Elevark
Om filmen
'En kat i Paris' er noget så sjældent som en tegnet gangsterfilm for både børn og voksne. Børn kan identificere sig med den unge hovedperson Zoé og hendes vakse kat Dino. Voksne kan more sig over filmens mange referencer til gangsterfilm og film noir. Filmens skurk, Victor Costa, er en parafrase over gangsterbossen Al Capone. Gentlemantyven Nico, der har en kats smidige bevægelser, er en kærlig hilsen til Alfred Hitchcocks mesterstykke 'Fang tyven' (1955), hvor Cary Grant spiller en forhenværende klatretyv med kælenavnet 'Katten'. 'En kat i Paris' slutter med et billede af en kugle med faldende sne, der refererer til Orson Welles berømte drama 'Den store mand/Citizen Kane' (1941).
'En kat i Paris' er instrueret af Jean-Loup Felicioli og Alain Gagnol. Den bærer meget tydeligt signaturen Jacques-Rémy Girerd, der har produceret, skrevet dialogen og stået for scenografien. Han stod også for produktion, manuskript og instruktion af 'Frøernes spådom' (2003) og 'Mia og Migoo' (2008) og ligheden er slående (se også Links og litteratur). Handlingen er atter original og billedsiden ligeså. Hvor Girerd i 'Mia og Migoo' lod figurtegning og stil være inspireret af to af malerkunstens sværvægtere, Vincent van Gogh og Paul Cézanne, er der i 'En kat i Paris' smukke hilsner til Amedeo Modigliani og Pablo Picasso.
'En kat i Paris' er blevet vist i de danske biografer som en del af 'Rabalder Bio' (http://www.rabalderbio.dk/), der er et tiltag for at fremme kvalitetsfilm i biografen for børn. 'En kat i Paris' har været nomineret til en række større filmpriser, bl.a. en Oscar.
Filmens credits
Dansk titel: 'En kat i Paris'
Originaltitel: 'Une vie de chat'
Produktionsland og -år: Frankrig/Belgien, 2010
Producent: Jacques-Rémy Girerd
Instruktion: Jean-Loup Felicioli & Alain Gagnol
Manuskript: Alain Gagnol & Jacques-Rémy Girerd
Længde: 70 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende (danske stemmer):
Zoé: Silja Lucia
Jeanne: Karoline Munksnæs
Nico: Sigurd Holmen le Dous
Pauline: Malene Melsen
Victor Costa: Mogens Sørensen
Lucas: Jens Jacob Tychsen
Handlingsreferat
Katte har som bekendt ni liv, og katten Dino har i hvert fald to. Om dagen bor den hos pigen Zoé, og om natten følger den gentlemantyven Nico på dennes togter over Paris’ tage. Zoé har ikke sagt et ord, siden hendes far blev dræbt af gangsteren Victor Costa. Zoés mor Jeanne har så travlt som politikommissær, at hun forsømmer sin datter. Til gengæld er hushjælpen Pauline en solid klippe, som tager sig af både hus og den tavse pige.
Moderen plages af syner om Victor Costa, der som en rød blæksprutte hjemsøger hende. Hun ser sin chance for et opgør, da det uvurderlige kunstværk 'Kolossen fra Nairobi' kommer til byen. For kolossen må friste en gangster som Costa. Og ganske rigtigt planlægger gangsteren et kup sammen med sine fire medhjælpere.
Men det går ikke helt efter nogens plan. For da Zoé en nat følger efter Dino for at se, hvad den laver, falder hun i Costas klør. Zoé opdager, at Pauline er i ledtog med gangsterne, og hun må flygte for at gemme sig i Nicos hus. Nico redder hende, men Zoes mor tror, at det er Nico, som har kidnappet datteren og anholder ham. Den svigefulde Pauline får til opgave at passe på Zoé, der for første gang i filmen bruger sin stemme og kalder på sin mor. Dino hjælper Nico på flugt, og Nico redder igen Zoé fra Pauline og Victor Costa. Endelig forstår Jeanne tingenes rette sammenhæng.
En ny jagt begynder, hvor Nico med Zoé på ryggen jages af Costa. Det endelige opgør finder sted på toppen af Notre Dame, hvor Victor Costa i vanvid ser 'Kolossen fra Nairobi' og styrter i afgrunden. Tiden går, og det er blevet hvid jul. Nico, Jeanne, Zoé og Dino fejrer den kærligt sammen.
Faglige mål
Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009
Formålet med dette undervisningsmateriale er at give indsigt i og forståelse for menneskelige relationer og livsbetingelser samt træne og styrke faglige discipliner jf. Fælles Mål 2009:
Dansk
- Sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser.
- Træne genfortælling, analyse, meddigtning og fremlæggelse.
- Styrke ordforråd og begrebsdannelse.
Billedkunst
- Undersøge og arbejde med billedkunst og -udtryk.
- Beskrive billeders indhold og komposition.
- Fremstille billeder på baggrund af oplevelser og iagttagelser.
- Undersøge en films billedsprog og selv arbejde med form og farve.
Natur/teknologi
- Beskrive dyr og deres livsbetingelser.
- Undersøge dyrs mytologi og skildring i forskellige medier.
Fag og temaer
Her er en række temaer, som dette materiale lægger op til at arbejde med:
Dansk
- Børn og voksne. Barnet Zoés samspil med voksne, mødet med voksenverdenen og konsekvenser heraf.
- Politi og tyve. De indbyggede modsætnings- og lighedspunkter mellem politi og tyve samt det nuancerede billede af at være tyveknægt.
- Filmgenre. Filmens handling er meget lig en amerikansk gangsterfilm eller en film noir med mange af genrens elementer. Det er lærerigt i en begyndende filmundervisning at afkode, hvordan filmens indhold og udtryk er forbundet med genren.
Billedkunst
- Filmens billedsprog. Figurtegningen er inspireret af Amedeo Modigliani (1884-1920) (se også Links og litteratur). Generelt er baggrunde og bygninger i filmen præget af 1920’ernes og 30’ernes franske billedkunst.
Natur/teknologi
- Katten. Katten Dino har flere funktioner og optræder både som "rigtig" kat og medspillende karakter med vilje og handlekraft.
Tværfaglige emner – dansk, billedkunst, natur/teknologi
- I et fællesprojekt i dansk og billedkunst kan man se på filmens visuelle udtryk og inspirationskilderne fra billedkunsten.
- Natur/teknologi kan inddrages i et arbejde med katte og fisk som dyr og symboler. I kan finde oplysninger om katte og fisk i virkelighedens verden og undersøge, hvad dyrene er blevet tillagt af overtro igennem historien.
Spørgsmål og opgaver i elevarket er formuleret, så de kan bruges fra 1.-4. klasse. Der kan plukkes i dem, så læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevant for klassen. Hvert tema i elevarket afsluttes med en opgave, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.
Filmfaglige vinkler
Når man skal arbejde med film i undervisningen, er det vigtigt at tale om den umiddelbare oplevelse og få sat ord på den. Hvad handler filmen om? Hvad synes I om filmen? Hvor var den mest spændende? Hvem er hovedpersonen? Eller hovedpersonerne?
Derefter kan man gå i gang med en grundlæggende filmanalyse og præsentere klassen for filmfaglige termer, så eleverne får et fælles sprog omkring filmoplevelse og filmanalyse.
Personer og dramaturgi
Fag: Dansk
Formål med opgaverne: At give eleverne redskaber til at forstå og analysere en films dramaturgi og handling. At få kendskab til den filmiske brug af en rekvisit.
Handlingen i 'En kat i Paris' kan forekomme en anelse kompliceret for de 6-10-årige. Der er et rigt persongalleri, mange sidehandlinger og forskellige mål og bevæggrunde. For at komme ind i filmen vil det være en god idé at se på de enkelte karakterer og fx dele dem i to grupper: de gode og de onde.
1. Skriv personernes navne på tavlen, og bed eleverne om at placere dem i kategorierne "god" og "ond" (eller i begge kategorier, fx Nico og måske Pauline). Tal om personerne og deres mål, og hvorfor de er gode eller onde. Tal også om, hvorfor personerne er, som de er, og om hvorfor de mon er blevet sådan.
For at få styr på filmens handling vil det være en fordel at inddele handlingen i tre afsnit: begyndelse, midte og slutning.
- Begyndelsen indeholder anslaget før forteksterne og derefter præsentation af personer og konflikter. Zoé er traumatiseret og kan ikke tale. Hendes mor Jeanne kæmper med en rød dæmon og vil for enhver pris fange sin mands morder Victor Costa. Costa vil have fat i den kostbare Kolos fra Nairobi. Yderligere er der et anstrengt forhold mellem mor og datter, hvor hushjælpen Pauline tilsyneladende gyder olie på vandene. Og så er der den mystiske gentlemantyv Nico og katten Dino med dobbeltlivet (00:48-22:44).
- Midten begynder, hvor Zoé tager sagen i egen hånd, da hun følger efter Dino på dennes natlige togt. Zoé får sat fart i handlingen, der udvikler sig, og konflikterne bliver uddybet. Det afsløres, at Pauline har to sider, hvilket fører til, at Zoé får talens kraft tilbage. Hun kalder hjerteskærende på sin mor, der ikke kan høre hende (22:44-51:18).
- Slutningen starter med en skyline af Notre Dames profil og indeholder det endelige og spektakulære opgør mellem Nico og Victor Costa springende, kæmpende og hængende i kirkens berømte gargoiler samt genforeningen mellem mor og datter. Det er filmens klimaks. Til sidst er der en udtoning, hvor Zoé og Jeanne holder jul, og hvor Nico er blevet en del af den lille familie. Med er naturligvis også den allestedsnærværende Dino (51:18-59:22).
2. Tegn en handlingslinje på tavlen. Tal med eleverne om filmens tre dele, og hvad der sker i hver del. Tal om, hvor der sker mest, og hvor filmen er mest spændende. Punkterne plottes ind på handlingslinjen.
3. Arbejdet kan afsluttes med, at eleverne tegner en episode fra begyndelsen, midten og slutningen.
4. I kan også gå ind på filmens facebook-side (se link nedenfor), downloade/udskrive 10 billeder fra filmen og lade eleverne lægge dem i rækkefølge, mens de genfortæller handlingen.
5. Katte kan lide fisk. Det ved vi, og det kan ses i filmens anslag, hvor der er en kamp mellem to baggårdskatte. Hermed er der indført en rekvisit, der bruges gentagne gange i filmen. Der er billeder af fisk over alt, fx på vægge og gulve. Og et stjålet armbånd med to sammenføjede fiskefigurer har stor betydning for handlingen. Nævn forskellige situationer i filmen, hvor fisk ses på billedsiden.
6. Tal i klassen om armbåndet og dets betydning for handlingen.
Filmgenrer: gangsterfilm
Fag: Dansk – primært 3.-4. klasse
Formål med opgaverne: At få kendskab til filmfaglige udtryk, filmgenrer og deres karakteristika. Herunder hvilke rekvisitter og fortællegreb, der knytter sig til de forskellige genrer.
I forbindelse med 'En kat i Paris' vil det være oplagt at introducere eleverne for begrebet "filmgenre". Filmgenrer blev oprindelig brugt af de amerikanske filmstudiers reklameafdelinger, der havde brug for en kortfattet etikette til at fortælle publikum, hvilken slags film de kunne forvente at skulle se, fx en krigsfilm, musical, western, komedie eller science fiction.
'En kat i Paris' er en gangsterfilm, og en film som i sjælden grad er genrebevidst og kan sin filmhistorie. Filmen er en børnefilm med pigen Zoé som identifikationsfigur, men tilhører formelt gangsterfilmgenren og er stilmæssigt en film noir med mørke skygger, forvredne vinkler og ingredienser som en femme fatale (Pauline), der kan virke tillokkende, men er giftig som en kobraslange.
Gangsterfilmen er primært en amerikansk genre og handler, som navnet fortæller, om gangstere – altså organiseret kriminalitet. Oprindeligt med afsæt i det gangstervælde med blandt andet Al Capone, der opstod i forbindelse med spiritussmugling under forbudstiden i 1920’ernes USA. Men genren har en egen fransk udløber med fx instruktøren Jean-Pierre Melvilles stilsikre værker med interessante doser moralsk filigran iblandet de hårdkogte handlinger.
- Tal med eleverne om, hvilke film de synes, 'En kat i Paris' kan sammenlignes med. Hvilke andre film kender eleverne, hvor der er gangstere, politi og tyve? Hvordan er disse skildret? Er de sjove eller farlige? Er de realistiske eller eventyragtige?
- Hvilke andre tegnefilm minder 'En kat i Paris' om? Skriv titlerne på tavlen, og tal om ligheder og forskelle både i handling og det visuelle udtryk.
- Introducér eleverne til, hvordan genrer og rekvisitter hænger sammen. Find sammen på eksempler på rekvisitter, fx skydevåben, håndjern, rumskibe, hurtige biler, venindehalskæder, blomster, tryllestave, ridderrustninger osv. Tal om, hvilke slags film, rekvisitterne optræder i.
Sanser som billeder
Fag: Dansk og billedkunst
Formål med opgaverne: At undersøge, hvordan filmen eksperimenterer med form og farve, lys og skygge i billedfortællingen. At sætte ord på fænomener som lugt og syn.
Lugt
Pauline bruger stærk parfume, hvilket man ikke kan lugte på film, som er et billedmedie. Derfor må man bruge billeder, der fortæller om lugten. Og lugten har ligefrem fået farve. Den er lilla og bevæger sig rundt i luften og rammer fx Dinos snude, så den nyser. Men man kan også se reaktionen hos gangsterne, som bortset fra Victor Costa bestemt ikke nyder odøren. Paulines stærke parfume afslører, hvor skurkene befinder sig.
Tal om følgende scener, hvor lugten har fået form og farve (se scenerne nedenfor ved at trykke på billederne):
- I køkkenet smyger lugten fra Pauline om Dinos snude (07:07-07:18).
- Pauline støvsuger katten samtidig med, at hendes parfume irriterer (14:52-15:12).
- Gangsterne er ved at kaste op over Paulines parfume og åbner et vindue. Herefter tager den lilla lugt form som Pauline og smyger sig over byens tage til Dino og Nico, som dermed får færden af, hvor Zoé er spærret inde (43:08-44:34).
Parfumescene 1:
Parfumescene 2:
Parfumescene 3:
Syn
Mennesker kan ikke se, når det er bælgmørkt. Men det kan katte og mennesker med natkikkert. Da Zoe er fanget af skurkene, lister Nico med natkikkert ind og slukker lyset i huset for at få fordel af mørket, da han skal redde Zoé. Her skifter tegnefilmen stil, og befrielsen fortælles i hvide streger på sort baggrund for at illustrere, hvad der sker i det mørke, som gangsterne ikke kan se i (47:07-48:48).
- Se klippet, hvor Nico går rundt i mørke, via linket nedenfor (tryk på ikonet, der forestiller et klaptræ). Tal om, hvordan natkikkerten fungerer, og sæt ord på forskellen i filmens visuelle udtryk, når der er lys og mørke.
- http://uneviedechat.crdp-lyon.fr/travaillerLeFilmEnClasseAnalysesSequences.php
Stil, vinkler og perspektiv
Fag: Dansk og billedkunst
Formål med opgaverne: At få indsigt i, hvordan billedkunst kan være inspirationskilde til et filmisk udtryk. At introducere filmiske termer og virkemidler.
'En kat i Paris' er en tegnefilm med et originalt udtryk og figurer inspireret af Amadeo Modigliani og Pablo Picasso. Filmens ouverture før forteksterne nærmest definerer en film noir. 'En kat i Paris' åbner med et totalbillede af en storby. En storbyskyline ved nattetid. Underlægningsmusikken er klagende, inciterende jazz. Blandt skraldespande slås baggårdskatte om afpillede fiskeben, og det introducerer både katte og alles kamp om værdier.
Vinklerne er skæve, og det er mørkets gerninger, der bliver fokuseret på. Lyset af en spinkel halvmåne viser skygger af en mand og en kat i løb og spring på byens tage. En tyv er på spil. Tyven bryder ubesværet ind i et bevogtet og overvåget hus, men undgår elegant vagterne. Med nattekikkert fokuserer tyven på byttet af smykker (00:48-01:54).
Kig på de 25 billeder fra filmen, som ligger på filmens Facebook-side:
Tal om billederne
På dette billede ser vi Nico med Zoé på ryggen og Dino i hælene, mens de flygter over Paris’ tage. Det er film noir med nat, mørke farver og skæve vinkler og motivet set i frøperspektiv.
- Tal med eleverne om, hvilken kameravinkel (perspektiv) billedet er set fra. Tal videre om, hvilken stemning billedet har, og hvad det fortæller om handlingen og personerne.
På dette billede ser vi Nico, der hænger i en gargoil i fugleperspektiv.
- Tal om, hvor perspektivet er set fra denne gang. Tal også om størrelsesforhold: hænder, ansigt, fødder, biler og mennesker på vejen.
- Tag fat i filmens anslag, og fokusér på filmens brug af de skæve vinkler og brugen af perspektiver. Det er også oplagt at tale om klippetempo. Lad eleverne klappe, hver gang der klippes (dvs. hver gang der skiftes indstilling). Denne øvelse viser tydeligt, om klipperytmen er hurtig eller langsom.
Når der skal vælges en filmisk stil, sker det ikke sjældent, at instruktør og fotograf lægger sig op af malerkunsten. Filmskaberne vælger en maler, hvis udtryk passer til filmen. Handlingen i 'En kat i Paris' foregår, som titlen fortæller, i den franske hovedstad. Paris fremstår som en smuk og dekorativ kulisse (location), som ikke er nutidig endsige korrekt, men Paris i vores hjerter. Eller rettere det Paris, som kunstnere altid har hyldet, og som derfor står mejslet i hukommelsen.
I Paris levede og arbejdede den italienske maler Amedeo Modigliani og den spanske Pablo Picasso. Jeanne og Pauline er med deres slanke skikkelser, lange halse og næser modelleret efter Modiglianis kvindeportrætter. Persongalleriet rummer også med stiliserede profiler typiske Picasso-mennesker, hvor pande og næse går ud i et, og hvor øjet i en profil er tegnet, som om det er set forfra. Se for eksempel indbruddet i lejligheden (12:37), hvor Nico står ansigt til ansigt med manden i huset. Se links under Links og litteratur for at finde billede af Amedeo Modigliani og Pablo Picasso.
Links og litteratur
Dansk og billedkunst
25 framegrabs (stillbilleder) fra filmen:
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:
Animation i skolen
Filminstituttet har udarbejdet et materiale om, hvordan animation kan inddrages i undervisningen. Materialet kommer bl.a. omkring animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder.
Den gode historie på film
Få inspiration til arbejdet med filmen i Filminstituttets undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler.
Undervisningsmateriale fra Filminstituttet til to andre film af Jacques-Rémy Girerd:
- 'Frøernes spådom': http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/froeernes-spaadom#.UwxjMP3Cw2k
- 'Mia og Migoo': http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/mia-og-migoo#.UwxkgP3Cw2k
Malerier af Amadeo Modigliani:
- http://www.modigliani-foundation.org/Jeanne-Hebuterne-In-A-Yellow-Sweater.html
- http://www.modigliani-foundation.org/home-2-24-1-0.html
Eksempel på maleri af Pablo Picasso, som har inspireret til det visuelle udtryk i 'En kat i Paris'.
En kat, som Picasso har malet, og som minder meget om Dino. Bemærk den blå baggrundsfarve, der også findes i filmen.
Filmens hjemmeside med undervisningsmateriale (på fransk)
Natur/teknologi
Katten
I Gyldendals åbne encyklopædi er der en god artikel om katte:
