Farvel, Berlin

Farvel, Berlin Lærer

Hjem

Elevark

Om filmen

Filmen fik prisen som bedste tyske ungdomsfilm 2017. Det er en filmatisering af den tyske ungdomsroman 'Tschick' af Wolfgang Herrndorf fra 2010, som er en bestseller.

Såvel bog som film fortæller historien om, hvor svært det er at være ung og at være udenfor. Samtidig viser den, hvordan det er muligt at opbygge værdifulde venskaber på trods af åbenlyse forskelligheder. Filmen er en coming of age-roadmovie, hvor hovedpersonen gennemgår en personlig udvikling på sin rejse gennem det østlige Tyskland.

Fatih Akin vandt i 2018 en Golden Globe for sin film 'Ud af intet'. I den forbindelse viste Cinemateket en række af hans film og skrev: ”Instruktøren Fatih Akin (f. 1973 i Hamburg af tyrkiske forældre) er en socialt engageret instruktør, der ofte sætter fokus på samfundets udsatte, og som gerne vil ændre på tingenes tilstand. Hans film har en rå stil og et intenst nærvær. Han er ikke bange for at skildre de store følelser, og det gør filmene svære at ryste af sig. Med sin egen baggrund midt imellem to kulturer ligger det ham ikke fjernt at pege på konflikter og racisme i det moderne, multikulturelle samfund” (Lone N. Sardemann).

Foto: Angel Film

Filmens credits

Titel: 'Farvel, Berlin'
Originaltitel: 'Tschick – Der beste Sommer von allen'
Produktionsland og -år: Tyskland, 2016
Instruktion: Fatih Akin
Filmatisering af ungdomsromanen 'Tschick' af Wolfgang Herrndorf
Manuskript: Hark Bohm, Lars Hubrich
Længde: 90 min.
Distribution: LAGO Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Medvirkende:
Maik Klingenberg: Tristan Göbel
Andrej ”Tschick” Tschichatschow: Anand Batbileg
Isa: Nicole Mercedes Müller

Før I ser filmen

Elevarket i tysk indeholder bl.a. opgaver til:

Filmens trailer og filmplakat

Danskfagligt finder man eksempler i Filmcentralens Filmleksikon på:

I afsnittet 'Filmfaglige vinkler' er der en detaljeret analyse af filmens anslag, især med fokus på virkemidlet filmisk tid. Bed eleverne være ekstra opmærksomme på deres oplevelse og forståelse af denne scene.

I en klassesamtale er det vigtigt at definere begrebet "outsider" i forhold til normalitetsbegrebet:

Hvad vil det sige at være outsider?
Hvorfor bliver nogle tildelt rollen som outsider?
Kender eleverne eksempler fra deres eget liv?
Kender eleverne eksempler på film, tv-serier eller tekster, hvori der optræder personer, der kan karakteriseres som outsidere?
Hvordan håndterer disse personer deres situation, hvordan slutter disse film?

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Hvide billygter, blå blink og redningskøretøjer. En ung mand bevæger sig rundt i et kaotisk scenarie af hylende grise og redningsfolk. Hvem, hvad, hvorfor? Svarene får vi i et flashback til tiden før ulykken:

Den unge mand er filmens hovedperson, den 14-årige Maik Klingenberg, som i skolen bliver kaldt Psycho. Maik er forelsket i klassens smukke Tatjana, som ikke gengælder hans interesse. Andrej Tschichatschow, Tschick, er ny i klassen. I alles øjne en taber, der ligesom Maik får rollen som klassens outsider.

Maik skal være alene hjemme i sommerferien, da moren skal på alkolholafvænning og faren på "forretningsrejse". Tschick har heller ingen sommerferieplaner, så han dukker op hos Maik i en "lånt" Lada. Det bliver startskuddet til en rejse med tåge- og blindkørsel, flugt fra politiet og mødet med pigen Isa, som de fortsætter rejsen sammen med. De morer sig, kysser, og Tschick ridser deres initialer i en klippe, inden Isa fortsætter til Prag. På vej over en faldefærdig bro beskadiger Tschick sin fod, og Maik må overtage rattet. Mødet med en slingrende grisetransport og Maiks manglende rutine kaster dem ud i ulykken, der bliver rejsens afslutning. Tschick stikker af, og Maik må stå til ansvar over for såvel loven som forældre.

Første skoledag efter ferien er Maik forandret. Tatjana viser interesse for ham, men nu er Maik ligeglad. Han er mere interesseret i, hvor Tschick og Isa er og at møde dem igen – senest om 50 år, som de aftalte på klippen.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning (færdighedsmål)
Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier (vidensmål)

Elevarket i dansk har fokus på samspillet mellem filmens genrer, dramaturgi og indhold. Eleverne skal arbejde med at undersøge, analysere og vurdere filmens komposition og brug af virkemidlerne filmisk tid og voiceover.

Tysk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammen-hængende sprog.

Eleven kan forstå hovedindhold og detaljer om nære emner (færdighedsmål)
Eleven har viden om at lytte efter detaljer (vidensmål)
Eleven kan i et enkelt sprog præsentere et forberedt emne (færdighedsmål)
Eleven har viden om præsentationsstrategi med tilhørende ordforråd (vidensmål)

Elevarket til tysk indeholder før-opgaver til filmplakat og filmtrailer.

Efter filmen er der opgaver til vurdering af, i hvor høj grad forventningerne blev indfriet, og en opgave til mundtlig præsentation af filmens hovedkarakterer.

Fag og temaer

Dansk

Genretræk: Roadmovie og coming of age

'Farvel, Berlin' er en coming of age-roadmovie. I coming of age-genren følger man en eller flere unge hovedpersoners følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen. I roadmovies foretager karaktererne en fysisk rejse, der samtidig afspejler en psykisk udvikling.

Den fysiske rejses mål for filmens to 14-årige drenge, Maik og Tschick, er Walachei. Her bor Tschicks morfar, men for filmens hovedperson, Maik, er det et ukendt sted. På deres rejse møder de pigen Isa, hvis mål er at komme til Prag og møde sin halvsøster. Maik har brug for bipersonerne Tschick og Isa for at kunne lykkes i sin udviklingsproces: Tschick skaffer bilen, tager initiativ til rejsen, han kender rejsens mål og er chauffør, mens Isa bidrager til Maiks viden om det modsatte køn og hans seksuelle identitet.

For alle tre er der tale om en uholdbar udgangssituation, og de har brug for at udvikle sig og ændre deres aktuelle position. Den tydeligste forandring sker for Maik. Han er blevet selvstændig og tager personligt ansvaret for ulykken. Alle i skolen lægger mærke til ham, da han efter sommerferien går selvsikkert gennem skolegården uden at skjule sig bag jakkens hætte. Endelig ser Tatjana ham, men hans fascination er afløst af håbet om igen at møde Tschick og Isa.

Filmen viser ikke, om rejsen forandrer Tschick og Isa. Tschick stikker af fra ulykken for at undgå at komme på børnehjem, og Isa stiger på en bus til Prag.

Problemstillingerne ”Hvem er jeg?” og ”Hvorfor er jeg, som jeg er?” lægger op til at undersøge begreberne primær og sekundær socialisering tværfagligt i dansk og samfundsfag. I danskfaget er 'Den grimme ælling' af H.C. Andersen og 'Min barndom' af Yahya Hassan velegnede tekster.

Foto: Angel Films

Tysk

Personbeskrivelser, outsider/Außenseiter

Maik, Tschick og Isa er alle outsidere. Maik bor i en stor villa sammen med sin alkoholiserede mor og travle far. Hans øgenavn er Psycho, og klassens smukke Tatjana ignorerer ham og inviterer ham ikke til sin fødselsdag. Maik anser sig selv for at være kedelig og fej.

Tschick er ny i Maiks klasse. Han er russer og har boet fire år i Tyskland. Hans udseende, frisure og påklædning afviger markant fra de andre i klassen. Han lugter af alkohol, og hans skoletaske er en plasticpose med en flaske vodka. I filmens slutning fortæller han Maik, at han er homoseksuel.

Isa bor alene på en losseplads. Hun er vild og højtråbende. Hendes hår er beskidt og utæmmet, og hun lugter. Hendes eneste ejendel er et træskrin.

Den tyske trailer nedenfor præsenterer i korte glimt filmens personer og deres oplevelser:

Maik i skolen og hans alkoholiske mor
Tschick, klassens nye elev
Tschick på kant med loven i den lånte Lada
Betjenten og Maik taler på hospitalet om straf og aldersgrænse
Drengenes glæde ved at køre i den blå, stjålne Lada
Maiks fascination af pigen på lossepladsen
Isa og Maik kysser

Trailerklippet 0:32-0:38 præsenterer Tschick. I filmen er situationen beskrevet via Maiks voiceover:

”Ich konnte Tschick von Anfang an nicht leiden. Keiner konnte ihn leiden. Tschick war ein Asi. Und genauso sah er aus. Ich hatte einen extrem unguten Eindruck, wie er da neben Wagenbach stand. Zwei Arschlöcher auf einem Haufen.“… „Es wehte ein Geruch rüber, der mich fast umhaute. So roch meine Mutter, wenn sie einen schlechten Tag hatte.“

I understøttende undervisning kan man udfolde begrebet Außenseiter ved i fællesskab at samle ordpar, bl.a. fra voiceover-citatet, der beskriver det at være Außenseiter og det at være populær. Brug ordparrene som ordkort i memory-stafet eller mix og match.

Tal om de værdier, der er væsentlige i Maiks og Tschicks venskab. Forsøg at lave en beskrivelse af en såkaldt normal 14-årig. Hvilke værdier vil han/hun lægge vægt på?

Filmfaglige vinkler

Dansk

Dramaturgi

Dramaturgisk er filmen opbygget som en rammefortælling, hvor rammehistorien foregår i nutiden, og filmens hovedhandling er et langt flashback – se illustration fra Filmcentralens Filmleksikon nedenfor.

Rammehistorien er filmens begyndelse og slutning. Filmen begynder med ulykken på motorvejen og slutter med rejsens konsekvenser. Rammehistoriens slutning viser Maiks forandring:

I retssalen påtager han sig det fulde ansvar for ulykken på trods af farens forsøg på at få ham frikendt. Efter dette nederlag flytter faren, og Maik og hans mor må i fællesskab finde en holdbar løsning for fremtiden. Maiks forandring bliver også bemærket hos Tatjana og de andre piger, da han første dag efter sommerferien går selvsikkert ind i klassen. Tschicks tomme stol sender Maiks tanker tilbage til hovedhandlingen, og filmens sidste scene er et kort flashback til hovedhandlingen, hvor de aftalte at mødes igen alle tre om 50 år.

Illustration: Filminstituttet

Kontraktmodellen: en analysemodel

Hovedhandlingen fortæller om hovedpersonens udvikling fra barn til voksen. Maik må foretage en rejse både fysisk og psykisk, hvor han i uderummet skal overvinde udfordringer og farer, inden han til sidst kan vende tilbage som et selvsikkert ungt menneske, der er herre over sit eget liv.

En analyse af handlingens forløb ved hjælp af kontraktmodellen ser ud som nedenfor. Illustrationen stammer fra Filmcentralens Filmleksikon.

Illustration: Filminstituttet

Kontrakt/hjemme:
Maik går i skole, han bor sammen med sin familie i en stor villa. Situationen er dog ikke lykkelig. I klassen er han outsideren og skal ikke med til Tatjanas fødselsdag. Han er utilfreds med sit udseende og sin væremåde. Hans mor må forlade familien for at blive en ansvarlig mor for ham. Hans far tænker kun på sit firma og sin nye kæreste.

Kontraktbrud:
Tschick dukker op i en stjålet Lada, og sammen beslutter de sig for at vende ryggen til hverdagen. Første skridt er at vise sig for Tatjana og hendes gæster, næste skridt er at pakke bilen og køre mod syd til Walachei.

Uderummet:
Her skal Maik bestå et antal prøver for at bevise, at han kan klare sig videre frem i livet.

Prøverne er at skaffe mad og benzin, at undgå politiet og krydse en faldefærdig træbro. Han får hjælp fra Tschick og Isa til at skaffe mad og benzin, men han klarer på egen hånd flugten fra betjenten på cykel. Da den endelige prøve på træbroen skal klares, er det hans negative selvbillede som fej og uduelig, der holder ham tilbage. Tschick overtaler ham og guider ham til at køre bilen over broen.

I uderummet møder Maik pigen Isa, som han forelsker sig i og hjælper videre til Prag. Hun hjælper ham med at forstå hans seksuelle identitet.

Genetablering af kontrakt/hjem:
Maiks manglende rutine som chauffør og en vanvidsbilist sætter en stopper for eventyret. Deres rejse slutter med ulykken på motorvejen. Maiks og Tschicks veje skilles, og de må nu begge vise, at de kan tage styring og ansvar i deres eget liv.

Foto: Angel Films

Filmisk tid

Her følger en detaljeret analyse af filmens anslag med fokus på filmisk tid. Første del af rammehistorien varer 1:15 min. Filmens establishing shot er en supertotal i fugleperspektiv, der foregår en mørk aften. Kameraet bevæger sig oppe fra lysene på motorvejen, ned mod de hvide blinkende billygter og stopper brat ved de blå blink.

Synlige hvide klip fungerer i anslaget som overgange mellem indstillingerne, hvor vi i korte øjeblikke reflekterer over det, der foregår. Med subjektivt kamera følger vi en person på stedet og ser ulykkesstedet gennem hans øjne. Igen er den synlige klipning brugt som virkemiddel. Klipningens jump cut får billederne til at bevæge sig i ryk og skaber sammen med slowmotion en intens stemning af forvirring og kaos. Slowmotion er her brugt som et stemningsskabende, tidsforlængende virkemiddel.

Handlingen sættes i stå ved at fryse et nærbillede af ”vores” persons blodige ansigt, og hans høje råb, ”Tschick”, skaber lydbro til filmens titelbillede.

Anslaget slutter i ambulancen, hvor en voiceover fører os over i filmens hovedhandling.

Voiceover

Filmens voiceover tilhører filmens hovedpersonen Maik, der i hovedhandlingen fortæller sin historie som ét langt flashback. Han er historiens jeg-fortæller, som med dette filmiske virkemiddel sætter ord på sine tanker. Via hans fortællerstemme får vi indblik i hans tanker om Tschick, da han bliver præsenteret i klassen, hans følelser for Tatjana, hans overvejelser med hensyn til gaven til hende og hans reaktion på den manglende invitation.

Filmens voiceover er bindeled mellem rammehistorien og hovedhandlingen, der begynder i Maiks klasse tre uger før sommerferien og slutter med ulykken på motorvejen. I sidste del af rammehistorien giver Maik udtryk for sine tanker om farens måde at løse konflikter på – da han slår ud efter ham efter retssagen – og hvad han tænker om fremtiden, da faren er flyttet. Da Tschicks stol er tom efter ferien, fungerer voiceoveren som lydbro til et flashback fra hovedhandlingen, hvor han, Tschick og Isa aftalte at mødes igen om 50 år.