Gys og begejstring – om gysergenren
| "Monsteret er den bedste ven, jeg nogensinde har haft." - Boris Karloff, Frankenstein-skuespiller |
Gyser. Skrækfilm. Thriller. Horror. Kært barn har mange navne. Igennem filmhistorien har gyset udviklet sig til at blive én af de mest populære filmgenrer, især for det unge publikum. Uanset hvordan man definerer genren, så handler gyset i bred forstand om at skræmme publikum – og at underholde igennem uhyggen. Derfor det engelske thrill eller thriller, der både kan handle om at gyse og begejstre.
Gyserfortællingen er ikke nogen moderne opfindelse, der er blevet til i takt med filmmediets fremmarch. Som langt de fleste filmgenrer har gyseren rødder i overleveringer, mytologien og litteraturen, hvor skrækhistorier var en populær fortælleform længe inden filmens fødsel i 1895. Det ser man i berømte værker som 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde' (1886) eller 'Frankenstein' (1818). Men også i H.C. Andersens forfatterskab. I det hele taget er der mange lån og elementer fra eventyr i moderne gyserfilm.
Gennem tiden har genren bevæget sig fra det gotiske og overnaturlige til det mere psykologiske (og tilbage igen). Det er en genre, der er i konstant bevægelse, og som både prøver at finde nye veje, genopfinde og genbruge sig selv.
Læs mere om gysergenren her.
Gyserstjerner
Nogle af filmhistoriens største værker og personligheder er udsprunget af genren. I stumfilmens tid står 'Nosferatu' (1922) som et hovedværk. Få år efter, i 1931, kom de første filmatiseringer om Dracula og Frankenstein.
Det resulterede i to deciderede horror-superstjerner: Bela Lugosi og Boris Karloff.
En af de kendteste gyserinstruktører er britiske Alfred Hitchcock. Hitchcock bliver af mange opfattet som gysets ubestridte mester. Igennem mere end 50 filmproduktioner (i årene 1925-1976) bevægede han sig ud i alle afkroge af genrens muligheder. Han fornyede den måde, som man fortæller film på. Ikke mindst i mesterværket 'Psycho' fra 1960.
I slipstrømmen af Hitchcock kom flere andre store instruktører til at markere sig i (gyser)filmhistorien. Blandt andre Steven Spielberg med 'Dødens Gab' (1975), Stanley Kubrick med 'Ondskabens hotel' (1980), Jonathan Demme med 'Ondskabens øjne' (1991) og David Fincher med 'Seven' (1995). Et bredt, men tydeligt billede på, hvordan gyser- og thrillergenren er blevet fortolket igennem tiden.
Det gode gys
Gyset skaber en unik mulighed for, at publikum kan identificere sig med filmens hovedperson(er). Når vi ser en god gyserfilm, føler vi, at det er os selv, der bliver jagtet, møder noget frygtindgydende eller uforståeligt. Vi er sådan indrettet, at vi har lyst til at afprøve det angstskabende og farlige (når bare det kan ske på en ufarlig og kontrolleret måde). Vi frygter det, der vil ske, men vi ved, at vi når som helst kan rejse os og hente popcorn – og bryde ud af filmen.
Men hvorfor bliver vi så alligevel bange, når vi godt ved, at det, der sker i filmen, ikke vil få konsekvenser? Svaret er de filmiske virkemidler. I gyser- og thriller-genren anvendes virkemidlerne til at skræmme og forfærde seerne. Virkemidlerne gør det altså muligt at "skabe en alliance" med og påvirke publikum.
Film og opgaver
I dette afsnit finder I tre eksempler på film, der på hver deres måde har været nyskabende for gysergenren og genrens udvikling:
- 'Nattevagten' (Ole Bornedal, 1994)
- 'Lad den rette komme ind' (Tomas Alfredson, 2008)
- 'Psycho' (Alfred Hitchcock, 1960)
I skal også se et klip fra kortfilmen 'Lille Lise' (Benjamin Holmsteen, 2005). 'Lille Lise' kan også ses i fuld længde på Filmcentralen med Unilogin.
Opgaveforløb
For hver genreopgave skal I læse en præsentation af filmeksemplet. Derefter skal I analysere en scene fra filmen med udgangspunkt i de genretræk, der er i gysergenren. I skal også selv producere små film – med udgangspunkt i det filmklip, I har analyseret.
I afsnittet 3) Ondskaben online – gys på nettet skal I se nærmere på gys på sociale medier. Og til sidst skal I lave gyserfilm i små grupper i afsnittet 4) Lav gyserfilm.
I kapitlet om gyserfilm i Filmleksikon kan i både læse om gyserfilmens fællestræk og undergenrer.
Nattevagten
Indledning
Dansk film har sjældent budt på thrillere, der kunne tilfredsstille både anmeldere og publikum. Men det blev der lavet om på i 1994. Med 'Nattevagten' skabte Ole Bornedal en fortælling, der fik bragt horror til hovedstaden, stærkt inspireret af Hollywoods kriminalfilm. Filmen blev forløber for en lang række danskproducerede gyser- og thrillerfilm, som i de efterfølgende år blev populære blandt det unge publikum, fx 'Sidste time' (1995) og 'Midsommer' (2003).
'Nattevagten' fik succes, fordi den formår at forene thrillerelementer med dansk hverdagsrealisme – og samtidig lave et generationsportræt af unge, der har svært ved at finde fodfæste i voksenlivet.
Handling
Filmen følger den jurastuderende Martin, der tager et fritidsjob som nattevagt på Retsmedicinsk Institut i København. Det indebærer blandt andet, at han skal kontrollere på gangene og i lighuset. Kort efter han er startet, begynder der at ske mystiske hændelser, blandt andet omkring ligene. Martin kommer i den forbindelse i kontakt med kriminalkommissær Peter Wörmer, som efterforsker mordene på flere prostituerede i det københavnske nattemiljø. Pludselig bliver Martin hvirvlet ind i efterforskningen, forfulgt og hovedmistænkt, før det går op for ham, at morderen står lige ved siden af ham i mørket.
Temaer
'Nattevagten' er på mange måder en klassisk thriller, hvor virkeligheden er genkendelig, og hvor monstret (seriemorderen) viser sig at være den person, man mindst forventer. Filmens drivkraft er både opdagelsen og opklaringen af de bestialske forbrydelser. Men også udviklingshistorien for den almindelige danske hovedperson, der på tætteste hold oplever de mørke afkroge af tilværelsen og menneskesindet.
Opgave
Klip: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film
- Læs om gyser og thriller-genren i Filmleksikon.
- Se den udvalgte scene fra 'Nattevagten' (ovenover).
- Beskriv de fællestræk, som du kan genkende i scenen.
- Se specifikt på de filmiske virkemidler. Beskriv, hvordan de er med til at skabe uhygge.
- Film en scene, hvor I bruger stilheden og pludselig høje lyde til at skabe uhygge.
Lad den rette komme ind
Indledning
At flette et socialrealistisk drama sammen med gotiske og dæmoniske gysertræk var ikke set, før instruktøren Tomas Alfredson filmatiserede den svenske bog 'Lad den rette komme ind'. Bogen er skrevet af forfatteren John Ajvide Lindqvist, som også har skrevet filmens helt særlige manuskript.
Handling
Vi befinder os i en svensk forstad til Stockholm i starten af 1980'erne. Den 12-årige Oskar har det svært og bliver både fysisk og psykisk forulempet i skolen af en flok drenge. I samme lejlighedskompleks, som Oskar bor i, flytter Eli ind, og de to udvikler et tæt venskab. Eli er dog ikke som alle andre. Hun er vampyr og har derfor brug for blod for at overleve. Det sørger Håkan, der bo sammen med Eli, for at skaffe. Håkan dræber beboere i området og tømmer dem for blod, så Eli kan få slukket sin tørst. Men i takt med at flere i lokalsamfundet får mistanke, bliver det sværere at skaffe blod nok.
Håkan springer bogstavelig talt i døden for Eli, mens Oskar får vished om, at Eli er vampyr. Men det ændrer ikke på deres forhold, der bliver mere og mere betydningsfuldt for Oskar. Igennem venskabet bliver han så stærk, at han bliver i stand til at slå fra sig, når bøllerne fra skolen terroriserer ham. Til slut er det dog Eli, der redder Oskar fra dem.
Temaer
Til forskel fra andre gotiske gysere, hvor vampyren er den, vi skal frygte, er der her vendt op og ned på filmens helte, og hvem vi holder med. Vi føler med Eli og ønsker, at hun får blod nok til at overleve – uanset hvilke omkostninger det måtte have for omgivelserne. De virkelige monstre er derfor også de bøller, der konstant er på nakken af Oskar. Det er blandt dem, at de mest ubehagelige scener udspiller sig. En ondsindet gruppedynamik er ofte mere forfærdende og uhyggelig at betragte end angreb fra dæmoner og monstre. Realismens skjulte psykopater vinder klart over overnaturlige monstre på skrækskalaen.
Filmen bevæger sig ud i mange af gysets undergenrer. De overnaturlige fænomener og besættelsen er træk fra den dæmoniske gyser. Vampyrfiguren er et element fra det gotiske gyserunivers, mens de unge hovedkarakterer – og Oskars coming of age-historie – trækker tråde fra teenagegyset. Det samme gælder den spirende seksualitet, der antydes imellem Oskar og Eli. Ikke mindst udtrykker de voldsomme blodsudgydelser sig som fysiske gys, og bøllernes mobning føles som ren psykologisk horror.
Opgave
Klip: 'Lad den rette komme ind' (2008) Hoyte van Hoytema / EFTI
- Læs om gyser og thriller-genren i Filmleksikon (hvis du ikke har læst det tidligere).
- Se den udvalgte scene fra 'Lad den rette komme ind' (ovenover).
- Beskriv de fællestræk, som du kan genkende i scenen.
- Se specifikt på de filmiske virkemidler. Beskriv, hvordan de er med til at skabe uhygge.
- Skab en uhyggelig scene, hvor I har fokus på at bruge nærbilleder og ultranærbilleder. Det kan fx være mødet mellem to mennesker, hvor den ene har en kniv – og truer med den.
Psycho
Indledning
Alfred Hitchcock havde allerede skræmt publikum utallige gange, da han i 1960 bød velkommen til 'Psycho' i biografmørket. Alligevel står filmen som hans største bedrift som gyserinstruktør. Især på grund af den berømte brusebadsscene, hvor filmens hovedkarakter, Marion Crane, bliver myrdet af Norman Bates, iført kvindetøj. Rigtig meget i den scene var banebrydende, og derfor er den med rette blevet en af filmhistoriens mest kendte og berygtede scener. At man myrdede filmens hovedkarakter midtvejs, var aldrig set før på film. Men især brugen af filmiske virkemidler blev stilskabende for fremtidens filmskabere.
Handling
Historien drejer sig om den unge kvinde Marion Crane, der stjæler 40.000 dollars fra sin arbejdsplads og flygter væk fra byen. Om natten kommer hun til Bates Motel, hvor en ung mand, Norman, tager imod. På motelværelset bliver Crane myrdet af adskillige knivstik, tilsyneladende af en ældre kvinde. Da det til sidst i filmen lykkes Cranes søster og kæreste at opspore hendes færden til motellet, viser det sig, at morderen er Norman Bates. En forstyrret og sindslidende ung mand, der klæder sig ud som sin afdøde mor (som han har siddende i kælderen).
Temaer
Filmen trækker tråde til flere undergenrer. "Uhyret" er ikke de overnaturlige væsner fra gysets fortid, men i stedet en pæn ung mand. En, som publikum kan identificere sig med. Norman Bates er som skizofren nærmest besat, og temaerne omkring hans moderkompleks, seksualiteten og den morderiske galskab har dermed referencer til
den dæmoniske gyser. Brusebadsscenen er derimod et fysisk gys, hvor publikum nærmest mærker knivstikkene, der rammer Marion. 'Psycho' er dog først og fremmest en psykologisk gyser – og ikke kun på grund af titlen.
Det, vi for alvor frygter som publikum, er bevidstheden om det ubevidste (som beskrevet af den verdenskendte skaber af psykoanalysen, Sigmund Freud). Alt det, vi ikke kan erkende, forstå og acceptere. For hvordan kan en person, der virker fuldstændig som os andre, være så perverteret og vanvittig som Norman Bates?
Opgave
- Læs om gyser og thriller-genren i Filmleksikon (hvis du ikke har læst det tidligere).
- Se den udvalgte filmscene fra 'Psycho' HER.
- Beskriv de fællestræk, som du kan genkende i scenen.
- Se specifikt på de filmiske virkemidler. Beskriv, hvordan de er med til at skabe uhygge.
- Genskab scenen, hvor der krydsklippes imellem et ansigt i nærbillede og en angribende hånd.
- Videre arbejde: Lær om forskellen på chok og spænding af mesterinstruktøren Alfred Hitchcock og klip så selv en gyserscene ud fra det forproducerede råmateriale via denne aktivitet på SmåP.
Lille Lise
Handling
'Lille Lise' er et eksempel på, at alting ikke altid er, som det ser ud, i gyserfilm. På overfladen ser vi en dramatisk fortælling om 4-årige Lise, der oplever forældrenes skænderier, slåskampe og skilsmisse på alt for tæt hold. Lise bliver senere vidne til, at faren transporterer liget af moren til en skovsø, så man får stor sympati for den lille pige.
Men det ændrer sig hurtigt. I bilen ser vi Lises usynlige ven, Louise, i bakspejlet. Og da faren, efter at have skilt sig af med moren i skovsøen, beder Lise om at gøre det samme med Louise, stikker Lise af. I flashbacks ser vi nu, at det var Lise, der slog sin mor ihjel – og selvom faren forsøger at undslippe, så ender også han som død i bagagerummet, imens Lise og Louise kører ud af skoven.
Temaer
Filmen lykkes i sin "dramatiske bevægelse", hvor den går fra at være en klassisk psykologisk gyser til at blive en dæmonisk gyserfilm. Derudover er der masser af intertekstuelle referencer gemt i billederne, hvor man både finder elementer fra Hitchcock og film som 'Poltergeist' (1982) og 'Eksorcisten' (1973). Og mon ikke også, der gemmer sig en skjult hilsen til de klassiske danske sange om Lille Lise?
Opgave
Klip: 'Lille Lise' (2005) Lars Bonde / The Capricorn Experience
- Læs om gyser og thriller-genren i Filmleksikon (hvis du ikke har læst det tidligere).
- Se den udvalgte scene fra 'Lille Lise' (ovenover).
- Beskriv de fællestræk, som du kan genkende i scenen.
- Se specifikt på de filmiske virkemidler. Beskriv, hvordan de er med til at skabe uhygge.
- Skab en uhyggelig scene, hvor hovedpersonen taler med noget/nogen, som vi som publikum ikke kan se (men blot fornemme). Tænk over location og scenografi, der kan være med til at understrege uhyggen, fx lukkede rum og spejle. Gør brug af nærbilleder og gerne med motivet set fra forskellige vinkler. Det kan tydeliggøre, at der er noget mere og andet i rummet.
Ondskaben online – gys på nettet
De sociale medier har fjernet afstanden imellem afsender og modtager. Vi er tilgængelige døgnet rundt og jorden rundt. Det har resulteret i uendelige mængder af kommunikation og produktion – og har skabt mediebrugere blandt børn og unge, der er langt foran deres forældre på det medieteknologiske område.
Sociale medier er blevet et sted, hvor alle kan ytre sig om alt og ingenting. Men sociale medier er også et fællesskab af "nye fortællinger" – og gysere, der går lige i blodet. Netop derfor er de sociale medier et oplagt sted at skræmme folk. Børn og unge har sjældent voksne omkring sig, når de surfer rundt på nettet. Derfor er de også ekstra udsatte, når de støder på indhold, der har til hensigt at forskrække dem.
Nettet kan sammenlignes med at være alene hjemme i et mørkt hus i udkanten af skoven. Et hus, hvor der er rigtig mange døre og gulvbrædder, der kan knirke. Det uhyggelige udspiller sig muligvis online, men de, der vil skræmme dig, trænger blot ind på din ip-adresse i stedet for din fysiske adresse.
De seneste år er de sociale medier blevet brugt til at skabe trends, frygt-epidemier og horror-lignende falske historier, der forplanter sig til virkeligheden. Netop derfor kommer historierne pludselig ud af kontrol og bliver virkelig skræmmende. I det følgende finder I to eksempler på det, og hvordan man skal forholde sig kritisk til fænomenet. Derudover skal I se to korte gyserfilm, der har vundet brugerne på Instagram og YouTube.
Momo og viral scares
I 2018 og 2019 eksploderede de sociale medier med uhyggelige historier om Momo. En skræmmende dukke med et fordrejet kvindeansigt, sort hår og fugleben, der pludselig kom til syne i YouTube-videoer, på Facebook og WhatsApp. Videoerne blev det store gennembrud for viral scares (virale gys) og skræmmekampagner på nettet.
Der var masser af myter forbundet med historierne om Momo. En gik på, at hun havde overnaturlige evner og kunne hjemsøge én. En anden, at hun forsøgte at skræmme børn til at gøre skade på dem selv eller endda begå selvmord. Ifølge nyheder, der florerede på internettet, opsøgte Momo børn og unge på sociale medier for at lokke dem til farlige ting. Og hvis ikke de makkede ret, så truede Momo med at skade barnets familie.
Det uhyggeligste ved Momo var ikke videoproduktionerne, som børn og unge pludselig kunne falde over på nettet (og i virkeligheden). For det var nemlig børnene selv, der stod bag de uhyggelige "Momo challenges" (Momo-udfordringer) og dermed holdt uhyggen i kog på de sociale medier. Rygterne om, at Momo pressede børn til selvmord, kombineret med frygten for selv at få tilsendt en video eller et billede af Momo, skabte hurtigt et massehysteri verden over. Men frygten var først og fremmest baseret på børnenes egen forestillingsevne og ikke en professionel filmidé.
Momo challenges er derfor også svære at placere præcist i gysergenrens fællestræk, da det uhyggelige primært eksisterer i rygtet og viderefortællingen. Men ser man på disse fortællinger, så er der mange klassiske gysertræk. I persongalleriet er den uhyggelige dukke fx et populært skræmmemiddel. Og så er det et udbredt virkemiddel i gyserfilmgenren, at noget ondt og udefinerbart pludselig bryder ind i det almindelige liv. Det er noget, vi alle frygter.
Kom bag om Momo-fænomenet her
Video: 'Myten om Momo', delt af 'WTF er det' på YouTube (https://www.youtube.com/watch?v=2_EJM-bZzVM)
De sociale medier er altså et sted, hvor små hjemmevideoproduktioner og myter kan skabe stor hysteri og frygt. Gysergenren har stor manipulationskraft, især når den bliver brugt med dårlige hensigter.
Diskussionsspørgsmål (i grupper eller i klassen):
- Læs evt. om gysergenren og genrer online.
- Hvordan vil I beskrive Momo og andre viral scares som genre? Er det gys, reality – eller et sted imellem?
Dræberklovne-pranks
I 2016 startede en "klovne-trend" som drengestreger i USA. Men inden længe havde den spredt sig til resten af verden. Det drejede sig om små hjemmevideo-pranks, hvor man skulle følge efter folk, iført uhyggelige klovnekostumer – og ofte med våben i hånden. Dræberklovnene dukkede op på villaveje, gader og stræder, og med meget truende adfærd lod de, som om de ville gå til angreb på uskyldige mennesker.
Det, der startede som den populære YouTube-genre "prank", blev altså hurtigt lidt for alvorlig og virkelighedsnær. De voldsomme skræmmeepisoder udviklede sig både til overfald og fængselsdomme. Børn og unge rundtom i verden kunne se videoer med klovne, der slog hoveder i stykker med kæmpe hamre, jagtede sagesløse ofre i parkeringskældre eller brød ind i folks huse. Og fordi sociale medier sjældent har effektive "voksenfiltre", skabte de drabelige videoer hysteri og frygt blandt mange børn og unge (og voksne).
Betragter man "dræber-klovnenes" pranks ud fra gysergenren, så er det især i persongalleri, locations, rekvisitter og stil, at videoerne rammer tonen. Dræberklovne på jagt efter tilfældige, uvidende ofre er et effektivt gysergenretræk. Ikke mindst de udvalgte locations, som mørke trappeopgange, kældre og soveværelser, hvor vi tror, vi kan føle os trygge. Klovnenes rekvisitter er også genretypiske: lange spidse knive, økser eller baseballbat. Og så er videoerne lavet i stil med skjulte kameraer, der på uhyggelig vis iagttager klovnene og stalker ofrene på afstand. Overvågningskameraer giver grund til at tro, at man ser på virkeligheden.
 Foto: 'It' (2017) Warner Bros.
|
 Foto: 'It 2' (2017) Warner Bros.
|
HER KAN DU SE EN RÆKKE EKSEMPLER PÅ DRÆBERKLOVNE-PRANKS.
Diskussionsspørgsmål (i grupper eller i klassen):
- Læs evt. om gysergenren og genrer online.
- Hvordan vil I beskrive genren "dræberklovne-pranks"? Er det gys, reality – eller et sted imellem?
Nye medier – nye gys
På den anden og mere positive side er de sociale medier også stedet, hvor fremtidens gyserinstruktører får lov til at lege og lære. De nye formater, som fx Instagrams 60-sekundersfilm og YouTubes videodelingsfælleskab, giver filmskabere rig mulighed for at eksperimentere. Sociale medier gemmer derfor på en guldgrube af gyserfilm i alle mulige afskygninger. Nedenfor finder I to eksempler på det:
Edge of Seventeen (Nuri Jeong, 2018)
Denne sydkoreanske thriller er kun et minut lang. I 2018 vandt den hovedprisen i en kortfilmkonkurrence, der fokuserer på Instagram-film, på Toronto International Film Festival. I filmens korte handling følger vi en skolepige, der går ind i en elevator i et boligkompleks, men kommer forandret ud, da hun lander på 17. etage.
|
Analysespørgsmål (to og to):
|
Lovefield (Mathieu Ratthe, 2008)
Den canadiske kortfilm 'Lovefield' har haft succes blandt brugerne på YouTube siden 2008. Filmen lægger an til gys og gru lige fra første billede. Den varer bare lidt over fem minutter, men når at twiste både plot og genre undervejs.
|
Analysespørgsmål (to og to):
|
|
Refleksionsspørgsmål (i grupper eller i klassen):
|
Lav gyserfilm
FILM I SMÅ GRUPPER (MAKS. 3 PERSONER)
- Vælg en af de fem produktionsopgaver og brug smartphones eller tablets til at optage og redigere.
- Præsentér evt. de færdige resultater for klassen.
|
1) Lav en Instragram-gyser:
|
|
2) Lav video-pranks med de andre fra klassen, hvor I skræmmer hinanden:
|
|
3) Lav en "gyser-jagt":
|
|
4) Skriv et gyser-manuskript:
|
|
5) Klip en gyserscene:
|