt overens med traditionen. Hendes attribut – rokken – er ikke med i filmen.

Thor er gud for slagsmål og torden. Hans attributter er hammeren Mjølner og vognen med de to bukke. Myten ’Thors rejse til Udgårdsloke’ er delvist med i filmen.

Tyr er gud for retfærdighed og krig. Han har kun én arm, da Fenrisulven bed den anden af. Både ham og Thor er oftest fremstillet som stærke krigere.

Loke er ikke en gud og derfor ikke med i gennemgangen.

Med udgangspunkt i ovenstående kan man perspektivere til tidlig dansk kirkehistorie, hvor man efter at have troet på de nordiske guder, i stedet gik over til den – dengang – katolske kristendom. Her er der tydelige paralleller mellem guderne og de helgener, som man dyrkede.

Helgenerne havde som guderne deres ansvarsområde og også faste attributter eller udseende, som man kunne kende dem på i billedkunsten. Ofte havde udseende og attribut forbindelse til den historie, der knyttede sig til dem – på samme måde som de nordiske guder. Se ’Links og litteratur’, hvor der er flere gode opslagssider.

FORHOLDET MELLEM MENNESKER OG GUDER (UDSKOLING)
I udskolingen kan man arbejde med forholdet mellem mennesker og guder og deres indbyrdes afhængighed: Menneskene har brug for guderne til at opretholde verden, men guderne er omvendt kun til, fordi menneskene tror på dem. De ligner hinanden.

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Filmens grundlæggende problemstilling er, at gudernes fællesskab er i opløsning. Vi ser, hvordan Tyr, Thor og Odin mundhugges, mens Frigg bekymret ser til. Guderne virker ikke guddommelige, men har menneskelige fejl som vrede, misundelse, forfængelighed og druk. De kan ikke styre Fenrisulven, og Ragnarok står for døren, hvilket vil gøre en ende på deres udødelighed.

Frigg fortæller Røskva, at guderne ”svigter deres pligter som guder og de mennesker, der tilbeder dem”. Røskva er derfor nødt til at gøre noget, selvom hun ikke er en oplagt heltinde, som vi ser hende i filmens begyndelse (se også afsnittet ’Dramaturgi’ herunder).

Røskva viser sig dog at have guddommelige egenskaber ved at kunne få Fenrisulven til at lystre og have lyset i sig. Selvom det er forbudt, tør hun tale i gudernes hal og sige dem imod. Til sidst vækker hun Thor ved at bekende sin tro på ham: ”Jeg tror på dig som himlens gud, tordenguden, Thor”. Scenen sætter en streg under den indbyrdes afhængighed.

Odin tilbyder hende til sidst en plads ved gudernes bord, fordi hun er dem værdig – hun er ikke ”gud af blod, men gennem sine handlinger”, som Odin siger. Røskva fravælger dog tilbuddet, da hun ikke ønsker at være en gud, men at være sammen med sin familie. I stedet får hun en amulet, så hun altid kan se Valhalla – en magisk genstand, som det ellers er forbeholdt guderne at have (se også begyndelsen af dette afsnit om attributter).

Røskva giver den bort til Tjalfe, der netop gerne vil være ”mægtig som en gud” – jf. hans rejse til Udgård. Hun har ikke brug for at være en gud, men ”kun” et menneske, der tilbeder guderne, hvilket de er afhængige af.

Flere replikskifter i filmen beskriver forholdet mellem mennesker og guder samt deres og Røskvas egenskaber – se elevarket til overbygningen.

I filmens sidste scene i Valhalla folder Odin filmens budskaber ud: at mennesker har mulighed for at få magt som guder og udføre store gerninger, men kun hvis vi lytter til vores hjerter og gør det rigtige for fællesskabet, selvom vi er bange. Det nytter med andre ord ikke noget at have evner som en gud, hvis vi glemmer fællesskabet og kærligheden.

Dramaturgi – kontraktmodel og tre-akter-model

KONTRAKTMODELLEN
Filmens handling passer fint ind i en kontraktmodel, hvor Røskva i begyndelsen er hjemme. Hun er lidt uselvstændig og ikke dygtig til praktisk arbejde – Tjalfe må fx hjælpe hende med at rense fisk. Da Thor opdager, at bukkens ben er brækket, tager han børnene med til Asgård, uderummet. Røskvas trygge tilværelse er endt, og dermed er der sket et kontraktbrud.

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

I Asgård oplever Røskva forskellige farer og prøvelser:

Guderne behandler hende dårligt, og hun skal trælle for dem.
Det lykkes for hende at stikke af.
Hun prøver (forgæves) at gå på regnbuen.
Jætterne overfalder hende, og hun bliver reddet af Thor.
Hun tæmmer Fenrisulven.
Sammen med Thor opsøger hun Udgårdsloke, som det lykkes hende at stikke af fra.
Hun vækker Thor, da han ellers er død.
Da Elle sætter et hegn af ild op foran Quark, redder Røskva ham og irettesætter Odin.

Under flere scener i uderummet taler hun direkte og frimodigt til både guder og jætter, selvom det ikke er tilladt eller velset; fx første gang hun er i gudernes sal, og da hun senere tager imod Udgårdslokes forslag om at dyste på trods af Thors protester.

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Efter alle prøvelser hyldes hun af Odin, der siger, at hun har været modig ved at følge sit hjerte og gjort det rigtige, selvom hun var frygtelig bange. Det har gjort hende værdig til en plads ved gudernes bord. Hun er ikke længere en uselvstændig og upraktisk pige, men er modig og selvstændig nok til at takke nej og vende tilbage til sin familie.

Hjemme igen er Røskva nu i sit nye kontraktforhold, hvor hun har overskud til at give Tjalfe amuletten, som er symbolet på hendes ligeværd med guderne. Kontraktmodellens faser er yderligere understreget gennem filmens to miljøer – hjemmet og gudernes verden.

TRE-AKTER-MODELLEN
Som et supplement til kontraktmodellen kan man i overbygningen lade eleverne arbejde med tre-akter-modellen. Modellen kan ikke helt sættes ned over handlingen, men er velegnet til at sætte fokus på filmens vendepunkter:

Thor opdager, at bukkens ben er brækket og tager børnene med (første vendepunkt).
Børnene stikker af sammen med Quark.
Tjalfe forlader de andre og bliver taget af Udgårdsloke (midtpunkt).
Thor ser Røskva styre Fenrisulven og indser, at hun er lysets barn.
Thor taber dysten hos Udgårdsloke (andet vendepunkt).
Odin ser Røskva på Fenrisulven og indser, at hun er lysets barn.
Røskva genopliver Thor.

Filmfaglige vinkler

Stemmer

Skuespillernes stemmer har stor betydning i filmen og er med til at farve rollerne og give dem karakter. Det giver en ellers sjælden mulighed for at arbejde direkte med stemmebrug i værkanalyse (se elevark).

Odins stemme er meget dyb, og der er brugt næsten overdrevet meget rumklangseffekt på den. Dermed understreges hans rolle som gudernes vise leder.

Tyr og specielt Thor taler indestængt, hæst og hviskende ud gennem tænderne. Deres stemmer er ofte ru og knirkende – nærmest karikerede i deres udtryk. Det er på den måde tydeligt, at de er krigere.

Friggs stemme er drømmende, hviskende og lidt henført affekteret. Den bliver i flere scener brugt som voiceover og med effektlyd for at understrege, at hun taler direkte til Røskvas sind. Rumklang og ekkoeffekter tydeliggør hendes magiske evner til at se ind i fremtiden.

Brug klip 3 og traileren til analyse med fokus på ovenstående, hvor klippet først høres uden billedside (se elevark).
Man kan bruge klip 4 og 5 til yderligere stemmeanalyse.

Foto: Kasper Tuxen / Nordisk Film

Mennesker møder guder og (film)magi

Røskva og Tjalfe møder i Asgård en verden, der for dem er magisk og voldsom. De er her små, magtesløse og udsat for farer, som de ikke er vant til. Filmen gør brug af forskellige former for synsvinkel, perspektiv, beskæring og kamerabevægelse for at understrege dette:

Da børnene ankommer til Asgård, ser vi gudernes verden fra deres synsvinkel – enten direkte i POV eller over-the-shoulder og i beskæringen total eller supertotal. Der krydsklippes mellem dette og skud af deres ansigter i nær eller ultranær. På den måde kan vi både identificere os med dem og samtidigt tydeligt aflæse deres følelser.

For at vise hvor mægtige guderne er i forhold til menneskene, ser vi flere indstillinger af børnene i fugle- eller normalperspektiv i total og supertotal. Dette bliver gentaget i flere udendørs rejsescener filmen igennem. Loke og Thor er på samme måde filmet i frøperspektiv i filmens introscene.

Den farlige og kaotiske verden bliver illustreret gennem brug af håndholdt kamera – særligt i kampscenerne.

Brug klip 1, 2 og 6 til analyse med fokus på ovenstående (se elevark).
Brug evt. traileren til yderligere analyse.