9. april Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Lav en filmplakat
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Premieren på '9. april' falder sammen med 75-året for de tyske troppers invasion af Danmark den 9. april 1940. Filmen er et krigshistorisk drama, der bygger på en fiktiv fortælling med fiktive karakterer, samtaler og hændelsesforløb.

Som inspiration til filmen har instruktør Roni Ezra og manuskriptforfatter Tobias Lindholm interviewet nogle af de få overlevende danske soldater, der deltog i kampene i Sønderjylland den 9. april. Det er Roni Ezras spillefilmsdebut. Til spørgsmålet om, hvad der har motiveret ham til at lave '9. april', udtaler Ezra:

”Min krigsfilm handler om overgivelse. I krig kæmper du, ofrer du og mister dine venner, indtil nogen siger "stop" af politiske årsager. Og den type historie synes jeg ikke, vi har fået fortalt før.” (Citat fra Nordisk Films pressemateriale).

I undervisningen kan '9. april' bruges i flere sammenhænge. Den antyder en række historiske og politiske forhold i Danmark forud for Besættelsen. Det gælder Danmarks ikke-angrebspagt med Tyskland, nedprioriteringen af det danske forsvar og Sønderjyllands turbulente historie. Men filmens primære fokus er den store historie fortalt gennem individets oplevelser.

Foto: Kenneth Nguyen

Filmens credits

Titel: 9. april
Produktionsland og -år: Danmark, 2014
Instruktion: Roni Ezra
Manuskript: Tobias Lindholm
Længde: 93 min.
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Sekondløjtnant Sand: Pilou Asbæk
Oberstløjtnant Hintz: Lars Mikkelsen
Menig Andersen: Gustav Dyekjær Giese
Menig Gram: Jannik Lorenzen
Menig Lassen: Elliot Crosset Hove
Menig Nørreskov: Mikkel Bentzen
Menig Justesen: Ari Alexander
Menig Kolding: Mathias Lundkvist
Menig Lundgren: Sebastian Bull Sarning

Før I ser filmen

Eleverne får den bedste filmoplevelse, hvis de først har fået viden om:

  • Ideen bag filmen – se afsnittet ’Om filmen’ og Nordisk Films pressemateriale
  • Mellemkrigstidens Danmark frem til Besættelsen
  • Sønderjyllands historie – Treårskrigen i 1848-51, slaget ved Dybbøl i 1864 og Genforeningen i 1920

Som forberedelse til arbejdet med de filmfaglige vinkler i '9. april' er det en god idé, at eleverne har kendskab til:

Handlingsreferat

Filmen begynder d. 8. april i Sønderjylland, hvor en cykeldeling fra Hokkerup Kaserne er på øvelse. Rygterne om en snarlig tysk invasion svirrer i luften blandt officererne. Der er observeret tyske troppebevægelser syd for den dansk-tyske grænse. Alligevel modtager militærledelsen i Sønderjylland ordre fra København om ikke at foretage sig noget. Man vil undgå at fremprovokere en reaktion fra tyskerne.

Kasernen er i højeste beredskab. Soldaterne får udleveret skarp ammunition, nødrationer og identifikationsmærker. Næstkommanderende i cykeldelingen, sekondløjtnant Sand (Pilou Asbæk), og de øvrige officerer sidder oppe om natten og våger, mens de menige er sendt ind i sovesalen for at hvile sig.

Kl. 4.15 overskrider de tyske tropper grænsen, og Sands kompagni får ordre om at udgøre den forreste forsvarslinje mod fjendens invasion. Sammen med en motorcykeldeling skal de holde fjenden tilbage, indtil forstærkninger kan nå frem fra de nærliggende kaserner.

Nu begynder en ulige kamp. Sands deling bliver overrumplet af en talstærk tysk division og må flygte i alle retninger. Sammen med sin deling lykkes det Sand at undslippe, og de må bevæge sig gennem det krigshærgede landskab for at finde tilbage til kampen.

I Haderslev deltager Sand med sin deling i de sidste kamphandlinger mod den tyske overmagt. For at skåne sit eget og sine soldaters liv befaler han egenhændigt, at delingen skal overgive sig. Han erfarer efterfølgende, at Danmark officielt har kapituleret ca. to timer forinden. Nederlagsfølelsen er total.

Foto: framegrab

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Inden for fagene historie og dansk trænes eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer:

Historie

  • Kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
  • Kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
  • Kan formulere og udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder
  • Kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier

Dansk

  • Kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst, herunder æstetiske tekster med andre udtryksformer
  • Kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter

Elevarkene om filmens temaer og filmfaglige vinkler træner elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative færdigheder i historie- og danskfaget.

Fag og temaer

'9. april' er yderst relevant at inddrage i historiefaget, idet den belyser en vigtig begivenhed i Danmarks historie. Det vil være naturligt at placere filmens hændelsesforløb i et før og et efter 9. april 1940: fra mellemkrigstiden til besættelsesårene i Danmark.

Filmen kan også med fordel indgå i tværfaglige forløb mellem historie- og danskfaget. Her er forslag til fire centrale temaer.

Danmark før og under Anden Verdenskrig

'9. april' kan indgå i et historieforløb om Danmark under Anden Verdenskrig. Lad eleverne arbejde med nedenstående forhold for at få en baggrundsviden om filmens tematikker:

  • Under 1. verdenskrig førte Danmark en neutralitetspolitik, som den danske regering i vid udstrækning ønskede at fastholde, hvis der skulle udbryde krig igen i Europa.
  • Danmark underskrev en ikke-angrebspagt med Tyskland den 31. maj 1939.
  • Det danske forsvar blev nedprioriteret i mellemkrigstiden, bl.a. for at undgå at provokere den tyske stormagt. I filmen kommer det til udtryk i den ulige kamp mellem den danske cykeldeling og tyskernes panservogne og tunge artilleri.
  • Invasionen af Danmark var del af en større tysk plan om at invadere Norge. Tysklands mål var at sikre sig adgang til Atlanterhavet og sikre importen af jernmalm til den tyske rustningsindustri.
  • Samarbejdspolitikken under Besættelsen.

Til venstre under menuen ligger et faktaark med historiske fakta om invasionen den 9. april og en detaljeret tidsoversigt over det virkelige hændelsesforløb den 9. april 1940. Det vidner om, hvor omfattende og taktisk tyskernes invasionsplan var, og hvor lidt den danske hær reelt kunne stille op over for overmagten.

Filmen skildrer de sidste timer op til Danmarks kapitulation – med fokus på soldaterne i kamp. Som tilskuere oplever vi – ligesom soldaterne – en markant afstand mellem kampene i Sønderjylland og beslutningstagerne i København. Herunder generalstaben og regeringen med udenrigsminister Peter Munch og statsminister Thorvald Stauning i spidsen. Både det militære og det diplomatiske system bliver sat i højeste beredskab. Men blot få timer efter at de første tyske tropper overskrider den dansk-tyske grænse, beslutter kong Christian 10. og regeringen at kapitulere.

Magthaverne er ikke fysisk repræsenteret i filmen. Deres beslutninger bliver kun videregivet gennem militærledelsen og officererne i Sønderjylland. Samtidig er der utallige eksempler på tilbageholdt, mangelfuld eller misvisende information til soldaterne. Fx får soldaterne først at vide, at Danmark er i krig, i det øjeblik de rent faktisk bliver sendt i krig.

Eleverne kan arbejde med beslutningsprocesser frem mod kapitulationen ved at spille dilemmaspillet '9. april', der er et kontrafaktisk historiespil. Her indtager de rollen som statsminister Stauning den 9. april 1940, og de kan vælge, hvad politikerne skulle eller kunne have gjort, da Tyskland angreb Danmark.

Link til dilemmaspillet: http://9april1940.dk/

Få mere viden og materiale om invasionen den 9. april 1940 og Danmarks besættelse i afsnittet ’Links og litteratur’.

Foto: framegrab

National identitet – for Gud, konge og fædreland

I '9. april' spiller national identitet en rolle på flere planer.

Flere af filmens scener berører nogle af de nationale forhold, der gør sig gældende i Danmark og særligt i Sønderjylland forud for besættelsen. Det er derfor vigtigt, at eleverne får en baggrundsviden om Treårskrigen i 1848-51, slaget ved Dybbøl i 1864 og Genforeningen i 1920, hvor den danske grænse rykkes fra Kongeåen til Kruså.

Menig Gram er sønderjyde og bliver i løbet af filmen mistænkeliggjort i forhold til, hvor hans sympati ligger – hos danskerne eller tyskerne? I filmens udtoning ser vi ham i bussen på vej tilbage til kasernen, hvor han bryder sammen i gråd.

Efter første træfning flygter cykeldelingen og søger tilflugt på en gård. Her renser bondekonen en soldats blodige ansigt, som var det hendes egen søn. Hun tilbyder, at delingen kan skjule sig på gården. Sand afviser tilbuddet med ordene: ”Vi er i krig, frue … Danmark betyder meget for mig”. Men for bondekonen er farven på flaget lige meget, så længe de unge mænds liv bliver skånet. Scenen bliver et stærkt billede på grænselandets dramatiske historie og nationale splittelse – med både sejre og nederlag i bagagen.

SE KLIP 6

Lad eleverne arbejde med national identitet, og hvilken betydning det nationale har for forskellige karakterer i filmen. Se elevark om filmens temaer.

Krig – regler, logik, fællesskab

Filmen giver et indblik i militærets logik og regler, hvor den overordnede har autoritet, ansvar og pligt til at træffe beslutninger. Den menige soldat skal tage imod og følge ordrer.

Et væsentligt tema i filmen er skismaet mellem de øverstbefalendes krigsstrategi og soldaternes personlige valg og handlinger på slagmarken. Tydeligst ved filmens klimaks, hvor Sand egenhændigt træffer den svære beslutning, at delingen skal overgive sig.

Sammenhold er et andet væsentligt tema i krigsfilm – også i '9. april'. De fælles oplevelser fra kampene udvikler soldaterne og styrker fællesskabet på tværs af rang. Denne udvikling bliver meget tydelig ved at sammenholde filmens anslag med slutningen. I anslaget er cykeldelingen på øvelse. Her bliver rangforskellen mellem Sand og de menige manifesteret ved, at Sand bliver budt på te og cognac, mens soldaterne må nøjes med feltrationer. Ved filmens slutning – efter overgivelsen – deler Sand sine cigaretter med de menige og vælger at køre tilbage til kasernen i bussen sammen med sin deling. De fælles oplevelser har udlignet rangforskellen og skabt et tæt sammenhold.

Lad eleverne arbejde med militærets organisering og rangtrin med afsæt i filmen. Se elevark om filmens temaer.

Individet i den store historie

I det store perspektiv havde kampene mod tyskerne den 9. april 1940 ikke den store betydning, skønt der var tab af menneskeliv på begge sider. Danmark var under alle omstændigheder blevet besat – med eller uden kamp.

Filmen vælger det nære perspektiv: individet i den store historie. Vi kommer helt tæt på filmens hovedkarakter Sand og hans cykeldeling. Vi bliver delagtiggjort i deres konflikter, drømme og følelser. Derfor er vores identifikation med den lille deling soldater og deres absolutte nederlagsfølelse til slut ubetinget. Og meldingen om Danmarks kapitulation, der kommer to timer for sent til vores kæmpende soldater, fremstår fuldstændig absurd og skæbnesvanger.

Breve, personlige beretninger og vidnesbyrd er væsentlige kilder til at forstå og kortlægge historien. I filmen ser vi Sand og en af de menige soldater skrive breve til deres kærester.

I elevarket om filmens temaer er der forslag til, hvordan eleverne kan inddrage breve og beretninger. Eleverne kan også selv skrive breve med udgangspunkt i dagene op til den 9. april 1940.

Foto: framegrab

Filmfaglige vinkler

'9. april' har en interessant billed- og lydside, som det vil være relevant at sætte fokus på i danskundervisningen. I de følgende afsnit er der forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med klipning, kamerabevægelser og kameravinkler, billedkomposition, lys, lyd og fiktion/fakta med udgangspunkt i udvalgte klip fra filmen.

Klipning, kamerabevægelser og -vinkler

Klipningen er filmens motor. En hurtig klipperytme (se klippetempo) kan skabe spænding og dynamik. Lange indstillinger med få klip kan derimod typisk skabe overblik, ro og harmoni.

I kampscenerne – som ved kompagniets første træfning ved Lundtoftebjerg – er situationen højspændt. Den hurtige klipperytme, de skiftende kamerabevægelser og kameravinkler og det håndholdte, urolige kamera forstærker den nervepirrende stemning og får scenen til at virke meget autentisk. Samtidig ser vi i høj grad kamphandlingerne gennem Sands øjne – fra hans subjektive synsvinkel. På denne måde bliver vi suget ind i kampen og oplever kaosset og det massive tyske angreb fra alle sider. Det er Davids kamp mod Goliat, som vi bliver vidne til.

SE KLIP 5

Elevarket om de filmfaglige vinkler lægger op til, at eleverne – med afsæt i scener fra filmen – analyserer klipningen, kamerabevægelserne og kameravinklerne i forhold til spændingsopbygning (se berettermodel) og vinkling af historien.

Billedkomposition og belysning

I '9 april' understøtter billedkompositionen militærets dyder: disciplin, kontrol, orden, magthierarki og handlekraft. Fx er der en udpræget brug af stramme, diagonale linjer i billederne, når soldaterne står i rækker og geled. Det signalerer orden og disciplin og underbygger tilskuerens fornemmelse af, at soldaterne er klar til at gå i aktion.

I scenen, hvor den militære ledelse i Sønderjylland over radioen får meldingen om, at tyskerne overskrider grænsen, er de stramme diagonale linjer opløst, og officerer og underordnede er placeret på må og få i billedet. Det signalerer, at de ikke selv har kontrol over den højspændte og dramatiske situation.

SE KLIP 3

I samme scene bliver der benyttet low key-belysning. Kun radioen, telefonen, højtaleren og dele af officerernes ansigter er oplyst, mens resten af lokalet er indhyllet i mørke. Det skaber en dramatisk, dyster og alvorlig stemning. Derudover ses Sands ansigt i sidelys (se lysets retning). Hans ansigt får således en skyggefuld og en oplyst side, og det kan tolkes symbolsk som en understregning af hans dybe splittelse og dilemma igennem filmen: Skal han følge ordrer og evt. ofre soldaternes liv i en heltemodig, men nyttesløs indsats – eller skal han redde sin deling ved en ydmygende overgivelse?

Det er også interessant at se på dybdekompositionen i flere indstillinger. Fx er den med til at understrege magtforholdet og rangordenen mellem Sand og hans deling. Under øvelsen den 8. april demonstrerer Sand sin magt over cykeldelingen og lægger tydeligvis afstand til soldaterne. På billedsiden bliver det understreget af, at Sand og soldaterne er placeret langt fra hinanden, først med soldaterne i forgrunden og Sand og de overordnede uskarpe i baggrunden. Da motorcyklisten ankommer med nye underretninger, er det omvendt.

SE KLIP 1

Forholdet mellem Sand og soldaterne ændrer sig i takt med Sands personlige udvikling. I starten er han en pligtopfyldende og autoritetstro sekondløjtnant, der adlyder ordrer uden tøven. Samtidig udviser han mod og autoritet over for sin deling ved altid at gå foran og forsøge at løse de forhindringer, de møder undervejs. Dette bliver tydeliggjort i flere scener, hvor Sand er placeret i billedets forgrund, hvor han handler, og soldaterne betragter ham i venteposition i baggrunden. Men ved filmens slutning sidder Sand sammen med sine soldater på fortovet. Rangforskellen er opløst, og de er ligeværdige efter overgivelsen.

Lad eleverne analysere billedkomposition og belysning med afsæt i udvalgte scener. Se elevark om filmfaglige vinkler.

Filmlyd

Et andet effektivt, filmisk virkemiddel til at skabe stemning er lydsiden. Vi inddeler filmlyd i synkron og asynkron lyd.

I '9. april' er underlægningsmusikken (se synkron og asynkron musik) doseret i små mængder. Derfor lægger vi ekstra meget mærke til musikken i de scener, hvor den optræder. Her bliver musikken en vigtig stemningsopbygger. Det gælder fx i minutterne op til tyskernes grænseoverskridelse, hvor vi følger officererne på Hokkerup Kaserne. Musikken – lange klangflader, der stiger i intensitet – varsler det uundgåelige. Krigen er nu rykket til Danmark.

Det er reallyde og effektlyde, der dominerer i kampscenerne: lyden af tyskernes panservogne, geværsalver, råb, eksplosioner og projektiler, der skærer igennem luften. Her er underlægningsmusikken fravalgt til fordel for en rendyrket, rå realisme, som bedst opnås ved kun at anvende real- og effektlyde.

SE KLIP 5

Lad eleverne analysere filmens lydside med fokus på lydens betydning for stemninger og spændingsopbygning. Se elevark om filmfaglige vinkler.

Fiktion og fakta

Fiktion og fakta spiller sammen i '9. april' og kobler hermed den fiktive fortælling med den dokumentaristiske og autentiske historie. Filmen bygger på en virkelig begivenhed, Tysklands invasion af Danmark. Men selve kernen i filmen – fortællingen om cykeldelingens oplevelser og kamphandlinger – er en fiktiv historie med fiktive karakterer.

Filmen slutter imidlertid med uddrag af interviews med nogle af de få overlevende danske soldater, der deltog i kampene i Sønderjylland den 9. april. Det cementerer historiens dokumentaristiske udgangspunkt, og det skaber autenticitet og troværdighed.

Lad eleverne reflektere over, hvilken effekt det giver at tilføje interviews med virkelige, nulevende personer til en fiktionsfilm. Og lad dem sammenligne filmens vinkling af hændelserne med det virkelige hændelsesforløb. Se elevark om filmfaglige vinkler.

Foto: framegrab

Lav en filmplakat

Du skal nu lave en filmplakat for '9. april'. Du skal tage udgangspunkt i filmen, når du laver plakaten. Hvem er filmens publikum? Hvad er filmens stil, tema og budskab? Hvordan kan man formidle dette i billeder og skrift på en plakat, så man får lyst til at se filmen?

Når du arbejder med filmplakaten, kan du fx overveje følgende:

  • Målgruppe: Henvender denne film sig til en bestemt gruppe af mennesker med hensyn til alder, køn, baggrund, interesserer osv. Hvem er plakatens målgruppe?
  • Tema/budskab: Har filmen et centralt tema eller budskab, som plakaten skal formidle? Kan man formidle dette på en måde, så man bliver nysgerrig efter at se filmen – uden at man røber for meget af handlingen?
  • Karakterer: Hvilke af filmens personer skal med på plakaten? Hvordan skal de fremstå?
  • Scenografi og rekvisitter: Er der bestemte locations eller rekvisitter, der spiller en central rolle i filmen? Vil det være godt at få dem med på plakaten?
  • Stemning: Er der bestemte følelser eller stemninger i filmen, som plakaten skal formidle? Uhygge, vrede, forelskelse, glæde osv. Hvordan kan man komponere og beskære plakaten? Hvordan kan man benytte lys og farver til at fremhæve stemningen? Find eventuelt inspiration i filmens brug af filmiske virkemidler.
  • Tekst: Hvor meget skal teksten fylde i forhold til billedet? Skal der stå, hvem der medvirker i filmen? Er der et slogan eller en replik fra filmen, der passer godt til plakaten?

Brug de 15 billeder, der ligger i billedpakken her: http://Video.dfi.dk/Filmcentralen/9 april/fotos til plakatoevelse 9 april.zip

Foto 2 & 3 er taget af Kenneth Nguyen. De resterende fotos er framegrabs fra filmen.

Lav en plakat med SmåP

SmåP.dk kan du lave dine egne plakater ved hjælp af programmet Pixel editor

SmåP – Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

 

 

Klip fra filmen

Klip 1

Øvelse den 8. april

Klip 2

Skænderi på sovesal

Klip 3

Militærledelse i radiorum

Klip 4

Ankomst til Lundtoftebjerg

Klip 5

Kampe ved Lundtoftebjerg

Klip 6

Møde med bondekone

Klip 7

Møde med oberst

Klip 8

Ankomst til Haderslev

Links og litteratur

Om filmen

Artikel fra Jyllandsposten om filmens tilblivelse, idé og hovedkarakter

Fakta om filmen på engelsk og dansk

Om Anden Verdenskrig og 9. april 1940

Filmcentralens temamateriale til seks film om Anden Verdenskrig. Niveau 7.-10. klasse

Temaside om 9. april 1940 med artikler, kilder og aktiviteter

Baggrundsviden om samarbejdspolitikken under Besættelsen 1940-45

Løjtnant Olav Jensens beretning om hans deltagelse i kampene den 9. april 1940

Dilemmaspillet '9. april' – et kontrafaktisk historiespil

Overblik over militærets organisering og rangtrin

Om Sønderjyllands historie

Baggrundsviden om de to slesvigske krige (Treårskrigen i 1848-51 og krigen i 1964)

Baggrundsviden om Genforeningen 1920

Om filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler og filmfaglige begreber i Filmcentralens online Filmleksikon

Foto: framegrab