Maxwell Kane bor hos sine bedsteforældre. Hans far sidder i fængsel for mordet på hans mor. Max er overvægtig, indesluttet og helt uden selvtillid. Han klarer sig dårligt i skolen og kan ikke læse en bog. Venner har han ingen af, og især den lokale ungdomsbande med lederen Blade i spidsen terroriserer og chikanerer ham. Der er i det hele taget ikke mange lyspunkter i Max Kanes liv. En dag flytter Kevin Dillon ind i nabohuset sammen med sin mor. Kevin er Max' diametrale modsætning: lille, fantastisk velbegavet, rap i replikken og med en utrolig tro på sig selv, men han er også en krøbling med en lille, skæv og vissen krop.

Kevin viser sig at skulle blive Max' enelærer i læsning, og han får Max til at læse fortællingen om Kong Arthur og ridderne af det runde bord. De to drenge udvikler – langsomt og ikke uden konflikter – en alliance, der efterhånden bliver til et venskab, hvor de slår deres meget forskellige evner sammen. Kevins gode hoved og Max' gode fysik viser sig at være en effektiv kombination ikke mindst i den stadige kamp mod Blades bande, og i det endelige opgør med banden viser det sig, at denne cocktail af snilde og fysik er stærk nok til at kunne vinde slaget. "En ridder beviser sit værd gennem sine gerninger", siger Kevin ofte – og de to drenge gør sammen flere gode gerninger. Ved et besøg på det lokale riddermuseum slår de sig selv til riddere under navnet "Freak the Mighty" ("Kryb den Frygtløse").

En dag bliver Max kaldt op til skolens kontor. Det, Max frygter allermest, er sket: Hans far er blevet prøveløsladt. Kort efter falder Kevin om i skolens kantine og bliver indlagt. Han kommer sig, men det står klart, at hans sygdom er så alvorlig, at han ikke har lang tid tilbage at leve i.

En nat dukker Max' far, kaldet "Killer Kane," op i Max' værelse, og han tager Max med sig og holder ham fanget. Faren vil trække Max ind i det kriminelle liv, han altid selv har levet i. Men Kevin får med sit gode hoved opsporet, hvor de opholder sig, og efter en fantastisk tur i morens bil, afsluttet af en lang slædetur siddende i kølerhjelmen, når han frem, og sammen får de to drenge endnu en gang vist, at de sammen kan klare næsten alt. Politiet bliver tilkaldt, og "Killer Kane" må vende tilbage til fængslet.

Det er blevet jul, og Kevin forærer Max en bog med blanke sider. Julenat dør Kevin; hans sygdom har indhentet ham. Max bliver desperat, og i en lang periode lukker han sig fuldstændigt inde i sig selv. Det venskab, der har overvundet alle andre forhindringer, mødte alligevel til sidst en fjende, det ikke kunne overvinde – døden. Men langsomt vender Max tilbage til virkeligheden, og det viser sig, at han har fået en ny tro på sig selv. Han finder bogen med de blanke sider frem og begynder at skrive historien om deres venskab. Da han når til slutningen af bogen, finder han inspiration i et citat på Kong Arthur's gravsten: Once and Future King. "Måske betyder det, at når der engang fandtes en, der var så ædelsindet, så vil en, der er så ædelsindet, altid findes," funderer Max. Måske har deres venskab og deres fælles gerninger på en eller anden måde alligevel overvundet døden.

Historiens tre konflikter

De allerfleste klassiske eventyr og historier handler om en hovedperson, der i starten af historien løber ind i en konflikt og så må arbejde hårdt for at løse konflikten, og når konflikten er løst, er historien slut og roen genoprettet. Hovedpersonen – helten – har som regel en hjælper (nogen gange flere), og der er en modstander (også nogle gange flere), der ofte er en ond skurk.

Nogle gange er der flere konflikter efter hinanden. I denne film er der faktisk tre historier, der tidsmæssigt overlapper hinanden lidt i filmen. Hver historie rummer én konflikt og (mindst) én modstander, og konflikten bliver større og modstanderen sværere for hver historie:

1. modstander:
Drengebanden. Kampen mod mobning, chikanerier og tørre tæsk. Kampen mod en ødelagt barndom.

2. modstander:
Den morderiske far. Kampen mod en morder og en far, der vil trække sin søn ind i et liv i kriminalitet. Kampen mod et ødelagt voksenliv.

3. modstander:
Døden. Kampen mod den sygdom, der truer med at ende Kevins liv og afslutte det venskab, der har betydet så meget. Kampen mod døden.

• Beskriv i hovedtræk hver af de tre delhistorier. Hvilken konflikt løber drengene ind i? Hvordan forsøger de at løse den? Lykkes det at løse alle tre konflikter?

En udviklingshistorie

Man kan kalde historien i denne film for en udviklingshistorie. En udviklingshistorie er en historie, hvor hovedpersonen i løbet af begivenhedernes gang udvikler sig til at blive et bedre, stærkere eller klogere menneske. Det, der binder de tre delhistorier sammen, er skildringen af udviklingen i de to drenges venskab og udviklingen af Max' personlighed.

• I denne film er der – især i begyndelsen og i slutningen – nogle scener, der ligner hinanden, men hvor Max reagerer meget forskelligt. Prøv at finde nogle af disse scener og forklar, hvordan de viser os, at Max har udviklet sig som menneske. Hvordan vil I beskrive Max' personlighed i starten af filmen – og i slutningen? Hvad er det for begivenheder, der har fremkaldt denne udvikling?

Berettermodellen

De allerfleste film er ligesom 'The Mighty' udviklingshistorier, der fortæller om en person, der gennem konflikter udvikler sig til et mere helt menneske. Og historien bliver næsten altid fortalt på samme måde.

Film kan selvfølgelig handle om hvad som helst og foregå hvor som helst. Men alligevel har måderne, vi fortæller historier på i den vestlige kultur, noget tilfælles. Når vi skal fortælle andre om en bestemt film, vi har været inde at se, begynder vi med ordene: "Jo, altså filmen handler om to drenge, der møder hinanden…," hvorefter vi følger op med en udredning af fortællingens udvikling: "Så sker der jo det, at.. og så..". På den måde opdager vi, at fiktionsfilm ofte følger et bestemt mønster. Denne fortællemåde kan man tegne som en spændingskurve. Konflikter opstår, afvikles og afløses af nye, hovedkonflikten bliver mere og mere intens, indtil den til sidst løses, og en ny orden er genoprettet. Denne model kaldes for berettermodellen og ser sådan ud:

Illustration: Filminstituttet

Berettermodellen beskriver en slags formel eller opskrift på en model, der næsten altid kan bruges på Hollywoodfilm. Den viser, hvordan filmen fortælles, så tilskueren hele tiden synes, at historien er spændende.

Berettermodellen deler fortællingen op i syv obligatoriske faser:

1. Anslag
Filmens tema, stemning og stil anslås. Vor nysgerrighed pirres.

2. Præsentation
Identifikation med hovedpersonen og præsentation af personer og miljø.

3. Uddybning
Temaet foldes ud, og konflikterne præsenteres.

4. Point of no return
Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning.

5. Optrapning
Konflikten intensiveres.

6. Klimaks
Den afgørende styrkeprøve, hvor konflikten afsluttes.

7. Udtoning
Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe.

• Prøv at tegne en berettermodel over 'The Mighty', sådan som I oplever filmen. Når konflikterne tilspidses, stiger spændingen, derfor stiger kurven, og når spændingen falder, falder kurven også.
• Prøv nu at genfortælle handlingen. Skriv handlingen ind i forhold til de syv obligatoriske og afgørende faser. Hvor passer hvilke scener ind? Sæt de syv punkter ind i berettermodellen.
• Følger 'The Mighty' den klassiske berettermodel? Kan I genfinde alle faserne?

Når vi tænker på og taler om film, er det ofte filmens personer, miljøer og filmens handling, der er i fokus - de store linier. Vi glemmer ofte, at filmen er sammensat af en masse små enkeltdele, og vi tænker nok sjældent på, at hvert eneste billede, hver indstilling, lydeffekt, kamerabevægelse, hvert klip o.s.v. er nøje overvejet for at fremkalde netop den virkning, folkene bag filmen gerne vil have. Intet i en film er tilfældigt. Alt er et resultat af professionelle filmfolks viden om, hvordan tingene virker på film - og deres intentioner om, hvordan netop denne film skal være.

I dette afsnit skal vi kigge nærmere på et lille udsnit af filmen. Vi skal prøve at dykke ned i filmens detaljer og se nærmere på, hvordan de enkelte indstillinger, klip og scener er skabt og sat sammen og se på, hvilken rolle det spiller for filmens måde at fortælle historien på. Når man skal arbejde med detaljerne i en film, er det nødvendigt at have filmen tilgængelig, så man kan se enkelte afsnit igennem flere gange, spole tilbage, fastfryse billedet osv.

Den scene, vi skal se på, udspiller sig, da Max går over broen og gennem gaderne med Kevin på sine skuldre. De går ind på en café, hvor en tvivlsom fyr opfører sig stærkt truende og småvoldeligt overfor en pige, men de to drenge griber ind, fyren forsvinder, pigen er taknemmelig, og det samme er café-ejeren. Scenen slutter med, at drengene igen går ud i gaderne og hen over broen, men denne gang er gadebilledet dog stærkt prægede af riddere i rustning og nogle af dem på hest! Scenen varer i alt ca. tre minutter.

Denne scene spiller en væsentlig rolle, fordi den er et bevis på, at de to drenges venskab giver dem styrke til at gøre noget – også for andre end sig selv. "En ridder beviser sit værd gennem sine gerninger" – og denne scene er vel netop placeret i filmen, for at de to drenge kan vise deres værd over for os, der ser filmen.

Se scenen igennem nogle gange, lav notater, og diskutér brugen af følgende virkemidler:

• Billedbeskæring
  I starten og slutningen af scenen bruges der mange oversigtsbilleder, men under selve konfrontation i caféen bruges mange nærbilleder. Hvorfor har man valgt det? Hvilken effekt har det på historien, at den fortælles med forskellige billedbeskæringer – og hvordan hænger billedbeskæringerne sammen med handlingsforløbet?
• Subjektivt kamera
  På flere tidspunkter er kameraets synsvinkel subjektiv dvs., at vi ser tingene som gennem én af personernes øjne. Beskriv, hvornår det er brugt – og beskriv hvilken effekt, I synes, det giver.
• Frø- og fugleperspektiv
  Indimellem er kamerasynsvinklen placeret meget lavt eller meget højt. Find disse steder i scenen. Hvilken effekt giver det – og hvad fortæller det os om forholdet mellem de personer, der er indblandet?
• Klipning og klipperytme
  Det veksler en del igennem scenen, hvor lang tid der går mellem hvert klip. Klipperytmen er skiftevis meget rolig og temmelig hektisk. Find ud af, hvornår klipperytmen skifter, og hvilken effekt det har på vores oplevelse af begivenhederne.
• Musikken 
  Musikken spiller en meget vigtig rolle i vores oplevelse af filmen, særligt i forhold til vores oplevelse af filmens stemninger. Læg mærke til, hvordan musikken ændrer sig i løbet af scenen. Hvilken virkning har det på vores oplevelse af handlingsforløbet? Hvordan spiller musikken sammen med fx klipperytmen og de øvrige billedmæssige virkemidler, vi har arbejdet med ovenfor? Se scenen igen, men denne gang uden lyd. Hvordan virker scenen nu?

"En ridder beviser sit værd gennem sine gerninger."

Ridderne

Historien og bogen om Kong Arthur og ridderne af det runde bord dukker jævnligt op i handlingsforløbet. Når en film på den måde henter elementer ind fra andre film eller bøger, kalder man det med et fint ord for "intertekstualitet." Riddere spiller i det hele taget en markant rolle igennem hele filmen. Gang på gang støder vi på elementer, der har med riddere at gøre – lige fra Kevins små bemærkninger til rigtige riddere på hest i storbyens gader.

• Hvad kendetegner en ridder? Skriv en liste med tillægsord, der beskriver "ridder" og "ridderlighed." Find nu alle de mange steder i filmen, hvor riddertemaet berøres og skriv dem ned. Hvordan hænger alle disse "ridderelementer" sammen med den "virkelige" historie om Max og Kevin? Er der steder i filmen, hvor de to drenge opfører sig som sande riddere? Hvorfor tror I, de vælger at kalde sig "Freak the Mighty"("Kryb den Frygtløse"), da de slår sig selv til riddere?

Venskabet

I starten af filmen har de to drenge mange konflikter, men efterhånden udvikler de en alliance. På et tidspunkt i den første del af filmen siger Kevin: "Tænk på det som et partnerskab; du har brug for hjerne, og jeg har brug for ben." Men efterhånden udvikler partnerskabet sig til et rigtigt venskab, og det er kun gennem dette venskab, at de kan klare de mange forhindringer, de støder på.

• Hvad er for jer definitionen på et rigtigt venskab? Hvordan vil I betegne forholdet mellem Max og Kevin? Find de begivenheder i filmen, I synes bedst begrunder jeres synspunkter.

Døden

Kevin lider af en uhelbredelig og dødelig sygdom, men overfor Max opdigter han en historie om, at videnskaben vil redde ham, og at han kan blive transplanteret i en anden krop. Da Max hører om Kevins død, løber han på bare fødder gennem sneen hele vejen ud til det laboratorium, der skulle udføre den frelsende transplantation. Men alt hvad, han finder, er et vaskeri, og først her går det måske rigtigt op for Max, at Kevin er væk for altid.

• Hvorfor tror I, at Kevin lyver for Max om transplantationen? Synes I, det er rigtigt gjort af Kevin – eller skulle han have fortalt Max sandheden? Hvilken betydning har det for jeres opfattelse af de to drenges venskab?

I filmens slutning læser Max om Kong Arthurs gravsten, hvor der står skrevet: Kong Arthur – Once and Future King. Max funderer over, hvad det egentligt kan betyde: "Måske betyder det, at når der engang fandtes en, der var så ædelsindet – så vil en, der er så ædelsindet, altid findes".

• Hvordan tror I, citatet på gravstenen skal forstås? Hvordan tror I, Max' overvejelser om citatet påvirker hans tanker om Kevins død?

For mange år siden blev en meget stor del af de amerikanske storfilm produceret i Hollywood. I dag produceres filmene alle mulige forskellige steder, men Hollywood-filmen står stadig som et begreb i filmens verden. Den amerikanske filmindustri er en af verdens største. Det er her, de største instruktører og de bedste skuespillere arbejder, og det er her, de helt store penge findes. Mange af verdens bedste film er blevet lavet her. Men måske netop derfor er det også et sted, hvor man har en temmelig fast opfattelse af, hvordan man skal lave en god film, og derfor bliver disse film også ofte temmelig forudsigelige og ens.

'The Mighty' er et godt eksempel på en film, der lever op til betegnelsen "Hollywoodfilm" på godt og ondt. Filmen er godt lavet, spændende og medrivende. Skuespillerne er dygtige, og historien er skruet sammen, så at vi bliver revet med. Filmen har en slutning, hvor historien rundes af, og alle konflikter løses.

Filmklichéer

Filmen indeholder dog også mange klichéer. En kliché er en ting, der er fortærsket og groft forenklet. En ting, vi alle sammen kan genkende med det samme, vi støder på den. En filmkliché kan være en person eller et miljø – men det kan også være et handlingsforløb. For eksempel er både Max og Kevins roller typiske filmklichéer:

Personerne

Max er er stor, lad og langsom og har svært ved at formulere sig, men på bunden er han et gennemført godt og ædelt menneske og kan ikke gøre en kat fortræd.

• Prøv at finde eksempler fra andre film, eventyr eller andre historier, hvor en person af Max' type medvirker.

Kevin er lille, vågen, kvik og rap i replikken, men hans kropslige formåen er stærkt begrænset. 

• Prøv at finde eksempler fra film, eventyr eller andre historier, hvor en person af Kevins type medvirker.

Tilsammen udgør de et makkerpar, der også ligner noget, vi har set eller læst om før. De to drenge er på næsten alle områder hinandens modsætninger – og det kender vi fra mange andre "film-makkerpar": Den store og den lille, den kloge og den dumme, den hurtige og den langsomme, den tykke og den tynde osv.

• Prøv at finde eksempler fra film, eventyr eller andre historier med et makkerpar der på nogen punkter ligner Max og Kevin.

De fleste af personerne i filmen er ikke skildret særligt nuanceret. De virker mere som roller end som rigtige mennesker. Rigtige mennesker indeholder jo som regel både gode og dårlige sider, men mange af filmens personer er fx enten gennemført gode eller gennemført onde.

• Gennemgå de vigtigste personer i filmen og diskutér for hver af dem, hvilke egenskaber de har – og om I synes, de er skildret som levende mennesker eller som klichéer. Skriv dem eventuelt op på en liste:
  • Navn:
  • Funktion:
  • Egenskaber i filmen:
  • Egenskaber som levende mennesker:
• Hvorfor er filmens personer skildret som klicheer? Hvad opnår filmen med det?

Handlingsforløbet

Mange af filmens begivenheder er også yderst forudsigelige og genkendelige. Fx er det indlysende, at kun Kevin kan opspore og redde Max, da han er blevet kidnappet af sin onde far. Men hvor realistisk er det, at en forkrøblet 13-årig dreng kan køre sin mors bil ud til et forstadskvarter, hvor han kun har været én gang før, finde frem til den rigtige lejlighed, få et tilfældigt forbipasserende barn i opgangen til at tilkalde politiet, få en forhærdet morder som "Killer Kane" til at tro på, at der er svovlsyre i vandpistolen – og få minutter efter står politiet så klar til at indfange skurken? Nej vel.

Men eftersom historien lægger op til, at Kevin nu skal redde Max, er vi tilbøjelige til at acceptere det, vi ser – også selv om det er helt urealistisk, er det nemlig troværdigt i filmens univers, for der sker det, vi forventer skal ske. Max skal reddes, og det bliver han.

• Prøv at finde andre handlingsforløb eller begivenheder i filmen, der kan betegnes som klichéer.
• Hvorfor tror vi på filmens historie? Tænker vi undervejs over klichéerne? Er der nogle, vi ikke tænker over? Hvorfor?

Slutningen

En rigtig Hollywoodfilm skal have en ordentlig slutning. Den behøver ikke altid at være lykkelig, men den skal runde historien af, så vi går ud fra biografen med en fornemmelse af, at alting er faldet på plads. Der må helst ikke være nogen åbne spørgsmål tilbage.

• Diskutér, om I synes, at filmens slutning runder tingene af. Er det en lykkelig eller en ulykkelig slutning – eller måske noget midt imellem?
• Digt to andre slutninger på filmen: en rigtig lykkelig slutning og en rigtig ulykkelig.