Foto: Kaleo Films

Kort om filmen
Den 13-årige Ibrahim tør ikke fortælle sin far, at han er blevet smidt ud af skolen. I stedet lyver han og siger, at han har bestået sin eksamen. Men løgnen får følger, da faderen tager Ibrahim med ud i byen for at fejre resultatet.

Filmen har været udtaget til visning på over 50 filmfestivaller over hele verden, og den har vundet i alt 12 priser, heriblandt Prix du public på filmfestivalen i Clermont-Ferrand, Grand Prix i Grenoble, Prix du court-métrage européeen i Louvain og mange andre priser. 

Kortfilmen gør det muligt at arbejde med følgende faglige mål:

• forstå ubearbejdede, fransksprogede fiktive tekster
• referere et handlingsforløb på fransk
• deltage i samtale på et klart og nogenlunde flydende fransk om kendte og almene emner
• få kendskab til interkulturelle og historiske sammenhænge
• analysere og fortolke, herunder filmiske virkemidler og deres effekt i fortolkningen
• perspektivere til danske samfundsforhold

13-årige Ibrahim bor alene med sin far i Paris. I et brev fra skolen står der, at Ibrahim ikke kan rykke op til næste klasse, og at han i øvrigt er meget forstyrrende og uinteresseret i skolen. Nu skal Ibrahim hjem og have brevet underskrevet af sin far. Faren er imidlertid analfabet, og Ibrahim er bange for selv at skulle tage bladet fra munden og afsløre sagens rette sammenhæng. Derfor lyver han og siger, at han har bestået sin eksamen og er rykket videre til næste klasse.

Samtidig med denne uro er Ibrahim inderligt optaget af et møde med den fremmelige pige Fatou, der har lovet ham, at han må se hendes bryster søndag i parken. Søndag har den stolte far dog planlagt en overraskelse for at fejre Ibrahims skolesucces: et nyt jakkesæt og en tur på farens stamcafé. Her beder faren caféejeren om at læse brevet fra skolen op, og alle mærker den pinlige stemning. Under hele denne "fejringsseance" er Ibrahim primært optaget af klokken og daten med Fatou (og hendes bryster).

Da brevet fra skolen læses op, løber Ibrahim ud af caféen og gennem Paris’ gader. Fatou er ikke længere på mødestedet, men han kravler ind ad vinduet til hendes værelse, så hendes familie ikke opdager ham. Hun lader ham se brysterne, og hun opfordrer ham til at tale med sin far. Dette giver Ibrahim mod på at gå hjem, men foran døren svigter modet ham, og han lægger sig til at sove på dørmåtten. Her finder faren ham, bærer ham ind, og filmens slutning åbner for håb.

I filmens udtoning ses farens kluntede underskrift, og seeren får medlidenhed med ham. Her forstår vi, at han ikke er så opfarende som først antaget, og at han anerkender sin søns kun delvise mønsterbrud. 

Et fremtrædende tema i 'C’est dimanche' er far-søn-forholdet. Vi er vidner til en "coming of age", som kan sammenlignes med en dannelsesroman i kortfilmens format. Både Ibrahim og faren udvikler sig og opnår en ny indsigt i hinanden verdener. På denne måde har filmen en genkendelig spændingsopbygning og en klassisk dramaturgi.

Andre oplagte temaer er skolesystemet, interessekonflikter mellem generationer, ungdom og kærlighed. Farens analfabetisme understreger vigtigheden af uddannelse og mønsterbrydning, så selv om de sociale vilkår og integration ikke som sådan er eksplicitte temaer, er disse temaer alligevel en del af filmens bagtæppe. 

Foto: Kaleo Films

Gennem filmen er vi i øjenhøjde med Ibrahim og ser verden fra hans synsvinkel. Det skaber empati og sympati for ham, fx når vi ved middagsbordet i filmens start ser faren skule til Ibrahim i let frøperspektiv og med farens ene øje i en ultranær billedbeskæring; her deler vi Ibrahims frygt for farens vrede.

Når Ibrahim løber gennem Paris’ gader for at finde Fatou i parken, ses han i supertotal og oppefra – altså i fugleperspektiv. Effekten er her, at Ibrahim fremstår afmægtig og lille, mens han kæmper for at nå frem – som seere ved vi allerede, at Fatou har forladt parken.

Gennem hele filmen er der fokus på – og nærbilleder af – ure, fordi tiden er en så afgørende faktor for Ibrahim. Helt klassisk repræsenterer de mange ure et fremdriftselement.

Foto: Kaleo Films

Før filmen er det en god ide at bruge elevarket C’est dimanche – Avant. Det giver mulighed for at aktivere elevernes ordforråd og spore dem ind på kortfilmens tematikker. I dette tilfælde handler ordforrådet primært om skole og familierelationer. 

Elevarket C’est dimanche – Après tilbyder to indgange til at arbejde med kortfilmen: en litterær og en mediefaglig indgang. Den litterære indgang byder på arbejde med filmens handling, temaer, far-søn-forhold mv. Der lægges op til, at man kan arbejde med analysemodeller, fx aktantmodellen, og filmens symbolik og budskab. I den mediefaglige indgang kan man arbejde med billedbeskrivelse af udvalgte screenshots, og man kan træne elementer som dramaturgi og basale filmiske virkemidler. Der afsluttes med en sammenligning med danske forhold og en mindre skriftlig opgave.

Frankrig har en lang immigrationshistorie som ”terre d’asile”. Det kan være en idé at holde – eller bede en elev om at holde – et kort oplæg om den immigrationsbølge, som faren tilsyneladende er rundet af, dvs. indvandringen fra de tidligere franske kolonier i Nordafrika. Et sådant oplæg kan gøde forståelsen for de forhold, der er på spil i familien, nemlig farens analfabetisme og hans higen efter sønnens succes i skolen og i det franske samfund. 

I forbindelse med kortfilm kan følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan evt. også deles med eleverne og udbygges efter behov: 

Hvis man vil arbejde videre med temaet skole, findes der mange gode både film og tekster, som taler ind i denne tematik. Læs fx (et uddrag af): Anna Gavaldas ungdomsroman '35 kilos d’espoir' (2002), Daniel Pennacs selvbiografiske roman 'Chagrin d'école' (2007) eller se Laurent Cantets film 'Entre les murs' (2008). Digtet 'Le cancre' af Jacques Prévert (1989) opstiller en modsætning mellem skolens struktur og elevens frie fantasi; der findes i øvrigt flere fine visualiseringer og oplæsninger af 'Le cancre' på nettet (søg på YouTube).

Hvis man arbejder med immigration som tema, kan man lægge vejen forbi 'Le Musée de l’Immigration', som har en instruktiv hjemmeside med korte film om Frankrig som immigrationsland, behovet for arbejdskraft og forholdene for immigranterne. I forbindelse med 'C’est dimanche' er især filmene '1945-1974' og '1974-2006' relevante. Man finder filmene her:

• Histoire de l'immigration en France 

Foto: Bravo Charlie

Kort om filmen
Nogle gange skal der ikke mere end 10 sekunder til at ændre livet. Teenageren Gaby er til fest og venter på sin veninde Carla. Hun lægger mærke til, at mange står med deres mobiltelefoner og kommenterer et videoklip med nogle, der vist nok har sex. Det går op for Gaby, at pigen i videoen er Carla. Hun er fuld, og nogen har sendt videoen rundt uden hendes viden og samtykke. Gaby skynder sig ud for at finde sin veninde.

Kortfilmen gør det muligt at arbejde med følgende faglige mål: 

• forstå ubearbejdede, fransksprogede fiktive tekster 
• referere et handlingsforløb på fransk
• deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende fransk om kendte og almene emner, herunder begrunde og forklare holdninger
• analysere og fortolke, herunder filmiske virkemidler og deres effekt i fortolkningen
• perspektivere til danske forhold

Nogle gange skal der ikke mere end 10 sekunder til for at ændre tilværelsen. Teenageren Gaby er til en fest, hvor hun venter på sin bedste veninde, Carla. Hun lægger mærke til, at mange står med deres mobiltelefoner og kommenterer en video med nogle, der har sex. I det dunkle festrum lyser mobiler op her og der, og folk smiler og griner ad det, de ser. Gaby forstår med stigende gru, at pigen, som har sex i videoen, er Carla. Hun spørger rundt, men får ingen klare svar. De andre er ligeglade og står i low key-belysning som anonymiserede silhuetter til festen, mens Gaby – som den eneste – reagerer og forlader festen for at lede efter Carla.

Gaby støder på sin kæreste, Simon, som ser ud til at kende til videoen, men han vil ikke vise hende sin telefon. ”Lad nu være”, siger han til Gaby, ”Carla er bare vildere end dig”. Her aner man, at Simons manglende empati og etiske ansvar vil bore en kile ind i deres forhold, men Gaby har ikke tid til at håndtere det nu; hun må lede videre efter sin veninde.

Den unge mand i videoen viser sig at være den populære quarterback, Doc. Efter at have fået hjælp fra vennen Anthony (via en sms-besked) finder Gaby sin veninde sovende i et mørklagt skur. ”Jeg vil ikke have, at nogen skal vide det. Kun dig og mig”, siger Carla, og Gaby lover det. Her stikker hun naturligvis en hvid løgn, for videoen er i allerhøjeste grad ude og delt, men hun vælger at lade Carla sove roligt videre. 

Foto: Bravo Charlie

Filmen slår to tydelige temaer an: venskab og tillid. Venskab, for selv om filmens titel bærer Carlas navn, er det veninden Gabys stigende desperation og frygt for, at veninden er kommet noget til, vi følger. Tillid, fordi filmen på hjerteskærende vis udstiller, hvor ligegyldigt vi kan behandle hinanden. Selv mennesker, der er tæt på Gaby: veninder til festen, kæresten Simon og vennen Anthony tier eller er direkte modvillige til at hjælpe Gaby videre. Kæresten skyder skylden på Carla ved at klassificere hende som en ”vild” pige, og vennen siger mut og affærdigende: ”Jeg har ikke gjort noget”. Således tager ingen af dem ansvar for at hjælpe Gaby – og ingen tager stilling til den rundsendte sexvideo.

Anthony ender imidlertid med at hjælpe Carla videre, men ikke face-to-face; han sender en kort sms: ”skuret”. Ingen forklaring, ingen undskyldning, ingen yderligere empati. Selve delingen af videoen er med stor sandsynlighed sket uden Carlas vidende og er således et angreb på den tillid og intimitet, hun har vist den unge mand, hun har haft sex med. Som seer ved man ikke, om Carla frivilligt deltager i sexakten, eller om hun er et offer. Men man aner, at Doc, quarterbacken, er bevidst om sit gode look, og han er fysisk nærgående over for piger. Det, at Carla får Gaby til at love ikke at afsløre, hvad der er sket, peger under alle omstændigheder på, at Carlas integritet med videodelingen er blevet dybt krænket. 

Filmen stiller også spørgsmål, som ikke besvares direkte. Gælder der andre normer for unge kvinder end for unge mænd? Dem, der kommenterer på videoen, kommenterer udelukkende på Carlas rolle eller personlighed: ”hun går til den” og ”hun er bare mere vild”. Hvorfor er det den kvindelige seksualitet og ikke den mandlige, som italesættes som vild og udfordrende? Hvorfor dækker de unge mænd tilsyneladende over det, der er sket? Filmen lægger således op til at diskutere de etiske dilemmaer, der er i forbindelse med deling på sociale medier, samt syn på og fremstillinger af køn. Og til trods for de tunge emner er det alligevel venskabet og tilliden mellem to unge kvinder, der står tilbage efter filmens afslutning. 

Et indlysende tema er naturligvis internetdeling og helt overordnet digital dannelse. Derfor kan filmen ses som et indlæg i en debat om grænser for opførsel, og den er derfor relevant for målgruppen. Nogle elever har muligvis erfaringer med emnet, og derfor kan det være et følsomt emne at tage op – men ikke desto mindre vigtigt. Det er vigtigt, at eleverne overvejer, på hvilket fælles grundlag vi agerer over for hinanden i det virkelige liv og på de sociale medier. 

Som seere er vi med Gaby hele vejen. Generelt ses hun i normalperspektiv, hvilket gør, at vi let kan identificere os med hende. Sammen med den halvnære billedbeskæring giver det os en oplevelse af at være tæt på hendes kamp for at finde sin veninde. Et andet centralt filmisk virkemiddel er brugen af lys og mørke. Til festen er der en dunkel festbelysning, mens mobiltelefoner lyser op her og der. I det hele taget spiller lys fra de mange små skærme næsten en hovedrolle i filmen, eftersom mobilen både er en modstander (videodeling af kompromitterende indhold) og en hjælper (et centralt kommunikationsmiddel, da Gaby får hjælp af Anthony via sms).

Også i de mørke gader, hvor kameraet følger Gaby tæt i en travelling, er der mørkt med pletter af lys, som imidlertid ikke formår at opklare, hvor Carla befinder sig. Dette gentager sig i konkret og abstrakt forstand, da Gaby nærmer sig skuret: Det henligger i truende mørke, og de små lamper kaster ikke noget beroligende lys over situationen. Det er på flere måder en mørk film, i konkret og metaforisk forstand, hvor man som seer hele tiden venter på at få kastet lys over sagen.

Foto: Bravo Charlie

Før filmen er det en god ide at bruge elevarket Carla en 10 secondes – Avant. Det giver mulighed for at aktivere elevernes ordforråd og spore dem ind på kortfilmens tematikker. I dette tilfælde handler ordforrådet primært om det at dele billeder og videoer på de sociale medier. 

Elevarket Carla en 10 secondes – Après foreslår to indgange til at arbejde med kortfilmen: en litterær og en mediefaglig indgang. Den litterære indgang byder på arbejde med filmens handling, temaer og etiske dilemmaer. Der lægges op til, at man kan arbejde med analysemodeller, fx aktantmodellen, personkarakteristik og filmens budskab. I den mediefaglige indgang kan man arbejde med billedbeskrivelse af udvalgte screenshots, og man kan træne elementer som dramaturgi og basale filmiske virkemidler. Der afsluttes med en sammenligning med danske forhold og en mindre skriftlig opgave.

I forbindelse med det mediefaglige arbejde med kortfilmen kan den følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan naturligvis deles med eleverne – og nedtones eller udbygges efter holdets interesser og den afsatte tid: 

Hvis man vil arbejde videre med emnet, er kortfilmen 'C’est gratuit pour les filles' en oplagt perspektiveringsmulighed. I filmen følger vi Laëtitia, som står foran den afsluttende prøve på sin frisøruddannelse. Sammen med veninden Yeliz drømmer hun om at åbne sin egen salon. Men først skal de til fest med nogle af drengene fra byen – bål, sang, jokes og lidt flirten. For Laëtitia fører det til lidt mere. Dagen efter opdager hun, at hun er blevet filmet, og at filmen ligger på nettet!

'C’est gratuit pour les filles' er fra 2009, og selvom teknologien og hastigheden knyttet til deling af billeder og film har flyttet sig markant siden, er krænkelsen og følelsen af frit fald ens. På få sekunder kan livet forandre sig. Filmen er instrueret af Marie Amachoukeli og Claire Burger, og den modtog i 2010 le César du Meilleur Court-Métrage. Der findes et materiale til filmen under Kortfilm i fransk i grundskolen 7.-10. klasse, som man kan lade sig inspirere af. 

Foto: Takami Productions

Kort om filmen
Den 19-årige Bruno arbejder i en vinmark, hvor han møder den jævnaldrende indvandrer Hakim. Der opstår et forsigtigt venskab mellem de to. Men Hakim er illegalt i landet, og en dag kommer politiet.

Den franske forening ”Œnologie” har som formål at fremme det kulturelle og pædagogiske syn på vinkulturen. De afholder en årlig filmfestival, ”Œnovidéo”, hvor foreningen gav 'Amsterdam' prisen for meilleur court-métrage. Juryen så filmen som en hyldest til vinarbejderne og de menneskelige relationer, som vinarbejderne etablerer til hinanden. 

Kortfilmen gør det muligt at arbejde med følgende faglige mål: 

• forstå ubearbejdede fransksprogede fiktive tekster 
• referere et handlingsforløb på fransk
• deltage i samtale på et klart og nogenlunde flydende fransk om fx personer, handling og billedsymbolik
• få kendskab til interkulturelle og historiske sammenhænge
• analysere og fortolke, herunder filmiske virkemidler og deres effekt i oplevelsen af filmen
• perspektivere til danske samfundsforhold

Det er en kølig og regnvåd vinter. Vi befinder os i det sydvestlige hjørne af Frankrig, i Cahors’ vinmarker, hvor den 19-årige Bruno arbejder. Han skulle egentlig have været på en tur til Amsterdam, men da han har smårapset fra sin far (vist nok for blandt andet at købe hash), straffer faren ham: Amsterdam-turen er aflyst, og i stedet skal han nu arbejde gælden af i vinmarken, hvor vinrankerne skal klippes ned inden foråret.

Her i de endeløse rækker af nøgne vinplanter møder Bruno den jævnaldrende Hakim. Langsomt bliver de to venner, mens de arbejder side om side, række efter række. Som tiden går, får Bruno indblik i den algeriske Hakims leveforhold og ser hans spartanske hytte. Da Bruno efter en dag med regn i vinmarken let snøftende siger: ”I morgen melder jeg mig syg”, svarer Hakim ikke. Bruno er naivt uvidende om, at Hakim slet ikke har mulighed for at kunne melde sig syg. Som en forkælet teenager taler Bruno videre om sig selv, sin far og Amsterdam. Først her forklarer Hakim ham tingenes rette sammenhæng. Vi forstår, at han er ”immigré clandestin”, ”sans papiers”, og at han slider i vinmarken for at sende penge hjem til sin familie i Algeriet, hvor søsteren snart skal giftes. Hakim hjælper Bruno med at se ud over sin egen priviligerede næse og åbne hans øjne for verden.

De to arbejder videre i vinmarkens verden uden at møde andre mennesker – eller næsten. For myndighederne kommer pludselig på kontrolbesøg. Bruno træder til og afleder opmærksomheden fra Hakim under denne ”contrôle d’identité”, men forgæves. Hakim efterlader den saks, han klippede vinstokkene med, og den iPod, han tidligere har lånt af Bruno. Da Bruno senere opsøger hytten, er en ny vinmarksarbejder allerede flyttet ind. 

Et centralt tema i 'Amsterdam' er venskab – et forsigtigt venskab på tværs af kulturer. Dette venskab fører Bruno til nye erkendelser. Verden drejer sig ikke kun om ”le fric, ta moto, ton père, Amsterdam”, som Hakim siger.

'Amsterdam' udspiller sig på bagtæppet af de seneste års flygtninge- og migrantstrømme mod Europa, og på den måde giver filmen indirekte en stemme til en gruppe, som vi sjældent hører fra, nemlig de asylansøgere og migranter, som – legalt eller illegalt – søger lykken i Europa. Mange sektorer tyr til fremmed arbejdskraft (om den så er legal eller ”sans papiers”); fx byggebranchen, hotelbranchen eller landbruget, sådan som vi ser det i 'Amsterdam'. For mange arbejdsgivere er denne fremmede arbejdskraft en fordel: Det er fleksible mennesker, der er villige til at acceptere sæsonarbejde og dårlige arbejdsvilkår. Filmen giver således et indblik i den grimme virkelighed, som mange migranter lever i. 

Foto: Takami Productions

Billedsiden i 'Amsterdam' er præget af mange supertotale og totale billeder af landskabet. Måske tænker vi normalt på vinmarker som frodige og levende, men naturen i filmen fremstår gold i det våde og disede vejr. Totalbillederne af Bruno og Hakim i vinmarkerne peger på det endeløse arbejde og det trøstesløse i Hakims situation. Derfor er farverne også holdt i kølige toner af blåt og gråt. Brunos røde jakke lyser ganske lidt op i vinmarkerne, mens Hakim med sin grå-brune påklædning falder i ét med landskabet. Han kan ikke tillade sig farver, der tiltrækker opmærksomhed.

I det hele taget er filmen præget af det, man kunne kalde den nødvendige æstetik; det virker som om, instruktøren bevidst har filmet i low key-belysning, hvilket understreger den alvor, som lurer under overfladen. Der er kun sjældne øjeblikke med sollys, ligesom der kun er sjældne øjeblikke med smil. 

Når vi ser nærbilleder, er det ofte hænder i arbejde. Man kan læse billederne som et symbol på håndens arbejde. Når man er ”immigrant illégal” på arbejdsmarkedet, er man usynlig og uden ansigt; det er hænderne, der sørger for arbejdets udførelse – hænder, der vasker gulve, hænder, der bærer mursten, hænder, der plukker salat, hænder, der klipper vinstokke … 

Før filmen er det en god idé at bruge elevarket Amsterdam – avant le court-métrage (ligger under menuen til venstre). Det giver mulighed for at aktivere elevernes ordforråd og spore dem ind på kortfilmens tematikker. I dette tilfælde handler ordforrådet om migration, de to hovedpersoners arbejde i vinmarken, deres relation og adjektiver til at beskrive dem. 

I elevarket Amsterdam – après le court-métrage (ligger under menuen til venstre) tilbydes to indgange til at arbejde med kortfilmen: en litterær og en mediefaglig indgang. Den litterære indgang byder på arbejde med filmens handling og tematikker. Der lægges op til, at man kan arbejde med analysemodeller, fx aktantmodellen, og filmens symbolik og budskab. I den mediefaglige indgang kan man arbejde med billedbeskrivelse af udvalgte screenshots, og man kan træne elementer som dramaturgi og basale filmiske virkemidler. Der afsluttes med en sammenligning med danske forhold og en mindre skriftlig opgave.

I forbindelse med kortfilmen kan følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan evt. også deles med eleverne og udbygges efter behov: 

Læs evt. også om den berygtede containerby og flygtningelejr kaldet ”le jungle” ved havnebyen Calais. I flere år slog migranter sig ned her i et ingenmandsland mellem Frankrig og England. ”Junglen” står som skrækeksempel på de forhold, som mange illegale migranter lever under, og den er et billede på EU-landenes manglende indsats over for migranter. Derfor har ”junglen” fyldt meget i den franske, offentlige debat om flygtninge og indvandrere. Et forslag til læsning er Uffe Taudels artikel 'De uønskede', trykt i Berlingske den 30. november 2014. Et andet forslag er artiklen 'Nu bliver ”junglen” ryddet, men der kan opstå nye jungler og illegale lejre i Paris' skrevet af Michael Seidelin i Politiken den 25. oktober 2016. Begge artikler kan søges frem på Infomedia.  

Måske er det interessant at gå med instruktøren Philippe Étienne bag om kameraet på optagelsen af 'Amsterdam'. På denne YouTube-video kan man se en lille teaser for filmen.   

Hvis man vil arbejde med en spillefilm, er Jacques Audiards drama 'Dheepan' fra 2015, som vandt la Palme d’or i 2016, interessant. I filmen følger vi Dheepan, som for enhver pris vil ud af det borgerkrigsramte Sri Lanka. Han rejser til Europa og slår følgeskab med en kvinde og en lille pige, som han ikke kender. Hans håb er, at de ved at præsentere sig som en familie lettere kan få asyl i Frankrig. Med denne ”familie” slår Dheepan sig ned i en af de parisiske forstæder, hvor vold og kriminalitet hører til dagens orden. Filmen kan ses på Filmstriben. 

Også filmen 'Welcome' instrueret af Philippe Lioret i 2009 tematiserer migrantspørgsmålet. Handlingen udspiller sig i Calais, hvor afstanden til England er kortest. Her arbejder Simon som svømmelærer. Han møder Bilal, en 17-årig ung mand, der er flygtet fra Irak. For Bilal er Englands hovedstad London det forjættede land – for i London bor hans kæreste. Men eftersom Bilal er ”clandestin”, må han finde alternative ruter for at komme til England. Se også et undervisningsmaterialet til 'Welcome' her på Filmcentralen.