Ternet ninja Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Filmklip
  • Links og litteratur

Om filmen

’Ternet Ninja’ er en lårklaskende morsom og samtidig alvorlig coming of age-fortælling om drengen Aske. Filmen lykkes med en yderst kompliceret bedrift, når det drejer sig om en animationsfilm: at tale til børn og unge i deres eget sprog og samtidig formulere formaninger, der sætter sig fast og bliver siddende.

Det er en historie om et venskab, hvor hævn, drømme og moral er drivkraften. Derudover er det en udviklingshistorie, hvor hovedpersonen, Aske, lærer at sætte andre før ham selv. Det er en fantastisk fortælling med en talende og kampklar ninjadukke, hvor alt kan lade sig gøre, men hvor det væsentlige alligevel findes i virkeligheden. Samtidig er det beretningen om et helt almindeligt liv hos en dansk teenagedreng, der kæmper med både tåbelige familiemedlemmer, plageånder i skolen og ulykkelig kærlighed.

’Ternet Ninja’ er endnu et pletskud fra Anders Matthesen. Baseret på hans populære bog af samme navn samler den mange af hans populære figurer fra bl.a. ‘Terkel i knibe’. Filmen har gået sin sejrsgang i de danske biografer og er blevet den mest indtjenende danske film i dansk biografhistorie. Yderst velfortjent, når man oplever, hvordan historien formår at flette dansk hverdagsrealisme sammen med det modløse liv som børnearbejder i Asien. Moralens pegefinger løftes med latter, hvilket gør, at man både undervises og underholdes.

Filmen er derfor oplagt at arbejde med ud fra en danskfaglig vinkel, hvor man kan beskæftige sig med etik og moral, filmens vekslen mellem humor og alvor og Askes udvikling; gerne med en perspektivering til ens eget liv og til livet, omgangstonen og trivslen i klassen.

Foto: Nordisk Film

Filmens credits

Titel: Ternet Ninja
Originaltitel: Ternet Ninja
Produktionsland og -år: Danmark, 2018
Instruktion: Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen
Manuskript: Anders Matthesen
Længde: 1 time og 22 minutter
Distribution: Nordisk Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering 

Stemmer:
Aske: Alfred Bjerre Larsen
Jessica: Emma Sehested Høeg
Alle andre roller: Anders Matthesen

Før I ser filmen

Man må som lærer formode, at langt de fleste elever i klassen har set ‘Ternet Ninja’. Det er svært at undgå, når filmen har solgt i omegnen af 1 million biografbilletter. Derfor er det også væsentligt, at eleverne forberedes på at se filmen med andre øjne end første gang. Utvivlsomt har det været filmens grovkornede humor og politiske ukorrekte tone, der har fået langt de fleste ind i biografmørket. Men filmen gemmer på så meget andet, og det skal man have italesat. Inden filmen ses, er det derfor en god idé at vende deres oplevelser og tanker om fortællingen. Når først genkaldelsen af morskaben har lagt sig, kan man som lærer langsomt føre eleverne over i filmens anden grundtone: alvoren.

Man behøver blot at se filmens åbningssekvens for at blive klar over, at filmen vil langt mere end blot at underholde. Der er intet morsomt ved det triste syn af børnearbejdere, der pukler på livet løs, og den efterfølgende og meget voldsomme gennembankning fastholder og stadfæster mørket og udsagnet.

Det er derfor oplagt, at man som lærer skitserer filmens mange tematikker, særligt med henblik på Aske og hans kamp for at lære at stå på egne ben. Lad i den forbindelse eleverne se nærmere på filmens manuskript, som materialet har et uddrag fra. Her kan nogle af pointerne i filmen stå frem på en anden måde. 

Hele vejen igennem står Aske over for mange moralske problemstillinger. Hvad er rigtigt og forkert? Hvornår skal man følge egoismens vej, og hvornår skal man være noget for andre? Hvad kan hævnes, og hvad hævnes? Som I alle andre gode film får vi ikke svarene entydigt formuleret, men i stedet fornemmer vi Askes kamp, både indeni og udenpå.

Foto: Nordisk Film

Handlingsreferat

Aske er en ganske almindelig dreng, der går i 7. klasse og er håbløst forelsket i pigen Jessica, der bevæger sig yndefuldt rundt i klassen over ham. Fuldstændig uopnåelig, indtil den dag hvor en ternet ninja krydser Askes vej.

Ternet Ninja er kommet til live på en thailandsk legetøjsfabrik, hvor en børnearbejder bliver tæsket ihjel af den danske legetøjsproducent Phillip Eberfrø. Ternet Ninja bliver her besat af en hævngerrig og rapkæftet japansk ånd og ender i favnen hos Askes Onkel Stewart, der giver den til Aske i fødselsdagsgave.

Det tager et par dage for Aske at komme sig over mødet med Ternet Ninja og opdage, hvad han sådan lige kan bruge en provokerende, perfid og pågående ninjadukke til. Men Aske har mange kvaler. I skolen regerer og dominerer bøllen Glenn, som konstant er på nakken af Aske.

Hjemme hos Aske er det den usympatiske papfar, Jørn, der altid har gang i et eller andet tvivlsomt projekt, og som lader Askes konstantædende og møgirriterende papbror, Sune, få alle fordelene.

Så Ternet Ninja og Aske indgår en alliance. Ternet Ninja skal hjælpe Aske af med plageånden Glenn fra skolen. Til gengæld skal Aske hjælpe Ternet Ninja med at finde frem til legetøjsproducenten Phillip Eberfrø. For Ternet Ninja har en voldsom hævntørst, og den skyr ingen midler for at få den indfriet.

Det lidt aparte makkerpar udvikler snart et venskab. I takt med at Ternet Ninja med sin handlekraft og hurtighed formår at få skabt kontakt mellem Aske og Jessica og lykkes med at få Glenn ned med nakken, nærmer filmen sig sit klimaks, hvor Aske gengælder Ternet Ninjas hjælp. 

Foto: Nordisk Film

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning

Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål)

Kompetenceområde: Læsning

Kompetencemål: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

  • Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Læsning

Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

  • Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning

Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan undersøge teksters flertydighed (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)

Fag og temaer

Humor vs. alvor

'Ternet Ninja' er som filmisk fortælling et fornemt eksempel på, hvordan man kan ramme en målgruppe med noget på hjerte. Indpakningen er grovkornet, politisk ukorrekt humor, hvor både sprog og handling går lige til grænsen. Under overfladen er filmen dog fyldt med væsentlige pointer, seriøse problemstillinger og moralske dilemmaer.

Filmens budskab og alvorlige tematiseringer kan anskues fra to vinkler. For det første; historiens verdensvendthed, der handler om vores medansvar for den verden, som vi lever i, og hvordan vi agerer i den. For det andet; venskabet mellem Aske og Ternet Ninja, der vokser ud af den aftale, de indgår med hinanden. Både aftale og venskab kommer på prøve flere gange i løbet af filmen, når Aske skal forholde sig til den pagt, som de har indgået, og tilsidesætte egne drømme og håb for at indfri aftalen.

Foto: Nordisk Film

'Ternet Ninja' vender sig mod verden fra start i filmens anslag. Her bliver vi med glidende overgang og asiatisk calypso ført fra en postkort-lignende billboard over Thailands lyksaligheder og ind i en dunkel fabriksbygning, hvor voldsomt trætte børnearbejdere producerer dukker på livet løs. Kontrasten er til at få øje på.

Filmen viser os det turistbillede, som vi ønsker at betragte som et ferieparadis, men tager os med bag facaden, hvor virkeligheden er en helt anden. Det er her, at vi finder filmens tydelige set up, når Ternet Ninja i resten af filmen med et indædt hævnmotiv ønsker at gøre op med uretfærdigheden over for børnene. Selvom humoren står skarpt, når TN (Ternet Ninja forkortet) sætter Askes typisk vestlige holdninger på plads, så gemmer der sig i de hurtige bemærkninger en sandhed, som vi som forbrugere er nødt til at forholde os til: Er vi bevidste om de vilkår, som børnearbejdere udsættes for, når de producerer legetøj og beklædningsgenstande til glæde og gavn i de vestlige lande? Og hvis vi er, hvorfor gør vi så ikke noget ved det?

Venskabet imellem Aske og TN er hele filmens omdrejningspunkt. Det er her, at vi finder fortællingens drivkraft og vendepunkter, men det er også her, hvor komiske optrin og oneliners læner sig op ad dilemmaer og etiske problemstillinger. I mødet med TN skal Aske pludselig til at forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert. Han skal lære at slå fra sig, både bogstaveligt og billedligt talt, når han møder modstand eller uretfærdig behandling. Og så opdager han, hvad det vil sige at gøre en forskel for andre, når man helst vil gøre en forskel for sig selv.

Foto: Nordisk Film

Når vi griner af TN’s voldsomme sprogbrug og konfronterende attitude, så lærer Aske, at man kommer længere, når man ikke vender ryggen til sine problemer. I takt med at TN på mange måder ”overtager” Askes liv og handlinger, så får Aske kontakt til Jessica, sat Glenn på plads og omrokeret magtbalancen i hjemmet. Da han efter at have modtaget al hjælpen fra TN glemmer at give tilbage, rammer moralens vogter ham som et ninjaslag. Heri gemmer den væsentligste lærdom for Aske sig: at man ikke er noget, hvis man ikke er noget for andre. Da han først indser det, så lykkes det ham også at give livsvisdom tilbage til TN. Vold er ikke løsningen på alt, og hævn kan tages på mange måder.

Gennem filmen flyver de voksnes skjulte bemærkninger om ”lorteunger” hastigt forbi. Vi når lige at grine med, men det er samtidig et billede på, at de voksne, der gerne skulle fungere som modne rollemodeller for børnene, oftest er de mest umodne. Vi ser det både hos Onkel Stewart, skolelærere og skoleleder – men også hjemme hos Aske, hvor hans mor er blind for den skævvridning, der foregår, og hvor Askes papfar, Jørn, på barnlig og usympatisk vis laver forfordeling, bruger morens penge på tåbeligt iværksætteri og udviser lidt for stor og lummer begejstring for piger i folkeskolealderen. Alt sammen et billede på, at børn desværre ofte må navigere i det kaos, livet er, uden den nødvendige og brugbare støtte fra voksne rollemodeller.

Foto: Nordisk Film

Det politisk ukorrekte i filmen er nok det, der får os til at grine allerhøjest. Men der skabes alligevel plads til, at vi efterfølgende kan reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert. Det er netop også det, som genren satire kan, og som Anders Matthesen i sine shows og fortællinger mestrer fænomenalt. Her gives stikpiller til måden, vi ser og opdrager vores børn på, her kritiseres samfundets skyklapper til det, der foregår i verden omkring os, og her synliggøres og latterliggøres vores leveformer og handlinger. Vi griner først og fremmest, fordi vi kan genkende os selv. Og i en tid, hvor krænkelseskulturen står på vagt ved de fleste gadehjørner, er det netop tiltrængt og forfriskende, at alt og alle krænkes hele vejen ind i rulleteksterne, hvor Onkel Stewart passer Børnetelefonen (og sætter en tyk streg under, hvad det vil sige ikke at være noget for andre).

Askes udvikling (Askes alter ego)

’Ternet Ninja’ er på mange måder en klassisk coming of age-fortælling, hvor Aske først usikkert træder de første skridt, siden med støtte får sat ordentlige aftryk og til slut lærer at stå på egne ben. Tænker man dukkefører som gennemgående metafor for filmens fortælling, kan man sige, at Aske i starten står uden nogen egentlig dukkeførere, da de voksne omkring ham ikke er til megen hjælp. Derfor forsøger han selv hjælpeløst at finde fodfæste i livet. Da TN dukker op, får han pludselig den dukkefører, som han brug for, hvis han skal navigere og finde vej frem i livet. Til slut er rollerne byttet om, og Aske kan føre ninjadukken i den rigtige retning, så aftalen kan indfries og venskabet bestå.

Da vi møder Aske i starten af filmen, er hans udgangspunkt, at han finder sig i alt for meget – fra alt for mange. Han lader sig tryne af bøllen Glenn og finder sig i uretfærdighederne fra Sune og Jørn. Mødet med den ternede ninjadukke vender op og ned på Askes liv. Og selvom det i første omgang er TN, der står bag både ord og handlinger, så lærer han undervejs og til sidst at sige fra, gøre modstand, tage konflikterne op og ikke være bange for at opsøge dem.

Det kommer fx til udtryk, da han uden hjælp fra TN slår Glenn til jorden i deres duel, og da han handlekraftigt finder frem til måden at få hævn over Phillip Eberfrø.

Man kan på mange måder tale om, at TN fremprovokerer Askes alter ego (med det latinske begreb forstås ”det andet jeg”, altså en anden identitet eller personlighed hos en enkelt person). For på mange måder overtager TN Askes personlighed, der efterfølgende kun kommer frem, når de er alene. I mødet med verdens voldsomme virkelighed er det TN, der er bannerstyrer, og som fører Aske igennem udfordringer og konfrontationer. I takt med at Aske lærer at begå sig, lærer han også at give fra sig.

Helt centralt står derfor scenen på det psykiatriske hospital (se manuskript), hvor Aske er låst inde i sin celle, da TN opsøger ham. Her tipper magtbalancen, og Aske formår både at vise vejen frem og italesætte, hvad TN har lært ham – og hvad han derfor føler sig i stand til at give fra sig. Med ordene: ”Ved du hvorfor du ikke kan? Fordi du TROR, du ikke kan. Og se på mig. Jeg kunne! Du fik mig til at kunne … Til at turde”.

Citatet tydeliggør, at den vigtigste lektie, Aske har lært af TN, er at have modet. Modet til at sige fra, modet til at gøre det rigtige og modet til at tro på sig selv. Samtidig er scenen også væsentlig i forhold til de mange moralske dilemmaer, der er gennemgående i fortællingen. For er det etisk korrekt at hævne sig, hvad vil det sige at svigte, hvad betydning har det, at man overholder en aftale, og hvornår ved man, om det, man gør, er rigtigt eller forkert?

Alle disse problemstillinger står Aske overfor i løbet af filmen, og de er med til at udvikle ham og danne ham som et ungt menneske, der – når rulleteksterne rammer – er klar til at gøre en forskel for andre end ham selv.

Filmfaglige vinkler

Filmens anslag

Når nu resten af filmen tilsidesætter al skam og med lette toner latterliggør måden, vi agerer og lever på, så adskiller filmens anslag sig fra resten filmen. Både filmisk og fortællemæssigt. Selve grundtonen og stemningen er markant anderledes, når man sætter scenen i forhold til resten af fortællingen. En næranalyse af anslaget er derfor en oplagt mulighed for at komme omkring et af filmens hovedudsagn.

Foto: Nordisk Film

Til effektlyden fra bølgeskvulp bliver vi smidt direkte ind på stranden Bah Phat Fuk Beach (bemærk stavefejlene) i en supertotal, der efter en widezoom hurtigt viser sig at være en klassisk reklamesøjle, hvorfra det thailandske liv fræser forbi på cykler og i tuk tuks. Thaimusik fungerer som underlægningsmusik, der tiltes op over reklameskiltet, og bag ved den kulørte intro gemmer der sig bygninger og bliktage i mørkere farver.

Musikken fungerer som glidende overgang til radioen på fabrikken, hvor vi via et totalbillede får et overblik over børnearbejderne, der knokler på fabrikken, alt imens den daglige leder går kontrolgang foran deres maskiner. Børnene sidder hengemt i mørket. Det eneste lys, der falder, kommer udefra.

Der klippes til nærbilleder af børnenes gøremål, og en panorering i halvnære billeder afslører, at børnene arbejder i højt tempo, men fuldstændig udmattede. Panoreringen ender ved nærbilledet af en dreng, der med halvt lukkede øjne gentager den samme handling igen og igen. Der skrues op for reallyden, så drengens tunge vejrtrækning og symaskinernes hurtige løb over stoffet danner et dystert billede.

Fabrikslederen står med bambusrøret, klar til afstraffelse. Han stopper op med et ængsteligt blik og ser bagud, da en bil kører ind foran fabrikken. Han vender sig rundt, og vi ser, over the shoulder, at bilen parkerer og holder stille. Effektlyden af hans bambusrør, der lynhurtigt slukker for musikken fra den lille transistorradio, forværrer stemningen markant. Alt er pludselig stille i fabrikken. Børnene kigger op og gisper, som et varsel om, hvad der skal komme, og der klippes til bunden af bilens passagersæde, hvor to lædersko kommer til syne i et ultranærbillede. Skoene går imod fabrikken (intertekstuel reference til Quentin Tarantinos film ’Kill Bill’).

Tonen er slået an. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Den nærgående analyse kan fortsættes anslaget ud, men man fanger præmissen også inden, at Phillip Eberfrø slår drengen ihjel. Symbolsk trækker sorte skyer sig sammen på himlen, uvejret bryder ud, og vi aner Taiko Nakamuras ånd i skyerne på himlen, der langsomt tager form efter TN’s øjne, inden retfærdighedens vogter tager bolig i ninjadukken, og Ternet Ninja får liv. 

Kompositionsmodeller og eventyrlige vendepunkter

’Ternet Ninja’ har en forholdsvis enkel dramaturgi, der giver god mulighed for, at eleverne kan forholde sig til hovedpersonen, Askes, udfordringer og udvikling. Filmens fortælling er tegnet tydeligt op omkring den tredelte komposition, hvor både indledning, midte og afslutning fremstår klart opridset. Samtidig byder filmen på flere vendepunkter, set up, pay off og en afrunding, der både kan ses som åben og lukket. Der er derfor rig mulighed for at dykke ned i filmens komposition og eksempelvis betragte det usagte ved brug af aktantmodellen og berettermodellen.

Foto: Nordisk Film

Aktantmodellen har ofte sin berettigelse i eventyrets fortællinger, og ’Ternet Ninja’ bevæger sig da også mellem en blanding af hverdagsrealisme og fantastisk fortælling. Og som i eventyret skal vores hovedperson gå så grueligt meget igennem, før Aske som vores helt har overvundet alverdens udfordringer og sidder tilbage som et nyt og rigere menneske. Med indsigt.

Der er derfor rig mulighed for at tolke ’Ternet Ninja’ som et eventyr, der både byder på dragelignende udfordringer i form af Glenn, Sune, Jørn, Bingo og Phillip Eberfrø – og en prinsesse ved navn Jessica. Sideløbende har vi en klassisk hjem-ude-hjem-komposition, der tydeliggøres af vores første og sidste møde med Aske og familien.

Går man dybere ned i, hvad aktantmodellen kan visualisere, så er det først og fremmest interessant at beskæftige sig med projektaksen. Aske står som filmens subjekt, historiens omdrejningspunkt og hovedperson, og hans objekt kan være mange – lige fra at vinde Jessicas gunst, sætte Glenn på plads og til at få plads i den sammenbragte familie. Men han sætter måske selv ord på objektet i den omtalte scene fra psykiatrisk hospital: at kunne og at turde. For at lykkes med projektet modtager han hjælp og modstand fra mange sider. Det er Glenn og familien, der holder ham nede og mindsker hans tro på at kunne lykkes, fordi modstanden kan føles for stor. Omvendt hjælper både Onkel Stewart (både i form af hans direkthed og levering af TN), Jessica som motivation for at turde og Ternet Ninja som igangsætter og vejviser. Som givere står både TN og Aske, da de to personer i løbet af fortællingen danner fælles front og giver Aske den mod og tro på at kunne – som han til sidst modtager og lever videre ud fra. 

Berettermodellen kan blandt andet anvendes til at tydeliggøre filmens centrale vendepunkter. Fra førnævnte anslag, hvor TN’s tilblivelse og hævnmotiv skabes, til den efterfølgende præsentation, hvor vi møder Aske i de hjemlige rammer, og hvor de udfordringer, som han møder hjemme og i skolen, bliver synliggjort. Den efterfølgende uddybning, hvor TN indfinder sig i Askes liv, bliver filmens første vendepunkt. Efter mødet bliver intet nogensinde det samme for Aske. Kort efter får vi filmens point of no return, der kan betragtes som historiens andet vendepunkt. I cykelflugten væk fra Glenn indgår Aske og TN en pagt om at hjælpe hinanden. Herefter er der ingen vej tilbage.

Foto: Nordisk Film

Konfliktoptrapningen, der følger, giver samtidig flere vendepunkter for historiens forløb. I første omgang oplever Aske for første gang, at han kan – også uden TN’s hjælp, da han sætter de sidste slag ind i opgøret mod Glenn.

Da han senere samme dag soler sig i succesen, glemmer han alt om aftalen med TN: at betale hjælpen tilbage. Det resulterer i, at pagt og venskab opløses, før konfliktløsningen finder sted, sammen med endnu et vendepunkt i den centrale scene på psykiatrisk hospital. Her overtager Aske førertrøjen og træder i karakter. Han udtrykker, hvilken betydning TN har haft for ham, og tager initiativet til, hvordan de får hævn over Phillip Eberfrø. Efter at filmens klimaks har fundet sted, og Eberfrø er kommet ned med nakken, oplever vi Askes nye jeg i udtoningen, i en familie, der gør plads til ham, og hvorfra han springer ud af døren for at være noget for andre.

Filmens vendepunkter siger dermed også noget om Askes udvikling; fra en passiv, stiltiende accept af verdens uretfærdigheder til en konfliktløsende og handlekraftig hverdagssuperhelt.

Filmklip

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Klip 6

Klip 7

Links og litteratur

Om Anders Matthesen

Anders Matthesens Instagram-profil: https://www.instagram.com/andersandenmatthesen/

Anders Matthesens hjemmeside: https://anden.dk/

Anders Matthesen på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Matthesen

Interview:

  • https://www.berlingske.dk/kultur/anders-matthesen-nej-du-kan-ikke-alt-hvad-du-vil.-saadan-fungerer

Om tankerne bag filmen:

  • https://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/anden-med-opsang-hvor-er-moralen-blevet-af/7450447

Sange

’Verdens bedste’:

  • https://www.youtube.com/watch?v=NTnynv3N_KE

’Quangs sang’:

  • https://www.youtube.com/watch?v=y3Gw3uc2f24&t=18s

FN’s verdensmål og børnearbejde

De 17 mål:

  • https://heleverdeniskole.dk/de-17-maal/

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:

  • https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Fakta om børnearbejde:

  • https://www.unicef.dk/fakta-til-opgaven/fakta-om-boernearbejde/

Værktøj til at lave kreative plakater

Canva:

  • https://www.canva.com/

Filmiske virkemidler

Læs om de filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog