Film og sociale medier elev

Hjem
  • Introduktion
  • Det nye filmsprog
  • Kommunikation på sociale medier
  • Algoritmer
  • Deling og lovgivning
  • Opgaver
    • 1) YouTube: Vlog amok
      • Analysevinkler
      • MyLifeAsEva: How to be a girl
      • Virale videoer
    • 2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne
      • Analysevinkler
      • realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA
      • taylorswift: Happy National Cats Day
      • johansjensen: #HBOMonday
      • tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife
    • 3) Snapchat: Snap it, don't tell it!
      • Analysevinkler
      • Nyhedshistorie eller storytelling?
      • Snapkultur: DR's 'Doggystyle'
      • Film på Snapchat, Snapchat på film
    • 4) Produktion og præsentation
  • Ordliste

Introduktion

Først skal I læse en indledning (nedenfor). Derefter Det nye filmsprog og Kommunikation på sociale medier, hvor I lærer, hvordan man kan analysere film på sociale medier. 

Introduktionen indeholder også de to afsnit Algoritmer og Deling og lovgivning

Undervejs skal I svare på nogle refleksionsspørgsmål to og to eller i klassen.

Indledning

I’ve been looking so long at these pictures of you that I almost believe that they’re real
- The Cure

Film kan være mange ting. Men især YouTube, Instagram og Snapchat har skubbet til grænsen for en filmisk fortælling.

Det ved de fleste af os, for vi er selv med til at skabe de milliarder af små visuelle historier, der bliver delt om dagen. Mængden af videoer er uoverskuelig, og den vokser dag for dag, time for time. Men heldigvis kan vi hurtigt vurdere, om et youtubeklip er fiktion, fup eller fakta ... eller hvad? Hvornår tænkte du sidst over, hvad der er virkelighed online?

Virkelighed og virkemidler flyder sammen på sociale medier. Der bliver leget med virkeligheden som aldrig før,
og vi lader os rive med af alt det "hjemmelavede" indhold på nettet, præsenteret med filmens forførende sprog. Med vores smartphones kan vi vinkle verden, som vi ønsker, den skal se ud. Vi kan iscenesætte den, næsten som en filmkulisse. Men vi kan også kommunikere mere direkte med hinanden og være kreative og sociale på helt nye måder. 

Snart er tv'et blevet overhalet af smartphoneskærme og videodelingstjenester. Nu og her er vloggerne lige ved hånden – livestreamede og i levende live. Nyheder, underholdning, venner, kærester (og mulige kærester) er kun et swipe væk. Snaps, stories og superstjerner inviterer os langt ind i privaten. Endda med i seng og på toilet. Samtidig er de sociale medier som en kæmpe scene, vi færdes på i fællesskab. Et slags offentligt rum, hvor man jo sjældent bare udleverer sig over for andre mennesker. Så hvor backstage og autentiske er alle vloggerne nu lige, når det kommer til stykket?

I dette materiale skal I undersøge, hvordan filmiske virkemidler kommer til udtryk på sociale medier – og hvad der kendetegner sociale medier i forhold til film. I skal arbejde med mediernes virkelighedsbillede, kommunikationsforhold og jeres egen rolle som afsendere og modtagere af levende billeder på nettet.

Den visuelle udvikling: fra film til forstærket virkelighed

Det nye filmsprog

Filmen er "det levende billedes mor". Alt, hvad der er optaget med et kamera, er i princippet en fortælling, der kan undersøges for filmiske virkemidler. Ikke mindst fortællingens opbygning, som hedder dramaturgi. Med filmanalyse er man altså et langt stykke ad vejen, hvis man skal udforske en YouTube-video eller en Snapchat-story.

Filmsproget dækker dog ikke alle de ”nye” virkemidler på sociale medier: tekst, filtre, linser, emojis osv. Heller ikke de flydende genrer, der kan gøre det svært at bedømme, hvad man i virkeligheden ser på: Er det en film, en privat video, en reklame – eller alt på én gang? Derfor må man tænke filmsproget lidt bredere på sociale medier og hente inspiration til sin analyse i kommunikationens verden (se Kommunikation på sociale medier).

Et "virkeligt" eventyr 

Youtuberen Johan Jensen laver personlige vlogs. Men hans videoer er ofte filmiske i deres stil, som denne, hvor han er på kærestetur i Frankrig. Bedømt på de visuelle virkemidler er vi ikke bare på rundtur med to turister. Johans kæreste fremstår som en mytisk prinsesse, der betragter sit slot i et elegant totalbillede (1). Slottet ser vi efterfølgende badet i sol i et supertotal, der kunne have åbnet en hvilken som helst eventyrfilm (2).

(1) Foto: Johan Jensen
(2) Foto: Johan Jensen

Men eventyret slutter ikke her. Lidt senere er ”prinsessekarakteren” på vej igennem en usædvanlig flot location. Nærbillederne er mættede med kærlighed i farvesymbolikken, godt hjulpet på vej af historien om blomsten og bierne ... Man får altså mere fantasyfilm end fluen på væggen, når videobloggeren filmatiserer sit virkelige liv. 

(3) Foto: Johan Jensen

Rå fiktion 

På Snapchat møder vi det modsatte eksempel. I flere af tjenestens originale filmproduktioner søger man en rå stil, som man kender fra brugernes egne mobiloptagelser. Blandt andet i krimiserien ’Class of Lies’, hvor billedformatet svarer til en snap og smartphonens kamerabillede (4-6). Som i typiske snapbeskeder bliver der også tilføjet tekst og split screen-effekter (4-5), og skaberne bruger humørikoner til at fortælle om karakterernes sindstilstand (6). 

(4) Foto: Makeready / Snap Inc.
(5) Foto: Makeready / Snap Inc.
(6) Foto: Makeready / Snap Inc.

Selv om en vlog typisk tager udgangspunkt i det virkelige liv, så er Johan Jensen og hans kæreste lige så stiliserede som i en Hollywood-produktion. Derimod er Snapchat-serien et stykke opdigtet fiktion, der bruger sociale mediers virkemidler til at skabe en realistisk effekt (som om det er virkelighed). 

Kommunikation på sociale medier

Frontstage og backstage

Erving Goffman var en berømt forsker i, hvordan mennesker opfører sig over for hinanden. Ifølge ham kan man sammenligne en social situation med en teaterscene. Her spiller vi en rolle over for andre mennesker, der er vores "publikum". Men mest ude i det offentlige rum, hvor vi er "fremme på scenen" eller frontstage. Det er vi fx, når vi er i skole eller på arbejde – situationer, hvor folk forventer noget af os, og vi ikke bare kan opføre os, som vi vil. 

Til gengæld hopper vi ud af rollerne i vores privatliv, fx på værelset derhjemme. Hjemme er der mere plads til at være sig selv, da man ikke skal leve op til andres forventninger. Vi kan bryde ud i sang, bøvse eller bande, uden at nogen kigger skævt til os. Det private område kalder han derfor backstage: der, hvor en skuespiller klæder om og smider ”masken”. 

Iscenesat virkelighed 

Frontstage og backstage er billeder på, hvordan folk iscenesætter sig på sociale medier. Filmverdenen har til hver en tid leget med virkeligheden i sine fortællinger. Det, man på filmsprog kalder virkelighedsplan (se nøgleord nederst). Et realistisk plot er ofte mere troværdigt, og omvendt vil vi måske grine eller slukke, hvis handlingen er alt for langt ude.

Men sociale medier leger endnu mere med virkelighedsplanet. Mange vloggere virker, som om de er personlige og private (backstage), selv om det er ren (selv)iscenesættelse. Når de foregiver, at de er backstage, føler vi os genkendt og i øjenhøjde – som deres gode venner. Vi identificerer os nemlig med andre, der er helt almindelige, og vil i så fald være mere tilbøjelige til at blive følgere. 

Samtidig elsker vi youtubere, der ser ud til at leve på en lyserød sky. I mange vlogs er hverdagen så fantastisk, at det umuligt kan være virkeligt, alt sammen. Alligevel køber vi præmissen om "den perfekte krop" eller "den perfekte rejse". Også selv om vloggeren svarer til en skuespiller, der står på en scene, frontstage. Vlog-livet er en fantasi. En fortælling, vi kan lide at drømme os væk i. Derfor kan man ikke bare konkludere, at iscenesættelse er problematisk for seerne. Er man bevidst om det iscenesatte, så glemmer man til gengæld ikke, at virkeligheden altid har flere sider. 

Det, man ikke ser, når vi er hjemme i Danmark, er, at vi ligger på sofaen i flere dage, sidder og spiser leverpostejsmadder og bare ser noget dårligt tv. Det er ikke alt, der er tropical juices og vandfald. Selvfølgelig er det virkelighed, men det er bare kun en del af den.
- Johan Jensen, influencer

Over for hinanden kan vi nemt vurdere, om vi er frontstage eller backstage. Men lidt sværere er det på telefonskærmen og sociale medier, hvor de to "scene-områder" nogle gange smelter sammen: 

Illustration: Sara Hammelev Krogsgaard, DFI

AFSENDER-MODTAGER 

Sociale medier er en kommunikationsform, hvor man ikke behøver at være fysisk til stede. Man kan kommunikere på mange forskellige måder, fx via skriftsprog, emojis, billeder – og ikke mindst levende billeder. Almindelig kommunikation består som regel af en afsender og en modtager. Men på sociale medier er afsenderen ikke altid én person.

På en populær profil er det sjældent kun ejeren, der bestemmer, hvad der skal lægges ud. En influencer har ofte en manager og et agentur bag sig, ligesom professionelle sportsudøvere og musikere. Derudover tjener de penge på samarbejder og sponsorater. Manager, agentur og sponsor har alle indflydelse på det indhold, der bliver afsendt.
Man kan dermed sige, at de er medafsendere, når en video bliver delt, fx på Instagram.

Mange likes viser, at mange synes godt om indholdet. For at blive professionel instagrammer, vlogger eller lignende er det vigtigt at have både likes og følgere. Derfor kan afsenderne finde på at tilpasse videoerne efter det, der typisk får mest opmærksomhed fra brugerne. På den måde bliver også seerne til medafsendere.

Det er ikke altid klart, hvem der er afsender(e) på sociale medier. Af samme årsag er det vigtigt at undersøge kommunikationssituationen, når man analyserer en video. Især for at vurdere intentionen:

Er videoen et par uskyldige tips til din garderobe? Eller er den skjult reklame, betalt af en skjult sponsor?

Refleksionsspørgsmål

  • Beskriv en situation, hvor I var frontstage, og en, hvor I var backstage:
    Hvad var forskellen?
  • Har I prøvet at set en video, hvor I var i tvivl om virkelighedsplanet –altså hvor tæt den var på virkeligheden?
    (Brug frontstage-backstage-begreberne til at forklare hvorfor) 
  • Hvad kan gøre det svært at gennemskue afsender på sociale medier? 

NØGLEORD

Frontstage 

Når man er frontstage, er man ude i det offentlige rum og bevidst om at være ”på”. Man påtager sig en rolle, som man tror, andre forventer af én. På sociale medier kunne det være en fitnessguru, der lægger en video op af sin perfekte krop. Eller at man stiliserer sine omgivelser og aftensmad, så følgerne tror, man lever det perfekte liv. 

Backstage 

Når man er backstage, er man privat, ”ufiltreret” og sig selv. Det er her, man bøvser, prutter, bander og generelt ikke tilpasser sig sociale regler. På sociale medier bliver det mere og mere udbredt, at man inviterer følgerne backstage, fx ved at filme på sit soveværelse eller toilet. Men ofte er backstage iscenesat – et opdigtet privatliv – for at få følgerne til at identificere sig med afsenderen.

Virkelighedsplan 

Alle film har et virkelighedsplan, der kan henvise til noget genkendeligt som bynavne, kendte personer eller andet, der gør fortællingen realistisk. Det samme gælder videoer på sociale medier. En vlog eller en snap kan virke tættere på virkeligheden end både spille- og dokumentarfilm. Men igennem virkemidlerne, frontstage og backstage-lagene vil man få øje på, at de er mindst lige så iscenesatte som fiktionsfilm. 

Algoritmer

Det er Matthæus-princippet: Den, der har meget, skal få mere, mens den, der ikke har noget, ikke får noget.
- Jesper Tække, medieforsker (om algoritmer)

Sociale medier er bygget på matematiske systemer, der hedder algoritmer. Algoritmerne hjælper os med at finde indhold, der minder om det, vi tidligere har liket. De følger vores digitale fodspor for at forbedre vores søgninger. Men selv om vi følger hundredevis på Instagram, er det langtfra alle opslag, vi får lov at vælge imellem. Kun det mest specielle bliver anbefalet til brugerne. Jo mere ekstremt, jo større sandsynlighed for, at algoritmen udvælger det til os.  

Algoritmerne i Vesten er blevet kritiseret for at puste til brugernes fordomme. Langt de fleste algoritmer er udviklet af unge, hvide mænd, og netop deres kulturelle syn er med til at afgøre, hvad vi skal kunne se på sociale medier. Når algoritmerne tilgodeser bestemte befolkningsgruppers interesser, men ignorerer andres, vil det forhindre forskellige holdninger og opfattelser i at komme frem. Med andre ord kan algoritmerne blive en slags skyklapper for brugerne, hvilket kan skabe misforståelser mellem folk og forringe vores dømmekraft på nettet.  

So sorry. – Logan Paul (@LoganPaul)

Bestemte algoritmer bliver brugt til at tjekke nye uploads, fx for ulovlig brug af filmklip, musik, nøgenhed eller vold. 

Men en gang imellem slipper noget igennem, til trods for at det aldrig burde have set dagens lys. Det skete fx i 2017, hvor den amerikanske vlogger og Disney-stjerne Logan Paul blev ramt af en kæmpe shitstorm på sociale medier. Sammen med sit filmhold rejste han til en skov i Japan i fobindelse med en webserie om hovedstaden, Tokyo. Skoven, der var berygtet for en række selvmord, var kendt som 'Suicide Forest'. Alligevel blev filmholdet overrasket over at finde et lig på stedet – og optog det.

Da filmen efterfølgende blev uploadet til YouTube, fik den mange views. Og på grund af algoritmerne blev den hurtigt ‘Video to watch’, selv om den var langt over grænsen for anstændigt indhold. Adskillige kritiserede Logan Paul for videoen, og efter den blev taget ned fra siden, svarede han med flere undskyldende vlogs. ”So sorry”, sagde han til sine fire millioner følgere. Undskyldningerne ændrer dog ikke på, at de fleste af hans seere var børn og unge, og at mange af disse nåede at se med.

 
Foto: Logan Paul (Logan Paul Vlogs)

Refleksionsspørgsmål

  • Hvad er fordelene og ulemperne ved algoritmer? 
  • Hvordan kan algortimerne præge vores holdninger?
  • Kendte I til Logan Pauls video fra "Suicide Forest"?
    Og er der nogen af jer, der har set den?
  • Køber I Logan Pauls undskyldningsvideo? Hvorfor / hvorfor ikke? 
  • Hvad er ikke passende at lægge ud, fx på YouTube? Og hvorfor?

Deling og lovgivning

Det er helt normalt, at man deler eller reposter videoer, når man synes, at indholdet er underholdende eller interessant. Det gør de fleste, op til flere gange om dagen – og helt uden problemer.

Man skal dog altid tænke sig om en ekstra gang, før man videresender noget af personlig eller privat karakter. 

Som udgangspunkt er det ulovligt at dele billeder og videoer af nøgne personer, hvis de ikke selv har givet samtykke. Og hvis de samme personer er under 18 år, kan det medføre fængselsstraf, ifølge dansk lovgivning:

Straffeloven § 235
 

1. § 235
Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år (...)
 

Stk. 2 
Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
 

Stk. 3 
Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af fotografier, film el.lign. af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.

I 2018 blev mere end 1000 unge danskere sigtet i den såkaldte ’Umbrella-sag’, hvor en 15-årig pige var blevet filmet, mens hun havde sex. Videoen blev efterfølgende delt på nettet, uden at hun vidste det, og optagelserne nåede ud til over 4700 mennesker på Facebook og Messenger.

Generelt er det strafbart at videregive billeder og videoer af folk i private situationer. Så i Danmark kunne også Logan Paul (se Algoritmer) være havnet i fængsel for at filme en afdød person og offentliggøre det. 

Straffeloven § 264 d
 

1. § 264 d
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
 

1. Stk. 2 
Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

Uden tilladelse må man ikke engang dele et portrætbillede af nogen, man kender. Det er i strid med persondataloven. Dine venner vil næppe anklage dig, hvis du gør det. Men de har rent faktisk mulighed for det.

Ser man en video på sociale medier – og får lyst til at dele den – kan man altid spørge sig selv, om det er okay at gøre: Ville de, der er med i videoen, ønske, at andre får den at se? Hvis ikke, så lad være. 

Refleksionsspørgsmål

  • Har I nogensinde set en video, som var ulovligt delt?
  • Er I kommet til at dele noget ulovligt, uden at I vidste det?
  • Har I prøvet at modtage en video, som var "over grænsen"?
  • Synes I, det er okay at se noget, folk ikke har givet lov til at dele?
  • Hvorfor tror I, at mange deler både ulovligt og krænkende indhold? 

Læs mere om billeddeling i Medierådet for Børn og Unges udgivelse 'Når børn og unge deler intime billeder på nettet' (se Links, litteratur og kilder). 

Opgaver

Her finder I jeres opgaver, som er inddelt i tre forskellige forløb: et til YouTube, et til Instagram og et til Snapchat.

I sidste opgave skal I producere en video i grupper og præsentere den:

Før I går i gang med analyseopgaverne, skal I læse en intro til hvert medie: Hvad er YouTube?,
Hvad er Instagram? og Hvad er Snapchat?

I introerne finder I en række spørgsmål, som I skal reflektere over i klassen eller i små grupper.  

1) YouTube: Vlog amok

Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)

HVAD ER YOUTUBE?

Vi kender alle til videodelings- og streamingsitet YouTube. Alle, der har netadgang, har med stor sandsynlighed set en video her. Dagligt bliver der set mere end én milliard timers youtubevideo, og der er meget forskelligt indhold:

En del er professionelt, som musikvideoer med verdenskendte popstjerner. Man kan også streame spillefilm eller følge youtubere og deres daily vlogs. Man kan se folk faile i flæng, og man kan se nuttede kattekillinger, hundehvalpe og babyer gøre alverdens gakkede ting. Ikke mindst er der nyhedsklip og how to-videoer, der kan forbedre ens evner inden for alt fra gaming, byg-selv til makeup.

Emnerne spænder fra ren og skær underholdning til nyttig viden.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvor ofte bruger I YouTube?
  • Hvad ser I af indhold, og hvem følger I?
  • Hvor mange har en kanal på YouTube?
  • Hvor mange har uploadet indhold til YouTube?
  • Hvad forventer I, når I ser en video på YouTube?
  • Hvorfor youtuber I? Hvad kan YouTube i forhold til andre medier?

Måden, vi ser levende billeder, har ændret sig vildt de sidste 10-15 år. Tidligere så man mest flow-tv som DR, og ellers havde man kun vhs-bånd og dvd’er, man kunne se, når man ville. I dag kan alle producere film, bare man sætter sig ind i en app og ved, hvordan man filmer og uploader.

HOKUS POKUS, ALLE I FOKUS

På YouTube kan enhver starte en kanal, der kan blive lige så populær som PewDiePies (med 68 millioner følgere). TjenDet er dogesten giver mulighed for at nå ud til et stort antal mennesker med det, man personligt synes er spændende, sjovt eller vigtigt. Det betyder også, at der er mange, der producerer levende billeder til YouTube, uden at indholdet bliver kvalitetssikret. De fleste har sikkert prøvet at klikke sig ind på en video, der var dårligt lavet eller indeholdt falske informationer. Fordi der ikke står en tv- eller nyhedsredaktion bag, er sociale medier uredigerede og ofte usikre kilder. 

Forældre fortstår måske ikke, hvorfor deres børn følger bestemte youtubere (hvad gør nu dem til eksperter på alting?). Det er dog sjældent youtubernes viden, men deres personlighed, udstråling eller valg af indhold, der fanger seeren:

I modsætning til massemedierne, som caster folk til at være interessante for forskellige grupper, virker internettet som en stor udvælgelsesmaskine. Videobloggere og youtubere bliver valgt ud, fordi de har et eller andet særligt over deres personlighed, der gør, at folk kan identificere sig med dem. De har noget i deres personlighed, i den måde, de fører deres krop og stemme på, og den måde, de formulerer sig på, der gør, at folk synes, det er spændende at følge dem.
- Jesper Tække, medieforsker

Refleksionsspørgsmål

  • Har I flow-tv derhjemme? Og i så fald: Hvad ser I af programmer?
  • Hvilke forskelle er der på flow-tv og videoer på YouTube?
  • Hvorfor tror I, YouTube er blevet så populært?
  • Hvorfor tror I, at der er så mange, der vil følge youtubere?

Oprindeligt var YouTube et sted, hvor almindelige mennesker kunne uploade amatørvideoer. Men over de senere år er YouTube blevet en business.

Når man opretter en kanal og lægger videoer ud, kan man tjene penge på reklame. Flere og flere virksomheder lønner brugerne for at vise deres reklamer, og får man mange views, kan det være, at de også vil sponsorere én. Fx ved at tilbyde gratis produkter, såfremt man giver god omtale. 

Youtuberen Johan Jensen blev sponsoreret af Smukfest i 2018. Han fik betalt festivalen, mod at han lavede en video, hvor han omtalte Skanderborg Festival positivt:


Foto: Johan Jensen 

Foto: Johan Jensen

Vidste du ...

I 2017 blev der lavet en ny markedsføringslov, der siger, at det er forbudt at lave skjult reklame. Derfor skal youtubere, instagrammere og snapchattere gøre det tydeligt, hvis de er sponsoreret. Fx ved at skrive #reklame eller #sponsoreret, når de uploader en ny video.

(SKJULT) REKLAME VIRKER

Følger man bestemte youtubere (eller klikker sig tilfældigt ind på en youtubevideo), skal man være opmærksom på skjult reklame. I flow-tv er reklamerne tydelige – ligesom på TV 2, hvor der er reklamepauser. Her er vi som forbrugere opmærksomme på, at vi befinder os i en "salgssituation". Men på YouTube er der stadig usikkerhed omkring markedsføring. Også selv om det er blevet ulovligt i Danmark at reklamere i det skjulte.

Over for en youtuber, man kan godt lide, er man mere "modtagelig". Man er altså ikke nødvendigvis klar over, at der bliver reklameret. Heller ikke selv om det bliver nævnt i videoen. De fleste youtubere lader sig kun sponsorere med produkter, de selv mener, er troværdige. Man skal dog huske på, at virksomhederne bruger milliarder på sponsorater, fordi: Reklame virker! Reklamebranchen er specialiseret i at sælge os ting, som vi egentligt ikke har brug for, og reklamer kan få os til at vælge ét mærke frem for et andet, der ellers kunne være mindst lige så godt.

Refleksionsspørgsmål

  • Har I nogensinde set en sponsoreret video på YouTube?
  • Hvad synes I om, at youtubere lader sig sponsorere?
  • Virker positiv omtale troværdig, hvis youtuberen får penge for det?
  • Ville I selv købe et produkt, som en youtuber var blevet betalt for at omtale positivt?

Faktaboks

  • YouTube blev grundlagt i 2005 af Steve Chen (f. 1978), Chad Hurley (f. 1977) og Jawed Karim (f. 1979)
  • Første video blev uploadet d. 25. april 2005
  • YouTube blev opkøbt af Google Inc. i 2006
  • Ca. 300 timers video bliver uploadet på YouTube i minuttet
  • Der er knap 2 milliarder brugere på YouTube
  • Der er over 30 millioner besøgende på siden om dagen

Analysevinkler

Formål

  • At kunne analysere og fortolke video og film på YouTube med afsæt i filmiske virkemidler og kommunikationsbegreber. Læs om virkemidlerne i Filmcentralens Filmleksikon.
  • At blive bevidst om YouTubes særlige kendetegn
  • At opbygge kritisk forståelse i forhold til fortælling i levende billeder på sociale medier

I skal nu undersøge fire eksempler på videoer fra YouTube (en vlog og tre virale videoer). Når man skal analysere en YouTube-video, kan man kigge på følgende vinkler:

  • Filmiske virkemidler: Måden, videoen er filmet og redigeret
  • Dramaturgi: Fortællingen, der kommer til udtryk igennem virkemidlerne
  • Virkelighedsplan: Hvor tæt videoen er på virkeligheden (frontstage-backstage)
  • Kommunikation: Forholdet mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Reklame: Om der bliver reklameret for noget – og hvor skjult reklamen er 

MyLifeAsEva: How to be a girl

Nu skal I analysere en vlog af den amerikanske influencer Eva Gutowski, bedre kendt som MyLifeAsEva.

Foruden at vlogge for millioner på YouTube laver Eva meget andet for at promovere sig selv. MyLifeAsEva har en Instagram-profil med knap 6 millioner følgere, og hun har en hjemmeside om mode, makeup og rejser. Hun har også designet sin egen tøjkollektion og skrevet bogen ’My Life As Eva – The Struggle Is Real’, der handler om ... hendes eget liv.
 

Evas hjemmeside: mylifeaseva.com 

Evas Instagram: @mylifeaseva
 

Herunder skal I se nærmere på vloggen ’How to be a girl’.

Videoen har godt 13 millioner views og næsten 500.000 likes.

FORFORSTÅELSE

Fælles 

  1. Hvad tror I, vloggen vil handle om?
  2. Tror I, at I kan få noget nyttig viden fra hendes vlog?
  3. Tror I, at I vil synes, at videoen er underholdende?

Når I ser vloggen, skal I være opmærksomme på: 

  • Synkron og asynkron lyd
  • Farverne
  • Evas intro og outtro til vloggen
  • Dramaturgien: Hvordan er vloggens fortælling bygget op?
  • Hvad Eva vil fortælle?
  • Er der et produkt, hun gør særlig reklame for?
  • Virkelighedsplanet: I hvilken grad oplever I Eva som frontstage eller backstage?


Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)

Analyse

Lyd

To og to
  1. Hvilken slags underlægningsmusik bliver brugt i vloggen?
  2. Hvilken stemning skaber underlægningsmusikken?
  3. Hvilke andre asynkrone lyde er der gjort brug af?
  4. Hvad gør disse lyde for fortællingen?

Saml op i klassen.

Farver

To og to 
  1. Hvilke farver er fremtrædende i vloggen?
  2. Hvad gør colorgradingen ved fortællingen om ”at være en pige”?
  3. Hvilken stemning skaber colorgradingen?
  4. Hvad symboliserer de forskellige farver?

Saml op i klassen.

Dramaturgi

To og to 
  1. Hvad er plottet i vloggen – og hvordan udvikler det sig?
  2. Hvad er vloggens præmis?
  3. Hvilke konflikter indgår i plottet – og hvordan overvinder man dem?

Saml op i klassen.

Intro og outtro

To og to 
  1. Hvad sker der i det første minut?
  2. Hvordan hilser Eva på sine følgere?
  3. Hvad beder Eva om det sidste halvandet minut?
  4. Hvad bliver man opfordret til i de sidste 13 sekunder?

Saml op i klassen.

Evas YouTube-kanal. ​Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)

Reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvordan reklamerer Eva for sig selv i vloggen?
  2. Får I lyst til at se flere af hendes vlogs – hvorfor / hvorfor ikke?
  3. Kan I få øje på et produkt, som Eva reklamerer for?
    - Og får man lyst til at købe det? Hvorfor / hvorfor ikke? 

Del gruppens svar i klassen.

Virkelighedsplan

Diskutér i små grupper
  1. Hvornår fremstiller Eva sig selv som backstage?
  2. Hvornår fremstår noget som frontstage i vloggen?
  3. Hvad gør hendes brug af frontstage og backstage ved virkelighedsplanet?
  4. I hvilken grad synes I, at Eva virker autentisk i videoen?
  5. Hvad gør reklamen ved jeres opfattelse af hendes autenticitet / oprigtighed?

Del gruppens svar i klassen.

Virale videoer

Forforståelse

Der er en masse forskellige genrer på YouTube. Deriblandt videoer, der går viralt. Virale videoer er udsprunget af videodelingsplatforme, hvor noget pludselig, over kort tid, bliver set og delt af tusinder eller millioner. Ordet ’viral’ stammer fra ordet virus; altså noget, der spreder sig hurtigt under gunstige forhold.

I dette afsnit skal I undersøge, hvad der er typisk for virale videoer, og hvad der får dem til at sprede sig så eksplosivt..

Star Wars Kid               
En af de første videoer, der gik viralt, er ’Start Wars Kid’ fra 2002. Videoen viser en canadisk, 15-årig highschool-dreng, som fægter løs med en stang, der skal ligne et lyssværd. Uden at han vidste det, blev videoen delt på nettet af en klassekammerat og lagt på YouTube i 2006.


Foto: Jimi Love 

Allerede før YouTube havde videoen millioner af views. Hovedpersonen, Ghyslain Raza, oplevede grov mobning i årene efter, den blev lagt ud (og han blev kendt som ’Star Wars Kid’). I dag findes der flere remakes og memes af videoen, mens Ghyslain Raza selv rejser rundt og holder foredrag om sine oplevelser som digitalt mobbeoffer.

Refleksionsspørgsmål

  • Har I selv set ’Star Wars Kid’?
  • Hvorfor tror I, at ’Star Wars Kid’ gik viralt?
  • Hvad giver folk lyst til at dele videoen?
  • Hvorfor tror I, at folk har lyst til at dele noget, hvor andre bliver gjort til grin?
  • Har I nogensinde delt en video, som var sjov på andres bekostning?

Smagsdommere og deltagelse

Langtfra alle videoer går viralt. Uanset hvor meget man prøver, kan man aldrig sikre sig et viralt hit. Noget går viralt, selv om hovedpersonen ikke ønsker det (som det var tilfældet med ’Star Wars Kid’), men generelt vil de fleste gerne have mange views.

Så hvem afgør, hvad der går viralt? Det gør vi selv. Det er brugerne, der giver videoerne opmærksomhed, og dermed er vi selv med til at gøre dem ekstra populære. Vi bliver altså en slags smagsdommere gennem vores egen deltagelse.

Enkelte videoer får dog lidt medvind. Især hvis de bliver opdaget af en kendt person eller delt af en YouTube-kanal med mange følgere. Tilbage i 2010 linkede talkshowværten Jimmy Kimmel til en (indtil da) ukendt youtubevideo på sin Twitter-konto. I videoen flipper en mand ud over at se en dobbelt regnbue, og i dag har den over 45 millioner views.

Manden er siden blevet kendt som ’Double Rainbow Guy’.


Foto: Yosemitebear62

Viral marketing

På YouTube er virale videoer de perfekte reklamer, da hverken reklamebureauerne eller firmaerne behøver at sende dem rundt. Brugerne gør det selv. Derfor har reklamebranchen brugt meget tid på at undersøge, hvad der får folk til at dele en video.

Volvo Trucks – The Epic Split feat. Van Damme (Live Test)
Bilfabrikanten Volvo fik succes med actionhelten Jean-Claude Van Damme i en split mellem to kørende lastbiler. Van Dammes stunt spiller både på overraskelse og spænding – og var aldrig set før. Det gav folk lyst til at vise den til andre.


Foto: Volvo Trucks 

Refleksionsspørgsmål

  • Har I set nogle videoer, der var viral marketing?
  • Har I delt videoer, der var viral marketing?
  • Synes I bedst om almindelige reklamer, skjult reklame eller viral marketing? – Hvorfor?
  • Synes I, det er okay, at reklamebureauer prøver at lave videoer, der går viralt? – Hvorfor / hvorfor ikke?

Analyse

Overraskelseselementet

En af grundene til, at folk deler en video, er overraskelses- eller spændingselementet. Rent filmisk kan man sige, at virale videoer benytter sig af surprise og suspense.

Nu skal I se tre videoer, der er gået viralt. Måske har I set dem før, men her skal I have de analytiske briller på. Ved hver video skal I besvare følgende spørgsmål:

To og to eller i små grupper 
  1. Hvordan bliver der gjort brug af surprise og/eller suspense?
    - Argumentér med eksempler fra videoerne
  2. Hvorfor tror I, at videoen er gået viralt?

Saml op i klassen.

Charlie Schmidt’s Keyboard Cat! THE ORIGINAL!
Fatso er verdenskendt som den keyboardspillende kat. ’Charlie Schmidt’s Keyboard Cat’ var frontløberen for kattevideoer på YouTube og er i stor stil blevet brugt som meme. Flere katteejere har forsøgt at gøre kunsten efter, men desværre findes der alt for få katte, der kan spille klaver.

Det oprindelige upload på YouTube har over 53 millioner views.


Foto: Charlie Schmidt

GoPro: Backflip Over 72ft Canyon – Kelly McGarry Red Bull Rampage 2013
Mountainbikeren Kelly McGarry cykler i denne video ned ad en bjergside. Den halsbrækkende cyketur er både en reklame for kameramærket GoPro og energidrikken Red Bull. GoPro laver specielle kameraer, der kan filme i point of view, hvilket giver en følelse af at være der, hvor handlingen udspiller sig.

Videoen har over 54 millioner views.


Foto: GoPro (Kelly McGarry) 

How Animals Eat Their Food I MisterEpicMan
Komikermakkerparret Nick Siolinder og Ian Deibart kalder sig MisterEpicMan. De blev ekstremt kendte for deres video ’How Animals Eat Their Food’, som blev uploadet til YouTube i 2009. I videoen viser Nick, hvordan forskellige slags dyr spiser, mens Ian sidder musestille og spiser en salat.

Videoen har over 132 millioner views.


Foto: Ian Deibart (MisterEpicMan) 

2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne

Hvad er Instagram?

Instagram er eget af Facebook og startede i 2010 som en fotodelingstjeneste. I dag er der over en milliard instagrammere, kun overhalet af Facebook med godt 2,2 milliarder brugere.

Tjenesten blev hurtigt en parkeringsplads for polerede selfies (og er det til dels endnu). Men efterhånden finder man lige så mange stories, livestreaminger og op til et minuts film:

Video: Adrián Suárez Colombia (@lausiv)

 

Før man deler et billede eller en video i sit feed, kan man tilføje filtre, billedtekst og lokation (hvor man er). På den måde kan man eksperimentere med virkemidlerne og bygge videre på sine visuelle historier efter optagelserne.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvor ofte bruger I Instagram?
  • Hvad ser I af indhold, og hvem følger I?
  • Hvor mange har en profil på Instagram?
  • Hvor mange har uploadet indhold til Instagram?
  • Hvad forventer I, når I ser en video på Instagram?
  • Hvorfor instagrammer I? Hvad kan Instagram i forhold til andre medier?

Sin egen fortælling

Det helt rigtige motiv med den helt rigtige historie (og det helt rigtige filter) kan få enorm opmærksomhed. I 2017 delte Beyoncé dette billede, der fik mere end 11 millioner likes (1). Billedet, der næsten ligner et kunstværk, var det mest likede på Instagram samme år:

(1) Foto: Beyoncé (@beyonce)

 

Motivet er flot og originalt – og overraskede fansene med nyheden om det kommende familiemedlem. Med et filmisk udtryk havde "fortællingen" surprise. Selve iscenesættelsen af billedet hører til frontstage, men samtidig får vi et kig backstage til noget ret privat. På Instagram er denne dobbelthed altid til stede og en del af det, der præsenteres.

Men Beyoncé havde også en anden grund til at lægge billedet ud. I en tid, hvor alt og alle bliver delt på nettet, kan det være svært at bevare sin egen fortælling som superstjerne. Specielt på sociale medier, hvor (falske) nyheder spreder sig lige så hurtigt som influenza. Babybilledet var et modsvar til "hurtighedskulturen" online, en måde at fastholde kontrollen og fortælle den rigtige historie selv.   

Refleksionsspørgsmål

  • Hvad synes I om Beyoncés billede? Er det flot? Eller for opstillet?
  • Hvad tænker I om, at hun lægger et så privat foto på Instagram? 
  • Kunne I selv finde på at dele noget meget personligt på Instagram? Hvorfor / hvorfor ikke?  

Følge eller vælge?  

Marketingfirmaerne har for længst fået øje på de kendte profiler. De populæreste kan udvikle sig til guldminer, da de jævnligt får besøg af et stort antal følgere (og mulige købere). Betalte videoer kaldes for brandet indhold. Ifølge Instagram skal det altid fremgå af en video, hvis den er lavet for at sælge. Hvis ikke ville man konstant blive shanghajet til at købe noget på falske præmisser.

”Som udgangspunkt vil jeg gerne have, at det, jeg ser, næsten er det samme, som mine modtagere får. Det må gerne være, som det ser ud. Hvis jeg laver en kampagne, skal det være noget, jeg kan stå inde for – og hvor jeg får frit spillerum. Jeg har altid en idé om, hvad jeg kan lave for et bestemt firma, og hvis jeg ikke kan lave det, så har jeg ikke lyst til at lave kampagnen. Det er jo mig, der kender mit publikum.”
- Johan Jensen, influencer

Alligevel er der mange gråzoner inden for influencer-marketing, hvor instagrammere, der har stor indflydelse, reklamerer for forskellige produkter. Drikker influenceren tilfældigvis Coca Cola, fordi hun er tørstig, eller fordi hun er sponsoreret? Det kan være rigtig svært at afgøre som seer i Instagrams univers. 

Vidste du …

At piger producerer og deler flere videoer end drenge?

41 % piger optager dagligt visuelt indhold, mens det kun gælder 20 % af drengene.

Men reklame er også andet end tøj og makeup. Især politikere og politiske organisationer benytter sig af Instagram, fordi det er personligt, visuelt og et kæmpe socialt netværk. På Instagram kan man tagge hinanden i de opslag, man laver, eller i kommentarsporene til de videoer, man ser. Ofte er denne form for deling den bedste reklame: det, som vores venner kan lide. Derfor tænker afsenderne i korte, effektfulde og delevenlige videoer, når de fører kampagner – og gerne i humor som virkemiddel (2):

(2) Video: Trump For Prison (@trumpforprisoncampaign)

 

Faktaboks

  • Instagram blev udviklet af Kevin Systrom (f. 1983) og Mike Krieger (f. 1986)
    (men begge har trukket sig på grund af uoverensstemmelser med ejeren, Facebook)
  • Første billede blev uploadet d. 6. oktober 2010 (en hund, der i dag har 93.000 likes)
  • Mellem 2013 og 2018 er antallet af brugere steget med mere end 750 millioner
  • En selfie, der blev taget af værten til Oscar-showet 2014, fik over 1 million likes
  • Selena Gomez ejer den populæreste profil på Instagram med 143 millioner følgere. Cristiano Ronaldo er nummer to (142 mio.) og Beyoncé nummer fire (118 mio.)

Analysevinkler

Formål:

  • At kunne analysere og fortolke video og film på Instagram med afsæt i filmiske virkemidler og kommunikationsbegreber. Læs om virkemidlerne i Filmcentralens Filmleksikon.
  • At blive bevidst om Instagrams særlige kendetegn
  • At opbygge kritisk forståelse i forhold til fortælling i levende billeder på sociale medier

I skal nu undersøge syv eksempler på videoer fra Instagram. Når man skal analysere en Instagram-video, kan man kigge på følgende vinkler:

  • Filmiske virkemidler: Måden, videoen er filmet og redigeret
  • Dramaturgi: Fortællingen, der kommer til udtryk igennem virkemidlerne
  • Virkelighedsplan: Hvor tæt videoen er på virkeligheden (frontstage-backstage)
  • Kommunikation: Forholdet mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Reklame: Om der bliver reklameret for noget – og hvor skjult reklamen er 

realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA

I denne video er rapperen Kanye West på besøg i Det Hvide Hus. Videoen er delt i præsidentens officielle feed under ‘realdonaldtrump’, der er Trumps profilnavn på tværs af sociale medier.

P.t. har klippet over 1,6 millioner visninger og mere end 300.000 likes.

Forforståelse

Fælles

  1. Hvilke forventninger har I til en video, der er delt af den amerikanske præsident?
  2. Er det en video, I selv ville klikke på og se i jeres fritid? Hvorfor / hvorfor ikke?

To og to

  1. Søg på ”Donald Trump og Kanye West”:
    Find ud af, hvad deres historie er, og hvorfor de har skabt debat sammen.
  2. Søg også på '#MAGA', og finde ud af, hvor hashtagget stammer fra.

Se videoen

Video: President Donald J. Trump (@realdonaldtrump)

 

Når I ser klippet, skal I være opmærksomme på:

  • Billedernes beskæring og komposition
  • Kameravinkler
  • Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Virkelighedsplanet – er vi frontstage eller backstage?
  • Om det er (skjult) reklame for noget eller nogen

Analyse

Beskæring og synsvinkler

To og to
  1. Hvordan er billedet skåret i videoen? (Se fx framegrab 1)
    Hvad gør denne beskæring for den, der ser?
  2. Hvad indgår i billedet?
    Beskriv, hvad I ser – fx i toppen og bunden af billedet   
  3. Se på synsvinklerne:
    Fra hvilke vinkler er videoen filmet?
    Undersøg, hvad et over-the-shoulder-skud er, og hvilken funktion det har for seeren.
    - Hvordan påvirker vinklingen jer? (Er I en del af samtalen, eller står I ”udenfor”?)
    - Hvordan spiller klipningen ind i følelsen af at være "deltager" i mødet?

Saml op i klassen.

(Framegrab 1) Foto: President Donald J. Trump (@realdonaldtrump)

Komposition

To og to
  1. Analysér, hvordan billedet er bygget op i framegrab 1 og 2:
    Hvad finder vi i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?
  2. Har billedet centralperspektiv? I så fald:
    Hvem eller hvad er placeret heri?
    Hvordan kan centralperspektivet påvirke vores opfattelse af det, vi ser?
  3. Undersøg, hvad det gyldne snit er:
    Find det gyldne snit i billedet fra de to vinkler i videoen (1, 2):
    Hvem eller hvad falder i det gyldne snit? Og hvorfor?

Saml op i klassen.

(2) Foto: President Donald J. Trump (@realdonaldtrump)

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvad fortæller titlen, ’Thanks Kanye #MAGA’?
    Svarer den til det, vi får præsenteret i videoen?
  2. Hvorfor er opslaget tagget #MAGA?
  3. Hvordan oplever I Trump og Kanye West i videoen?
    Diskutér, hvordan de to bliver iscenesat som ”hovedpersoner” ved hjælp af virkemidlerne
  4. Hvorfor er der så meget optageudstyr med i billedet (mikrofoner, telefoner osv.)?
    Diskuter, hvad det gør ved følelsen af at være frontstage / backstage
  5. Hvem er afsender(e) og modtager(e) af videoklippet?
    - Og hvorfor tror I, at netop denne video er blevet delt?   
  6. Videoen er umiddelbart ikke betalt af nogen. Men er der alligevel tale om en slags reklame? Argumentér hvorfor / hvorfor ikke.  

Del gruppens svar i klassen.

taylorswift: Happy National Cats Day

Taylor Swift er en af de mest magtfulde musikere i verden, og med over 112 millioner følgere når hun ud til millioner af unge i USA. Politisk var hun derfor frygtet under det amerikanske midtvejsvalg 2018, hvor hun sprang ud som Demokrat på sociale medier. Nyheden udløste en reaktion fra den republikanske præsident, Donald Trump, som slog fast, at han ”fra nu af kunne lide hendes musik 25 procent mindre”.

I de følgende videoer er det dog hverken Swift eller Trump, der indtager hovedrollerne, men sangerindens katte. Katte er med tiden blevet en slags internettets maskotter. De findes i et næsten uendeligt antal sammenhænge og situationer online og udgør noget af det mest sete indhold overhovedet.

Hvert videoeksempel har over 1 million likes og godt 5 millioner views.

Forforståelse

Fælles

  1. Hvilke forventninger har I til videoer, der er delt af superstjernen Taylor Swift?
  2. Er det videoer, I selv ville klikke på og se i jeres fritid? Hvorfor / hvorfor ikke?

Se videoerne:

VIDEO 1: 

Video: Taylor Swift (@taylorswift)

 

VIDEO 2:

Video: Taylor Swift (@taylorswift)

 

VIDEO 3:

Video: Taylor Swift (@taylorswift)

 

Når I ser videoerne, skal I være opmærksomme på:

To og to

  1. Læs om ”Taylor Swift-effekten”
  2. Hvorfor kan musikeren påvirke så mange unge (vælgere)?

Analyse

Kamerastil og subjektive synsvinkler  

To og to
  1. Hvordan er Video 1 og Video 2 filmet? Er kameraet roligt eller i bevægelse?
    Hvilken effekt har kameraføringen på jer som seere?
    Ser det fx professionelt eller amatøragtigt ud?
  2. Begge videoer er optaget fra en bestemt synsvinkel:
    Beskriv, hvad synsvinklen gør for jeres oplevelse af videoen (og Taylor Swift).
  3. Sammenlign med Video 3:
    Hvordan er kameraføringen her i forhold til de to andre videoer?
    Hvilken vinkel er der filmet fra – og hvilken effekt har det på jeres opfattelse af musikeren?    

Saml op i klassen.

Dramaturgi og location

To og to
  1. Analyser de tre videoer via berettermodellen:
    Find et anslag og et klimaks i hver af dem.
    Er der et surprise-element i nogle af videoerne? Beskriv hvad og i hvilke.
    Giver berettermodellen mening i alle tre videoer, i forhold til hvor ”dramatiske” de er?
    Argumenter hvorfor / Hvorfor ikke?
  2. Hvor befinder vi os i de forskellige videoer?
    Beskriv location i Video 1 og 2 – sammenlignet med Video 3
  3. Hvorfor er Video 1 og 2 optaget, hvor de er?
  4. Hvilke rekvisitter finder man i de tre videoer? (Ting, møbler osv.)
    – og hvilken funktion har rekvisitterne for vores opfattelse af fortællingen?

Saml op i klassen.

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvad fortæller titler og hashtags om indholdet i videoerne?
    Svarer de til det, vi får præsenteret – og vores forventninger?
  2. Hvordan oplever I Taylor Swift, hendes katte og deres indbyrdes forhold?
    Diskutér, hvordan hun og kattene bliver iscenesat ved hjælp af virkemidlerne:
    Hvem er egentlig hovedperson(er) i de tre videoer?
  3. Diskuter, hvad location gør ved følelsen af at være frontstage / backstage:
    Er det en autentisk superstjerne, vi ser bag facaden? Hvorfor / hvorfor ikke?
  4. Hvem er afsender(e) og modtager(e) af videoklippet?
    – og hvorfor tror I, at netop disse videoer er blevet delt?  
  5. Er der tale om en reklame for noget eller nogen? Argumentér hvorfor / hvorfor ikke.
    Hvordan er kattene en del af reklamesituationen?

Del gruppens svar i klassen.

johansjensen: #HBOMonday

Den danske vlogger Johan Jensen arbejder professionelt på tværs af sociale medier. På Instagram har han lavet en reklame for streamingtjenesten HBO, der passer godt ind i det korte og mere personlige format. Vloggeren var i 2018 blandt de nominerede til ’Guldtuben’, et prishow for videoindhold på sociale medier. Blandt andet var han nomineret i kategorien ’Årets visuelle udtryk’.

Videoen har p.t. omkring 6500 visninger, og mere end 800 synes godt om den.

Forforståelse

Fælles

  1. Hvilke forventninger har I til en reklamevideo, der er delt af vloggeren Johan Jensen?
  2. Er det en video, I selv ville klikke på og se i jeres fritid? Hvorfor / hvorfor ikke?

Se videoen:

Video: Johan Jensen (@johansjensen)

 

Når I ser klippet, skal I være opmærksomme på:

  • Musik og reallyd
  • Klipning
  • Farvefilter
  • Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Virkelighedsplanet – er vi frontstage eller backstage?
  • Hvordan der bliver reklameret

Analyse

Musik og reallyd

To og to
  1. Beskriv underlægningsmusikken i videoen:
    Hvordan påvirker den stemningen?
  2. Beskriv reallyden i Johan Jensens "mandags-flashbacks": Er den rå eller poleret?
    Hvad gør reallyden ved vores opfattelse af videoens kvalitet?

Saml op i klassen.

Klip og farvefilter

To og to
  1. Hvornår er der brugt synlig og usynlig klipning?
    Beskriv scene for scene
  2. Hvordan bidrager klipningen til at gøre videoen sjov? Bliver der fx klippet ”hårdt” eller ”blødt”?
  3. Hvilke farver er der brugt i videoen?
    Søg på HBO, og find tjenestens hjemmeside:
    Sammenlign HBO’s site med Johan Jensens video  

Saml op i klassen.

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvad fortæller titlen/hashtags om indholdet?
    Svarer det til det, vi får præsenteret i videoen – og vores forventninger?
  2. Hvordan oplever I Johan Jensen i videoen?
    Diskutér, hvordan han bliver iscenesat som ”hovedperson” ved hjælp af virkemidlerne.
  3. Diskuter, hvad både lyden og referencerne til hans liv gør ved vores fornemmelse af frontstage/backstage:
    Er det en autentisk vlogger, vi ser bag facaden? Hvorfor / hvorfor ikke?
  4. Hvem er afsender(e) og modtager(e) af reklamen?
    Er der en bestemt målgruppe – og kan man se det på indholdet? Hvordan?
  5. Får I selv lyst til at bruge HBO oven på videoen? Hvorfor / hvorfor ikke?

Del gruppens svar i klassen.

tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife

Siden 2016 har Toronto Film Festival eksperimenteret med en Instagram-konkurrence. Filmene skal holde sig inden for tjenestens betingelser og må kun vare et minut. Det har skabt flere spændende bud på digitale fortællinger, der fordeler sig jævnt mellem det filmkunstneriske og refleksioner over sociale medier.

Årets vinder (2018) var en gyser i den filmiske ende, lavet af den sydkoreanske instruktør Nuri Jeong. Hun har lavet filmen som en hyldest til teenagepiger i Seoul, der vokser op under streng disciplin og samtidig skal forholde sig til tidens store forventninger til unge. Konkurrencens fokus var pigers vilkår og ligestilling.

Filmen har næsten 8500 visninger og over 1000 likes.

Forforståelse

Fælles

  1. Hvilke forventninger har I til en film, der er delt på Instagram af en filmfestival?
  2. Er det en video, I selv ville klikke på og se i jeres fritid? Hvorfor / hvorfor ikke?

Se filmen:

Video: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

 

Når I ser filmen, skal I være opmærksomme på:

Analyse

Effektlyd og subjektiv lyd

To og to
  1. Beskriv lydens forløb: Hvad hører vi på lydsiden?
    Hvornår sker der et skift fra effektlyd til subjektiv lyd?
  2. Hvordan bidrager lydbilledet til en følelse af suspense?

Saml op i klassen.

Konflikt

To og to
  1. Der er både en indre og en ydre konflikt i filmens fortælling:
    Beskriv, hvilke konflikter pigen kæmper med?
    - Hvordan kommer de til udtryk i filmen?
  2. Hvilken betydning har location (elevatoren)?
    - Hvorfor udspiller handlingen sig her
    - Og hvad kan spejlene symbolisere? 
  3. Sammenlign ’Edge of Seventeen’ med de øvrige Instagram-eksempler:
    - Er der samme grad af konflikt i de andre videoer? Hvorfor / hvorfor ikke?
    - Hvad gør konflikt ved seerens oplevelse af fortællingen?  

Saml op i klassen.

Elevatorens spejle spiller en særlig rolle i 'Edge of Seventeen'. Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvad fortæller titlen og hashtagget om indholdet?
    Svarer det til det, vi får præsenteret i filmen – og vores forventninger?
  2. Diskuter, hvad der adskiller ’Edge of Seventeen’ fra andre videoer på sociale medier?
    Argumentér, hvorfor den føles mere som en rigtig film.   
  3. Hvorfor er filmen tagget #teenlife og /#womeninfilm? Hvad har det med temaet at gøre?
    - Hvordan påvirker disse hashtags kommunikations- og reklameforholdet:
    - Hvem er afsender(e)? Hvem er modtager(e)? Og hvad bliver der egentlig reklameret for?

Del gruppens svar i klassen.

3) Snapchat: Snap it, don't tell it!

Hvad er Snapchat?

”Den hurtigste måde at dele et øjeblik”. Sådan lyder Snapchats slogan. Med bare nogle få tryk på sin smartphone kan man skabe en lille fortælling. Man kan iscenesætte en situation og dele den med verden på et splitsekund.

Det går stærkt, når man snapper sammen – næsten som ordvekslinger. Men også kun næsten. For i virkelighedens verden kan vi ikke redigere vores kommunikation, som man kan på Snapchat. Snap-beskederne er som stumper af film, der dokumenterer vores oplevelser. Oplevelser, vi efterhånden hellere vil snappe end fortælle ansigt til ansigt.

Foto: DR

Godt 200 millioner mennesker bruger Snapchat til at kommunikere, få nyheder og underholdning – og vi spiller selv hovedrollen i de små, personlige historier, vi gør til film på "Snappen".  

Refleksionsspørgsmål

  • Hvor mange har en Snapchat-profil?
  • Hvor ofte bruger I Snapchat?
  • Hvad ser I af professionelt indhold, og hvem følger I?
  • Hvor mange laver stories – og hvorfor? 
  • Hvad forventer I, når I åbner en snap eller en story?
  • Hvorfor snapper I? Hvad kan Snapchat i forhold til andre medier? 

Billeder siger mere end ord

Story-konceptet er Snapchats opfindelse, men både Instagram og Facebook har stjålet idéen fra tjenesten. En story er et udpluk af billeder eller videoer, der er tilgængeligt i op til 24 timer. Ligesom et storyboard, der sætter billeder på en fortælling, er stories som en samling af små filmscener. Scenerne er lavet over tid og ordnet i en bestemt rækkefølge. Tilsammen udgør de en historie, der udtrykkes igennem billederne i stedet for at blive "fortalt" af personerne: Hovedreglen for filmisk fortælling er ”Show it, don’t tell it!”. For snapchattere: “Snap it, don’t tell it!”

Vidste du ...

At 63 % af de 15-24-årige dagligt får nyheder på sociale medier? 


Men at unge samtidig får sværere ved at gennemskue historierne i den store mængde indhold på nettet?


(DR Medieforskning, 2019)

Man kan selv bestemme levetiden på de snaps, man sender. Typisk 10 sekunder. Det har gjort Snapchat populært blandt venner, familie, kærester (og flirtende), som gerne vil udtrykke sig spontant til hinanden.

Når man er spontan, gør man noget umiddelbart, uden at tænke for meget over det. For mange er det en befriende ting. Men nogle har måske også prøvet at fortryde en snap. Eller modtage indhold, der gik over grænsen. Snapchat har flere gange ført til, at nøgenbilleder blev delt mod folks vilje – og i en uhyggelig fart. I de fleste tilfælde på grund af ulovlige downloads, men hver gang med alvorlige konsekvenser for ofrene.

En fortælling i alt

Hvis der er noget, der fylder på Snapchat, er det hurtigt produceret billedmateriale. Råt og upoleret. Se bare følgende to snaps (venligst udlånt af 9. klasse-praktikanten i Børn og Unge på DFI) (1, 2): 

(1)
(2)

En snap er dog aldrig tilfældig: I efteråret, hvor den første blev sendt, er solskin jo en nyhed i Danmark, mens den anden har fanget … en slags streetart? Indholdet er enkelt og snappy, men kameraet fortæller altid noget med billederne. Om det er fuldendte fortællinger, kan man diskutere. Men der er både visuel kommunikation og en meddelelse, selv om billederne ser vilkårlige ud.

Emojis, billede- og lydfiltre tager helt af på Snapchat. Man kan endda designe dem selv. Alt bliver brugt som virkemidler til at udvide fortællingen; at forstærke det personlige, visuelle udtryk og budskabet for modtageren.
Men effekterne kan også vække snap-beskederne til live og gøre billederne levende (3, 4):

     
(3)                                                    (4)

Uperfekt kommunikation

Snapchat er i evig bevægelse. Platformen er verdens førende inden for augmented reality (forstærket virkelighed), hvor man lægger animationer på virkelige omgivelser med sin smartphone. I Snapchats univers kommer det blandt andet til udtryk som linser – dem, vi bruger, når vi bytter ansigter eller laver kaninøre-selfies.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvor spontane er I selv med det indhold, I snapper?
    - Er I mere spontane over for nogle end for andre? Hvorfor?
  • Hvordan bruger I tekst, filtre og linser til at fortælle med?
    (Hvis I bruger dem)
  • Hvad for noget indhold passer bedst til Snapchat –
    personlige beskeder, film, nyheder eller andet?
    - hvilket indhold gør ikke? Hvorfor?  

På Snapchats søgemaskine, ’Discover’, finder man både professionelt og offentligt tilgængeligt indhold. Nyhedsmedierne er så småt ved at finde vej til tjenesten, både de useriøse og de mere seriøse. I begge lejre kommunikerer man på Snapchats visuelle betingelser. Især for at nå flertallet på tjenesten, der er de unge:

The Dodo specialiserer sig i viralt indhold med dyr. Indholdet passer godt til hjemmevideo i snap-format, som fx en papegøje-rap (5). MTV formidler musik- og filmnyheder, gerne med glimt i øjet og via farverige filtre (6). Og hos den verdensberømte avis The New York Times er der fart på nyhederne i stories med filmiske effekter (7):

          
(5) Foto: The Dodo / Snap Inc.        (6) Foto: MTV / Snap Inc.               (7) Foto: New York Times / Snap Inc.

”Jeg tror ikke, at man behøver at lave almindelig film på Snapchat, hvor der er helt andre forventninger til production value. En snap er også en fortælling – men derfor er det jo ikke sikkert, at det er stor kunst.”
- Ulla Hæstrup, tidl. filmkonsulent, Børn og Unge, DFI     

Det hverdagsagtige udtryk præger alt på tjenesten. Også Snapchats egne film og serier. Snapchat er det første sociale medie til at producere originalfilm – udviklet specielt til mobilskærmen.

De foreløbige ’Snap Originals’ spænder fra gys til realityshows. Alle er interaktive fortællinger, som man kan dele med sine venner og selv tage del i: I enkelte shows kan man swipe sig ind i scenerne og undersøge dem på egen hånd, nærmest som spil. Og mens man ser, udløses filtre og linser, som denne fra ’Growing Up Is a Drag’ (8), der samtidig er en reklame for serien om unge drag queens.

 
(8) Foto: Bunim Murray Productions / Snap Inc. 

Faktaboks

  • Snapchat blev udviklet af Evan Spiegel (f. 1990) og Bobby Murphy (f. 1988), der begge var studerende på Stanford University i USA
  • Snapchat hed oprindelig Picaboo og blev lanceret 8. juli 2011    
  • Virksomheden beskæftiger i dag mere end 3000 mennesker
  • 60 % af Snapchats brugere er under 25 år
  • 57 % af reklameindholdet på Snapchat er videobaseret
  • Der bliver sendt over tre milliarder snaps om dagen                                

Analysevinkler

Formål:

  • At kunne analysere og fortolke Snapchat-indhold med afsæt i filmiske virkemidler og kommunikationsbegreber. Læs om virkemidlerne i Filmcentralens Filmleksikon.
  • At blive bevidst om Snapchats særlige kendetegn
  • At opbygge kritisk forståelse i forhold til fortælling i levende billeder på sociale medier

I skal nu undersøge tre eksempler på videoer med udgangspunkt i Snapchat. Når man skal analysere en Snapchat-video, kan man kigge på følgende vinkler:

  • Filmiske virkemidler: Måden, videoen er filmet og redigeret
  • Dramaturgi: Fortællingen, der kommer til udtryk igennem virkemidlerne
  • Virkelighedsplan: Hvor tæt videoen er på virkeligheden (frontstage-backstage)
  • Kommunikation: Sammenspillet mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Reklame: Om der bliver reklameret for noget bestemt – politisk eller kommercielt

Nyhedshistorie eller storytelling?

VG er Norges største netavis med flere priser bag sig inden for fotojournalistik. Avisen er satser på digital formidling og har længe været på Snapchat. Herhjemme er DR Nyheder ved at tage første skridt i samme retning, men stadig kun i det små i forhold til VG.

VG’s Snapchat-story spænder over syv forskellige nyhedshistorier: Den første handler om ’Versting-prisen’ – en norsk pris, der bliver givet til et medie, der forværrer unges syn på sig selv (Snapchat er nomineret). Den anden handler om en gruppe omkomne bjergbestigere, tredje om en overgrebssag, fjerde om en gris på flugt, femte om Lady Gaga til Golden Globes, sjette om skuespilleren Kevin Spaceys retssag og syvende og sidste om Erna Solberg, Norges statsminister, der er på besøg i Indien.  

Forforståelse

Fælles

  1. Hvilke forventninger har I til en Snapchat-story, delt af et nyhedsmedie?
  2. Er det en story, I selv ville klikke på og se i jeres fritid? Hvorfor / hvorfor ikke?

Når I ser hver enkel snap-klip, skal I være opmærksomme på:

  • Musik og lydeffekter
  • Dramaturgi  
  • Kommunikationen mellem afsender og modtager(e)
  • Virkelighedsplanet: Hvor virkelighedsnært er det, vi ser, i forhold til at det er en nyhedshistorie?
  • Reklame: Er der nogen reklamemæssig idé i at lave en Snapchat-story som avis?

To og to

  1. Søg på VG (Verdens Gang), fx på Wikipedia
  2. Find ud af, hvad det er for en avis, og hvad den står for

 

      

      

      

         
Foto: VG / Snap Inc. 

Analyse

Dramatisering i lyd og musik

To og to

Undersøg hver enkel snap i VG’s story:

  1. Hvordan ændrer lyden sig fra nyhed til nyhed (fra snap til snap)?
  2. Sæt ord på, hvad lyd og musik får jer til at føle som seere

Saml op i klassen. 

Filmisk formidling  

To og to

Prøv at tænke VG’s story ind i berettermodellen

  1. Hvordan udvikler storyen sig rent dramatisk?
  2. Stiger spændingen undervejs? Er der et anslag – og et klimaks
    - Diskutér hvor og i hvilke historier.

Saml op i klassen.

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvem henvender VG’s story sig til – og hvordan kan I se/afgøre det?
  2. Hvad gør det ved jeres opfattelse af virkeligheden, at nyhederne er underbygget af filmiske virkemidler?
    - Bliver historierne mere eller mindre troværdige?
  3. Storyen er produceret af en avis. Men er der alligevel tale om en slags reklame – og i så fald for hvad?
    Argumentér hvorfor / hvorfor ikke

Del gruppens svar i klassen.

Snapkultur: DR's 'Doggystyle'

’Doggystyle’ er DR 3’s største ungdomssatsning til dato. Her følger man 21-årige Asta og hendes kamp for at blive skuespiller i København. Asta er selv en provinspige fra Odsherred og kan ikke finde sig til rette blandt storbyens smartasses. Kun med smartphonen i hånden – og på Snapchat – tør hun være noget i storbyen. Men en tilbageflytning til sin hjemegn tvinger hende til at se, hvem hun selv er bag alle filtrene.

Forforståelse

To og to (minimum én med Snapchat)

  1. Kig på en af de seneste snaps, I har sendt eller modtaget, og beskriv den for hinanden: Hvad sker der i den? Hvordan ser den ud? Hvilke filmiske (og andre) virkemidler kan I finde? (beskæring, kameravinkel, lyd, filtre osv.)   
  2. Lav en snapbesked eller en snap-samtale sammen. Det skal komme til udtryk i virkemidlerne, at afsender og modtager kender hinanden godt. Hvad skal snappen indeholde? Humor? Tekst? Farvevalg? Emojis? Og hvilke (filmiske) virkemidler?

Præsenter jeres snap-beskeder – og overvejelser om dem – i klassen eller i små grupper.   

Se klip:


Foto: DR

Når I ser klippet, skal I være opmærksomme på:

  • Billedformatet
  • Hvad virkemidlerne fortæller om karaktererne (inklusive emojis og farver)
  • Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Virkelighedsplanet: Hvor virkeligt er det, vi ser, i forhold til at det er en fiktiv fortælling?

To og to

  1. Læs artiklen 'Doggystyle’ viser vejen for digitalt indhold’
  2. Hvordan er den digitale verden tænkt ind i serien?

Analyse

Billedformat

To og to
  1. Hvad sker der med billedets format i løbet af åbningssekvensen? Beskriv, hvordan det ændrer sig – og hvorfor  
  2. Hvilken effekt har det på jer, at vi ser med igennem Snapchat?
  3. Hvor mange forskellige kameralinser når vi at se igennem undervejs i klippet?

Saml op i klassen. 

Snapchat som karaktertræk

To og to
  1. Undersøg, hvordan Snapchat bliver brugt til at sige noget om personerne: Hvorfor laver Asta en snap på rulletrappen i DR? Er det et realistisk ”snap-moment”? Hvorfor / hvorfor ikke?
  2. Hvad siger de forskellige emojis om de to personer, der snapper? Fx deres humør?
  3. Hvad fortæller skrifttyperne og skriftfarverne? Er der farvesymbolik – og hvis der er: for hvad?

Saml op i klassen.

Kommunikation og virkelighedsplan

Diskutér i små grupper
  1. Hvorfor vælger instruktøren af ’Doggystyle’ at inddrage Snapchat i en tv-serie? (Hvem henvender serien sig til?)  
  2. Hvad gør det ved jeres opfattelse af virkelighedsplanet, at Snapchat er ”medfortæller”? Bliver indholdet mere eller mindre autentisk? Hvorfor / hvorfor ikke?  
  3. Minder snap-samtalen i ’Doggystyle’ om de snaps, I selv producerede? I så fald hvordan / hvordan ikke?
  4. Hvad tror I, instruktøren gerne vil sige med alle de kameraer, vi ser igennem, i seriens anslag?  

Del gruppens svar i klassen.

Film på Snapchat, Snapchat på film

I Snapchats originalserie ’VHS’ er Snapchat hovedpersonen: Snap- og smartphoneformatet skaber handlingen, som ser ud til at være baseret på found footage (optagelser, der skal forestille at være lavet af karaktererne selv og fundet efterfølgende). Dette virkemiddel er kendt inden for gysergenren – og måske bedst kendt fra kultfilmen ’The Blair Witch Project’ fra 1994. Men Snapchat tilføjer noget nyt til det gamle gysertrick og inviterer i højere grad seeren med ind i fortællingen.

Forforståelse

To og to (minimum én med Snapchat)

  1. Lav en story i Snapchat, som I skal forestille jer, skal være en lille gyserfilm:
    - Hvad skal jeres "horror-story" indeholde?
  2. Hvilke filmiske virkemidler kan skabe uhygge?
  3. Hvad kunne være skumle virkemidler på Snapchat?
    Tekst? Farvevalg? Emojis?

Præsenter jeres lille ”gyserhistorie” – og overvejelser om den – i klassen eller i små grupper.   

Se 'VHS'

Se afsnit 3 på Snapchat: 'This Parking Lot Horror Story Will Freak. You. Out.' 

Når I ser de enkelte klip, skal I være opmærksomme på:

  • Kamerabevægelser
  • Hvordan billedbeskæringen bidrager til filmens uhygge og suspense
  • Hvordan Snapchat indgår som fortælleelement – og hvordan vi bliver inddraget som seere
  • Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
  • Virkelighedsplanet: Hvor autentisk virker det, vi ser, i forhold til at det er en fiktiv fortælling?
  • Reklame: Hvordan sikrer Snapchat sig omtale igennem serien?  

To og to

  1. Se traileren til Snapchats egne serier (Snap Originals)
  2. Hvad synes I om at se film og serier på Snapchat? Hvad er fordelene / ulemperne?
  3. Hvorfor tror I, at Snapchat har lavet deres egne serier (nu, hvor der både er Netflix, HBO osv.)?

Analyse

Kamera og isolation

To og to
  1. Hvordan er kamerabevægelserne? Rolige eller rystende? Og hvorfor?
  2. Hvilken effekt har kameraføringen på jer?
  3. Hvordan er billedet mest beskåret? Og hvordan bidrager billedet til en følelse af isolation og suspense?  

Saml op i klassen.

Seeren som snapven

To og to
  1. Hvad skriver hovedkarakteren, Jasmin, og hvilke humørikoner bruger hun? Hvilken funktion har de to ”virkemidler”, tekst og emojis?
  2. Hvorfor taler hovedpersonen direkte til kameraet – og hvilken effekt har det for seeren? Hvem taler Jasmin egentlig til?  
  3. Snapchat er som regel en sjov og hyggelig måde at kommunikere: Men hvordan bliver det sociale medie brugt i ’VHS’-filmen?

Saml op i klassen.

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Diskutér i små grupper
  1. Hvad gør det ved jeres opfattelse af virkelighedsplanet, at det hele er fortalt via Snapchat?
    - Bliver indholdet mere eller mindre autentisk? Hvorfor / hvorfor ikke? 
  2. Hvad tror I, instruktøren gerne vil fortælle med filmen?
    - Har han et bestemt budskab?
  3. Hvem er afsender(e), og hvem er modtager(e) af filmen?
  4. Hver enkel scene er en snap, der kan deles på og uden for Snapchat.

    Derudover bliver man tildelt et gyseragtigt ’VHS’-filter (se klip nederst), som man kan dele, hvis man er og ser serien på tjenesten:
    - Hvad gør disse delemuligheder for reklameforholdet?
     
  5. Brugte I nogle af de samme virkemidler i jeres egne produktioner?
    I så fald hvilke?
    - Hvad adskiller jeres gyserfilm fra ’VHS’?
  6. Bliver det sværere at skelne mellem kommunikation og fiktion, når man laver film med (og på) Snapchat?
    - Begrund hvorfor / hvorfor ikke.

Del gruppens svar i klassen.

 (VHS-filter)
Foto: Indigo Development and Entertainment Arts / Snap Inc.

4) Produktion og præsentation

I har arbejdet med YouTube, Instagram og Snapchat. Nu skal I lave en video til én af platformene og præsentere den.

Forestil jer, at I skal formidle et emne og samtidig reklamere. Reklamen kan være mere eller mindre skjult, og videoen mere eller mindre autentisk. Det vigtigste er den filmiske iscenesættelse.   

I produktionen skal I tage højde for kendetegnene ved en YouTube-vlog, en Instagram-video eller en Snapchat-story:

YouTube-vlog

  • Typisk længere video (men maks. 5 min.)
  • Filmiske virkemidler, der både kan give en fornemmelse af at være frontstage og backstage:
    fx billedbeskæring, kameravinkler, musik, lyd og farver  
  • En sjov måde at hilse følgerne velkommen – og evt. et kælenavn til dem
  • Opfordring til at like, subscribe og kommentere på vloggen
  • Større dramaturgisk forløb:
    Mulighed for flere emner / pointer undervejs

Instagram-video

  • Maks. 1 minut 
  • Filmiske virkemidler og filtre (der kan give seeren indtryk af at være backstage)
  • Enkel dramaturgi (gerne med et element af surprise)
  • Delevenlig titel og hashtag(s), der siger noget om fortællingen og budskabet
  • Uformel tone og humoristisk vinkel på emnet 

Snapchat-story

  • Maks. 10 snaps a 10 sek. samlet i en story: Fx en personlig story, en nyhedsstory (a la VG’s) eller en story bygget op som en film (a la ’VHS’)
  • Brug af filmiske virkemidler, filtre, linser og tekst, der typisk gør indholdet personligt og backstage-agtigt
  • Humor, selvironi og indforstået kommunikation via tekst og emojis 
  • Vægt på anslag og klimaks – og at hver enkel snap skal kunne deles hver for sig

I kan også vælge at producere en kortfilm, der som udgangspunkt er mere fiktiv (ligesom ’The Edge of Seventeen’ eller ’VHS’). I så fald skal I stadig tænke filmen ind i kommunikationen på et af de tre sociale medier – og benytte hele berettermodellen til fortællingen.   

Produktionen består af tre arbejdsfaser: planlægnings-, optage- og redigeringsfasen. Når I er færdige med jeres video, skal I præsentere den for klassen, modtage feedback og evaluere.

Klassen skal gætte, hvad videoen reklamerer for – så husk at holde det hemmeligt for de andre grupper.

Planlægningsfasen

Vælg et emne, jeres video skal handle om: fx livet i skolen, tøj, gaming, mad eller andet.

  • Vælg et produkt eller en kampagne, som I reklamerer for (husk at holde det hemmeligt)
  • Find på et en intro/et anslag, en outtro/et klimaks og nogle underemner/pointer
  • Fordel roller: Hvem skal være ”skuespiller(e)”, kameramand, instruktør, redigeringsansvarlig, lydansvarlig?
    (Den samme kan godt have flere roller)
  • Lav et storyboard over, hvad I skal komme ind på

Storyboardet kan bestå af følgende punkter, hvori den ”skjulte” reklame også skal komme til udtryk (se Figur 1 nedenunder):

  • Intro / anslag
  • Emne / pointe 1
  • Emne / pointe 2
  • Emne / pointe 3
  • Emne / pointe 4
  • Outtro / klimaks
Figur 1

Optagefasen

  • Gør gerne brug af nærbilleder og normalperspektiv, når nogen taler direkte til kameraet
    – og overvej at bruge stationært kamera
  • Leg med kamerabevægelserne for at skabe en mere dynamisk, personlig fortælling
  • Lav ultranære billedbeskæringer, hvis I vil fremhæve vigtige ting eller detaljer
  • Husk, at I altid kan klippe råmaterialet til bagefter (I behøver derfor ikke at lave mange takes)
  • Overvej, om I skal fremstå frontstage eller backstage – eller begge dele

Redigeringsfasen

  • Tilføj evt. filtre, farver, billedtekst og emojis
  • Klip materialet, så der er lavt klippetempo, når en nogen taler til kameraet
  • Gør brug af højt klippetempo, når I ønsker mere dynamik
  • Brug fx underlægningsmusik, som understøtter det humør, I ønsker at fremhæve
  • Brug gerne lyd og voiceover til at skabe humor eller fremhæve stemninger og pointer
  • Hvis I bruger musik og lydeffekter fra andet end redigeringsprogrammet, skal I huske at kreditere kunstneren

Præsentation

I har diskuteret, hvordan sociale medier er en del af jeres hverdag, og hvad der gør dem lig eller anderledes end film. I har analyseret videoer og film fra YouTube, Instagram og Snapchat, og I har selv produceret videoer, der passer til formen på de tre medier.

Nu er det tid til at præsentere jeres arbejdsproces og filmprodukt for klassen. Hver gruppe skal have feedback:

I grupper
  1. Præsentér jeres titel (og evt. hashtag(s))
  2. Hvordan gik arbejdsprocessen – fulgte I punkterne i arbejdsfaserne?
  3. Kunne I hurtigt blive enige om, hvad jeres produkt skulle handle om?
    Hvorfor tror I, det gik sådan?
  4. Hvad fungerede godt i arbejdet med virkemidlerne?
    - Hvad fungerede knap så godt?

Feedback

I klassen eller i grupper 
  1. Holder videoens titel, hvad den lover?
  2. Hvad fungerede godt ved virkemidlerne?
  3. Hvilke filmiske virkemidler spillede særligt godt sammen med mediet?
  4. Hvad fungerede knap så godt?
  5. Kunne der være gjort brug af andre filmiske virkemidler for at tydeliggøre genren?
     
  6. Virker jeres kammerater til at være frontstage eller backstage, når de er på?
  7. Hvordan kom virkelighedsplanet til udtryk – virkede det autentisk eller mere fiktivt? Hvorfor?
  8. Kan I gætte, hvad der bliver reklameret for?
  9. Rammer reklamen jer som modtagere? Hvorfor / hvorfor ikke?

Opsamling

I klassen 
  1. Hvordan synes I, at produktionsforløbet er gået? – Begrund
  2. Hvilke kendetegn er særlige for YouTube, Instagram og Snapchat?
  3. Synes I, at jeres videoer overordnet overholder disse træk?
  4. Er I blevet klogere på, hvad YouTube-, Instagram- eller Snapchat-indhold er? – Begrund
  5. Er I blevet klogere på, hvad man skal være opmærksom på, når man ser en video på sociale medier? 
    - Hvad skal man fx være ekstra kritisk i forhold til? 

Ordliste

Augmented reality: Teknologi, der forener den fysiske verden med den virtuelle, fx når man lægger animationer ned over omgivelserne via en smartphone. På Snapchat kommer AR til udtryk i filtre og linser. 
Fail: Online-slang, som beskriver folk, der gør noget dumt (fx falder og slår sig) i en video.
GIF: Forkortelse af Graphic Interface Format. En GIF består af en ultrakort billedgrafik eller video, der gentager sig selv, og kan være med eller uden tekst.
Influencer: En person, som lever af at lave indhold til sine profiler på sociale medier. Typisk har influencere indflydelse på, hvad der er in, og de har forskellige sponsorere. Inden for reklamebranchen er man begyndt at bruge influencers til at reklamere på de sociale medier.
Interaktiv: Samspil mellem brugeren og mediet, fx via augmented reality på sociale medier.
Lifehack: Nogle simple idéer, der hjælper med at gøre hverdagen lidt lettere.
Linse: Et levende filter, man kan lægge på sine billeder eller film på Snapchat.
Meme: Intern joke, som typisk kommunikeres gennem et billede eller en video med tekst til.
Remake: Genindspilning af en film eller en slags intertekstuel reference til noget allerede eksisterende
(fx når der bliver animeret et lyssværd i hænderne på internetfænomenet Star Wars Kid).
Remediering: At genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet.
Reposte: At poste noget, som andre har postet, eller når man poster sit eget opslag flere gange.
Shitstorm: Et andet ord for en mediestorm (negativ medieomtale).
Storyboard: Serie af tegninger med tilhørende stikord, der angiver, hvilke optagelser der skal indgå i en film- eller tv-produktion.
Tværmedialitet: Distribution på flere medieplatforme, der spiller sammen og styrker hinanden indbyrdes. Mange influencers bevæger sig tværmedialt på de sociale medier, hvor de har følgere på både YouTube, Instagram og Snapchat.
Vlog: Sammensætning af video og blog (en videoblog).