Hvor har jeg hjemme? Lærer

Hjem
  • Introduktion
  • Fag og tværfaglighed
  • Fælles mål
  • Lærervejledning
    • Flygtninge, migranter og asylansøgere
    • Home Sweet Home
    • Bawke
    • Et hjem i verden
    • I skjul
    • Sharaf
    • Mon de kommer om natten?
    • Drømmen om Danmark
  • Links og litteratur

Introduktion

Hvert år søger mennesker fra hele verden asyl i Danmark pga. krig eller fattigdom. Flygtninge og asylansøgere fylder meget i den danske debat, og det kan være svært at holde tungen lige i munden. For hvad er fakta, hvad er holdninger, og hvad skal vi gøre for at hjælpe de mange mennesker på flugt?

Alle filmene i materialet har flygtningebørn og -unge i fokus og giver et unikt indblik i deres liv. Filmene handler både om selve flugten, usikkerheden, ventetiden og mødet med en ny kultur. Men filmene stiller også skarpt på universelle temaer som ungdom, adskillelse, identitet og venskaber.

Materialet indeholder en kort fiktionsfilm, flere observerende og personlige dokumentarfilm samt to animerede dokumentarfilm:

  • 'Home Sweet Home' (Danmark, 2015, 28 min) – dokumentar – 6.-9. klasse
  • 'Bawke' (Norge, 2005, 15 min) – fiktion – 6.-9. klasse
  • 'Et hjem i verden' (Danmark, 2015, 59 min) – dokumentar – 6.-9. klasse
  • 'I skjul' (Sverige, 2002, 8 min) – animation, dokumentar – 6.-9. klasse 
  • 'Sharaf' (Sverige, 2012, 13 min) – animation, dokumentar og fiktion – 8.-9. klasse
  • 'Mon de kommer om natten?' (Danmark, 2016, 58 min) – dokumentar – 8.-9. klasse
  • 'Drømmen om Danmark' (Danmark, 2015, 58 min) – dokumentar – 8.-9. klasse

Materialets opbygning

Materialet består af:

  • Fælles mål
  • 8 lærervejledninger 
  • Links og litteratur
  • 8 elevark (vedhæftet til venstre under menuen)

Lærervejledning 1 er et generelt afsnit om problemstillinger vedrørende flygtninge, migranter og asylansøgere.
Lærervejledning 2-8 er knyttet til hver deres film. Man kan vælge at arbejde med en eller flere film.

Hver lærervejledning indeholder:

  • Kort præsentation af tema og film
  • Elevopgaver med fag og tidsforbrug (opgaverne står i elevarkene vedhæftet til venstre under menuen)  
  • Vejledning til de filmiske virkemidler

Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Der er sat tidsforbrug og fag på de enkelte opgaver for lettere at kunne sammensætte et undervisningsforløb.
OBS! Vi anbefaler, at man arbejder med elevarkene online, da der fx ligger links til artikler, som de skal læse.

Elevarkene indeholder:

  • Refleksion, indlevelse og meddigtning i forhold til flygtningebørns levevilkår, drømme og reelle muligheder.
  • Begreber, fakta og viden om flygtninge, migranter og asylforhold.
  • Filmiske virkemidler som filmene benytter til at fortælle en historie, skærpe stemninger og fremme forståelsen.
  • Holdninger og handling i forhold til samfundet og eleverne selv.

Før klassen går i gang

En række af elevopgaverne i materialet lægger op til filmanalyse. Hvis man vælger at arbejde med disse opgaver, er det en fordel, at eleverne tidligere har arbejdet med filmfaglige begreber og filmiske virkemidler. Det gælder fx klipning, kamerabevægelser, kameravinkler, billedkomposition, lyd og lys.

Filmene i materialet er hovedsageligt dokumentarfilm. Derfor er det også en fordel, at eleverne har en viden om dokumentariske genretræk og dokumentarens forskellige grundformer. Under Links og litteratur finder I undervisningsmaterialer om dokumentarfilm.

Fag og tværfaglighed

Elevopgaverne i temamaterialet knytter sig særligt til fagene dansk, samfundsfag og geografi. Det vil være oplagt at arbejde tværfagligt i to eller tre af fagene.
Brug ellers materialet som forløb i et enkelt fag, som inspiration til en emneuge eller til projektopgaven.

  • De danskfaglige opgaver har primært fokus på faktalæsning, formidling, kreativ skrivning og meddigtning.
  • De geografifaglige opgaver lægger op til, at eleverne arbejder med landefakta og undersøger og vurderer data og statistik. De skal også forstå de nationale og globale sammenhænge og årsager til, at mennesker flygter eller migrerer.
  • De samfundsfaglige opgaver fokuserer på elevernes forståelse for begreber, regler, myndigheder og organisationer på flygtningeområdet. Eleverne skal formulere deres egne holdninger i forhold til flygtningedebatten.

Fælles mål

Opgaverne i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer (obligatorisk)

  • Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap (vidensmål)
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster (obligatorisk)

  • Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)

Dansk efter 9. Klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation (obligatorisk)

  • Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper (vidensmål)
  • Eleven har viden om genretræk (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster (obligatorisk)

  • Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning (færdighedsmål) 
  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)

Geografi 7.-9. klasse

Kompetenceområde: Undersøgelse
Kompetencemål: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi (obligatorisk)

  • Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele (vidensmål)

Kompetenceområde: Perspektivering
Kompetencemål: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse (obligatorisk)

  • Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder (færdighedsmål)
  • Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforholds påvirkning af lokal og global udvikling (færdighedsmål)
  • Eleven kan forklare årsager til nationale og globale konflikter om kulturforskelle, grænsedragninger og ressourcer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om landes interesser, involvering i konflikter og konfliktløsning (vidensmål)

Samfundsfag 8.-9. klasse

Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger (obligatorisk)

  • Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager (vidensmål)
  • Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger (obligatorisk)

  • Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse (vidensmål)
  • Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data (færdighedsmål)

Lærervejledning

Her ligger der 8 lærervejledninger.

  • Lærervejledning 1 er et generelt afsnit om problemstillinger vedrørende flygtninge, migranter og asylansøgere.
  • Lærervejledning 2-8 er knyttet til hver deres film.

Man kan vælge at arbejde med en eller flere film.

Hver lærervejledning indeholder:

  • Kort præsentation af tema og film
  • Elevopgaver med fag og tidsforbrug (opgaverne står i elevarkene vedhæftet til venstre under menuen)
  • Vejledning til de filmiske virkemidler

Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Der er sat tidsforbrug og fag på de enkelte opgaver for lettere at kunne sammensætte et undervisningsforløb.

OBS! Vi anbefaler, at man arbejder med elevarkene online, da der fx ligger links til artikler. Men man kan selvfølgelig også vælge at arbejde med de udprintede ark.

Flygtninge, migranter og asylansøgere

Forud for elevernes arbejde med filmen, kan det være en god idé at arbejde med mere generelle problemstillinger om flygtninge, asylansøgere og migranter. Det giver eleverne mulighed for at få styr på begreber og tilegne sig baggrundsviden om temaet. I de følgende opgaver i dette afsnit kan eleverne bl.a. arbejde med begrebsafklaringer, myndigheder og organisationer på flygtningeområdet. De kan også arbejde med flugtruter og de politiske partiers holdninger i flygtningedebatten.

Foto: "Drømmen om Danmark" (Michael Graversen, 2015)

Elevopgaver

Målgruppe: 6.-9. klasse
OBS! Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her.

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Flygtninge og asylansøgere – hvad ved I? – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Lav en brainstorm over begreberne ’flygtninge og asylansøgere’ parvis. Gå herefter sammen med et andet par og lav et fælles mindmap ud fra jeres brainstorm med fokus på sammenhænge. Lav en fælles opsamling i klassen.

2) Flugtruter og menneskesmuglere – Dansk, geografi, samfundsfag, 90 min

  • I tema-materialets film er tre af børnene flygtet fra Afghanistan. Det gælder Ali ('Et hjem i verden'), Rokhsar ('Mon de kommer om natten?') og Wasiullah ('Drømmen om Danmark').
  • I skal undersøge, hvilke typiske ruter flygtninge benytter sig af for at komme til Europa og Danmark. Til arbejdet skal I bruge de to artikler nedenfor, som beskriver ruter, beløb og brugen af menneskesmuglere:
    'Rejsen til Danmark – ruter, risiko og beløb' fra refugee.dk,13. januar 2017
    'Flygtninges eneste håb er menneskesmuglere' fra refugee.dk, 16. juni 2015
  • Hvad overraskede dig i din undersøgelse af flugtruterne? Hvorfor?  
  • Skriv en fiktiv, men realistisk historie om en families flugt fra Afghanistan til Danmark. Få detaljer og stednavne med i din beretning.

3) Mod all odds – et onlinespil – Dansk, geografi, samfundsfag, 90 min

  • Spil spillet 'Mod alle odds'. Et online rollespil om mennesker på flugt udviklet af UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommissariat).
  • Evaluering af spillet:
    • Hvordan var det at spille spillet?
    • Hvad virkede godt/dårligt, realistisk/urealistisk?
    • Gav spillet en fornemmelse af at være på flugt? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Tag en fælles diskussion om spillet i klassen.

Begreber, fakta og viden

1) Begreber om flygtninge og ansylansøgere – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • I flygtningedebatten er der mange begreber. Nogle har I måske hørt om, men hvad betyder de helt præcist?
  • Nedenfor er en række begreber. Skriv først din forklaring på så mange af begreberne, som du kan. Undersøg bagefter den præcise betydning af begreberne med hjælp fra de to artikler herunder:
    'Ord og begreber i flygtningedebatten' fra dr.dk, 9. september 2015
    '25 spørgsmål og svar om flygtninge' fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside
Migrant
Flygtning
Indvandrer
FN's Flygtningekonvention
Asyl
Asylansøger
Beskyttelsesstatus
Opholdstilladelse
Statsborgerskab
Kvoteflygtning
Dublin-aftalen
Internt fordrevne
Krigsflygtninge
Familiesammenføring

2) Organisationer og myndigheder – hvem arbejder med flygtninge i Danmark? – Dansk, samfundsfag, 90 min

  • Der er en del organisationer og myndigheder, der arbejder med modtagelse og integration af flygtninge i Danmark eller taler flygtningenes sag:

    Offentlige myndigheder:
    - Udlændingeservice
    - Flygtningenævnet
    - Kommunerne
    - Politiet

    Organisationer:
    - Dansk Flygtningehjælp
    - Dansk Røde Kors
    - Amnesty International
    - Mellemfolkeligt Samvirke
    - Venligboerne
    - Red Barnet
    - Unicef
    - UNHCR
  • I grupper vælger i én eller to myndigheder eller organisationer, som I skal lave en præsentation om for klassen. Undersøg, hvilke opgaver og hvilken hjælp myndighederne og de forskellige organisationer yder i forhold til flygtninge i Danmark og internationalt.
  • Som hjælp til arbejdet brug myndighedernes og organisationernes hjemmesider og følgende artikler, som beskriver aktørerne i flygtninge- og asylsystemet:
    'Hvem arbejder med flygtninge i Danmark?' fra Kristeligt Dagblad, 27. september 2011
     'Aktørerne i asylsystemet' fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside

3) Flygtningenes danmarkshistorie – Dansk, samfundsfag, 45 min

4) De færreste kommer til Europa – Dansk, samfundsfag, geografi, 45 min

  • Det er de færreste flygtninge og migranter, der kommer til Europa eller et andet vestligt land. De fleste ender i store flygtningelejre i nabolande til krigshærgede lande. I artiklen nedenfor kan I læse 25 spørgsmål og svar om flygtninge i verden, og hvor de befinder sig. Brug især spørgsmål 23, 24 og 25.
    '25 spørgsmål og svar om flygtninge' fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside

Holdninger og handling

1) Flygtninge- og asylpolitik – hvad mener partierne? Samfundsfag, 90 min

2) Læserbrev og voxpop – Dansk, 45 min

  • Skal børn på flugt have lov til at bo i Danmark? Hvad mener du?
  • Skriv jeres mening som et læserbrev, eller gå sammen i grupper af 4-5 og lav en lille voxpop optaget på mobilen med jeres meninger. 
  • Præsentér jeres læserbrev eller voxpop for klassen.

Home Sweet Home

Credits

Instruktion: Katrine Philp
Land og år: Danmark, 2015
Længde: 28 min.

Foto: Good Company Pictures

Om filmen

10-årige Salimah rejser fra Malaysia for at blive familiesammenført med sin far og storesøster i Esbjerg. Her begynder hun i dansk skole og skal finde sig til rette i et nyt land med en anderledes kultur og et nyt sprog. Hun skal også bo sammen med en far, som hun aldrig har kendt. Samtidig er Salimah på vej ind i teenageårene med alt, hvad det indebærer i forhold til venskaber, identitet og ungdomskultur.

Filmen er en blanding af observerende og klassisk dokumentar. Vi er "fluen på væggen" i Salimahs møde med sit nye liv i Danmark: snak under dynen med søsteren, de første akavede samtaler med faren og venindefnidder på lejrskolen. Samtidig træder filmen ud af den observerende rolle, når Salimah i filmens begyndelse taler direkte til kameraet og fortæller sin historie i tilbageblik med voiceover. Vi får her sat konkrete ord på Salimahs tanker og følelser, og kommer tættere på hende og hendes liv. Men der er sikkert flere ting, der undrer eleverne i forhold til Salimahs historie. For eksempel hvorfor forlod faren Salimah i første omgang? Hvorfor gik hun ikke i skole i Malaysia?  

Foto: Good Company Pictures

Elevopgaver

Målgruppe: 6.-9. klasse
OBS! Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her.

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til filmen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i Salimahs historie. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår, eller som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, som I skal undersøge nærmere?

 2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at …
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over …
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    •  Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Det, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb.

3) Personkarakteristik – Dansk, 30 min

  • I filmen giver Salimah udtryk for tanker og følelser gennem filmens voiceover (fortællestemme), men vi får ikke alt at vide. Lav en personkarakteristik (indre og ydre træk) af Salimah med eksempler fra filmen.
  • Hjælp til opgaven: Hvad tænker og føler hun i bestemte situationer? Hvilke karaktertræk har hun – genert, frembrusende, usikker, eftertænksom, sårbar, stærk osv.? Hvad er hun god til?

4) Dagbog – Dansk, 45 min

  • Du er dumpet ned i Salimahs liv ti år ude i fremtiden. Skriv dagbog for en dag med stor betydning for hende. Læs jeres dagbogsnoter op i grupper af 4-5 personer og uddyb, hvad I har skrevet.

5) Ny i Danmark – Dansk, 15 min

  • Vend følgende spørgsmål med din sidemakker:
    • Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Salimahs liv og din hverdag?
    • Hvad tror du kan være svært for Salimah, som du måske tager for givet i din hverdag?
    • Hvordan ville du have det, hvis du kom til et land, hvor du ikke kunne sproget eller forstod kulturen?

Begreber, fakta og viden

1) Hvad sker der i Malaysia? – Dansk, geografi, 45 min

  • Salimah rejser fra Malaysia for at blive familiesammenført med sin far og søster i Danmark. Hvad er det for et land, som hun er rejst fra, og hvordan er levevilkårene i Malaysia sammenlignet med Danmark?
  • Lav en undersøgelse af landet Malaysia, og præsenter dine oplysninger for en mindre gruppe af 4-5 personer. Du kan finde oplysninger og fakta om Malaysia på hjemmesiden Globalis.dk: http://www.globalis.dk/Lande/Malaysia

2) Familiesammenført – hvad er det? – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Salimah er ikke flygtning. Hun er derimod blevet familiesammenført med sin far og søster i Danmark. Undersøg, hvad det vil sige at blive familiesammenført og præsentér jeres oplysninger i en mindre gruppe af 4-5 personer.

3) Hvad er et hjem? – Dansk, 45 min

  • Filmens titel er 'Home Sweet Home'. Hvad tror du, at Salimah forbinder med et hjem og hvorfor?
  • Hvad er et hjem for dig? Lav en brainstorm.
  • Skriv et digt med titlen 'Mit hjem' med udgangspunkt i din brainstorm. Hver linje begynder med ”Mit hjem er …”
  • Hvordan ville Salimahs digt lyde?

Holdninger og handlinger

1) Familiesammenføring – hvem må komme til Danmark? – Samfundsfag, dansk, 45 min

  • Salimah er kommet til Danmark som familiesammenført. Det vil sige, at hun er blevet ført sammen med sin far og søster, som i forvejen har fået permanent opholdstilladelse i Danmark. De seneste år er antallet af familiesammenførte i Danmark faldet, og der er kommet flere begrænsninger på, hvem der kan blive familiesammenført. Kan vi som samfund bestemme, hvem der må komme til Danmark som familiesammenført?
  • Hvad mener I i klassen? Er der forskel på, om det er et barn, en hustru eller en bedstemor? Hvorfor/hvorfor ikke?

2) Familiesammenføring – en voxpop – Samfundsfag, dansk, 90 min

  • Med udgangspunkt i spørgsmålene ovenfor, skal I lave en voxpop med folk, I møder på gaden, med jeres mobiltelefoner. I kan også gå sammen i grupper af 4-5 og præsentere forskellige holdninger til familiesammenføring som en dramatiseret voxpop. Sørg for at have styr på jeres argumenter. Præsentér jeres voxpop for resten af klassen.

Filmiske virkemidler

1) Klippetempo og stemning – Dansk, 20 min

  • Klippetempoet har betydning for, hvordan vi oplever filmen, og kan samtidig underbygge stemninger. Du skal nu arbejde med filmens klipning.
  • Se den sidste del af 'Home Sweet Home' (24.00 min. og frem). 
    • Hvordan og hvornår ændrer klippehastigheden sig i løbet af sekvensen?
    • Hvilken effekt har det?
    • Hvad sker der med Salimah i løbet af klippet?

2) Musik, filmlyd og stemning – Dansk, 20 min

  • Filmens lydside og brug af musik spiller også en vigtig en rolle for vores filmoplevelse.
  • Se den sidste del af 'Home Sweet Home' (24.00 min. og frem). 
    • Beskriv filmens lydside i sekvensen.
    • Hvad hører du, hvilke lyde, hvilken slags musik?
    • Hvordan bliver musikken og reallydene brugt til at skabe en bestemt stemning i sekvensen?

Lærervejledning til filmiske virkemidler

Klippetempoet i en film er med til at skabe en bestemt dynamik eller stemning. Et lavt klippetempo underbygger ofte en rolig og eftertænksom stemning, mens et højt klippetempo kan give en oplevelse af uro, fart, action og drama.

I det klip, eleverne skal arbejde med i 'Home Sweet Home', stiger klippetempoet. Det lave klippetempo i begyndelsen af sekvensen underbygger en stemning af kedsomhed. Det underbygger også, at de to veninder føler sig lidt udenfor. Det efterfølgende høje klippetempo er med til at skabe en følelse af fællesskab, sjov og ballade. I løbet af lejrskoleopholdet er Salimah blevet en del af gruppen med alle de oplevelser og glæder, der følger med. Denne stemning bliver også underbygget af lyden, der ændrer sig i sekvensen. Fra især at være reallyde med skramlende stole, skeer mod tallerkner og lav mumlen fra de andre unge til at være høje grin og en stemningsfuld underlægningsmusik.

Hvis I vil arbejde videre med filmiske virkemidler i forhold til 'Home Sweet Home', kan eleverne arbejde med lys i forhold til at skabe stemning. Her vil det igen være oplagt at kigge på det klip, eleverne allerede har arbejdet med.

I 'Home Sweet Home' fortæller Salimah sin historie med en voiceover til filmen samtidig med, at vi følger hendes nye hverdag og alle udfordringerne. Eleverne kan her arbejde med, hvilken effekt en voiceover har. De kan også arbejde med brugen af voiceover i 'Home Sweet Home' og mangel på samme i fx dokumentarfilmen 'Et hjem i verden', der benytter sig af den mere observerende form. Hvilken effekt har filmen på os, når der ikke bliver fortalt med voiceover?

Bawke

Credits

Instruktion: Hisham Zaman
Land og år: Norge, 2015
Længde: 15 min.

Foto: 4½ Film AS

Om filmen

Kortfilmen 'Bawke' fortæller om en far og søn, der flygter. Vi følger dem på sidste del af en strabadserende flugt fra deres hjemland til Norge. For at sikre sin søns muligheder for at få asyl og skabe sig en bedre fremtid, tager faren en drastisk beslutning og forlader sønnen. Filmen er instrueret af Hisham Zaman, som selv var ung, da han flygtede fra Irak til Norge.

Modsat de øvrige film her i materialet er 'Bawke' en fiktionsfilm. Det vil derfor være relevant at arbejde med fiktionsfilmen sat over for dokumentarfilmen. Hvordan adskiller genrerne sig? Hvordan skildrer de hver især virkeligheden? Hvordan skaber de stemning, nærvær, overraskelse og identifikation? Instruktør, Hisham Zaman har fortalt, at han forsøgte at give filmen en dokumentarisk stemning. Læs hele det engelske interview med instruktøren her i tidsskiftet POV.  

Elevopgaver

Målgruppe: 6.-9. klasse
OBS!
Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her 

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til filmen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i filmen 'Bawke'. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår, eller som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, som I skal undersøge nærmere?

2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at …
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over …
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    • Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Det, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb. 

3) Hvad ville du medbringe? – Dansk, 15 min

  • I filmen har drengen taget et fodboldkort med sin helt og yndlingsfodboldspiller, Zinedine Zidane, med på flugten.
    • Hvad betyder fodboldkortet for drengen?
    • Hvorfor vil faren smide det væk?
    • Hvad ville du tage med, hvis du var nødt til at flygte fra dit hjem og Danmark?
  • Skriv mindst tre ting eller andet, som du ville tage med dig, og begrund dit valg. Præsentér jeres valg for hinanden i klassen.

4) Hvad der videre skete ... – Dansk, 45 min

  • Filmen 'Bawke' har en åben slutning. Vi ved ikke, hvordan han kommer til at klare sig i det nye land, og om han nogensinde ser sin far igen.
  • Tænk nogle år ud i fremtiden. Skriv om en dag af særlig betydning for drengen. Læs din tekst op for en mindre gruppe af 4-5 personer. Vælg én tekst som læses op for resten af klassen.

Begreber, fakta og viden

1) Virkelighedens flugtruter – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • 'Bawke' er en fiktionsfilm, hvilket betyder, at historien er opdigtet. Men selv om flugten i filmen næsten virker for vild til at være sand, så er det ikke langt fra virkeligheden.
  • Læs om de typiske flugtruter til Danmark i artiklen nedenfor:
    'Rejsen til Danmark – ruter, risiko og beløb' på refugee.dk, 13. januar 2017

2) Medmenneskelighed – Dansk, samfundsfag, 30 min

  • I slutningen af filmen spørger politimanden om faren kender drengen uden for politibilen. Hvorfor tror du, at han vælger at køre og dermed ”tro” på faren?
  • Hvad betyder ordet medmenneskelighed? Prøv at forklare begrebet til din sidemakker med dine egne ord.
  • Hvordan synes du, vi bør behandle flygtninge, der søger asyl i Danmark?

Holdninger og handling

1) Hvordan skal vi behandle flygtninge? – Samfundsfag, dansk, 45 min

  • Der er forskellige holdninger i vores samfund til, hvor mange flygtninge vi skal tage imod, og hvordan opholdet som flygtning i landet skal være.
  • Læs artiklen nedenfor:
    'Chokerende flygtninge fryser i teltlejre: 'Vi troede, Danmark var et rigt land' fra bt.dk, 24. november 2015:
  •  Kan man tillade sig at være utilfreds med forholdene, hvis man er på flugt fra krig? Det vigtigste må vel være at komme i sikkerhed? Hvad mener I?

2) Flygtninge – et læserbrev – Dansk, 45 min

  • Skriv to læserbreve. De skal give udtryk for to forskellige holdninger i flygtningedebatten i forhold til, hvordan vi bør behandle flygtninge under deres ophold i Danmark.

Filmiske virkemidler

1) At skabe stemning – Dansk, 20 min

Lærervejledning til filmiske virkemidler 

I det klip, eleverne skal arbejde med fra filmen 'Bawke', benytter instruktøren sig af en række filmiske virkemidler til at skabe en autentisk, ildevarslende, dramatisk og samtidig dyster stemning. Det gælder fx de blå, grålige og kolde farvenuancer i klippet, den dunkle belysning og tågen. Foruden reallyde af råb, lastbiler, der starter, og de lange og skærende toner i underlægningsmusikken. Det gælder også den rystede og håndholdte kameraføring, det høje klippetempo og de intense nærbilleder af vores hovedpersoner.

Lad eleverne selv komme frem til så mange af elementerne som muligt, og supplér herefter med nogle af de ovenstående træk.

Hvis man vil arbejde mere indgående med 'Bawke' ligger der et undervisningsmateriale på Filmcentralen.

Et hjem i verden

Credits

Instruktion: Andreas Koefoed
Land og år: Danmark, 2015
Længde: 59 min.

Foto: Sonntag Pictures ApS

Om filmen

Filmen skildrer fem asylbørns dagligdag på Røde Kors asylskolen i Lynge og deres liv efter ankomsten til Danmark. Børnene har forskellige nationaliteter og baggrunde, men fælles for dem alle er, at de er flygtet med deres familier til Danmark i håbet om at starte et nyt liv. På asylskolen er der på ét år 80% udskiftning i en klasse. Nogle får ophold i Danmark og flytter ud i samfundet. Andre får afslag og bliver sendt tilbage til deres hjemland. Og nogle går under jorden og fortsætter deres flugt. Over et år følger vi børnene i det konstant omskiftelige miljø, hvor det kan være svært at knytte tætte relationer, og hvor tonen blandt børnene kan være hård. Hver især kæmper de med personlige tragedier og traumatiske historier. Vi følger deres forsøg på at lære et nyt sprog, knytte venskaber og gøre sig klar til at skabe et hjem i Danmark.

Instruktøren til filmen 'Et hjem i verden' har udtalt, at han med filmen ”…ville give et indblik i et flygtningebarns liv på barnets præmisser – ikke politikere eller nyhedsmediers.”

”Det er jo helt normale børn, der står i en usædvanlig situation. Men det er ikke den fortælling, man får i medierne, hvor de enten fremstilles som ofre, som det er synd for, eller nogen, der snyder og nasser på systemet. Det er sjældent, at vi bare får historien om et menneske.”

Læs hele interviewet med instruktør Andreas Kofoed her: 'Finde sig et hjem i verden' fra Det Danske Filminstituts hjemmeside, 3. november 2015.

Foto: Sonntag Pictures ApS

Elevopgaver

Målgruppe: 6.-9. klasse
OBS!
Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her. 

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til filmen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i filmen 'Et hjem i verden'. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår, eller som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, som I skal undersøge nærmere?

2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at …
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over …
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    • Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Den person, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb.

3) Personkarakteristik – Dansk, 30 min

  • Vælg et af de 5 børn fra filmen (Magomed, Heda, Sehmuz, Amel eller Ali), og lav en personkarakteristik (ydre og indre træk). Du må ikke digte.
    • Hvad får vi at vide om personen?
    • Hvor kommer han/hun fra?
    • Hvad har han/hun oplevet?
    • Hvor er personen nu?
    • Hvilke udfordringer har personen?

 4) Hvad der videre skete ... – Dansk, 45 min

  • I filmens slutning får vi at vide, hvad der siden er sket med børnene. Vælg et af børnene, og digt videre på deres livshistorie. Prøv at være så realistisk som muligt i dine beskrivelser.
    • Hvordan har personen det?
    • Hvor bor han/hun?
    • Hvad laver personen i sin fritid?
    • Kommer han/hun tilbage for at besøge sit hjemland?
    • Har personen knyttet venskaber?
    • Hvad med forældrene, hvordan har de det?

Begreber, fakta og viden

1) Hvorfor flygter de? – Dansk, 45 min

  • Vælg et af de lande, som de 5 børn kommer fra: Tjetjenien (Magomed og Heda), Syrien (Sehmuz), Afghanistan (Ali) og Bosnien (Amel).
  • Undersøg, hvorfor nogle vælger at flygte fra disse lande, og præsentér jeres oplysninger for klassen. I kan hente inspiration og fakta til jeres undersøgelse på hjemmesiden refugee.dk og globalis.dk, hvor I kan søge på oplysninger om de enkelte lande. 

2) Et hjem i verden – Dansk,15 min

  • Vend følgende spørgsmål med din sidemakker:
    • Hvordan vil du forklare filmens titel 'Et hjem i verden'?
    • Hvad forbinder du med et hjem?
    • Hvornår kan man kalde noget sit hjem?
    • Hvad forestiller du dig, at et hjem betyder for børnene i filmen?

Holdninger og handling

1) De rigtige oplysninger – Samfundsfag, dansk, 45 min

  • I filmen får Magomeds far afslag på asyl. I en asylsag vurderer Udlændingestyrelsen rigtigheden i ansøgerens historie.
    • Hvorfor har Magomeds far mon fået afslag?
    • Tror du altid, at Udlændingestyrelsen kan få fat på de oplysninger, som de har brug for? Hvorfor/hvorfor ikke?
    • Hvis der er tvivl om rigtigheden i ansøgerens historie, skal tvivlen så komme ham/hende til gode? Hvorfor/hvorfor ikke?

2) Asyl i Danmark – let eller svært? En voxpop – Dansk, 45 min

  • I grupper af 3-4 skal I lave en voxpop på mobilen, hvor I interviewer folk på gaden. Hvad mener de: Er det for let eller for svært at opnå asyl i Danmark og hvorfor?

Filmiske virkemidler

1) Ali, fuglen og onde drømme – Dansk, 20 min

  • Gense en sekvens fra filmen (16.00-20.25). Vi møder her Ali og hans fugl. Han kommenterer, at ”den er nok træt”, da den ikke har lyst til at forlade sit bur.
  • Efterfølgende er vi med til en samtale med skolepsykologen. Her fortæller Ali om familiens flugt, onde drømme, og at han har svært ved at sove.
    • Hvorfor tror du, at man har valgt at klippe netop disse sekvenser sammen?
    • Forklar symbolikken og sammenhængen.

2) Den observerende dokumentarfilm – Dansk, 30 min

  • Filmen benytter den observerende stil til at komme tæt på filmens personer. Vi bliver ikke indviet i personernes tanker og følelser, men vi er med som ”fluen på væggen”.
    • Hvorfor tror du, at instruktøren har valgt denne stil?
  • Filmen benytter mange lange klip og indstillinger, især i scener med Magomed fra Tjetjenien.
    • Hvorfor tror du, instruktøren har valgt denne klippeteknik?
    • Hvordan vil du beskrive stemningen i filmen?
  • Gense forskellige sekvenser fra filmen, og vær især opmærksom på filmens brug af ”dækbilleder”, lys, farver og baggrundsmusik.

Lærervejledning til filmiske virkemidler

I opgaven "Ali, fuglen og onde drømme" skal eleverne arbejde med, hvordan sammenklipning af forskellige sekvenser med Ali skaber en større forståelse af ham og hans situation. Den trætte fugl bliver et billede på Ali selv og den fastlåste situation, som han sidder i som flygtningebarn på et asylcenter, hvor han og familien venter på en afgørelse i deres asylsag. Dette bliver understreget ved at sætte sekvensen sammen med samtalen med skolepsykologen, hvor vi hører om Alis flugtrute, dårlige søvn og onde drømme.

I opgaven "Den observerende dokumentar" er det vigtigt at lade eleverne forstå, at der ikke nødvendigvis er nogen facitliste i forhold til opgaverne. Dokumentarfilm bliver opfattet forskelligt alt afhængig af alder, baggrund, køn, kultur m.m. I forhold til instruktørens valg af teknikken ”fluen på væggen”, så giver denne teknik mulighed for, at tilskuerne kan danne deres egne indtryk af personerne. Tilskueren bliver ikke påduttet en bestemt opfattelse, men må danne sin egen mening ud fra det, som han/hun ser og hører.

I forhold til instruktørens valg af lange indstillinger i sekvenser med drengen Magomed, så understøtter denne stil/klippeteknik vores opfattelse af Magomed som en stille, eftertænksom og blid dreng, der iagttager sin omverden. Ved hjælp af klippeteknikken får instruktøren alligevel skabt en særlig stemning og påvirket vores opfattelse af en af filmens personer.

Under Links og litteratur finder I undervisningsmaterialer om dokumentarfilm.

I skjul

Credits

Instruktion: Hanna Heilborn, David Aronowitsch og Mats Johansson
Land og år: Sverige, 2002
Længde: 8 min.

Foto: Story Productions AB

Om filmen

'I skjul' er en animeret film baseret på en autentisk lydoptagelse af en samtale med den 12-årige, peruvianske flygtningedreng, Giancarlo. I to år har Giancarlo levet under jorden i Sverige. Inden da levede han som gadebarn i Peru, da familien ikke havde råd til at tage ham med til Sverige i første omgang. Nu er familien samlet, men Giancarlo er desperat over sin situation som illegal flygtning. Han og familien er flyttet fem gange, og han har derfor ikke mulighed for at fastholde venskaber.

Filmens billedside er en stiliseret animation af interviewet blandet med virkelige filmklip fra gaderne i Peru og en svensk skole. Slutteksten fortæller, at Giancarlo samme vinter prøver at begå selvmord. Denne gang tager myndighederne ham alvorligt, og hans familie får lov at blive i Sverige.

Foto: Story Productions AB

Elevopgaver

Målgruppe: 6.-9. klasse
OBS!
elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her. 

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til filmen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i filmen 'I skjul'. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår, eller som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, som I skal undersøge nærmere?

2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at … 
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over …
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    • Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Det, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb.

3) Personkarakteristik – Dansk, 30 min

  • Lav en personkarakteristik (ydre og indre træk) af både Giancarlo og hans lillebror.

    • Hvilke karaktertræk har de?

    • Hvad tænker og føler de?

    • Hvad fortæller den måde Giancarlo og hans lillebror er tegnet på om deres måde at være på?

4) Giancarlos nye liv – Dansk, 30 min

  • Filmen 'I skjul' har en åben slutning. Vi ved ikke, hvordan Giancarlo kommer til at klare sig. Digt videre på hans livshistorie. Skriv i en sammenhængende og detaljeret form. Læs din tekst op for din sidemakker.

    • Hvordan har Giancarlo det et år ude i fremtiden?

    • Hvordan er hans tilværelse i det nye land?

    • Har han fået venner?

    • Hvad er hans udfordringer og drømme for fremtiden?

Begreber, fakta og viden 

 1) Hvad sker der i Peru? – Dansk, geografi, 45 min

  • Undersøg, hvor Peru ligger henne og hvilke årsager, der kan være til, at mennesker flygter fra landet. Præsentér jeres oplysninger for resten af klassen.

2) Børns rettigheder – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Giancarlo har levet som gadebarn i Peru og efterfølgende ”under jorden” i Sverige. På mange måder har han et hårdt og urimeligt liv og er samtidig afskåret fra mange af de rettigheder, vi andre nogle gange tager for givet. På Red Barnets hjemmeside ligger en letlæst version af FN”s Børnekonvention. Det er en række punkter, som de fleste af verdens lande er blevet enige om for at beskytte børn verden over.
    • Hvilke rettigheder er Giancarlo afskåret fra i sit liv som gadebarn eller som illegal flygtning i Sverige?

Holdninger og handling

1) Hvad skal vi gøre? – Dansk, 30 min

  • I afslutningen af filmen spørger intervieweren Giancarlo: ”Hvad synes du, jeg skal gøre?". Giancarlo ved det ikke.

    • Hvad synes I, man kan eller bør gøre for mennesker, som kommer til Norden for et bedre liv?

    • Er der forskel på, om de kommer pga. krig eller fattigdom? Hvorfor/hvorfor ikke?

Filmiske virkemidler

1) Animation og virkelighed – Dansk, 20 min

  • Filmen blander animation og virkelige filmklip. Vend de følgende spørgsmål med din sidemakker:

    • Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt, at interviewet med Giancarlo skal være animeret?

    • Hvorfor tror I, at Giancarlo fortsætter med at være en tegnet figur, når vi ser andre ”virkelige” børn i filmen?

    • Giv eksempler på, hvordan instruktøren viser os, hvad Giancarlo føler.

Lærervejledning til filmiske virkemidler

Der kan være forskellige grunde til, at interviewet med Giancarlo er animeret. Her er der nødvendigvis ikke nogen facitliste, og elevernes forslag og betragtninger kan have lige så stor vægt og betydning. Giancarlo lever illegalt i Sverige, og animationen fungerer derved som en form for anonymisering af Giancarlo. Animationerne giver desuden mulighed for at rekonstruere Giancarlos liv som gadebarn i Peru. Et interview er i sin stil stillestående og monotont, men her skaber selve den naive tegnestil af Giancarlo med store vagtsomme øjne sin egen dynamik i interviewet.

Spørgsmålet om, hvorfor Giancarlo forbliver tegnet, mens vi ser ”virkelige” børn i filmen, har igen ikke noget entydigt svar. At Giancarlo forbliver animeret kan symbolisere flere ting. Fx at han er tynget af sin fortid. At hans ”bagage” gør ham anderledes end de andre børn. At han ikke er et ”helt” menneske, fordi han lever ”under jorden” og må give afkald på almindelige rettigheder.

Sharaf

Credits

Instruktion: Hanna Heilborn og David Aronowitsch
Land og år: Sverige, 2012
Længde: 13 min.

Foto: Story AB

Om filmen

Med en blanding af autentiske lydoptagelser, fiktivt lyddesign og animation stiller filmen 'Sharaf' skarpt på de mange migranter og flygtninge, der tager den farefulde flugt fra det afrikanske kontinent mod håbet om en lysere tilværelse i Europa. Drengen Sharaf klarede turen og er endt på et asylcenter på Gran Canaria. Men mange før og efter ham er omkommet i forsøget på at krydse havene mellem Afrika og Europa.

Filmen afslutter med teksten: ”Sharaf var heldig. Tusinder er omkommet i forsøget på at nå Europa. Budgettet for EU's grænsesystem stiger hvert år – og sætter flere liv på spil.” Filmen bliver dermed et debatindlæg i den aktuelle flygtningekrise, hvor presset på Europas grænser er steget.

Filmen har fokus på begreberne flygtning, migranter og grænser. Men den berører også mere universelle temaer som håb, drømme og virkelighed.

Foto: Story AB

Elevopgaver

Målgruppe: 8.-9. klasse
OBS!
Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her. 

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til filmen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i filmen 'Sharaf'. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår, eller som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, I skal undersøge nærmere?

2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at …
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over …
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    • Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Det, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb.

3) Sharafs fremtid – Dansk, 45 min

  • Tænk 10 år frem, og skriv om en skælsættende dag i Sharafs fremtid. Læs jeres tekster op for hinanden i grupper af 4-5. Vælg én tekst ud, som læses højt for resten af klassen.   
    • Hvad forestiller du dig om Sharafs fremtid?
    • Hvor befinder han sig, og hvordan ser hans tilværelse ud?

4) Décollage – Dansk, 45 min

  • Parvis finder I billeder og overskrifter om den stigende flygtningestrøm til Europa fra aviser og hjemmesider, som I ”river” ud. Brug billederne og overskrifterne til at lave en décollage oven på det udleverede stillbillede fra filmen.
  • Materialer: Lim, saks og stillbillede i A3-format fra filmen. 
  • Hæng jeres décollage op i klassen.
  • Til læreren: FIND stills til udlevering her

Begreber, fakta og viden

1) Hvad sker der i Marokko? – Dansk, geografi, 45 min

  • Undersøg, hvor Marokko ligger henne, og hvilke årsager der kan være med til, at mennesker flygter fra landet. Præsentér jeres oplysninger for resten af klassen.
  • I kan finde oplysninger om antal flygtninge, fakta om landet og kort på hjemmesiden globalis.dk.

2) Migranter og flygtninge – Dansk, geografi, samfundsfag, 45 min

  • Brug hjemmesiden fjernenaboer.dk til at undersøge begrebet ”migranter”.
    • Hvad får mennesker fra eksempelvis det afrikanske kontinent til at forlade hjemlandet og tage mod Europa?
    • Var der noget, der overraskede dig i din undersøgelse, hvilket?

3) Dublin-aftalen – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Undersøg, hvad Dublin-aftalen er ved at læse artiklen nedenfor:
    'Dublin-aftalen' fra refugee.dk, 29. marts 2016
  • Se herefter filmen 'I kø til Europa – asylansøger I Grækenland' på YouTube.
  • Hvilken betydning har Dublin-aftalen haft for flygtningestrømmen i Sydeuropa?
  • Hvilken betydning har Dublin-aftalen for Sharafs fremtid?

Holdninger og handling

1) Mange flygtninge – hvad gør vi? – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Der er mange bud på, hvordan vi skal håndtere det stigende antal af flygtninge og migranter, der søger til Europa. Find forskellige synspunkter i aviser og på nettet om udfordringen.
    • Hvad mener du, vi skal gøre? Præsentér dine holdninger i et læserbrev.

Filmiske virkemidler

1) Mellem drøm og virkelighed – Dansk, 30 min

  • Filmen 'Sharaf' blander animation, fiktion og dokumentar. Begrund dine svar på følgende spørgsmål med eksempler fra filmen.
    • Hvornår er filmen en dokumentar?
    • Hvornår er filmen fiktion?
  • Hvilken effekt har det, at man har valgt at bruge alt det, som man ofte klipper fra i en rigtig dokumentarfilm: Lydprøve, dårlige lydoptagelser, rystede billeder i afslutningen m.m.? Hvorfor tror du instruktøren har valgt denne form?
  • Hvilken effekt har det, at filmen benytter sig af animation? Hvilke muligheder giver det for at fortælle Sharafs historie?
  • Hvordan vil du beskrive animationen af Sharaf? Hvordan bliver han skildret – stærk, sårbar, følsom, ked af det, vred eller?
  • Hvad betyder den drøm, Sharaf har ombord på skibet?

Lærervejledning til filmiske virkemidler

I opgaven 'Mellem drøm og virkelighed' skal eleverne arbejde med filmens genre og form. Filmen Sharaf bevæger sig i et spændingsfelt mellem dokumenter og fiktion. De dokumentariske elementer er fx de virkelige båndoptagelser, hvor dårlig lyd, skramlen med møbler, filmholdets bemærkninger, mimik og selve interviewet understøtter det autentiske udtryk. Det samme gør de animerede ”optagelser” med rystet kamera og kommentarer, efter kameraet er slukket.

Filmens brug af virkelighedsnære locations (i bilen, på flygtningecentret og på værelset, hvor selve interviewet foregår) efterlader også et dokumentarisk udtryk. De fiktive elementer i filmen knytter sig til visualiseringen af Sharafs og lillebrorens oplevelser samt Sharafs drøm. Filmens brug af animation åbner op for flere muligheder for at fortælle, visualisere og dramatisere Sharafs historie. Samtidig har instruktøren mulighed for, gennem den stiliserede animation af Sharaf, at tillægge og forstærke bestemte egenskaber og følelser. Her fremstår han skrøbelig, sårbar, ked af det, men alligevel målrettet og viljestærk.

Mon de kommer om natten?

Credits

Instruktion: Emil Langballe
Land og år: Danmark, 2016
Længde: 58 min.

Foto: Made in Copenhagen

Om filmen

Filmen følger den 14-årige pige Rokhsar, som er flygtet fra Afghanistan med sin familie. Nu bor hun på fjerde år i den midtjyske by Give sammen med sin mor, far og fem søskende. Rokhsar er indbegrebet af en velintegreret indvandrer. Hun taler flydende dansk, har mange venner, spiller fodbold og klarer sig godt i skolen. Ved filmens begyndelse er familien netop blevet udvist, hvilket vil sige, at de opholder sig ulovligt i Danmark og kan blive hentet af politiet, når som helst. Udlændingestyrelsen tror ikke på, at de er personligt forfulgte af Taliban i Afghanistan. Da Rokhsar er den eneste, der taler flydende dansk, er det primært hende, der kæmper familiens sag. På trods af sin beskedne alder, står hun for kontakten til Udlændingestyrelsen, advokater, Dansk Flygtningehjælp m.m.

Det massive pres begynder at sætte sine spor. Det bliver langsomt sværere og sværere for Rokhsar at finde overskud til veninder, skole og fritidsaktiviteter. Som en allersidste mulighed søger familien om opholdstilladelse med baggrund i Rokhsars gode integration og stærke tilknytning til Danmark. En såkaldt §9c, stk 1 sag. Men at bære hele sin families skæbne på sine små skuldre, har endnu flere omkostninger for den nu 16-årige Rokhsar.

Filmen er et gribende og hudløst portræt af en ung piges udvikling og smerte. En traumatiseret flygtningefamilie og deres fælles håb for en mere lys og stabil fremtid. Samtidig får vi et unikt indblik i den nærmest uigennemskuelige proces, det er at søge asyl i Danmark.

Foto: Made in Copenhagen

Elevopgaver

Målgruppe: 8.-9. klasse
OBS!
Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menuen. Find det her.

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til filmen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i filmen 'Mon de kommer om natten'. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår, eller som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, I skal undersøge nærmere?

2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at …
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over … 
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    • Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Det, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb.

3) Personkarakteristik – Dansk, 30 min

  • Lav en personkarakteristik af Rokhsar (ydre og indre træk). Underbyg jeres beskrivelser med eksempler fra filmen. I må ikke opdigte egenskaber.
    • Hvilke karaktertræk besidder hun?
    • Hvad tænker hun?
    • Hvad drømmer hun om?
    • Hvad er hun god til?
    • Hvordan er hun som ven?
    • Hvordan udvikler hun sig gennem filmen?

4) Rokhsars fremtid – Dansk, 45 min

  • Filmen slutter uden afklaring på Rokhsars og hendes families fremtid i Danmark. To år ude i fremtiden fylder Rokhsar 18 år. Skriv hendes dagbog for dagen. Få detaljer med, som fortæller, hvor hun befinder sig, og hvad hun tænker og føler. Læs dit dagbogsnotat højt i en gruppe af 4-5 personer. Gruppen vælger én tekst, som læses højt for resten af klassen.

Begreber, fakta og viden

1) Asyl – hvad og hvordan? – Dansk, samfundsfag, 3 × 45 min

  • I grupper af tre skal I undersøge, hvordan en asylproces foregår i Danmark, og hvad der skal til for at få midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark. I skal holde tungen lige i munden!
  • Find oplysninger i fakta-artiklen nedenfor:
    'Asylprocedurens tre faser' fra hjemmesiden refugee.dk, 4. april 2016
  • Brug jeres viden til at lave en kort formidlingsvideo eller præsentation om emnet målrettet jeres eget klassetrin. Brug enten jeres mobiltelefoner eller præsentationsprogrammet Prezi.
  • Præsentér jeres arbejde for resten af klassen.

 2) Lovtekster og kancelli-sprog – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Det er ikke let at forstå sproget i en lovtekst, det gælder også Udlændingeloven, som asylsager tager udgangspunkt i. Læs om § 9 c stk. 1, som bliver nævnt i filmen. Det gælder de første 4-5 linjer.
  • Skriv lovteksten om til jeres eget sprog. Læs jeres bud op i klassen.
    • Hvorfor tror I, at love er skrevet på denne måde?
    • Er der fordele og ulemper ved denne type tekst?

Holdninger og handling

1) Udvisning – hvad mener du? – Dansk, 45 min

  • Er det rimeligt, at Rokhsar og hendes familie skal udvises fra Danmark og sendes tilbage til Afghanistan? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Giv udtryk for din egen holdning i et læserbrev. Eller skriv et læserbrev som det kunne lyde, hvis det var skrevet af en person fra filmen med en nær tilknytning til Rokhsar. Det kunne fx være hendes lærer, veninde, fodboldtræner eller nabo.

Filmiske virkemidler

1) Den observerende dokumentarfilm – Dansk, 30 min

  • Filmen er en såkaldt observerende dokumentarfilm, hvor vi som ”fluen på væggen” er tilskuere til Rokhsars hverdag og oplevelser gennem flere år.
    • Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt denne form til at fortælle Rokhsars historie?
    • Hvordan understøtter musikken og filmens lydside, hvad der sker i filmen og aktørernes følelser og sindsstemning? Fx da Rokhsar får fortalt familien, at de skal udvises.
    • Hvilken effekt har det, at filmen blander filmoptagelser fra Afghanistan med Rokhsars hverdagsliv i Danmark?
  • Ventetiden fylder meget i filmen.
    • Hvordan bliver den illustreret? Kom med eksempler.
  • Hvordan bliver Rokhsars flugthistorie fortalt i filmen? Hvilke filmiske virkemidler og effekter bliver der brugt? Fx at hun var hos menneskesmuglere i Grækenland i 6 måneder eller befandt sig i lastrummet til en lastbil i tre dage.

Lærervejledning til filmiske virkemidler

I den observerende dokumentarfilm kommer vi helt tæt på filmens hovedperson gennem forskellige dagligdagsaktiviteter, festlige lejligheder og intime eller følsomme øjeblikke. I 'Mon de kommer om natten?' følger vi Rokhsar gennem flere år. Fx i skolen, hjemmet, til fodbold, sammen med veninder, hos plejefamilien og i skelsættende situationer, hvor hun modtager familiens brev om udvisning. Vi er helt tæt på, men får kun det at vide om Rokhsar, som vi ser og hører i filmen. Det, som hun fortæller til familien, veninden, plejemoren osv. Der er ingen forklarende voiceover eller tekst, der sætter yderligere ord på Rokhsars følelser. Dem må vi selv tolke os frem til. Selvom det er svært ikke at fatte stor sympati for Rokhsar, så pådutter filmen os ikke en bestemt holdning. Vi må selv tage stilling til, hvad vi mener. Om asylsystemet, Rokhsars vellykkede integration, forældrenes rolle og den forestående udvisning.

Filmen benytter en række filmiske virkemidler til at understøtte bestemte stemninger og følelser. Det gælder fx brugen af underlægningsmusik. Det gælder også blandingen af danske optagelser af Rokhsar og klip fra krigen i Afghanistan. Eller et dansk snelandskab klippet sammen med sneklædte bjerge i det land, hvor hun hellere vil dø end tage tilbage til. Det værst tænkelige rykker helt tæt på og underbygger den skæbnesvangre stemning.

Under Links og litteratur finder I undervisningsmaterialer om dokumentarfilm.

Drømmen om Danmark

Credits

Instruktion: Michael Graversen
Land og år: Danmark, 2015
Længde: 58 min.

Foto: Michael Graversen

Om filmen

Wasiullah er som alle andre danske unge mænd. Han hænger ud med sine venner, tager selfies, joker og flirter med piger. Men efter tre år på asylcenter i Danmark, må han som 18-årig forlade landet, da hans asylansøgning bliver afvist. Med en hårtørrer i tasken og en iPhone i hånden flygter Wasiullah illegalt til Italien i jagten på en bedre fremtid. Instruktør Michael Graversen er gennem flere år kommet tæt på den unge Wasiullah. Venskabet mellem dem har givet en unik adgang til Wasiullahs liv under jorden i Europa, hvor drømmen om en dag at vende tilbage til det trygge Danmark bliver drivkraften til hans overlevelse. Wasiullah kæmper for at bevare et normalt ungdomsliv, men det er ikke let at holde styr på, hvem man er, når man lever på samfundets skyggeside og er tvunget til konstant at skifte identitet. En dag modtager Michael et opkald. Wasiullah har mistet hukommelsen.

Filmen giver et sjældent indblik i et liv under jorden. Det er en realitet for mange asylansøgere, efter de har modtaget afslag på deres asylansøgning og frygter konsekvenserne, hvis de bliver sendt tilbage til hjemlandet. Modsat de øvrige dokumentarfilm i temamaterialet, spiller instruktøren i 'Drømmen om Danmark' en væsentlig rolle i selve filmen.

Foto: Michael Graversen

Elevopgaver

Målgruppe: 8.-9. klasse
OBS!
Elevarket med opgaverne ligger som pdf til venstre under menue. Find det her.

Refleksion, indlevelse og meddigtning

1) Undrespørgsmål til fimen – Dansk, 15 min

  • Skriv tre ting, som du undrer dig mest over i filmen 'Drømmen om Danmark'. Det kan enten være ting, som overrasker dig, noget, du ikke forstår eller, som gjorde indtryk på dig. Du skal skrive i hele sætninger. Præsentér jeres sætninger for hinanden to og to, og vælg herefter tre ud, som I præsenterer for klassen. Kan I svare på hinandens undrespørgsmål, eller er der noget, I skal undersøge nærmere?

2) Refleksion over filmen – Dansk, 15 min

  • Refleksion over tanker og følelser efter filmen. Fortsæt mindst 5 af følgende sætninger:
    • Jeg synes, det er mærkeligt, at …
    • Jeg blev rørt, da …
    • Jeg var ikke klar over, at …
    • Jeg blev overrasket over …
    • Jeg blev forarget over …
    • Jeg kom til at smile, da …
    • Jeg blev trist, da …
    • Jeg vidste ikke, at …
    • Jeg synes, at …
    • Det, der gjorde størst indtryk på mig, var …
  • Læs dine sætninger højt for din sidemakker og uddyb.

3) Personkarakteristik – Dansk, 30 min

  • Lav en personkarakteristik af Wasiullah (indre og ydre træk).
    • Hvordan er han klædt?
    • Hvad tænker han?
    • Hvilke drømme har han?
    • Hvad er hans karaktertræk?
    • Har han nogle særlige evner og udfordringer, hvilke?

4) En drøm om Danmark – Dansk, 15 min

  • Vend følgende spørgsmål med din sidemakker.
    • Hvordan vil du beskrive filmens titel 'Drømmen om Danmark' ud fra filmen og Wasiullahs historie?
    • Forbliver Danmark en drøm for Wasiullah i fremtiden eller bliver drømmen realiseret? Hvad tror du og hvorfor?

5) Wassiullah om 5 år – Dansk, 45 min

  • Digt videre på Wasiullahs historie. Om 5 år udrinder Wasiullahs midlertidige opholdstilladelse i Italien.
    • Hvor befinder han sig?
    • Hvad laver han?
    • Hvordan har han det?
    • Hvilke drømme har han? osv.
  • Lad din historie være så realistisk og detaljeret som muligt. Læs din tekst højt i en gruppe af 4-5 personer. Gruppen vælger én tekst, som læses højt for resten af klassen.

6) Ungdom og identitet – Dansk, 15 min

  • Wasiullah er 18 år og lige på kanten til at blive voksen. Vend følgende spørgsmål med din sidemakker:
    • På hvilke områder virker han meget voksen, og på hvilke områder er han stadig en ”almindelig” teenager?
    • Hvordan forandrer Wasiullah sig, efter han kommer til Italien?
    • Sammenlign hans hverdag i Danmark på asylcentret i Jægerspris med hverdagen i Italien.
    • Wasiullah taler tre sprog, men ingen af dem perfekt. ”Jeg er to lande – Danmark og Italien,” siger han. Hvad siger denne sætning om ham og hans nationale identitet?

Begreber, fakta og viden

1) Uledsagede flygtningebørn – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Wasiullah ankommer til Danmark som uledsaget flygtningebarn. Filmen oplyser, at over 3000 uledsagede børn er kommet til Danmark siden 2010.
  • Hvad vil det sige at være ”et uledsaget flygtningebarn”? Undersøg begrebet ved hjælp af artiklerne nedenfor:
    'Ahin er i Danmark uden sin mor og far' fra Røde Kors' hjemmeside. 
    'Børn i asylsystemet' fra refugee.dk, 29.marts 2016.
  • Er der særlige vilkår for uledsagede flygtningebørn, hvilke?
  • Er der eksempler på, at det bliver misbrugt af fx ældre personer, der giver sig ud for at være yngre? Hvad gør man i de tilfælde?

2) Dublin-aftalen – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Undersøg, hvad Dublin-aftalen er ved hjælp af artiklen nedenfor:
    'Dublin-aftalen' fra refugee.dk, 29. marts 2016.
  • Se herefter filmen 'I kø til Europa – asylansøger I Grækenland' på YouTube.
  • Hvilken betydning har Dublin-aftalen haft for flygtningestrømmen i Sydeuropa?
  • Hvilken betydning har Dublin-aftalen for Wasiullahs fremtid?

Holdninger og handling

1) Illegal i Danmark – at gå "under jorden" – Dansk, samfundsfag, 45 min

  • Da Wasiullah får sit endelige afslag på asyl, forsvinder han fra asylcentret og går ”under jorden”.
  • Læs artiklen nedenfor:
    'Ershad er illegal i Danmark: ”Under jorden handler det om at opføre sig normalt"' fra Berlingske, 6. september 2015.
  • Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Wasiullahs og Ershads historie?
  • Hvordan oplever I deres muligheder for at få et godt liv?
  • Hvad ville I gøre, hvis I stod i drengenes situation?
  • Hvad er jeres holdning til personer, der som Wasiullah og Ershad opholder sig illegalt i Danmark? Skal man acceptere det, sætte hårdere ind over for det eller …?

Filmiske virkemidler

1) At kravle ind under huden – Dansk, 45 min

  • Vi kommer meget tæt på Wasiullah i filmen – hans mareridt, drømme, vrede, hukommelsestab og flugt gennem Europa. Det er svært ikke at fatte sympati for ham.
  • Hvordan formår instruktøren at få Wasiullahs historie til at kravle ind under huden på tilskueren? Hvilke filmiske virkemidler bruger han?
  • Gense de første to minutter af filmen. Vi ser/hører introen med Wasiullahs flugthistorie, den sorte baggrund og de dæmpede lange toner efterfulgt af første scene med Wasiullah som Spider-man på asylcentret. Hvordan står de to dele af sekvensen i kontrast til hinanden? Hvad fortæller de om Wasiullah som person?
  • Gense det sted i filmen (47.28-50.32), hvor Wasiullah har fået hukommelsestab.
  • Hvordan viser instruktøren Wasiullahs hukommelsestab? Hvilke virkemidler, benytter han sig af? Tænk i lyd, billedbeskæring, klippetempo m.m.
  • Hvilken rolle har instruktøren i filmen? Hvilke intentioner tror I, han har med filmen? Hvilket budskab tror I, han gerne vil sende?

Lærervejledning til filmiske virkemidler

Vi kommer helt tæt på Waiullah gennem filmen. Vi ser ham feste, hygge og pjatte med vennerne på asylcentret. Vi ser ham være sur på personalet, være ked af det og gå ”under jorden”. Vi ser ham på flugt, bo på gaden og miste hukommelsen. Vi hører også om hans mareridtsfulde flugt fra Afghanistan og hans naive håb for fremtiden i Italien eller Danmark. 'Drømmen om Danmark' er observerende i sin form et langt stykke af vejen, men adskiller sig alligevel fra fx 'Et hjem i verden' og 'Mon de kommer om natten?' (som også er med her i materialet) ved, at instruktøren træder tydeligt frem i filmen. Fx i forbindelse med Wasiullahs hukommelsestab, hvor instruktøren Michael Graversen må genetablere kontakten og genskabe den tillid og fortrolighed, han og hovedpersonen har opbygget gennem længere tids optagelser.

Filmens åbning er et godt eksempel på, hvordan instruktøren med få virkemidler får præsenteret Wasiullah, som en sammensat person på grænsen mellem barn og voksen. Den sorte baggrund og Wasiullahs stemme, som genkalder den farefulde flugt, skaber et intenst nærvær. Introen bliver efterfulgt af en munter og fjollet scene, hvor Wasiullah som en anden Spider-man kravler op ad væggene.

I sekvensen med Wasiullahs hukommelsestab benytter instruktøren sig af lange indstillinger, det vil sige et meget lavt klippetempo, som understøtter Wasiullahs sindsstemning. Han har svært ved at samle sig, finde ordene og prøver at sætte tanker sammen. Samtidig er han filmet i close-up, som gør situationen endnu mere intens. Reallydene i klippet dominerer, mens vi ser Wasiullah forsøge at forme ord.

Under Links og litteratur finder I undervisningsmaterialer om dokumentarfilm.

Links og litteratur

Film

'I kø til Europa – asylansøger I Grækenland' produceret af Dansk Røde Kors:

Verdens største flygtningelejr set fra luften, optaget af Yann Arthus-Bertrand:

Undervisningsmaterialer

Filmcentralens online filmleksikon om filmsprog og filmiske virkemidler:

Undervisningsmaterialer på Filmcentralen til udskoling og mellemtrin om dokumentarfilm herunder genretræk, grundformer og virkemidler:

Undervisningsmateriale udgivet af Dansk Røde Kors til dokumentarfilmen 'Et hjem i verden'. Henvender sig til mellemtrin og udskoling:

Undervisningsmaterialet 'Mennesker på flugt – om flygtninge og migranter' fra Dansk Røde Kors. Henvender sig til udskoling og gymnasium.

Undervisningsmateriale på Filmcentralen til kortfilmen 'Bawke':

Temamaterialet 'Asylbarn' på Filmcentralen med undervisningsmateriale til de to animationsfilm 'Solén, Jeg altid husker far' og 'Jamilla, Gid jeg kunne flyve'. Henvender sig til indskolingen, men kan også bruges i de mindste klasser på mellemtrinnet.

Undervisningsmaterialet 'act FORDREVET – om børn på flugt fra krigen i Syrien' fra Dansk Røde Kors. Der medfølger lærervejledning og temasite. Målgruppen er 4.-7. klasse. Ældre klassetrin kan også bruge materialet. Se mere og bestil klassesæt på:

Artikler

'Rejsen til Danmark – ruter, risiko og beløb' fra refugee.dk ,13. januar 2017:

'Flygtninges eneste håb er menneskesmuglere' fra refugee.dk, 16. juni 2015:

'Hvem arbejder med flygtninge i Danmark?' fra Kristeligt Dagblad, 27. september 2011:

'Aktørerne i asylsystemet' fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside:

'Ord og begreber i flygtningedebatten' fra dr.dk, 9. september 2015:

'25 spørgsmål og svar om flygtninge' fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside:

'Ahin er i Danmark uden sin mor og far' fra Røde Kors' hjemmeside:

'Børn i asylsystemet' fra refugee.dk, 29. marts 2016:

'Flygtningenes danmarkshistorie' fra Kristeligt Dagblad, 1. februar 2006:

'Hvor mange flygtninge har Danmark taget imod gennem årene og hvor kommer de fra?' fra refugee.dk, 26. marts 2016:

'Få overblik i udlændingedebatten: Det mener partierne' fra Politiken, 10. juni 2015:

'Sådan vil partierne løse flygtningesituationen' fra Altinget.dk, 12. september 2015:

'Finde sig et hjem i verden' fra Det Danske Filminstituts hjemmeside, 3. november 2015:

Letlæst version af FN's Børnekonvention fra Red Barnets hjemmeside:

'Dublin-aftalen' fra refugee.dk, 29. marts 2016:

'Asylprocedurens tre faser' fra hjemmesiden refugee.dk, 4. april 2016:

'Ershad er illegal i Danmark: ”Under jorden handler det om at opføre sig normalt”' fra Berlingske, 6. september 2015:

Organisationer og myndigheder

Udlændingestyrelsen:

Flygtningenævnet:

Dansk Flygtningehjælp:

Dansk Røde Kors:

Amnesty International:

Mellemfolkeligt Samvirke:

Venligboerne:

Red Barnet:

Unicef:

UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat):

Diverse

Hjemmeside med artikler, fakta og data om flygtninge:

Hjemmeside med oplysninger, statistikker og data om verdens lande i forhold til flygtninge:

Onlinespil udviklet af UNHCR om flygtninge og deres flugt mod alle odds at komme i sikkerhed og få asyl i et andet land:

New Times er et online magasin skrevet af asylansøgere og flygtninge i Danmark:

§9c stk. 1 i Udlændingeloven: