Før I ser filmen, skal I kigge på en liste, som hovedpersonen, Agnes, laver i starten af filmen.

Listen er på svensk: 

Foto: Memfis Film

To og to og i klassen 

1. Læs listen højt for din sidemakker. Prøv at oversætte den til dansk sammen.  
2. Hvad tror I, filmen handler om ud fra titlen ’Fucking Åmål’ og listen på billedet. 
3. I samler op i klassen med en liste på tavlen, hvor jeres lærer lister svarene. 
    

I filmen taler Elin og hendes storesøster, Jessica, om A- og K-brønde. Her finder de på ord, der starter med enten A eller K. I skal nu arbejde med dette koncept ved at genfortælle handlingen med bogstaver fra alfabetet. 

Alene og i klassen 

1. I får hver især en post-it-seddel og et bogstav fra alfabetet. 
2. Skriv så mange ord, du kan finde på, der starter med dit bogstav. Ordene skal tage udgangspunkt i handlingen i ’Fucking Åmål’. Så ved K, kan du fx skrive kærlighed. 
3. Stil jer på række efter alfabetets rækkefølge. 
4. Gå igennem alfabetet sammen. Når det kommer til dig, læser du dine ord op og sætter post-it-sedlen på tavlen. Inden I bevæger jer videre til næste bogstav i rækken, kan de andre i klassen tilføje flere ord. 

Foto: Memfis Film

Familie og identitet

I ’Fucking Åmål’ betyder familien meget for både Elin og Agnes. Elin har en økonomisk presset mor og en søster, Jessica, som hun deler alt med – både det gode og dårlige. Agnes bor i en kernefamilie med en mor, far og bror, der bare gerne vil have, at hun trives. 

De to familier forholder sig meget forskelligt til det at være lesbisk. Vi ser blandt andet Agnes’ mor, der prøver at snakke med Agnes om det på en nysgerrig og forstående måde. 

I skal nu lave en filmscene fra enten Jessicas eller Agnes’ fars perspektiv.

Foto: Memfis Film

I deles i grupper a 3-4 personer.   Halvdelen af grupperne skal optage en scene, hvor de forstiller sig Jessicas reaktion på, at Elin er lesbisk. Den anden halvdel af grupperne skal lave en scene, hvor de forestiller sig Agnes’ fars reaktion på, at hun er lesbisk.  Produktionerne går i gang – der er følgende kriterier: - Maks. 1-2 minutter. - Mindst to karakterer. - Alle i gruppen skal have en rolle – skuespiller, kamera osv.  Filmscenerne vises i klassen, hvor I taler om følgende:  Hvordan påvirker de to familier Agnes’ og Elins forskellige måder at se på sig selv? Fremkalder de mod, frygt, tryghed i de to piger? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor meget fylder identiteten som lesbisk for hovedpersonerne? Hvor meget fylder kærligheden for dem? Er der en udvikling gennem filmen?

Ung i provinsen

I filmen oplever vi flere gange frustration over at bo i ”Fucking Åmål”. En frustration præget af at bo i en provinsby, hvor alting virker til at gå i stå. Et sted, hvor alt det, der er ”yt” i storbyen, kun lige er kommet til Åmål. 

I skal nu arbejde med det gode og dårlige ved byen Åmål, samt det gode og dårlige ved jeres egen hjemby. I skal bruge skabelonen ”Elskede, Fucking Åmål”

Foto: Memfis Film

To og to og i klassen 

1. Udfyld del 1 af skabelonen sammen med en makker. I kolonnen ”Elskede Åmål” skal I skrive alt det, som I mener, gør byen Åmål god. I kolonnen ”Fucking Åmål” skal I skrive alt det, som I mener, gør byen Åmål mindre god. Brug hjælpespørgsmål, hvis I går i stå.
2. Snak i klassen om, hvad I har skrevet i de to kolonner. 

Alene / to og to

1. Udfyld del 2 af skabelonen alene. Denne behøver ikke blive vist til andre. Skriv de gode ting ved din hjemby i kolonnen ”Elskede___” og de mindre gode ting i kolonnen ”Fucking___”. Brug hjælpespørgsmål, hvis du går i stå.
2. Tag på en walk and talk med en makker, hvor du taler om, hvad du har skrevet om din egen by, der er godt/mindre godt. 

Agnes' digt (nabosprog – svensk)

Foto: Memfis Film

’Fucking Åmål’ er en svensk film, og det svenske sprog bliver både talt i replikker og vist på skrift. I skal nu se på et af de skriftlige eksempler – Agnes’ digt til Elin. 

To og to / i klassen 

1. Læs digtet op for en makker, og oversæt det sammen til dansk. 
2. Diskuter i klassen, hvilke ord der er ens?  
   • Hvilke ord er næsten ens?
   • Er der nogle svære ord?

Alene

1. Skriv dit eget digt om et tema fra filmen. Skal være meget simpelt, fx et haikudigt. 
2. Byt digt med en makker, og prøv at oversætte det til svensk ved hjælp af en ordbog (gerne Google Translate). Læs derefter jeres oversættelser op for hinanden. 
3. Diskuter i klassen, hvordan det er at læse svensk, at lytte til svensk, at snakke svensk og at skrive det selv. Hvad er sværest? Hvad er nemt?

Filmiske virkemidler: Følelser på film

Elin og Agnes gennemgår mange forskellige, stærke følelser i løbet af filmen. Følelser kan være svære at se, så man kan få hjælp til at forstå dem gennem de filmiske virkemidler. 

I skal nu lave analyser af de filmiske virkemidler i to klip fra filmen. Det første klip analyserer I sammen i grupper i klassen, det andet klip analyseres i matrixgrupper. 
 

Foto: Memfis Film

Del 1 – Klasseanalyse

1. Jeres lærer tæller til 4. 
2. I går ud i den gruppe, som har jeres nummer. Til hvert gruppenummer er der et filmisk virkemiddel, som I skal undersøge, og hjælpespørgsmål. Begge findes i skemaet nedenfor.
3. I får et stykke tid til at læse de opslag, der handler om jeres filmiske virkemiddel, i Filmcentralens Filmleksikon. I skal have fokus på den første, overordnede tekst, men hvis I er hurtigt færdige, kan I læse videre i underoverskrifterne. Det er vigtigt, at alle får læst, da I kommer til at skulle bruge jeres viden uden gruppen senere. 
4. I ser Klip 1 i klassen. Mens I ser, skal I hver især skrive ned, hvordan I ser jeres filmiske virkemiddel blive brugt. 

Klip 1

1. Tal i gruppen om, hvad I har noteret. Skriv jeres eksempler på de filmiske virkemidler på post-it-sedler. 
2. I ser nu klippet én gang mere i klassen, hvor I holder øje med, om I mangler noget. Skriv eventuelle mangler på nye post-it-sedler. 
3. Læreren skriver de fire kategorier op på tavlen, og I sætter jeres post-it-sedler under gruppens filmiske virkemiddel. 
4. De forskellige grupper deler i klassen, hvad de har skrevet om virkemidlerne.
    

Del 2 – Gruppeanalyse 

1. I deles ud i matrixgrupper, så I kommer i grupper a 4 personer (én ekspert på hvert filmisk virkemiddel). 
2. Del en planche op i 4 – skriv et filmisk virkemiddel i hver del. 
3. I ser Klip 2 i klassen. Mens I ser, skriver I noter på jeres computer om, hvordan jeres filmiske virkemiddel bliver brugt. Det er vigtigt, at alle i gruppen skriver ned.

Klip 2

1. I deler, hvad I har skrevet, med jeres gruppe. Når en ekspert deler sin viden, skal et andet gruppemedlem skrive det ned på planchen. På den måde bliver alle filmiske virkemidler fyldt op på jeres planche. Når I er færdige, kan I genlæse jeres filmiske virkemiddel i filmleksikonet for at se, om der er noget, I ikke har lagt mærke til. 
2. Klip 2 ses igen, hvor I holder øje med, om I mangler noget. 
3. I skriver eventuelle mangler på jeres plancher. Herefter hænger I den op et sted, hvor man kan se alle plancherne.
4. Grupperne deler skiftevis deres opdagelser på klassen. Var der noget, som alle grupperne havde opdaget? Var der noget, som kun en eller to af grupperne havde opdaget? 

Dramaturgi: Indre og ydre konflikter

Som beskrevet i afsnittet om de filmiske virkemidler er Elin og Agnes mærket af deres følelser. Hovedpersonernes følelser er produkter af konflikterne, som både er indeni og omkring dem. I skal nu undersøge indre og ydre konflikter i Elin og Agnes’ historie via en kagemandsmodel.

1. I læser om konflikter i Filmleksikon sammen i klassen. 
2. Alene: Udfyld kagemandsmodellen. På denne ser du to kagemænd, der repræsenterer Agnes og Elin. I beskriver de indre konflikter inden kagemanden. I skriver de ydre konflikter uden for kagemanden. Ved de ydre konflikter skal du tegne pile hen mod, hvem der oplever dem. Hvis det er begge, laver du en pil til hver. 
3. To og to: Del dine tanker om konflikter med en makker. 
   
   Bemærk, hvilke konflikter der går igen, og hvilke kun den ene har skrevet.
4. I klassen: Diksutér: Hvilke af Agnes og Elins konflikter ser man ofte ved andre unge mennesker? Hvilke konflikter ser man ikke så ofte ved andre unge mennesker? Hvilke konflikter skal man som klassekammerat eller ven være bekymret over?

Foto: Memfis Film

Genre: Fra ungdomsfilm til queerfilm

I podcastserien ’Queer-bio med Linea Maja Ernst’, af Weekendavisen, kan man høre et afsnit kaldet ’Fucking Åmål: Elin + Agnes 4ever’. Heri snakker de to værter om filmens modtagelse i 1998. Da filmen kom ud, var den banebrydende inden for ungdomsfilm. Der var meget fokus på, hvordan den handlede om at være ung i en provinsby, mens den del af filmen, der omhandler LGBTQ+, blev tilsidesat. I dag bliver den set som en stor inspirationskilde til film om at være ung i LGBTQ+-miljøet og har bevæget sig mere over i en ny form for genre kaldet queerfilm. Her er ordet queer et paraplybegreb for alle, som er en del af LGBTQ+.

Foto: Memfis Film

I skal nu lave en minipodcast om, hvorfor ’Fucking Åmål’ er en ungdomsfilm og/eller en queerfilm. 

1. Gå i samme grupper som i filmøvelsen.
2. Optag en podcast, hvor I snakker om ’Fucking Åmål’. Der skal være fokus på, hvordan og hvorfor filmen er en ungdomsfilm og/eller en queer-film. I kan arbejde ud fra nedenstående hjælpespørgsmål. Alle skal have sagt noget undervejs.
3. Jeres gruppe går sammen med en anden gruppe, og man lytter til hinandens podcasts. Tal om, hvad der bliver sagt i begge podcasts.
4. I klassen: Konkludér på forløbet ved at diskutere, hvilke pointer der blev gentaget i alle podcasts – gerne med udgangspunkt i hjælpespørgsmålene. 

Hjælpespørgsmål

• Hvordan og hvorfor er ’Fucking Åmål’ en ungdomsfilm?
• Hvordan og hvorfor er ’Fucking Åmål’ en queerfilm?
• Hvorfor ville nogle sige, at det er mere en ungdomsfilm end en queerfilm? Og omvendt?
• Hvorfor adskiller man kategorierne queerfilm og ungdomsfilm? 
• Ville I argumentere for, at man skal holde kategorierne adskilt? Eller ville I argumentere for, at de to kategorier er forskellige udtryk for samme type film?
• Hvad synes I generelt om filmen?
• Kan I komme på andre eksempler på queerfilm?