Miljø

’Solskin og beton’ foregår i bydelen Neukölln i Berlin; nærmere bestemt boligkomplekset Gropiusstadt. Området har i mange år været det, man vil betegne som en ghetto, selv om arkitekten, som tegnede området, havde helt andre forestillinger om byggeriet.

To og to

• Undersøg, hvad definitionen af ”ghetto” er. Det kan I fx gøre ved at slå ordet op i Den danske ordbog. I Danmark bruger regeringen ikke begrebet mere – i stedet bruges  ”parallelsamfund”. Men I kan stadig læse regeringens oprindelige definition af ghetto.
  • Passer de to definitioner sammen? Hvorfor / hvorfor ikke? 
• Undersøg herefter:
  • Hvem arkitekten bag Gropiusstadt var? 
  • Hvad formålet med byggeriet var? 
  • Hvordan og hvorfor det har udviklet sig i en anden retning.

Fordomme

I grupper af fire

Foto: Seven Elephants

• Se på billedet af de fire drenge, der spiller centrale roller i filmen.
• Prøv ud fra deres udseende, påklædning og fremtoning at gætte på, hvordan de er som personer.
• Argumentér for, hvorfor I forestiller jer, at de er, som I tror.
  • Reflektér i jeres argumentation over sammenhængen mellem påklædning, identitet og signaler.

Trailer

• Se traileren til filmen, og tal om:
  • Hvad tror I, filmen handler om? 
  • Passede jeres fordomme om drengene til det, I har set i traileren?
  • Hvad er jeres forventninger til filmens genre og udtryk?

Når man taler om, hvordan handlingen i en film er skruet sammen, taler man om filmens dramaturgi. 

• Læs om filmens dramaturgi, før I løser de følgende tre opgaver.

Konflikt

To og to

En vigtig del af dramaturgien er – ligesom når I fx læser en novelle – den konflikt, der sætter handlingen i gang.

• Læs om indre og ydre konflikt, og diskutér, hvad den indre og/eller ydre konflikt i ’Solskin og beton’ er.
  • Måske er der mere end en?
• Lav en tidslinje, hvor I kan se, hvornår konflikten/konflikterne opstår. 
  • I kan fx bruge Tiki-Toki på skoletube.

Foto: Seven Elephants

Karakterer

I grupper af fire

Karaktererne eller personerne i filmen bærer også en stor del af handlingen, da det er deres handlinger og dialog, der gør fortællingen interessant.

I skal nu arbejde videre med jeres forståelse af drengene som personer, som I påbegyndte, allerede inden I så filmen. Husk, at der både er en ydre og en indre karakteristik. De indre karakteregenskaber er ofte dem, vi ”læser mellem linjerne”, og de bliver fremstillet igennem de ydre handlinger og den dialog, vi kan iagttage og høre.

• Lav en dybdegående personkarakteristik af hver af de fire drenge (Lukas, Julius, Gino og Sanchez).
  • I kan eventuelt dele den op i en ydre og en indre karakteristik.
• Sammenlign jeres karakteristikker med jeres fordomme over for drengene.
  • Har de ændret sig? Er de fx blevet mere nuancerede? Hvorfor og hvordan?

Aktantmodellen

Når man analyserer en film, kan man – ligesom når man analyserer en tekst – benytte sig af analysemodeller, der gør det nemmere at se filmens overordnede struktur. Her kan man fx bruge kontraktmodellen, tre-akter-modellen eller berettermodellen.

Hvis man især vil undersøge, hvordan personerne i filmen driver handlingen, er det en god idé at bruge aktantmodellen.

• Læs om aktantmodellen.
• Brug jeres tidslinje og jeres personkarakteristikker til at lave en aktantmodel for hver af de fire drenge og deres mål.
• Diskutér, om I ud fra modellen kan udlede, hvorfor ”tingene går galt” for drengene?
  • Måske er det ikke de samme ting, der driver deres handlinger? 
     

Racisme

To og to eller i grupper af fire

• Lav en brainstorm over begrebet racisme. Start hver for sig:
  • Skriv alt det ned, I kommer til at tænke på, når I hører ordet racisme. 
    Brug to minutter.
• Læs jeres ord, begreber og/eller sætninger højt for hinanden.
• Brug alle jeres input til at skrive en fælles definition på racisme.

I klassen

• Skriv jeres definitioner op på tavlen.
• Slå dernæst begrebet op i Den store danske, og sammenlign med jeres definitioner. 
  • Ligner jeres den officielle definition? Hvad er ens? Hvad adskiller sig?

To og to eller i grupper af fire

Der er meget racisme på kryds og tværs i filmen, og meget racisme opstår på grund af de fordomme, man har om hinanden. Fordomme som dem, I måske selv havde, da I skulle beskrive drengene ud fra et billede. 

• Lukas kalder på et tidspunkt sin bonuslillebror for en ”skide offertysker” (scheiß Opferdeutsche).
  • Diskutér, hvad han mener med det? Beskriv en ”offertysker”.
• Kortlæg herefter, hvilke grupperinger og etniciteter der bor i filmens Gropiusstadt 
• Tegn et kort eller diagram over, hvem der er racistisk over for hvem. I kan fx bruge Peopleplotr på Skoletube.
• Diskutér, hvordan Gino og Sanchez passer ind.
  • Hvor hører de til og hvorfor?

Foto: Seven Elephants

Fattigdom

To og to

Mange af de problemer og den kriminalitet, der er i boligområder som Gropiusstadt, opstår på grund af fattigdom.

• Læs om, hvordan man definerer fattigdom.
  • Skriv noter undervejs. Hvad er fx forskellen på absolut og relativ fattigdom?
• Er der forskel på de fire drenge i forhold til fattigdom? Tegn gerne et diagram, der viser, hvor tæt eller hvor langt de ligger fra absolut fattigdom. 
• I kan eventuelt bruge Flowcharts på Skoletube.

I grupper af fire

• Vis jeres diagrammer for hinanden, og fortæl, hvorfor I har placeret drengene, som I har.
• Når man er i økonomisk underskud, vil man ofte også være i kulturelt og socialt underskud.
  • Diskutér, hvordan det skal forstås, og hvorfor det hænger sådan sammen. 
• Diskutér, hvad fattigdommen gør ved drengenes fremtidsudsigter. Hvad skal der til, for at de bryder den sociale arv?

Rollemodeller og kvindesyn

To og to eller grupper af fire

Vi skal næsten 20 minutter ind i filmen, før vi møder en kvinde (Lukas’ fars kæreste), der ikke kun er en statist i baggrunden. Til gengæld bliver vi præsenteret for en del mænd.

• Beskriv de forskellige typer mænd, Lukas støder på, fra han forlader skolen, indtil han kommer hjem efter slagsmålet i parken.
• Hvilke konsekvenser har det for Lukas (og de andre drenge) at være omgivet af disse mænd? 
• Tænker I, at instruktøren bevidst har valgt dette perspektiv? Hvorfor?

Sanchez siger på et tidspunkt, at mødre er gudinder, mens andre kvinder bare er forbrugsgoder. 

• Lav en oversigt over, hvilke kvinder der er i de fire drenges liv, og hvilken rolle de spiller for drengene. 
• Undersøg, hvad en ”Madonna/luder-opfattelse” er.
• Hvilke konsekvenser har det for et samfund, og i særdeleshed kvinderne, at der er nogle mænd, der har denne opfattelse? Hvordan kommer det til udtryk i filmen?

Det bliver i sidste ende en kvinde, Cems mor, der sørger for, at konflikten bliver løst.

• Hvad tror I, instruktøren vil sige med det?

Filmiske virkemidler: Kamerabevægelser

Den måde, instruktøren og fotografen vælger at bruge kameraet på, kan have stor betydning for, hvordan stemningen er i filmen. I ’Solskin og beton’ er det særligt kamerabevægelserne, der er med til at skabe atmosfæren i både den ydre og den indre verden, fx da Lukas løber væk fra slagsmålet, hvor kameraet er håndholdt og understreger Lukas’ følelse af panik.

To og to

• Tal om, hvordan stemningen er i filmen?
  • Sæt gerne nogle tillægsord på, og kom med henvisninger til scener eller sekvenser, I kan huske. 
• Læs om, hvad kamerabevægelser er, og hvordan de kan bruges i en film.
  • Læs om kamera på stativ og håndholdt kamera, panorering, tilt, kamerakørsel, krantur og zoom.
  • Hvordan var kameraet i de scener, I kommer i tanker om – og hvordan underbygger det oplevelsen af det, man ser?
• Se traileren til filmen igen. Hvilke kamerabevægelser kan I få øje på her?

To og to eller grupper af tre   I skal filme en løbescene, hvor I skal bruge forskellige kamerabevægelser for at sætte en stemning. Er det fx en glad og let stemning, eller emmer den af panik?   Ud over kranturen kan I bruge alle de andre kamerabevægelser, selv om det måske kræver lidt fantasi og kreativitet.   Film to-tre korte scener med forskellige stemninger. Vis den scene, I synes blev bedst, i klassen.

Genre

Drama, action eller ungdomsfilm? Eller måske er filmen lidt af det hele – sat i et særligt råt miljø?

Alene / to og to 

• Læs om genrer og derefter introduktionen til drama, action og ungdomsfilm.
• Hvilken genre passer bedst til filmen? Brug eksempler fra filmen for at begrunde jeres svar.
• Er der træk fra kriminalfilmen? I så fald hvilke? 
• Tænk tilbage på, da I kun havde set filmens trailer. Hvilken genre gættede I på, at filmen var her? Og hvad fik jer til at gætte på det i filmsproget? 

Foto: Seven Elephants

Alene 

• Vælg en af de fire drenge fra filmen.
• Forestil dig, at der er gået 10 år. Hvordan ser hans liv ud nu?
• Du kan skrive din tekst som en novelle, en personlig beretning eller en portrætartikel.
• Brug blandt andet din personkarakteristik og de overvejelser, du har haft om social arv og drengenes fremtid, da I arbejdede med temaet ”Fattigdom”.

Foto: Seven Elephants

Introduktion

Før filmen, under Vor dem film, bliver I introduceret til filmens indhold og skal gætte på filmens genre og tema. Når I har arbejdet med jeres indtryk af filmen og filmens tidslinje, skal I se nærmere på to af filmens temaer.

Efterfølgende, under Nach dem Film, kan I vælge enten at anmelde filmen eller lave en Instagram-post med billeder fra jeres by.

Sprogopgaverne findes som PDF her.

Präsentation

In der Klasse

• Hört und lest den Text

Es ist Sommer und eine unglaubliche Hitze liegt über Berlin. Lukas, Julius, Gino und der neue Junge Sanchez wohnen in der Gropiusstadt in Neukölln, wo sie die Zeit mit Schule schwänzen, kiffen und trinken verbringen.

Als Lukas ungewollt eine Schlägerei zwischen zwei rivalisierenden Gangs verursacht, wird er dazu gezwungen der einen Gang ein Bußgeld zu zahlen. Die Freunde haben kein Geld, und um Lukas zu helfen, beschließen sie in der Schule einzubrechen, um Computer zu stehlen, die sie weiterverkaufen können.

Ein Plan, der schief geht, und in seiner Verzweiflung beschließt Lukas, seinen Peiniger direkt zu konfrontieren. Es gelingt ihm, durch diese Aktion das Problem zu lösen 

• Welches Genre ist der Film, denkt ihr?

Der Trailer

Seht euch den Trailer zum Film in der Klasse an.

Zu zweit

• Diskutiert folgende Fragen:
  • Was ist das Thema des Films?
  • Was wisst ihr bereits über das Thema des Films?
  • Welche Erwartungen habt ihr an den Film? Ist er lustig, traurig, spannend, unheimlich oder was ganz anderes?
  • Was denkt ihr über den Titel des Films? Warum wurde er so gewählt?
  • Hat sich eure Meinung über das Genre verändert?
• Teilt eure Antworten mit einem anderen Paar in der Klasse.

Erste eindrücke

Zu zweit

• Hat euch der Film gefallen? Warum?
• Gebt eine Szene wieder, die euch besonders in Erinnerung geblieben ist.
• Beschreibt, mit welchen Gefühlen ihr aus dem Kino gegangen seid.

Foto: Seven Elephants

Zeitleiste und Resümee

Gruppenarbeit

• Schaut euch die Standbilder vom Film an und überlegt, welche Höhe- und Wendepunkte es im Film gibt.
• Setzt die Punkte in eine Zeitliste. Ihr könnt z.B. Tiki-Toki auf skoletube benutzen.
• Schreibt anhand der Zeitleiste ein kurzes Resümee des Films. Vorgelesen darf es nur 2-3 Minuten dauern.
• Benutzt z.B. die Wörter erst, dann, danach, nachher, am Ende, zum Schluss, um die Sätze miteinander zu verbinden.
• Hebt das Resümee für später auf.

Freundschaft

Zu zweit

Lukas, Julius, Gino und Sanchez sind Freunde, obwohl sie sehr unterschiedliche Persönlichkeiten haben.

• Nehmt euch einen Charakter vor und zählt drei seiner angenehmen und drei unangenehmen Charakterzüge auf. 
• Würdet ihr euch mit ihm anfreunden? Warum/warum nicht?
• Teilt eure Antworten abwechselnd in einem Doppelkreis mit der Klasse. Fragt und antwortet z.B. so:
  A: „Wen hast du gewählt?“
  B: „Ich habe xxx gewählt.“
  A: „Würdest du dich mit ihn anfreunden?“
  B: „Ja, weil er xxx ist“/“Nein, denn er ist xxx.“/“Vielleicht, weil er xxx ist, aber auch xxx ist.“

Soziale Ungleichheit

Zu zweit

Gropiusstadt, wo der Film spielt, wird als Brennpunkt-Kiez bezeichnet. Das heißt ein Bezirk, wo viel Gewalt und Kriminalität vorkommen. Die Ursache kann man u.A. in Armut und sozialer Ungleichheit suchen.

• Lest die folgenden Wörter und schlagt sie im Wörterbuch nach, wenn ihr sie nicht versteht:  

• Wählt drei Wörter aus, die für euch besonders gut „soziale Ungleichheit“ beschreiben. Schreibt sie auf drei Post-its.
• Überlegt wie ihr die Wörter auf Deutsch erklären könnt. Z.B.: “Chancenungleichheit bedeutet, dass man nicht die gleichen Chancen auf ein gutes Leben hat.“

In der Klasse

• Geht jetzt in der Klasse herum und tauscht mit anderen Paaren Wörter. Sprecht so zusammen:

A: „Was habt ihr geschrieben?“

B: „Wir haben xxx geschrieben.“

A: „Was bedeutet das?“

B: „Das bedeutet, dass xxx“

• Hört gut zu, so dass ihr anderen das neue Wort erklären könnt. 
• Tauscht Rollen und tauscht danach die Wörter, die ihr erklärt habt. 
• Findet ein neues Paar, mit dem ihr tauscht.

Gruppenarbeit

• Diskutiert die folgenden Fragen:
  • Welche Folgen hat soziale Ungleichheit für die vier Jungs?
  • Welche Rolle spielen dabei die Familienverhältnisse?
  • Wer von den vier Jungs hat die größten Chancen auf ein besseres Leben? Warum?