Introduktion og formål

Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende mål:

Dansk efter 9. klassetrin

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning og vurdering.

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Dialog og sproglig bevidsthed.

Historie efter 9. klassetrin

Kompetenceområde: Historiebrug 
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
Færdigheds- og vidensområder: Konstruktion og historiske fortællinger.

Eleverne får desuden kendskab til følgende historiekanonpunkt: 

  • Ophævelsen af slavehandel.

Film og forforståelse

Om filmen 

Med ’Viften’ har manuskriptforfatter Anna Neye og instruktør Frederikke Aspöck ønsket at genfortælle den traditionelle romantiserede historie om Danmark og Peter von Scholten ved slaveriets ophævelse i 1848. I filmen er synsvinklen skiftet fra den hvide mands selvforherligende fortælling til venskabet mellem to farvede kvinder i et undertrykkende system (se også pressematerialet).

Anna Neye spiller selv von Scholtens farvede elskerinde Anna Heegaard, mens Frederikke Aspöck er tiptiptiptipoldebarn af Heegaards søster.

Filmens credits

Titel: Viften
Produktionsland og -år: Danmark 2023.
Instruktion: Frederikke Aspöck
Manuskript: Anna Neye
Længde: 95 min.
Distribution: SF Studios
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Medvirkende:
Anna Heegaard: Anna Neye
Petrine: Sara Fanta Traore
Peter von Scholten: Claus Riis Østergaard
Admiral Irminger: Jesper Groth
Gudrun: Caroline Henderson
Tom: James Sampson

Forforståelse

Filmen er et opgør med den traditionelle danske historieskrivning, hvor Danmark rosende bliver omtalt som det første land i verden, der forbyder slavehandel, og Peter von Scholten beskrives som slavernes gode befrier.

For at forstå denne kontekst skal eleverne have en viden om Danmark som slavenation omkring 1840 (se forslag i 'Links og litteratur') – og have set eksempler på historieskrivningen. Det kan ske via dokumentarprogrammet ’Danmark i troperne 6’ (1962), som man kan streame gratis. Lad eleverne se 3:56-7:50, der omhandler von Scholten og ophævelsen af slaveriet i 1848. Meget symptomatisk fokuserer filmen på udsigten fra von Scholtens palæ, dets indretning, og hvor dårligt ruinerne er blevet restaureret. De slavegjortes forhold bliver ikke nævnt.

Det er i forarbejdet vigtigt, at eleverne forstår, at opfattelsen af brune som laverestående vilde dyr var almindelig udbredt i midten af 1800-tallet, jf. klip 1

Foto: Linda Wassberg

Endelig skal eleverne forberedes på, at der i flere kilder, i dokumentarprogrammet og spillefilmen bliver brugt ordet ”neger”, og at filmens karakterer giver udtryk for racistiske synspunkter (se også afsnittet 'Sproget skaber vores virkelighed').

Det er en fordel, hvis eleverne tidligere har arbejdet med begreberne historiebrug og historiske fortællinger.
 

Handling

Året er 1848 på den danske koloni Skt. Croix, hvor von Scholten er guvernør. Han lever sammen med den farvede Anna Heegaard, der også ejer slavegjorte – blandt andet husholdersken Petrine, som hun har et veninde-lignende forhold til. Slaveriet er formelt ophævet med virkning fra 1859, men de slavegjorte har mulighed for at købe sig fri for deres løn. Petrine har i flere år sparet op til at frikøbe sig selv og sønnen Frederik, men har svært ved at sige det til Anna på grund af deres venskab.

Da kongen sammen med sin admiral, Irminger, besøger øen, udtrykker slaveejeren Hagensen sin frygt for oprør og beder om militær hjælp. Von Scholten protesterer, da han mener, det er unødvendigt, så længe man i hans øjne behandler de slavegjorte godt – hvilket han ikke mener, Hagensen gør. 

Efter besøget har von Scholten og Anna et skænderi, da Anna er bange for et oprør. Hun skriver derfor i hans navn et brev til kongen, hvor hun beder om militær støtte. Petrine advarer Anna mod at gøre det, da bedrageri kan give dødsstraf.

Da Irminger vender tilbage med et krigsskib, undrer både han og von Scholten sig over brevet, og Irminger sætter sig for at undersøge sagen. Anna frygter for sit liv, og hun truer derfor Petrine til at skaffe brevet af vejen eller blive solgt. Petrine vælter blæk over brevet, og da Irminger vil skære en finger af hende som straf, forhindrer Anna dette. 

Skuffet over Annas trusler beder Petrine om lov til at blive frikøbt, men under auktionen sætter Anna prisen så højt på Frederik, at Petrine ikke kan få ham med. Da von Scholten undrer sig over den høje pris, svarer Anna, at Frederik er god som ”vifte” – et job, hvor man skal vifte luften for de hvide.

Da Anna mangler en housekeeper, får Petrine sit job tilbage – nu som fri. Anna har taget Frederik til sig som en slags søn, og han undgår Petrine. Gartneren Tom tilbyder at hjælpe Petrine med obeah-magi, hvis hun lover at forgifte Irminger, som de slavegjorte hader. Petrine kommer gift i Irmingers glas, men da Anna i stedet tager glasset, er hun nødt til at tilstå. Tom får pisk som straf, men Irminger insisterer på, at han også får hugget hånden af i alles påsyn. 

Petrine lægger en seddel om Annas brev i Irmingers lomme, og han straffer derfor til egen nydelse Anna med pisk for forbrydelsen. Petrine har i mellemtiden sluttet sig til de slavegjorte oprørere, der talstærkt møder op ved von Scholtens palæ. Her giver guvernøren dem deres frihed og falder derefter om.

I det efterfølgende kaos bliver Petrine genforenet med Frederik, og Irminger tager en svækket von Scholten med tilbage til Danmark.
 

Temaer

En ny historisk fortælling

I filmens pressemateriale forklarer instruktør Frederikke Aspöck og manusforfatter Anna Neye meget tydeligt deres tanker bag produktionen. De har ønsket at lave en ny historisk fortælling, der flytter perspektivet fra hvide mænds selvopfattelse som ”rare” kolonister, til hvordan to brune kvinder håndterer deres venskab ”i et terrorbaseret samfund” (se også afsnittet 'Forforståelse'). 

Deres historiebrug er tydelig flere steder i filmen:

Omdrejningspunktet er de to kvinders venskab, og det er ud fra deres synsvinkel, historien bliver fortalt. De hvide i filmen er karikerede stereotyper eller relativt flade personer, der udviser overdreven, absurd godhed. Satire bliver gennemgående brugt som virkemiddel, som fx da von Scholten siger, at der ikke findes ”et sted i verden, hvor de ufri bliver behandlet så godt og menneskeligt som i de danske kolonier”, mens man i forgrundens øverste kant ser den menneskelige viftes fødder over bordet (se også afsnittet 'Genre: Drama eller komedie?').

Ved gruppefotograferingen under kongens besøg ser man personerne på hovedet gennem fotografens linse. Det er i overensstemmelse med teknologien på det tidspunkt, men det understreger også, at filmen ønsker at vende historien ”på hovedet”.

Von Scholten er en selvglad livsnyder, der har mere travlt med cigarer og selviscenesatte ”venskaber” med de slavegjorte end at erkende ulmende oprør og egne overgreb. I filmens slutning bliver han i speakerens voiceover omtalt som ”en ægte dansk folkehelt”, der ”sønderknust som en fader, der skuffes af sine børn” forlader øen. Speakeren siger derefter, at historien ikke kommer til at ”melde meget om” Petrine og Anna, før filmen afsluttes med et ”Danmark længe leve!”.

Foto: Linda Wassberg

Sproget skaber vores virkelighed

Vær særlig opmærksom på den gode tone i klassen, når eleverne arbejder med dette afsnit. Gengivelser og gentagelser af filmens racistiske sprogbrug kan potentielt såre blandt eleverne, selv om der i filmen er tale om en udstilling og kritik af tidens racisme. Samtalen skal derfor forberedes og faciliteres ordentligt på forhånd.  

Der er med jævne mellemrum offentlig debat om, hvorvidt man skal ændre i ældre litteratur eller lyrik, der bruger "n-ordet" eller fremstiller bestemte befolkningsgrupper stereotypt. Flere dialoger i filmen kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvordan sproget er med til at danne vores opfattelse af verden

Von Scholten diskturer med Irminger, om man skal kalde de slavegjorte for ”slaver” eller ”ufri”/”medarbejdere”. 

Anna påpeger over for Irminger, at hun ikke er ”neger”. Hun forklarer, at ”en neger er en ufri, der arbejder i marken. Et dannet, civiliseret menneske er ikke en neger”.

Anna siger til von Scholten, at Frederik er ”vifte”, og speakeren omtaler flere af de slavegjorte som ”pragteksemplarer”. Dette er med til at tingsliggøre dem – jf. auktionerne og filmens titel.

I filmens pressemateriale bliver personer, som er ofre for slaveri, omtalt som ”slavegjorte” og efterkommere af disse som ”brune” – modsat ”sorte”, der ofte bliver brugt.

Filmsprog

Filmiske virkemidler: Klipning og lyd

Filmen gør i høj grad brug af klipning og lyd til at fremstille det absurde i slaveejernes romantiserede selvopfattelse i lyset af deres undertrykkelse af de slavegjorte.

I etableringsscenen hører vi på lydsiden en voiceover begejstret præsentere de danske kolonier og senere von Scholtens ord om, at slaveriets rangorden er ”en formalitet”, og at ”alle er lige for Gud”, mens der flere gange bliver krydsklippet til tjenernes udtryksløse ansigter. Det bliver understreget af abrupt, synlig klipning til korte indstillinger af pisk-afstraffelse og hængninger (som træsnit) med voldsomme effektlyde.

Dramaturgi: Kapitelinddeling

Filmen er inddelt i fire kapitler med overskrifterne ”Magt”, ”Handel”, ”Straf” og ”Frihed” skrevet med sirlig skrift tilsat harmonisk underlægningsmusik. Inddelingen minder om en historiefagbog og illustrerer filmskabernes ønske om at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle beskrivelse af perioden (se også afsnittet 'En ny historisk fortælling').

I begyndelsen af hvert kapitel ser vi synlig klipning til korte klip af luksusgenstande fra von Scholtens hjem. De er meget lig de genstande, som man i dag kan se på museer som repræsentationer for perioden. 

Genre: Drama eller komedie?
 

Foto: Framegrab / SF Studios

Filmen er genremæssigt en blanding af et historisk drama og en satirisk, absurd komedie.

Det historiske drama 

Afsnittet tager afsæt i Filmleksikons genreanalyse.

Handlingen er en fiktiv skildring af faktiske historiske begivenheder og personer. Omdrejningspunktet for dramaet er kærlighed i form af venskabet mellem Anna fra overklassen og Petrine, der som slavegjort tilhører underklassen. 

Filmens location er primært i Annas hjem, og stilen er præget af fokus på hovedpersonernes følelser med flittig brug af underlægningsmusik og indstillinger i halvnær og nær.

Tematisk beskriver filmen personer, der er ofre for omstændigheder, de ikke selv kan styre, i form af samtidens systemiske racisme og klasseskel.

Den satiriske komedie

Afsnittet tager afsæt i Filmleksikons genreanalyse.

Persongalleriet rummer stereotyper som den åbenlyst racistiske og sadistiske Irminger og den brutale plantageejer Hagensen. 

Nielsen-parret m.fl. er karikeret som overdrevent venlige og positive over for de slavegjorte. Absurditeten i deres opførsel er tydelig i klip 3, hvor Anna og fru Nielsens dialog handler om det urimelige i at skulle stå til regnskab for fortidens indførelse af slaveriet – tilsat reallyden af hr. Nielsen, der pisker en slavegjort. Da han er færdig, hænger han smilende og svedig pisken på dens faste plads, mens han masserer sine ømme håndled. På samme måde er flere af filmens voldsomme scener tilsat lystig klavermusik (se også afsnittet 'Filmiske virkemidler: Klipning og lyd').

I klip 6 tvinger Fru Nielsen viften fra en slavegjort pige, som hun kalder ”lille mus”, mens hun fortæller, hvor uretfærdig pigens skæbne er.

Stilmæssigt er filmens etableringsscene en blanding af en rejsereklame og en dokumentarfilm, der priser kolonitiden (se også afsnittet 'En ny historisk fortælling')

Tematisk fokuserer filmen bl.a. på den samfundsmæssige ulighed, der ligger i, at historien altid er fortalt af hvide mænd. Den ønsker dermed at få seeren til at reflektere over egen adfærd og gøre op med den klichemæssige forestilling om danskerne som de ”gode” koloniejere. 

Videre arbejde

Forslag til videre arbejde med ’Viften’:

  • Filmen bruger omvendt ”blackfacing”, hvor flere farvede børn er sminket hvide. Diskutér med udgangspunkt i dette, om stereotyp udklædning til fastelavn eller lignende er i orden.
  • Arbejd med Anna og Petrines venskab. Hvorfor handler de, som de gør?
  • Lav personkarakteristik af bipersonerne, så de satiriske eller stereotype træk bliver tydelige for eleverne.
  • Se filmen ’Peter von Scholten’ (1987) eller uddrag af den, og sammenlign den med ’Viften’.
  • Find fagbøger om slaveriet på skolebiblioteket eller i gamle klassesæt. Undersøg, hvordan kolonitiden og slaveriets ophævelse er beskrevet?

Links og litteratur

Dokumentarprogrammet: Danmark i troperne del 6 (DR, 1962).
Brug kun 3:56-7:50 (Evt. frem til 8:27, hvis man vil have lovteksten om slaveriets ophævelse med som kilde)

Nationalmuseets tema om slaveriets ophævelse

Faktalink om slaveriets ophævelse (kræver Unilogin)

HistorieLabs kildebank om slaveriets ophævelse

Aarhus Universitets side om myter i forhold til slaveriets ophævelse

HistorieLabs undervisningsforløb om undskyldninger for kolonitiden

Ekkofilms artikel om filmens baggrund