Foto: 'Tsumu – hvor går du hen med dine drømme?' (2022) Holy Ravioli

Den oprindelige befolkning i Grønland kalder selv deres land Kalaallit Nunaat, som betyder "grønlændernes land". På færøsk hedder Færøerne Føroyar. Ord er aldrig ligegyldige, og det er vigtigt for oprindelige folk, der har prøvet at være koloniseret, at holde fast i deres sprog og kultur. Det gælder også for samerne i Sápmi i Skandinavien. 

Videre i undervisningsmaterialet står landenavne på dansk for nemhedens skyld. Men det er vigtigt at notere sig de oprindelige navne, som flere og flere tager til sig. Det samiske område, Sápmi, findes dog ikke rigtigt på dansk, så det skrives sådan. 

Film og temaer 

I skal nu se film og klip om Norden, både nye og gamle. Fælles for filmene er, at de handler om nordisk kultur og nabosprog. I skal se på de nordiske fællesskaber og fordomme, unges hverdagsliv og naturen, der omgiver os. 

Der er film om Norge, Sverige og Danmark, men også Grønland, Færøerne og samernes selvstyre, Sápmi, som blandt andet har eget folketing (Sametinget) og sprog. Finland, Åland og Island er ikke i fokus i opgaverne, men hører også til Norden – og der er mulighed for at arbejde videre med film herfra. 
 
Filmene er fordelt i nutidige og historiske klip under tre forskellige temaer: 

• Fællesskab og fordomme 
• Ung i Norden 
• Naturen 

Derudover er der en filmproduktion, I skal lave senere, et nordisk kort og ordlisten “Nabosprog til filmsprog”, som I skal bruge til opgaverne; alle filmord i materialet er oversat til nabosprog.

• Lav film om Norden 
• Nordisk kort 
• Nabosprog til filmsprog (ordliste)  

Læringsmål

Foto: 'Inde i akvariet' (2022) Firma Lina Berger

Norden er fællesskaber og venskaber på kryds og tværs. Vi samarbejder og deler værdier med hinanden, og har gjort det i århundreder. Men det kan også være svært at høre til i Norden, hvis man ser forskelligt på verden. Igennem historien har nogle folk oplevet at blive undertrykt på grund af deres sprog og kultur, fx inuit og samer. Folk kan tro og mene meget om hinanden, som slet ikke passer i virkeligheden, og fordomme kan ødelægge noget, der ellers kunne blive et godt fællesskab. I værste fald kan fordomme udvikle sig til fjendskab. 
 
Hvis nogle ofte bliver fremstillet på en forenklet, overdreven og måske nedsættende måde, bliver de til stereotyper. Stereotyper er typisk en forestilling om køn, hudfarve, eller hvor man kommer fra: Svenskere spiser köttbullar og går i Ikea, nordmænd spiser færdigretter og står på ski, og i Grønland spiser man sæl, ror kajak og kører hundeslæde. Og ja… hvad er det nu, man siger om danskerne? 
 
I opgaverne skal I diskutere fællesskab og fordomme i Norden, og I skal arbejde med både nabosprog og filmsprog. Film og klip er fra forskellige nordiske lande, men I kan måske genkende en del fra jeres egen hverdag.

Brug dette skema (pdf) til at besvare opgaverne og sammenligne nye og historiske film.

I skal se og arbejde med følgende:

Film og opgaver

1. ‘Måske for dig’ (Norge)
2. ‘Tungeskærerne’ (Norge) 
3. ‘Inde i akvariet’ (Sverige)
4. ‘Min klasse i Grønland’ / ‘Atuaqatikka’ (Grønland) 

Historiske film og opgaver

1. ‘17. Mai, Kristiania’ (Norge, 1920) 
2. ‘Hvor bjergene sejler’ (Grønland/Danmark, 1955)
3. ‘Svenske børns vinterferie’ (Sverige, 1966)

 1) Måske for dig 

‘Måske for dig’ er en norsk kortfilm, der handler om de to søskende Ruben og Mia. Deres familie er fattig, så Ruben forsøger at få mest muligt ud af pengene, når de køber ind. Han vil gerne gøre det godt for sin lillesøster, så en dag, hvor de to børn er på indkøb, står han pludselig i en svær situation.

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• I filmen møder vi to hovedpersoner, Ruben og Mia, der er søskende.
  • Er der også andre karakterer med i filmen? 
    • I så fald hvem?
• I butikken står Ruben pludselig i en svær situation. Der opstår en konflikt.
  • Hvordan løser de to børn konflikten?

TEMA

• Kan I genkende noget af det, de oplever i butikken? Prøv at beskrive situationen med damen.
  • Hvorfor tror I, at hun reagerer, som hun gør?
• Hvorfor tror I, at Mia hjælper Ruben?
• Filmen foregår i Norge. Kunne den lige så godt foregå i Danmark eller Sverige? Hvorfor / hvorfor ikke?
• Hvorfor tror I, at filmens titel er ‘Måske for dig’?

To og to eller i små grupper    Lav selv den scene i filmen, hvor konflikten opstår – der, hvor Ruben beslutter sig for at stjæle et glas Nutella.    Hvad tænker han, da han gør det? Del tankerne med hinanden.

  2) Tungeskærerne

Den norske dokumentarfilm ‘Tungeskærerne’ handler om pigen Ylva, der bor i Norges hovedstad, Oslo. Hun er på vinterferie hos sin mormor og morfar i Nordnorge, hvor hun bliver venner med drengen Tobias. Han arbejder som torsketungeskærer.

Foto: 'Tungeskærerne' (2017) Inge Pedersen Stein / Bauta-Film

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvordan kan man se, at filmen er en dokumentarfilm om virkeligheden? (Klip 1). 
• Filmen handler om Ylva, der er vant til at bo i Oslo. Da hun kommer til Nordnorge, ser der helt anderledes ud. Det er en helt anden “location”.
  • Prøv at beskrive forskellen mellem de to steder (Klip 1-3). 

TEMA

• Hvad er forskellen på Ylvas liv i Oslo og børnenes liv i Øksnes? (Klip 1 og 3). 
• Findes der eksempler på samme forskelle på børns liv i Danmark?
• Ylva bliver ven med Tobias. Hvordan kan man se det? (Se klip 2)
• Se klip 4: Hvorfor tror I, at de siger, at Ylva taler anderledes?
  • Taler de ikke alle norsk i filmen? 
• Hvilke dialekter har vi i Danmark? Og hvilken betydning har det, at vi taler forskelligt? 

FILMØVELSE (FRAMEGRABBER)

Alene eller to og to

• Find eksempler på de to forskellige locations i filmen.
  • Tag billeder af dem, og beskriv forskellene i tekstboksene.

Locations

Se film

Sådan gør du

1. Find det ønskede sted i filmen.
2. Tryk på "Tag skærmbillede".
3. Skriv tekst ud for billedet.
4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

Location 1

Tag skærmbillede

Location 2

Tag skærmbillede

Gem som PDFGem på min side

3) Inde i akvariet 

‘Inde i akvariet’ er en svensk kortfilm om et særligt fællesskab, der udvikler sig mellem naboerne Billie og Amina. Ligesom de to søskende i ‘Måske for dig’ har de begge problemer derhjemme, og de starter venskabet med at være uvenner. 

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Prøv at lukke øjnene, og lyt til de første par minutter:
  • Kan I forstå talen uden at se på underteksterne?
  • Bemærk, hvad der er let eller svært at forstå, og hvorfor.
• Der er mange farver i filmen. Hvor ser man dem?
  • Find eksempler på de kraftige farver, og beskriv, hvilken effekt de har. 
• Når hovedpersonerne griner, snakker og leger, og når Billie sidder ved sin syge mor, er de filmet tæt på. Både i halvnær, nærbillede og ultranær beskæring. 
  • Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at filme så tæt på?

TEMA

• I begyndelsen af filmen ser vi Billie og Amina skændes.
  • Hvordan bliver de venner oven på konflikten? 
  • Hvad har pigerne til fælles?
• Har I selv prøvet at være uvenner med nogen, som I senere blev bedste venner med? Hvordan gik det til? 
• Filmen foregår i Sverige. Kunne den lige så godt foregå i Danmark eller Norge? Hvorfor / hvorfor ikke?
• Hvorfor tror I, at filmens titel er ‘Inde i akvariet’?

To og to   Lav selv et billede af hinanden i en af de tre nære beskæringer.   Hvilken effekt har de tre forskellige beskæringer på jer?

 4) Min klasse i Grønland / Atuaqatikka

5a skal holde kaffemik og lave et danseshow. Børnenes forældre er inviteret med. Klassen bager grønlandsk kage (kalaallit kaagiat) og øver sig til danseopvisningen, hvor de både skal danse grønlandsk polka (kalattuut) og danse til ‘Barbie Girl’.

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Der findes forskellige vinkler at filme fra, altså måden, kameravinklen er indstillet. Det kan være nedefra (frøperspektiv), oppefra (fugleperspektiv) eller i øjenhøjde (normalperspektiv). 
  • Hvilken kameravinkel ser man mest i afsnittet?
  • Hvordan kan kameravinklen bruges til at vise, at børnene er "lige" i fællesskabet, når de hjælpes ad med fx at bage eller at skrive en tale? 

TEMA

• Søg på kaffemik: Hvad er det? Hvad svarer til det i Danmark? 
• Hvordan er jeres fællesarrangementer? Kan I genkende noget fra filmen?
• Hvad er anderledes i klassen i Grønland i forhold til hos jer?
• På døren ind til skolekøkkenet står der “Iggavik Skolekøkken”.
  • Hvorfor tror I, at det står på både grønlandsk (kalaallisut) og på dansk?

Alene eller to og to    Film to personer fra forskellige vinkler: den ene fra frøperspektiv, den anden fra fugleperspektiv eller normalperspektiv.   Sammenlign dem: Hvordan fremstår de i forhold til hinanden?

1) 17. MAI, KRISTIANIA, 1920

Den 17. maj er Norges nationaldag, årsdagen for den norske grundlov og landets uafhængighed af Danmark i 1814. I denne historiske film kan man se, hvordan folk går i optog med norske flag i hænderne igennem Oslos gader. Det gamle navn for Oslo er Kristiania. Derfor er titlen ‘17. Mai, Kristiania’ og ikke Oslo. 

To og to / i klassen

FILMSPROG 

Se nabosprog til filmsprog.

• Filmen er noget af det tidligste film, der er optaget. Dengang kunne man ikke lave lydfilm endnu, så derfor kalder man det stumfilm. Hvordan skaber billederne og især klipningen en stemning i filmklippet?
  • Hvordan fornemmer man festen og fællesskabet i filmsproget?

TEMA

• Norges nationaldag er 17. maj. Har vi en nationaldag i Danmark? I så fald hvilken? Og hvordan fejres den sammenlignet med Norges? 
• I Danmark har vi flere flagdage. Dannebrog bliver hejst på kongens fødselsdag og på helligdage, men vi bruger det også til vores egne fødselsdage og fx til landskampe.
  • Giver det dig en bestemt følelse, når du ser Dannebrog? Hvorfor / hvorfor ikke? 
• I klippet kan man se, at mange mennesker går i fint tøj. Pigen og et par enkelte andre har den norske bunad på, som er den norske nationaldragt. Når man ser på billeder af fejringen i dag, har næsten alle nordmænd bunad på, mens samer ofte bruger en kofte (gákti) (se billede). Det er blevet mere og mere populært at bruge bunaden, især efter man afholdt OL i Norge i 1994.
  • Hvorfor tror I, at det er blevet mere populært efter netop dén begivenhed?

Når det er 17. maj, klæder nordmændene sig i deres traditionelle folkedragter og går optog (foto: Martin Faurholt).

Alene eller to og to    Lav jeres egen voice over til handlingen. Forestil jer, at I skal kommentere, hvad der foregår og hvorfor. Fortæl, hvad I ser i filmklippet.   Afspil voice overen for hinanden, mens filmen kører.

2) HVOR BJERGENE SEJLER (1955)

‘Hvor bjergene sejler’ er en dramatiseret film om Grønland (altså opdigtet handling). Filmens afsender er dansk, og den viser et dansk blik på inuit, som man ville fremstille folket, dengang filmen blev lavet.

Foto: 'Hvor bjergene sejler' (1955) Arnø Studio

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Allerede i anslaget fornemmer man et bestemt syn på Grønland. 
  • Hvordan kan man se det/høre det, både i billeder og lyd? (Klip 1).
• Hvordan kan man se, at filmens location er Grønland? (Klip 1-3). 
• Hvordan viser de filmiske virkemidler, som musik og rekvisitter, at det er en historisk film? 

TEMA

• Filmens hovedperson, Mikisoq, bliver fremstillet meget uvidende og naiv, da han kommer til byen (klip 3). Hvorfor tror I, at han gør det?
• Filmens voice over er på dansk, ikke på grønlandsk. Hvorfor tror I, at det er sådan?
• Hvis man skulle lave en film om en dreng i Grønland i dag, hvordan tror I så, at man ville lave den? Ville det være det samme, hvis man skulle lave en film om en svensk eller norsk dreng?

FILMØVELSE (FRAMEGRABBER)

Alene eller to og to

I skal nu se nogle bestemte scener, som viser et gammeldags blik på Grønland:

• Tag billeder af rekvisitter i tørvehuset og på kajakturen.
  • Beskriv, hvad I ser, i tekstboksene.
• Søg på nutidige billeder af Grønland, og sammenlign med billeder af jeres egne boliger og transportmidler. Beskriv forskellene og lighederne mellem filmen, nutidens Grønland og omgivelserne der, hvor I befinder jer. 
  • Oplevede I nogen fordomme om Grønland? I filmen? Hos jer selv? 

Blik på Grønland

Se film

Sådan gør du

1. Find det ønskede sted i filmen.
2. Tryk på "Tag skærmbillede".
3. Skriv tekst ud for billedet.
4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

Rekvisit 1

Tag skærmbillede

Rekvisit 2

Tag skærmbillede

Rekvisit 3

Tag skærmbillede

Rekvisit 4

Tag skærmbillede

Gem som PDFGem på min side

3) SVENSKE BØRNS VINTERFERIE (1966)

Klippet er en del af en dokumentarfilm om Norden. Filmen beskriver på en romantiseret måde, hvad svenske børn og unge laver i deres vinterferie. Den er produceret af "Sparekassernes Skoleopsparing A/S".

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvordan fremstiller især musikken de svenske børns liv?
• Musikken skifter, når der bliver klippet til “isprinsesserne” (02:00). Hvad fortæller musikken om pigernes skøjteløb i forhold til drengenes hurtigløb på skøjter?

TEMA

• Hvad laver børnene undervejs i filmklippet? 
  • Har I samme muligheder her i Danmark, når I holder vinterferie? 
• Både handlingen og musikken giver et indtryk af, hvordan vi så på børnenes fællesskab i Sverige dengang: "Vældige muligheder i den lange svenske vinter", som speakeren siger.
  • Er det en positiv eller en negativ fordom?
• Er der andre fordomme om Sverige i dag? I så fald hvilke?  

To og to    Film hinanden i en almindelig situation, fx hvor I går ned ad en gang. Læg forskellig slags musik på bagefter. Det skal enten være glad eller trist musik.   Hvilken betydning har det for oplevelsen af handlingen?

Foto: 'Fodboldfeber' (2021) Hansen & Pedersen

Børn i Norden bruger meget tid i skole. Og når skolen er slut, har de tid til at lave noget, de interesserer sig for: film, musik, fodbold eller andre fritidsinteresser. Men de har også drømme om noget andet end skolens og hverdagens trummerum. Nogle drømme er små, andre store. Nogle drømme går i opfyldelse, andre gør ikke. 

I Grønland og Sápmi i Nordskandinavien har folk levet meget spredt og længere væk fra den almindelige hverdag. Før i tiden sendte man såkaldte kateketer, en slags hjælpepræster, ud til de mindre steder i Grønland og Sápmi for at undervise eleverne. Senere sendte man de samiske børn og unge på særlige “nomadeskoler”, mens børn fra Grønland blev sendt til Danmark for at bo hos danske familier og gå i dansk skole, ofte i et år eller flere. 

I opgaverne skal I diskutere livet i Norden for børn og unge, og I skal arbejde med både nabosprog og filmsprog. Film og klip er fra forskellige nordiske lande, men I kan måske genkende en del fra jeres egen hverdag.

Brug dette skema (pdf) til at besvare opgaverne og sammenligne nye og historiske film.

I skal se og arbejde med følgende:

Film og opgaver

1. ‘Fodboldfeber’ (Norge)
2. ‘Min klasse i Grønland’ / ‘Atuaqatikka’ (Grønland)
3. ‘Drømme i Brovst’ (Danmark)

Historiske film og opgaver

1. ‘Grønland 1914’ (Grønland/Danmark, 1914)
2. ‘I fjällfolkets land: dagar i Lappland hos Inka Länta och hennes fränder’ (Sverige/Sápmi, 1926) og ‘Veckorevy – nomadeskoler’ (Sverige/Sápmi, 1944) 
3. ‘På ski’ (Norge, 1972) 

 1) Fodboldfeber

Måske går I selv til en sport i jeres fritid? Den norske dokumentarfilm ‘Fodboldfeber’ handler om Norway Cup; verdens største fodboldcup for børn, hvor fodboldhold fra hele verden deltager. 

KLIP:

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Prøv at lukke øjnene, og lyt til de første minutter:
  • Kan I forstå talen uden at se på underteksterne?
  • Bemærk, hvad der er let eller svært at forstå, og hvorfor.
• Der er både nærbilleder og et bestemt klippetempo i klippet.
  • Hvilken effekt har de to virkemidler på handlingen?

TEMA

• Hvorfor tror I, at sport kan skabe venskaber på tværs af sprog og kultur?
• Findes der andre sportsgrene, som er særligt populære i Norden? Hvilke? 
• Er der forskel på at dyrke vintersport og sommersport? Hvilken? 

I små grupper   Film hinanden, hvor I spiller bold eller andet, i nær og ultranær beskæring (fx øjne, ansigt, hænder og fødder). Film derefter hinanden i totalbillede.  Klip det sammen i først normalt tempo, så hurtigt tempo. Hvilken forskel gør virkemidlerne?

 2) Min klasse i Grønland / Atuaqatikka

I filmen møder vi eleverne i 5.a på Mathias Storch-skolen i byen Ilulissat. Når ikke de er til time, danser de, spiller fodbold og besøger hinanden. Måske ligesom I selv gør, når I holder frikvarter eller har fri fra skole. 

Foto: 'Min klasse i Grønland' (2025) Anders Berthelsen / Plus Pictures

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Optagelserne er især lavet med håndholdt kamera. 
  • Hvordan kan man se det i klip 1, 2 og 3? 
  • Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at filme med den kamerabevægelse og ikke på stativ?

TEMA

• Beskriv de grønlandske børns fritid. Hvad laver de? 
• Hvad laver I, når I har frikvarter eller får fri fra skole? 
  • Kan I genkende noget i filmen fra jeres egen hverdag? 
    • Hvad er ens, hvad er anderledes?
• Hvad tror I, børn i resten af Norden laver i deres hverdag efter skole? 

To og to eller i små grupper   I skal filme nogen, der danser eller spiller fodbold ligesom i filmen. I skal lave to optagelser: Den ene, hvor I holder kameraet i hånden (håndholdt kamera) og følger dem, der bevæger sig. Den anden, hvor I sætter kameraet på et stativ eller en støtte, så det står stille og filmer. Hvad betyder kamerabevægelsen for handlingen?

 3) Drømme i Brovst

Isabella drømmer om at blive tambourmajor. Hun ser op til de ældre piger, som både er dygtige til at spille på deres instrumenter og gå i takt. Derfor øver hun sig meget på at spille trompet og på at svinge tambourstaven på den rigtige måde. 

Foto: 'Drømme i Brovst' (2021) GotFat Productions

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Anslaget betyder filmens begyndelse. Det er en dokumentarfilm, men virker næsten som et eventyr.
  • Hvordan ses det i måden, filmen fortæller med billeder og musik i klip 1?
• Se også den drømmeagtige scene i klip 2: 
  • Hvilke filmiske virkemidler giver den eventyrlige følelse? 

TEMA

• Hvorfor er filmen mon som et eventyr for hovedpersonen, Isabella? 
  • Er der noget ved eventyret, som især danske og nordiske børn forstår?
  • Hvad handler eventyr ofte om? 
• Nogle drømmer om at blive en stor fodboldstjerne. Andre om at blive tambourmajor eller skuespiller eller noget helt tredje. Hvad tror I, børn i de andre lande i Norden drømmer om at blive? Fx Sverige, Norge, Grønland eller Færøerne? 
• Traditionen med tambourkorps i Danmark går langt tilbage i tiden. Man kender dem i dag både fra militæret (som fx Livgarden, der passer på kongehuset), fra Tivoli-Garden og fra spejdere og pigegarder. Fælles ved dem er, at de spiller på nogle bestemte instrumenter, mens de marcherer. 
  • Hvorfor har vi sådan en tradition for børn og unge i Danmark?
• Garderne bruger forskellige slags uniformer. Pigegarden i filmen bruger også unifomer (se klip 2). Sportsfolk og andre former for foreninger bruger ofte ens dragter.
  • Hvorfor gør man det, tror I? 

To og to   Film eller tag et billede af hinanden. Gør klippet eller billedet eventyrligt.    Hvilke virkemidler har I brugt og hvorfor?

1) Grønland 1914

Denne stumfilm er den ældste filmoptagelse, man kender fra Grønland. Den er over 100 år gammel og blev optaget af danskeren William Thalbitzer. Thalbitzer interesserede sig for at beskrive inuits liv og traditioner i gamle dage. I optagelsen ser man, at de spiller fodbold. 

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Filmen er en særlig type dokumentarfilm med fokus på folk fra andre kulturer.
  • Kan man se på billederne, at filmen har det formål? I så fald hvordan? 
• Hvorfor tror I, at man lavede den slags film dengang? 

TEMA

• Hvad er det, kameraet observerer blandt inuit, den oprindelige befolkning? Og hvorfor? 
• I klippet ser man børn og unge spille fodbold:
  • Ser det anderledes ud, når I spiller fodbold? I så fald hvordan?
  • Hvordan tror I, det ser ud, når de spiller fodbold i Grønland i dag?
  • Måske havde Thalbitzer en læderfodbold med sig fra Danmark, men det er nok mere sandsynligt, at de spiller med deres egen bold. Inuit har nemlig i hundredvis af år spillet boldspil. Hvordan tror I, at inuit lavede bolde i gamle dage? 

To og to   Forestil jer, at I er en udenlandsk “etnograf”, der skal filme hos jer.   Find tre ting, tre rekvisitter, som I mener er særligt danske.   Film hinanden, mens I beskriver, hvordan rekvisitterne bliver brugt i hverdagen i Danmark i dag.

2) I FJÄLLFOLKETS LAND: DAGAR I LAPPLAND HOS INKA LÄNTA OCH HENNES FRÄNDER (1923)

I den svenske del af Sápmi viser filmen, hvordan den svenske lærer kommer vandrende op i fjeldene for at undervise de samiske børn. De blev undervist på svensk. I begyndelsen af 1900-tallet oprettede man “nomadeskoler”. De børn, der levede et nomadeliv, gik på nomadeskoler, eller læreren (kateketen) kom rundt til dem. Andre samiske børn gik på svenske skoler.

KLIP 1:

VECKOREVY  – NOMADESKOLER (1944)

Klippet er fra en “ugerevy”, en slags kort dokumentarfilm eller nyheder, som blev vist i biografen. Dengang havde man ikke tv. Speakeren fortæller om samiske børn i “nomadeskole”. De viser, hvordan de bruger deres traditionelle håndværk, og man ser dem lege “rensdyrleg” i frikvarteret.

KLIP 2:

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Den første film er en stumfilm. Den anden har voice over.
  • Hvilken betydning har det for vores opfattelse af filmene?
• I begge filmklip: Kan man se, at filmene forsøger at “beskrive” samernes kultur? I så fald hvordan? Og på hvilke locations er de optaget?

TEMA

• Hvorfor tror I, at børnene fra Sápmi skulle undervises af en svensk lærer?
  • Hvordan reagerer børnene på lærerens besøg? (Klip 1).
• Se klip 2 fra ‘Veckorevy – nomadskoler’. Prøv at beskrive, hvordan børnene og deres genstande udstilles. Speakeren fremstiller det hele som “lappernes” kultur. Hvordan kan sådan en fremstilling være med til at skabe fordomme?
• Læs et interview med en 15-årig pige fra Sápmi i dag. 
  • Find ligheder og forskelle i hendes liv i forhold til jeres.

To og to eller i små grupper    Skriv et nyt tekstskilt til stumfilmen (klip 1), eller skriv en ny voice over, der skal speakes til ugerevyen (klip 2). Forklar, hvordan man fremstillede samerne på film før i tiden. Vær kritiske over for det, I har set og hørt.

3) PÅ SKI (1972)

Dokumentarfilmen ‘På ski’ fortæller entusiastisk, hvordan ski og udeliv er en del af den norske kultur. 

To og to / i klassen

FILMSPROG 

Se nabosprog til filmsprog.

• I anslaget (00:00-01:44) er der både sommeridyl og vinteridyl, skiløb og lejr i sneen på fjeldet. Nordmændene ser meget glade ud. 
  • Hvad tror I, instruktørens budskab med filmen er? 
  • Hvordan understøtter musikken filmens budskab?
• Se krydsklippet mellem barnet på ski og den store skihopkonkurrence med publikum (06:14-08:01).
  • Hvilken effekt har det?

TEMA

• Hvorfor tror I, at man har lavet filmen på denne måde?
• I Danmark er en af vores fordomme om Norge, at de altid står på ski.
  • Hvordan kan en film som denne have bidraget til den fordom?
  • Kender I til andre fordomme om nordmændene? Hvor stammer de fra?  
• Diskutér, hvor autentisk filmen er. Hvor tæt er den på virkeligheden? 
• FIlmen er produceret af “Skiforeningen, Udenrigsdepartementet, Landslaget for reiselivet, Oslo Kinematografer og Norges Eksportråd”.
  • Hvem tror I, målgruppen for filmen har været?

Alene eller to og to    Lav en plakat til filmen. Tænk over formålet med filmplakaten. Følg vejledningen på SmåP.

Foto: 'Tungeskærerne' (2017) Bauta-Film

Kultur og traditioner hænger tæt sammen med den natur, vi er omgivet af. I Norden har specielt havet og fiskeriet haft stor betydning. Vi har transporteret os rundt i både, handlet med hinanden og påvirket hinanden sprogligt og kulturelt via søvejen. Men selvom vandet har forbundet os, er vi spredt ud over et meget stort geografisk område fra nord til syd, fra øst til vest. Derfor har vi altid levet under forskellige betingelser. Det betyder, at vores kulturer og traditioner også er meget forskellige; fra indlandsisen i Grønland, der er verdens største ø, til alle Færøerne i Nordatlanten. Eller fra flade Danmark, over de norske fjelde til folkene på vidderne 2000 km nordpå. 

På Nordkalotten, i de nordligste egne, har de oprindelige folk altid levet af naturen – men også måttet kæmpe for den gennem historien. Men kampen for naturen er ikke bare historie. Den kæmpes også i dag.

I opgaverne skal I diskutere vores forhold til naturen i Norden, og I skal arbejde med både nabosprog og filmsprog. Filmene er fra forskellige nordiske lande, men I kan måske genkende noget fra jeres egen hverdag.

Brug dette skema (pdf) til at besvare opgaverne og sammenligne nye og historiske film.

I skal se og arbejde med følgende:

Film og opgaver 

1. ‘Lad elven leve’ (Sápmi/Norge)
2. ‘Øboerne og hvalerne’ (Færøerne)
3. 'Min klasse i Grønland' / ‘Atuaqatikka’ (Grønland) 
4. ‘Drømme i Brovst’ (Danmark)

Historiske film og opgaver 

1. ‘Med Ackja och ren i Inka Lantas vinterland’ (Sverige/Sápmi, 1926)
2. ‘Føroyar – Færøerne’ (Færøerne/Danmark, 1961)
3. ‘Thors Hammer’ (Danmark, 1983)

 1) LAD ELVEN LEVE 

I ‘Lad elven leve’ følger vi Ester og hendes venner, der må kæmpe for samernes kultur og natur. Filmen er baseret på en rigtig historie, der udviklede sig i Norge 1979-1981.

Samerne er et oprindeligt folk i det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland.

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Hvordan viser de filmiske virkemidler som tale, musik og kostumer, at filmen er en historie om samisk kultur og sprog? 
• Beskriv filmens location: Hvor er vi, og hvordan ser der ud? 

TEMA

• Esters bedstemor synger joik. Undersøg online, hvad joik er. Se derefter musikvideoen med den samiske kunstner og sanger Elle Márjá Eira.
  • Hvordan kan man se, at naturen er en vigtig del af traditionerne i Sápmi? 
• Ester og bedstemoren plukker multebær, som findes i Norge. Hvorfor tror I, at bedstemoren siger: “Vi behøver ikke at plukke mere, end vi kan spise?”
• Hvorfor tror I, at samerne demonstrerede mod et kraftværk ved Altaelven? 

Foto: 'Lad elven leve' (2023) / Mer Filmdistribution

• Hvad er specielt for det sted, I bor, i forhold til naturen? Bor I fx tæt på skov, marker eller hav, eller bor I i en by med store huse og trafik? 
  • Skaber naturen omkring jer en bestemt kultur? 
  • Hvad betyder jeres sted for jer? 

FILMØVELSE (FRAMEGRABBER)

Alene eller to og to 

• Tag framegrabs i scenen med Ester og hendes bedstemor:
  • Hvad adskiller sig fra jeres naturliv? Hvad gør ikke?
    • Forklar jeres valg i tekstboksene. 

Naturliv

Se film

Sådan gør du

1. Find det ønskede sted i filmen.
2. Tryk på "Tag skærmbillede".
3. Skriv tekst ud for billedet.
4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

Ligheder

Tag skærmbillede

Forskelle

Tag skærmbillede

Gem som PDFGem på min side

 2) ØBOERNE OG HVALERNE 

Færingerne har altid levet i og af naturen, men tiderne forandrer sig. Klimaforandringer og forurening giver udfordringer i forhold til Færøernes traditioner.

Foto: 'Øboerne og hvalerne' (2016)

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Billedbeskæringen i klip 1 giver et indtryk af en stor og dramatisk natur.
  • Hvilke(n) billedbeskæring(er) skaber den følelse?
• I klip 3 ser man først de unge til koncert, derefter klippes til en ældre mand, der fortæller om gamle dage.
  • Forklar, hvilke filmiske virkemidler (kameravinkler, klipning, lyd og lys) der bliver brugt i de to forskellige scener, og hvordan de hver især føles. 

TEMA

• I klip 2 ser man, at de parterer en grindehval. For mange færinger er det en del af den færøske kultur at spise grindehval. I klip 4 ser man aktivister, der demonstrerer mod fangst af grindehval. 
  • Hvorfor tror I, at den slags konflikter opstår? 
  • Hvor får I jeres mad fra? Og hvordan er mad en del af dansk kultur?
• På Færøerne lever man på nogle måder ligesom i Danmark og på andre helt anderledes.
  • Find eksempler på ligheder og forskelle i klip 2.
• I klip 3 fortæller en færing om dengang, man endnu ikke havde fået elektricitet på Færøerne. Han fortæller også om “huldrefolket”, som man troede på engang.
  • Hvilke overnaturlige væsner troede vi på i Danmark i gamle dage? 
    • Hvorfor tror I, at vi troede på dem?
• Se musikvideoen ‘Í Tokuni’ (’I Tågen’) med den færøske sanger Eivør.
  • Hvordan kan man se, at naturen er vigtig for hende? 

Alene / to og to   I skal tage et billede i supertotal – noget, der indrammer det danske landskab der, hvor I befinder jer lige nu (fx omkring skolen).  Vis billedet til hinanden.

 3) Min klasse i Grønland / Atuaqatikka

Inunnguaq skal for første gang deltage i et hundeslædeløb. Han er meget spændt, og hans klassekammerater kommer og hepper på ham. 

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Fra 02:38 og frem: Læg mærke til de filmiske virkemidler som klipning og kamerabevægelser. Hvilken effekt har klippetempoet på handlingen?
  • Hvorfor tror I, at man har valgt at bruge (hurtige) panoreringer?
    • Hvad gør det ved spændingen?

TEMA

• Slædehunden er en arbejdshund. Man har slædehunde i Østgrønland og Vestgrønland nord for polarcirklen, hvor de bruges både til fangst, transport og sport og konkurrencer. Syd for polarcirklen må man ikke have slædehunde. Det er altså langtfra alle børn i Grønland, der vokser op med dem.
  • Hvorfor tror I alligevel, at de er en stor del af grønlandsk kultur? 
• I dag bruger man også snescooter som transportmiddel om vinteren.
  • Hvad tror I, at fordelen ved slædehunde er i forhold til snescootere?
• Se musikvideoen til sangen ‘Nanook’ med det grønlandske band Nanook. Nanook eller nanoq betyder isbjørn. Hvorfor tror I, at isbjørnen er et betydningsfuldt dyr i Grønland?

To og to   Film en af jer, der cykler, med panoreringer fra forskellige vinkler.   Klip det sammen, så det giver en stemning af action i højt tempo.

 4) Drømme i Brovst

Isabella drømmer om at blive tambourmajor. Hun ser op til de ældre piger, som både er dygtige til at spille på deres instrumenter og gå i takt. Derfor øver hun sig meget på at spille trompet og på at svinge tambourstaven på den rigtige måde. 

Foto: 'Drømme i Brovst' (2021) GotFat Productions

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• I begge klip fungerer skoven som en slags filmkulisse. Man kan hele tiden høre fuglene i baggrunden, selvom lyden af Isabella og hendes trompet er høj.
  • Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt skoven som location?
• Hvad gør reallydene for vores oplevelse af Isabella og naturen?

TEMA

• De fleste danske børn (og voksne) går i skoven. En skov kan se meget forskellig ud alt efter årstid og tid på dagen. Den kan være smuk, den kan være uhyggelig.
  • Forklar, hvordan der kan være så store forskelle?
• I gamle dage troede mange på overnaturlige væsner som hekse og trolde, der boede ude i skoven. Vi siger også “Helt i skoven!” om noget, der er langt ude. 
  • Hvorfor tror I, den slags fortællinger og ordsprog er opstået af skoven? 
• Vores nationalsang starter med: “Der er et yndigt land. Det står med brede bøge”.
  • Hvad betyder skoven og bøgetræerne for vores kultur og nationalfølelse i Danmark – og måske andre nordiske lande? 

To og to   Film kort den natur, som er tæt på jer; det kan være en skov, en sø, en park eller marker. Fremstil naturen som smuk, uhyggelig eller særligt “dansk” via lyd og/eller musik.   Del, hvad I har gjort og hvorfor.

1) MED ACKJA OCH REN I INKA LANTAS VINTERLAND (1926)

Filmen er en blanding af dokumentarfilm (etnografisk film) og fiktion. Den skildrer den samiske befolkning i Sverige for næsten hundrede år siden og er lavet af svenskeren Erik Bergström. Vi følger dagliglivet blandt samerne, men da filmen ikke er lavet af samerne selv, er det svært at vide, om den afspejler samernes egen opfattelse, eller om Bergström har haft et bestemt formål med filmen. 

Foto: 'Med Ackja og ren i Inka Lantas vinterland' (1926) / AB Svensk Filmindustri

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Filmen er helt tilbage fra 1926, hvor man endnu ikke kunne lave lyd (tale) på film. Det er derfor en stumfilm, hvor handlingen beskrives med tekstskilte, der er sat ind. Oversæt den svenske tekst på skiltet til dansk: 

• Filmen foregår flere steder i det nordlige Sverige. Hvad er forskellen mellem klippene 1-3 og 4? Prøv at sammenligne de forskellige locations?
• Se klip 1, og læg mærke til skiftet i lyset.
  • Hvorfor tror I, at der er forskel på lyssætningen? Har det nogen funktion? 

TEMA

• Samerne bruger stadig deres særlige telte (lavvu), når de fx er ude ved rensdyrflokkene på vidderne. Ellers bor de i huse og lejligheder i byerne ligesom alle andre. I gamle dage var lavvuen lavet af rensdyrskind. I dag bruger man som regel lærredsstof. 
  • Hvorfor tror I, at det er/var praktisk for samerne at bo i telt?
  • Hvad tror I ellers, man har brugt rensdyr til? (Se fx klip 2).
• Filmen er lige så meget fiktion som fakta. Karaktererne i filmen er samerne selv, og man følger deres hverdagsliv og gøremål. Men filmen er et iscenesat blik på folket, så man kan ikke sige, at den viser virkeligheden. Hvad synes I selv, når I ser den? 
  • Virker handlingen ægte? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Kan det være problematisk at iscenesætte folk på den måde? Hvorfor / hvorfor ikke?   

To og to    Lav en optagelse af hinanden, der skal virke så ægte som muligt. Lav derefter en optagelse af hinanden, der skal virke iscenesat. I bestemmer selv virkemidlerne. Hvilke gjorde I brug af?

2) FØROYAR –  FÆRØERNE (1961)

Filmen er lavet af den danske instruktør Jørgen Roos, som følger fem mænd fra forskellige steder på Færøerne. De skal med den samme båd ud og fange fisk.

Foto: 'Føroyar - Færøerne' (1961) Statens Filmcentral

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Læg mærke til reallydene i starten af klip 1, hvor der er sort skærm.
  • Hvilke billeder får man i hovedet, når man hører dem? 
• Hvordan bliver musikken brugt igennem klippet?

TEMA

• l klip 1 ser man både et færøsk og et dansk flag. Hvorfor er begge flag hejst?
• Filmen beskriver, hvordan Færøerne er i en udvikling mod et mere industrialiseret samfund. I begyndelsen af filmen (klip 1) siger speakeren: “Tiden stod længe stille på de fjerne øer”. Hvad tror I, han mener med det? 
• I klip 2 ser man en ældre kvinde foran et butiksvindue. Hun kigger på et ur.
  • Hvorfor tror I, at hun kigger på et ur? Hvad skal det betyde? 
• Fiskeri er et af de vigtigste erhverv for Færøerne. Gælder det også andre lande i Norden? 
• Hvad bærer drengen Jakub op ad fjeldet i trækassen i klip 3?
  • Hvorfor tror I, at faren synes, at han skal blive hjemme?
• Hvordan tror I, at færøske børn og unge lever i dag, sammenlignet med filmen?

To og to    Lav en optagelse med sort skærm: Prøv nu at fortælle en historie kun med lyd på optagelsen og eventuelt musik, fx en fødselsdagssang eller en nationalsang. Kan det lade sig gøre?

3) THORS HAMMER (1983)

‘Thors hammer’ er en tegnefilm af Bent Barfod, der handler om de nordiske guder. 

To og to / i klassen

FILMSPROG

Se nabosprog til filmsprog.

• Der er brugt særligt musik og særlige effektlyde i filmen.
  • Beskriv, hvordan det lyder, og hvordan det passer til handlingen. 
• Hvorfor kan det være en fordel at bruge animation eller stopmotion til at fortælle historien om vikingernes asetro?
• Hvordan har de to typer film har præget vores idé om nordisk mytologi?

TEMA

• Filmen åbner på havet, og der bliver fortalt om vikingernes tro, om Thor og Odin og de andre guder. Thor slås med Midgårdsormen, og Odin har to ravne.
  • Hvad tror I vikingernes forhold til naturen var? 
• I Norden har havet altid været en vigtig transportvej. Vi har brugt skibe som transportmiddel til varer og mennesker. Man ser, hvordan de sejler i deres vikingeskibe.
  • Hvordan har havet påvirket vores kultur i Skandinavien?
• I Norden, særligt i Danmark, Norge og Sverige, bruger vi ofte vikingetiden til at fortælle andre om vores nordiske kultur og historie. 
  • Hvorfor tror I, at vi gør det? 
  • Passer det med, hvem vi er i dag?  

To og to    Lav en kort stopmotionfilm med effektlyd: Brug stopmotion-programmet på Skoletube.   Tag udgangspunkt i vikingernes asetro: Gense historien om Thors kamp mod Midgårdsormen (01:48), og læs myten bag.    Genskab myten i en moderne udgave. I skal tegne jeres egne figurer og tage fotos til at fortælle myten. Filmen må maks. vare 30 sekunder.

Foto: 'Noget om Norden' (1956) Bent Barfod Film

I har nu set forskellige film om Norden, og I har lært om kultur og nabosprog. 

Opsamling

To og to og i klassen 

Kultur

• På hvilke måder ligner vi hinanden i de nordiske lande? 
  • Hvad er forskelligt?
• Hvilke fordomme har vi om hinanden? I dag? Historisk?
• Hvorfor er det vigtigt at forstå hinandens kulturer, sprog og traditioner?
• Hvad er vores forhold til naturen Norden rundt? Ligheder/forskelle? 
• Hvad er særligt ved jeres hjemsted?
• Hvordan ser I jer selv som en del af Norden? Hvis I gør det?

Nabosprog

• Hvilke nabosprogsord har I lært?
• Hvilke "nabo-filmord" har I lært?
  • Var der nogen interessante ligheder/forskelle mellem sprogene? 
     

Film: Mig og Norden  

Foto: 'Min klasse i Grønland' (2025) Plus Pictures

I grupper af fire

I skal nu lave en kort dokumentarfilm om at være ung i Norden – der, hvor I er. 

I kan enten lave en portrætfilm af en af jeres kammerater eller en reportage: 

• Portræt
• Reportage 
   

Målgruppen er børn i andre nordiske lande, og filmen skal have en nordisk vinkel.

Fokusér på et af de tre temaer: 

• Fællesskab og fordomme
• Ung i Norden
• Naturen
   

I kan lade jer inspirere af en af de film, I har set, eller I kan lave jeres egen film ud fra jeres egen idé. 

• Overvej location(s) og rekvisit(ter), som I mener passer til jeres sted og afspejler det nordiske.
• Overvej, hvilke filmiske virkemidler I vil bruge.
  • Skriv dem ned, og hvad de hedder på de forskellige sprog i ordlisten. 
• Brug spørgsmålene under "Kultur" (øverst) til jeres interviews. 

Når I præsenterer jeres film: 

• Fortæl om jeres nordiske vinkel.
• Fortæl om det filmsprog, I bruger, og hvad det hedder på andre sprog.
• Sammenlign jeres film med en af filmene fra de andre nordiske lande.

På det nordiske børne og ungdomskort finder I klip fra materialets historiske film, men også flere andre titler.

I kan fx bruge kortet, når I taler om de forskellige landes geografiske placering. Kortet giver en fornemmelse af Nordens udstrækning i tid og sted, og hvor store afstande der kan være imellem os. 

På Norden på film kan I også besøge et kort med endnu flere film fra Norden. 

Ordlisten ‘Nabosprog til filmsprog’ (pdf) er en liste over de filmbegreber, som I støder på i opgaverne – på de andre nordiske sprog. Når I møder et filmbegreb fra Filmleksikon, kan I åbne nabosprogslisten og se, hvad ordet hedder på svensk, norsk, grønlandsk, færøsk og samisk.

På den måde får I både indtryk af (nabo)filmsproget, og hvordan det udtales på de nordiske sprog. 

Print gerne listen, så I har den ved hånden i opgaverne.