”Fucking tøs” og ”Rodløs” er to coming-of-age fortællinger om Alex, som er den eneste pige i en drengegruppe. I ”Fucking tøs” er hun 12 år og en rå gruppeleder, der drikker sprut, ryger joints og maler graffiti om natten sammen med drengene. I ”Rodløs” er hun blevet 14 år og endnu mere hårdkogt og grænsebrydende i sin adfærd. Her hænger hun ud med drengene i et autoværksted. Hun gør hvad der passer hende – uden indblanding fra de fraskilte forældre. Faderen er fysisk fraværende, og moderen har Alex brudt forbindelsen med. Hun afskyr ikke bare sin mor, men også hele det kvindelige univers hun repræsenterer. På et tidspunkt skejer Alex for meget ud og får konsekvenserne at føle.

Filmens instruktør Kira Richards siger om "Rodløs og "Fucking tøs" at: ”...filmene er også et portræt af en pige, der kæmper med sig selv. Hun insisterer på at være en dreng og passe ind med drengene, men samtidig sker der en masse forandringer inde i hende og omkring hende. Jeg synes, det var interessant at udforske hendes modstridende følelser,”. 

Begge film, men i særlig grad ”Fucking tøs”, anvender et dokumentarisk stilsprog og er realistisk i tonen. Det dokumentariske præg bliver forstærket af filmenes hovedkarakter, Alex. Hun spilles i begge film af den samme skuespiller, Rosalina Krøyer, der selv udvikler sig og bliver ældre i løbet af de to film. Dette er med til at underbygge karakterens autenticitet og troværdighed som henholdsvis 12-årig og 14-årig drengepige.

Ganske usædvanligt er fraklip fra optagelserne til ”Fucking tøs” blevet til den officielle musikvideo til den danske rapgruppe Malk de Koijns sang ”En gang”. Samarbejdet opstod, fordi Malk de Koijns nummer ”Klap Din Hotdog (Hund Bider Mand)”, indgår i soundtracket til ”Fucking tøs”.

Filmenes credits

Titel: ”Fucking tøs”
Produktionsland og -år: Danmark, 2012
Længde: 13 min.
Instruktion: Kira Richards Hansen
Manuskript: Signe Søby Bech
Producer: Pelle Folmer
Produktion: Firelane Motion Pictures
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs vurdering her 

Titel: ”Rodløs”
Produktionsland og -år: Danmark, 2014
Længde: 20 min.
Instruktion: Kira Richards Hansen
Manuskript: Signe Søby Bech
Producer: Pelle Folmer og Thomas Gammeltoft
Produktion: Gammeltoft ApS
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs vurdering her

Medvirkende:
Alex: Rosalina Krøyer
Frederik: Frederik Winther Rasmussen
Memet: Mustapha Chouaikhi
Jonas: Christian Kajbjerg Konradsen
Rasmus: Julius Sigurd Heilmann
Sami (kun i ”Rodløs”): Ashcon Hamedi Nejad
Allan (far – kun i ”Rodløs”): Thomas Biehl
Pia (mor – kun i ”Rodløs”): Anne Sofie Espersen

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014. Inden for fagene dansk, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag, håndværk og design og filmkundskab trænes eleverne i følgende videns- og færdighedsmål og almene kompetencer:

Dansk

• Kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
• Kan fremlægge og formidle stof
• Har viden om virkemidler og varierede udtryksformer
• Kan gennemføre en målrettet analyse af æstetiske tekster

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

• Har viden om og kan analysere kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet

Samfundsfag

• Har viden om og kan diskutere en kulturs betydning for individer og grupper
• Kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse

Håndværk og design

• Har viden om og kan arbejde med produkters, formsprogs og farvers æstetiske udtryk

Elevarkene til ventre under menuen træner elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative, kreative og skabende færdigheder i de anbefalede fag.

Om sit første møde med den uerfarne hovedrolleindehaver Rosalina Krøyer siger instruktør Kira Richards: “Der var noget i blikket hos Rosalina, der sagde mig, at hun havde oplevet noget”. “Hun havde oplevet noget i sit liv og havde nogle følelser i sig, som hun kæmpede imod”, fortsætter instruktøren, der arbejdede meget seriøst med Rosalina og drengegruppen.

“Det var vigtigt, at det fysiske fungerede. De skal jo spille en gruppe, der er meget tæt. De skal ind og røre ved hinanden. De skal give håndtegn, hoppe på hinandens rygge og lave kolbøtter”, uddyber instruktøren. Derfor tog hun dem med ud i skoven til forhindringsløb. Rosalina skulle også prøve kræfter med slamdance, som er en meget fysisk dans, hvor man skubber til hinanden. Og hun skulle råbe på øde steder for at få stemmen helt op i volumen og fremprovokere det aggressive. Instruktøren arbejdede også ekstra meget med børnenes dialog og stemmeføring for at gøre replikskiftet så autentisk som muligt.

“Optagelserne til “Fucking tøs” var meget impulsive. Vi havde lavet en skudplan, men ville optage, hvad der skete, når Rosalina og gruppen blev sluppet løs. Vi ønskede at fange den spontane energi, der opstod undervejs”, forklarer Kira Richards Hansen. Lad eleverne diskutere, hvordan personinstruktionen påvirker karaktererne i deres skuespil. Se elevarkene til ”Fucking tøs” og ”Rodløs” under menuen til venstre.

Optagelser til "Rodløs" (Foto: Brian Curt Petersen)

Alex er en drengepige, der har det svært med at være pige. Hun afskyr alt, hvad kvindekønnet står for. Alex’ position i drengegruppen har meget stor betydning for hendes følelse af identitet. Men i sin higen efter en identitet udforsker og udfordrer hun konstant sine egne, drengegruppens og andres grænser. Både verbalt og fysik.

Alex tager afstand fra alt det, der ikke passer ind i hendes selvforståelse. Hun ser sig selv som en ’dreng’ og kæmper for at opretholde det billede. Men det er en benhård kamp, hvor de naturlige fysiologiske forandringer i kroppen, hendes spirende seksualitet og modstridende følelser, synes at være hendes værste fjender.

Børn og unge i puberteten er midt i en proces, hvor de søger efter en kønsidentitet, de føler, de kan passe ind i. Nogle er helt afklarede, andre er forvirrede og nogle synes det er spændende at eksperimentere med deres kønsidentitet.

”Som teenager ved man ikke, hvem man er endnu. Man oplever alting for første gang. Alex er bare en drengepige, hun er bare en af drengene. Det handler om følelser”, uddyber filmenes instruktør.

I de to separate analyser af ”Fucking tøs” og ”Rodløs” bliver personkarakteristikken af Alex foldet ud med fokus på hendes drenge-/pigeidentitet.

I elevarkene til de to film lægger vi op til, at eleverne arbejder med identitet, køn og seksualitet. Lad eleverne udforske og diskutere begreber som:

• Biologisk køn
• Oplevet køn
• Udtrykt køn
• Kønsidentitet
• Kønsroller og kønsstereotyper
• Drengepige/pigedreng
• Homofobi

Både Sex og Samfund, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) og DR Skole har lavet nogle rigtigt gode materialer om emnet. Vi anbefaler, at eleverne bruger dele af disse materialer, når de skal arbejde med identitet, køn og seksualitet. Se opgaver i elevarket til ”Fucking tøs” og elevarket til ”Rodløs”. De ligger under menuen til venstre. Se under "Links og litteratur" for at finde links til materialerne.

"Fucking tøs" (Foto: Brian Curt Petersen)

De følgende afsnit indeholder handlingsreferat og en analyse af 'Fucking tøs'.

Analysen består af følgende afsnit:

Tema

• Drengepigen Alex

Genre og dramaturgi

• Filmens opbygning
• Dokumentarisk stil i fortælleforløb
• Forholdet til moderen og sit eget køn
• Fra manuskript til færdig film

Visuel stil og brug af filmiske virkemidler

• Fra moodboard til filmens locations
• Dokumentarisk stil i brugen af de filmiske virkemidler

Alex er en 12-årig drengepige, som hænger ud med sine drengevenner. De fester sammen, drikker sig fulde, ryger sig skæve og maler graffiti til langt ud på natten. Frederik, Alex’ bedste ven, afslører, at han er vild med hende. Men Alex afviser ham aggressivt i sin indædte kamp for at holde sine modstridende følelser og spirende seksualitet fra livet. Det er venskabet til drengene, der kommer i første række. Men filmen har en åben slutning, for da Alex og Frederik er på vej tilbage til vennerne, skubber Alex til Frederik. Sammen løber de i stedet ud i natten.

Drengepigen Alex

Lige fra filmens anslag bliver drenge-/pigeidentiteten foldet ud:

Navn
Vores hovedkarakters navn bliver ikke nævnt i filmen, men fra manuskript og creditliste får vi at vide, at hun hedder Alex, der er et klassisk drengenavn. Alex kan også være en forkortelse eller et kælenavn for pigenavnet Alexandra.

Udseende
Alex har langt blondt hår, men det er samlet i en uglet hestehale. Hun er bleg og naturlig – går ikke med make up som de andre piger i klubben. Hun har umiddelbart et hårdt, køligt og trodsigt blik, men inde bagved aner man en sårbarhed og smerte.

Tøjstil
Alex er klædt i mørkt, løst hiphoptøj og hættetrøje – ligesom drengene i gruppen.

Karakter
Alex er en rebelsk og trodsig drengepige, der stædigt forsøger at fastholde en sej, cool og selvsikker attitude. Hun tager ofte førertrøjen på over for gruppen og er med på den værste. Hun tager initiativ, er rap, rå og grov i replikken og tør godt svare igen. Fx siger hun til Memet: ”Det lyder ligesom lidt bedre end dit araberpis”, da Memet kalder ”Blaffersangen” for en bøssesang.

Handlinger
Alex er meget fysisk i sin omgang med drengene – skubber til dem, hopper op på Frederiks ryg og skuldre, giver low fives til drengene og hiphop-skulderhilsen og slår koldbøtter. Hun drikker sig fuld i sprut og skæv i joints med drengene. Derudover går hun ikke af vejen for at opføre sig grænseoverskridende og provokerende: Hun hælder sprut ned i en piges kavalergang, tisser som en dreng op ad grafittimuren og smadrer Frederiks Xbox ned i gulvet.

Lad eleverne lave en personkarakteristik af Alex med fokus på alle de karakteristika, der er med til at forme hendes drengeidentitet. Se elevarket til 'Fucking tøs' , som ligger under menuen til venstre.

Eleverne bliver også bedt om at lave en Prezi om dem selv. En Prezi er en præsentationsform, der lægger vægt på samspillet med billeder og tekst. På det digitale læringssite Småp.dk kan I finde lærervejledning og elevaktivitet:

• Se lærervejledning
• Se elevaktivitet

'Fucking tøs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Filmens opbygning

'Fucking tøs' er en coming-of age-fortælling samt en rebelsk, energisk kortfilm med et minimalistisk handlingsforløb. Historien udfolder sig hen over en enkelt aften og nat i et lille afgrænset område med Alex og drengegruppens handlinger og relationer som det centrale omdrejningspunkt.

Filmen er bygget op omkring et klassisk coming-of-age-plot, som bliver afdækket gennem tre akter:

1. Hovedpersonen har en identitet: Alex er en drengepige, der hænger ud med sine drengevenner, som hun ligner i både påklædning og attitude.
2. Identiteten udfordres: Alex’ identitet bliver udfordret, da hendes gode ven Frederik afslører, at han er vild med hende. Frederik ser ikke drengepigen, men derimod pigen Alex, som han er forelsket i.
3. En "ny" identitet formes: Alex bliver konfronteret med sit biologiske køn af Frederik. Det udløser en voldsom identitetskamp inde i hende. Nu må hun vælge identitet. I en afsluttende styrkeprøve står Alex over for valget imellem venskabet til drengegruppen som drengepige eller Frederiks kærlighed til hende som pige. Filmen har en åben slutning: Alex afviser Frederik som kæreste, men de løber alligevel ud i natten sammen. Derfor står det åbent, om Alex reelt er i gang med at forme en ny identitet, eller om drengepige-identiteten bare bliver sat momentant under pres.

Lad eleverne arbejde med filmens opbygning ud fra de tre akter med fokus på udviklingsprocessen i Alex’ identitet. Se elevarket til 'Fucking tøs', som ligger under menuen til venstre.

Dokumentarisk stil i fortælleforløb

Det minimalistiske fortælleforløb giver filmen et dokumentarisk præg. Filmens starter in medias res med et anslag, der viser Alex og hendes venner til fest. Fra starten har filmen en ung, impulsiv og løssluppen energi med fis og ballade, spontane handlinger, sprut, joints, graffiti og store følelsesudbrud. Scenen vidner om tæt fællesskab mellem vennerne, men på et tidspunkt oplever vi også et øjebliks nærvær og intimitet mellem Frederik og Alex. Vennerne er i deres egen frie og grænseløse verden – uden indblanding fra voksne og uden regler og restriktioner.

Som tilskuere følger vi med fra sidelinjen, så godt vi nu kan. For den sammentømrede gruppe taler ofte i munden på hinanden i et indforstået sprog, og deres handlinger kan virke vilkårlige. Dette giver karaktererne og historien en høj grad af autenticitet og troværdighed.

At filmen heller ikke fortæller hele historien men efterlader tomme pladser, gør tilskueren nysgerrig og understøtter den dokumentariske tone. Vi får kun serveret toppen af historiens isbjerg, og der er meget mere på spil under overfladen. Et eksempel herpå er Frederiks og Alex’ replikskifte, da de sidder alene og ryger en joint:

Frederik “Fatter stadig ikke det med din mor”.
Alex “Aj, hun er for pinlig”.
Frederik “og lækker”.
Alex “Hvad fanden snakker du om?”
Frederik “Det er sgu da dér, du har arvet det fra. Jeg mener det!”

Lad eleverne undersøge, hvilke elementer der gør fortælleforløbet dokumentarisk. Se elevarket til 'Fucking tøs', som ligger under menuen til venstre.

'Fucking tøs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Forholdet til moderen og sit eget køn

Vi får ikke mere at vide om moderen eller Alex’ relation til hende i løbet af filmen. Men Alex’ voldsomme reaktion i ovenstående replikskifte antyder, at hun har et problematisk og anstrengt forhold til sin mor.

Alex’ aggressive reaktion på Frederiks bemærkning om, at moderen er “lækker”, signalerer også, at Alex har et problematisk forhold til sit eget køn. Det bliver manifesteret lige fra starten af filmen, hvor kvindekønnets måske mest kvindelige attributter – nemlig brysterne – er omdrejningspunktet:

• I filmens anslag hælder Alex et bæger med sprut ned i en piges kavalergang med bemærkningen: “Jeg gider ikke glo på dig, der står og flasher patter!” Til stor jubel for drengegruppen. Filmens konflikt bliver slået an her: Alex’ identitetskamp.
• På vej ned til grafittimuren tager Alex atter temaet op med bemærkningen: “De der fucking tøser til festen, de er så slutty med deres patter. Det er fandme ligesom min mor. Nu vil hun ha’ kunstige patter. Som om de ikke er store nok i forvejen!” Hertil svarer Memet: “Det behøver hun sgu da ikke, hun har da kærester nok!”.

Fælles for Alex’ bemærkninger om "patter" er hendes tilsyneladende afsky for det kvindelige. Hun giver også pigerne og moderen prædikatet "slutty". I Alex' verden er "patterne" udelukkende sexobjekter, som pigerne bruger til at score drengene med. Alex’ attitude, karakter, handlinger og ytringer viser, at hun har et problematisk forhold til sit eget køn. Derfor søger hun drengegruppen, hvor hun insisterer på at være ligesom drengene.

I opgave 1 i elevarket til 'Fucking tøs', som ligger til venstre under menuen, skal eleverne afdække relationen mellem Alex og hendes mor ud fra Alex’ reaktioner og de få informationer, der gives i filmen.

Fra manuskript til færdig film

I dette materiale har eleverne adgang til filmens manuskript. Se til venstre under menuen. Det vil derfor være interessant for eleverne at sammenligne manuskriptet med den færdige film.

Når man sammenligner manuskriptet med den færdige film, er den mest markante ændring Alex’ og drengegruppens alder. I manuskriptet er Alex 14 år, men i filmen er hun kun 12. Om denne aldersforskel udtaler instruktøren: “Alex’ alder blev rykket ned, da vi mødte Rosalina, som vi syntes var helt perfekt til rollen. Hun havde en stærk grænsesøgende kraft i sig samtidig med, at hun var uskyldig og rå. Hun var styret af sin vilje og sit mod. Det var alt sammen præcise karaktertræk for Alex. Efter at have castet til hele gruppen i et stykke tid, blev det også tydeligt, at der var flere af de 13-årige, som allerede drak og havde kærester. Det var interessant for os at arbejde med en gruppe teenagere, som var lige på kanten i forhold til alkohol og kærester”.

Derudover handler ændringerne fortrinsvist om at forenkle historien:

• Fx i første scene, hvor handlingen med den hjemløse og klubpædagogerne er udeladt.
• Flere replikker er udeladt, og nogle er erstattet af handlinger. Specielt slutscenen slutter mere subtilt, sårbart og åbent, end der er lagt op til i manuskriptet:
  
  Filmen slutter med følgende to replikker:
  
  Frederik “Hvis du sku’ ha’ en kæreste, hvem skulle det så være?
  Alex “Det sku’ i hvert fald ikke være dig”.
  Herefter går Alex og Frederik tilbage til klubhuset, men pludselig giver Alex Frederik et puf, og sammen løber de ud i natten.
  
  Manuskriptet har indlagt to replikker mere:
  
  Frederik “Så må vi jo gå ind og drikke hjernen ud”.
  Alex “Er det ikke også den måde man får lov at kysse tøserne? Altså ved at drikke dem under bordet?”.
  Frederik griner. Alex smiler og hopper op på skuldrene af ham. De løber ind i mørket sammen.
• Flere replikker er forkortet og mere ordrette og rappe. Replikkerne er i filmen helt i synk med teenagegruppens sprogbrug.

Denne forenkling forstærker filmens dokumentariske præg og realistiske tone. Handlingen og relationen mellem de unge og deres omgangstone bliver autentisk og troværdig i filmen.

Lad eleverne sammenligne manus med den færdige film og diskutere, hvilken effekt de synes ændringerne har for den færdige film. Se opgave 7 i elevarket til 'Fucking tøs', som ligger under menuen til venstre.

'Fucking tøs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Fra moodboard til filmens locations

Blandt filmens baggrundsmateriale under menuen til venstre findes instruktørens moodboard. Det består af 15 fotos, der viser de forskellige typer af locations og den visuelle stil, som instruktøren ønskede at bruge til 'Fucking tøs'. Her ser vi grafittimure, gitterhegn, forladte legepladser og et klubhus overmalet med grafitti og spartansk indrettet med sofa/lænestol og musikanlæg.

Et moodboard kan også formidle stemninger, oplevelser, farver og symboler. I moodboardet til 'Fucking tøs' formidles det på følgende måde:

• 14 af de 15 fotos er taget i mørke. Og på mange af billederne er kun dele af motivet oplyst, resten ligger hen i mørke.
• Næsten alle locations er overmalet med grafitti.
• Der er spredt affald på flere af billederne.

Disse karakteristika tegner et billede af et råt og nøgent fristed for unge. Overalt har de sat deres signatur i kraft af grafitti. I ly af mørket kan de være i fred pga. forfaldet, det øde område og det nøgne miljø i klubhuset. Det er råt, det er dystert, og det er spændende. Her er regler sat ud af spil og der er frihed til at boltre sig og hænge ud med vennerne – med sprut, joints og spraydåser.

I elevarket til 'Fucking tøs' er der opgaver, hvor eleverne skal sammenligne moodboardet med filmens locations. Er alle locations repræsenteret? Bliver billedernes visuelle stil og stemninger indfriet i filmen? Se elevarket under menuen til venstre.

I elevarket er der også en opgave, hvor eleverne skal lave deres eget moodboard. På det digitale læringssite Småp.dk ligger der en aktivitet, der handler om at lave et moodboard:

• Se lærervejledning 
• Se elevaktivitet

'Fucking tøs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Dokumentarisk stil i brugen af de filmiske virkemidler

Den dokumentariske stil i handlingen, i relationen mellem Alex og drengegruppen og i det rappe replikskifte, bliver understreget af brugen af de filmiske virkemidler.

Lyd og musik
Filmen åbner med elektronisk underlægningsmusik (asynkron lyd), der hurtigt fader ned for at give plads til de synkrone lyde af drengegruppen, der griner, snakker og joker. I baggrunden høres nummeret 'Domestic' (synkron lyd) af DJ Morten Breum, fremført af Nik & Jay.

Senere, da drengene og Alex er i deres klubhus, skruer Alex op for Malk de Koijns nummer, 'Klap din hoddok' (Hund bider mand)” (synkron lyd). Hun virker urolig og rastløs efter Frederiks kærlighedserklæring til hende – som om musikken skal overdøve de modstridende følelser, der ulmer i hende.

Den synkrone musik synes hård og rå i sit udtryk – og i synk med de fysiske omgivelser og teenagegruppens ydre handlinger og attitude. Underlægningsmusikken tilfører til gengæld et mere dragende og mystisk lag. Den gestalter følelserne og stemningerne nedenunder den rå attitude. Om underlægningsmusikken udtaler instruktøren: ”Vi brugte musik som var dragende og i bevægelse, næsten hypnotiserende, i forsøget på at skabe et magisk og åbent univers.”

Underlægningsmusikken bliver doseret i afmålte bidder i løbet af filmen. Ex når gruppen handler: løber væk fra festen eller maler graffiti og i filmens udtoning, da Alex og Frederik løber ud i natten. Men i de scener, hvor dialogen (se Tale) er vigtig, er der ingen musik. Det gælder specielt de to centrale scener med Alex og Frederik: 

• Da de ryger en joint, og Frederik kysser Alex
• I filmens udtoning, da Alex flipper fuldstændigt ud på Frederik

Replikkerne og pauserne kommer til at stå knivskarpe, og den anspændte og følelsesladede stemning fremstår meget ren og autentisk. “Vi har brugt lyden fra optagelserne. Vores lydmand opfangede gruppens snak rundt om den egentlige dialog, og den blev også brugt. Han arbejdede meget med lyden – rensede ud i den, for at få den til at fremstå autentisk og rå,” supplerer instruktøren.

Fotografering, klipning og billedudsnit
Igennem hele filmen er der brugt håndholdt kamera, der energisk, uroligt og "spontant" følger Alex og drengegruppen. Faktisk bliver mange klip erstattet af hurtige panoreringer frem og tilbage mellem gruppemedlemmerne. Normalt klipper man på bevægelse, men også her vælger fotografen at panorere og tilte kameraet for at følge de unges bevægelser. Det er som om, kameraet bliver det sjette gruppemedlem. Samtidig skaber det et råt look og en naturlig og vilkårlig dynamik – helt i øjenhøjde med teenagegruppen.

Kamerabevægelserne og klipperytmen er mest energiske, når kameraet følger gruppen og deres aktiviteter i skiftende beskæringer. Men tempoet falder i den centrale scene, hvor Alex og Frederik er alene. Her dvæler kameraet ved de to i nære beskæringer, fordi relationen og samtalen er betydningsmættet, og vi skal tæt på for at aflæse deres følelser. Det dvælende kamera skaber nerve og intimitet til scenen.

Se scenen her:

Belysning

Brugen af lys spiler også en rolle i 'Fucking tøs'. I filmens anslag er Alex' ansigt skjult af mørket. Kun hendes hestehale er lettere oplyst i modlys. Når man har set hele filmen, virker det som om, at denne første præsentation af Alex underbygger hendes identitetskamp: Hvem er Alex? Hun en pige (hestehalen), men bag facaden (det mørklagte ansigt) ligner en længsel efter at være en dreng.

I de betydningsladede øjeblikke bliver Alex' ansigt let belyst fra siden. Fx i første scene, da hun bliver dødtræt af drengenes flirt med en "lækker" pige med "lækre kasser". Og da Alex efterfølgende hælder sprut ned i pigens kavalergang, er hendes ansigt belyst af modlys og sidelys fra det rødlige diskotekslys indenfor. Denne belysning forstærker det vulgære overgreb. Gennem stort set hele filmen er der således brugt low-key-belysning, hvor kun dele af motiverne – ansigter, kroppe, de øde udendørsarealer, klubhuset etc. er oplyst, mens resten er skjult i skygger og mørke. Denne belysning ligger naturligt i tråd med, at hele filmens handling foregår om natten. På den måde underbygger low-key-belysningen altså også Alex' identitetskamp på et symbolsk plan.

Se anslaget her:

For at ramme den ønskede realistiske stil og stemning, er mange af scenerne, der alle foregår om natten, meget mørke. Så vidt muligt blev der anvendt naturlige lyskilder under optagelserne, som fx gadelamper. Om belysningen udtaler instruktøren: “Vi har sat projektørlys op ved engen, grafittimuren og gyngen. Der var intet lys dér. Vi ville gerne have, at lyskilderne skulle ligne arbejdslys og være rå og kolde. Det var et bevidst valg, at vores lyskilder skulle være med i billedet.”

Men trods det håndholdte energiske kamera og de mørke billeder, er vi fri for "grimme" svingture med kameraet og grynede og grovkornede billeder. Midt i al råheden er der således tydeligvis kælet for fotograferingen og belysningen, med æstetisk smukke billeder af grafittimuren, det øde græsareal og særligt den nære beskæring af Alex, der ligger og ryger en joint. De mørke udendørsoptagelser synes også indhyllet i et svagt grønligt skær. Dermed tilføres den dokumentariske stil en æstetisering af det rå look.

I 'Fucking tøs' er det grønlige skær skabt gennem colorgrading, der foregår i filmens postproduktion – typisk for at underbygge en bestemt stemning. For instruktøren skulle underlægningsmusikken og det grønlige skær tilsammen tilføre filmen noget magisk og dragende – et univers uden begrænsninger, hvor alt er muligt.

Se eksempel her:

I elevarket til 'Fucking tøs' vil der være opgaver, hvor eleverne skal analysere filmens brug af filmiske virkemidler samt den dokumentariske stil. Se under menuen til venstre.

Elevarket indeholder også en opgave om at lave en plakat til filmen. I menuen under 'Lav en filmplakat' finder eleverne opgaveformulering og links til plakatværktøjet på det digitale læringssite SmåP.dk.

De følgende afsnit indeholder en analyse af 'Rodløs'.

Analysen består af følgende afsnit:

Tema

• Drengepigen Alex og hendes følelsesmæssige udvikling

Genre og dramaturgi

• Filmens opbygning 
• Fra manuskript til færdig film

Visuel stil og brug af filmiske virkemidler

• Centrale rekvisitter
• Belysning og montage
• Lyd og musik
• Fotografering, klipning og billedbeskæring

Alex er nu blevet 14 år. Hun arbejder på et mekanikerværksted og er stadig sammen med sine drengevenner. Alex udfordrer konstant sine egne og andres grænser. Hendes stærkt provokerende adfærd over for den unge fyr Sami får voldsomme konsekvenser. Som hævn opsøger han hende i værkstedet med fire andre gutter, og beordrer hende til at tage alt tøjet af. Frederik er vidne til det ydmygende overgreb uden at kunne gribe ind, da Samis venner truer ham med en kniv. Frederik forsøger at trøste og støtte Alex med SMS’er, men hun afviser ham kategorisk og aggressivt.

Chokeret og ydmyget forsøger Alex at få kontakt med sin far, men han fanger ikke hendes råb om hjælp. Alex opsøger så sin mor i frisørsalonen, efter konsekvent at have afvist moderens opkald. Moderen er imødekommende og kærlig over for sin datter. Men da hun nænsomt og blidt vasker Alex’ hår, bliver det for meget for Alex. Hun stikker af fra moderens salon med drivvådt hår. Tynget af skam over overgrebet udviser Alex selvdestruktiv adfærd ved at skade sig selv med en kniv.

I slutscenen, der genremæssigt kommer tættest på magisk realisme, får Sami lov til at smage sin egen medicin. Til en klubfest truer Alex med sin kniv Sami til at tage alt tøjet af. Sami adlyder, og således bliver magtbalancen genoprettet imellem dem. Filmen slutter med, at også Frederiks og Alex’ venskab bliver genoprettet.

Drengepigen Alex og hendes følelsesmæssige udvikling

I 'Rodløs' bliver drenge-/pigeidentiteten endnu mere hårdkogt og grænsebrydende end den var i 'Fucking tøs'. Både i Alex’ handlinger, adfærd, udseende og attitude.

I dette afsnit bliver instruktørens visuelle koncept inddraget. Det ligger under menuen til venstre. Det visuelle koncept beskriver Alex’ følelsesmæssige udvikling gennem filmen. Her findes også en beskrivelse af de valgte locations, der skal understøtte filmens tematikker og handling og spejle karakterernes indre verden.

I autoværkstedet
Alex står og sprøjtelakerer en bil i autoværkstedet – en af de mere maskuline locations. Her arbejder hun, og her hænger hun ud med sine drengevenner. Det er gruppens fristed. Hun har både en sort hue på og den sorte hætte trukket ned over huen. Mens hun sprøjtelarkerer bærer hun også beskyttelsesmaske og har en kedeldragt på. Det giver hende et androgynt udseene. På et symbolsk plan bliver denne påklædning et panser, der afskærmer hende fra hendes biologiske køn. Samtidig kan  sprøjtelakeringen ses som et billede på, hvordan hun uophørligt må pudse sin drengeidentitet af med en cool og stålsat overflade.

Da Memet betragter en erotisk kalender udbryder han: ”Fuck en Hitlertøs. Hold da kæft nogen kasser!” Alex hører hans udbrud og går resolut over og maler et Hitler overskæg på Memet. Derefter løber hun ud på pissoiret og overrumpler Frederik, der står og tisser. Alex er helt upåvirket af situationen, hvilket viser at pissoiret er ligeså meget hendes domæne som drengenes. Alex står selvsikkert og betragter Frederik, mens hun udbryder: ”Memet vil score en Hitler kneppedukke”.

Denne scene udtrykker flere ting om Alex: Hun er udfarende, provokerende og dominerende – og næsten demonstrativt ’drenget’ her. Hun synes at have en ledende position i gruppen. Selvom Memet brokker sig højlydt over hendes ’overgreb’ med ”Fuck dig!” osv., affinder han sig med ikke at kunne vaske den sorte maling af igen.

Alex’ reaktion på Memets udbrud signalerer også en vis foragt for erotiske kvinder. Hun synes at afsky alt, hvad kvindekønnet står for – særligt kvinden som sexobjekt. Samtidig bliver Alex her konfronteret med sit eget biologiske køn, som hun konstant kæmper for at holde på afstand. Drengenes fascination af (pin up) pigerne kan også ses som en trussel mod Alex’ alliance med drengene. Hvis drengene bliver alt for interesserede i pigerne, risikerer hun at miste det tætte fællesskab i drengegruppen.

På græsarealet
Alex og Frederik går sammen hen over græsarealet om aftenen. Alex driller Frederik og tager hans headset. Som reaktion herpå hopper han op på ryggen af hende og kommer til at røre ved hendes bryster. Både Alex og Frederik er som forstenede. Alex virker splittet i sine følelser her. På den ene side synes berøringen af hendes bryster at få hendes drengeidentitet til at krakelere et øjeblik. På den anden side er det som om, at nogle spæde følelser for Frederik bliver vakt til live.

I 'Fucking tøs' blotter Frederik sine følelser for Alex som pige, hvilket hun reagerer aggressivt imod. Med berøringen kommer han igen til at vise sine følelser for hende, som han ellers forsøger at tøjle og skjule.

Overgrebet i autoværkstedet
Da Sami kommer ind med sin knallert, der skal repareres, ydmyger Alex ham foran drengene med sine provokerende og spydige bemærkninger vedrørende Samis bror: ”Altså ham, der smadrede ind i politibilen med bilen fuld af dope? Så hvornår kommer han ud?”

Alex er grænseoverskridende i sine ord og sin attitude. Ydmygelsen rammer Sami hårdt, og hendes verbale krænkelse fører til en fysisk krænkelse. Han tager hævn og genvinder sin ære ved at overfalde Alex og Frederik sammen med sine venner, og tvinge Alex til at tage alt tøjet af, mens de filmer det.

Det er det mest smertefulde og ydmygende overgreb, der kan overgå Alex. Drengene starter med at rive huen af hende, så hendes lange hår folder sig ud. Alex bliver således tvunget til at afklæde sig sin drengeidentitet og blotte den pige, hun er født som og afskyr så meget. Sami ydmyger hende yderligere ved at kalde hende ”bitch” og ”honey”, og han beordrer hende til at dreje rundt og posere for drengene. Fuldstændig som kalenderens pin up pige – et sexobjekt, der bliver hængt op til offentligt skue. Alex bliver hængt ud og filmen delt i det virtuelle rum – til offentligt skue for vennerne. Tilbage står en total sårbar og skamfuld pige i stor smerte.

Sami fra 'Rodløs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Hjemme i lejligheden
Alex låser sig ind i den mørke og tomme lejlighed. Hun føler sig modløs og alene, og ringer til sin far. To gange spørger hun ham, hvornår han kommer hjem. Han spørger, om der er noget galt, hvilket Alex svarer nej til. Faren forstår ikke, at Alex’ opkald er et råb om hjælp og omsorg. Man får her indtryk af, at han arbejder hele tiden og derfor stort set ikke er til stede i Alex’ liv. Heller ikke når hun med en trodsig mine forsøger at række ud efter ham. Faren ser ikke sin datter eller mærker hendes behov. Han hører ikke, at hendes ”nej” betyder ”ja”. Han synes også at overhøre, at Alex ikke skal i skole næste morgen. Han forholder sig ikke til det, men efterlader hende atter alene tilbage. Alex’ reaktion kommer prompte, da hun i desperation og vrede kyler mælkekartonen mod væggen.

Lejligheden virker kold med sine bare hvide vægge og spartanske indretning. Der står gammel opvask og madrester i køkkenet. Der er papkasser og rod i Alex’ værelse. Lejligheden er totalt blottet for hygge. Som om der ikke leves så meget liv her. Lejligheden bliver således et visuelt billede på rodløshed og svigt. På fravær af familie, omsorg, stabilitet og orden.

I lejligheden er Alex klædt i hvidt og går derfor i ét med tapetet. Hun synes totalt udvisket. Hun ligger som forstenet og apatisk i sin seng hele dagen – som en levende død. Det er også som om tiden er opløst – det er dag, det bliver aften, og Alex ligger stadig dér. Det er følelsen af identitetenskrise, der her gestaltes. Hvem er Alex nu?

Følelsen af at være levende død understreges af hendes tegning af rotten på væggen. På det symbolske plan er en rotte i Vesten særligt forbundet med død, mørke, pest og underverden.

I frisørsalonen
Alex har konsekvent og koldt afvist morens mange opkald. Da hun sidder i vindueskarmen i sit værelse ringer moren igen, og Alex afbryder hende endnu engang. Men så opdager hun Sami nede på gaden. Det ser ud som om, han angrer sit overgreb og tager tilløb til at gå op til Alex. Han kigger op mod ejendommen, kigger ned i jorden, tøver og bliver stående.

Disse to handlinger bliver et vendepunkt for Alex. Moren er vedholdende i sine telefonopkald, og rækker dermed ud efter Alex. Sami synes på vej til at gøre det. Det får Alex til at handle. Hun opsøger moren i hendes frisørsalon.

Moren bliver glad og overrasket over at se sin datter. Men virker usikker på Alex, der er mut og indelukket. Derfor bliver hun i sin egen comfort zone og prøver forsigtigt at nærme sig Alex ved at røre ved hendes hår og trække elastikken ud. Bemærkningen: ”Det er blevet langt, hva’” signalerer, at det er længe siden, de har set hinanden.

Frisørsalonen er holdt i sarte rosa farver. Der er feminint, med pyntenips, og meget ordentligt. Selv hjørnerne på toiletpapiret er foldet ind ude på toilettet. Moren matcher fuldstændigt interiøret – også i rosa bluse og meget feminin med smykker, make up og lange malede negle. Hun er ung og smuk og inkarnationen af kvindelighed.

Da hun spørger, hvordan Alex har det og aer hendes lår, bliver hendes varme moderhjerte for meget for Alex. Hun distancerer sig fra moren ved at fortrække til toilettet. Her trækker hun kniven op igen og forsøger at påføre sig fysisk smerte, men opgiver. Det er som om morens varme og omsorg vækker en længsel i Alex – en længsel efter kærlighed. Hun går derefter tilbage til salonen, hvor moren står klar til at nærme sig sin datter. Hun vasker nænsomt Alex’ hår. Men netop fordi Alex i den grad er i underskud af omsorg og kærlighed, bliver morens kærtegn alt for smertefuld. Før Alex’ hårde maske krakelerer, og hun helt mister kontrollen over sine tyndslidte følelser, må hun flygte fra sin mors kærlige hænder.

I det visuelle koncept skriver instruktøren: ”Man ønsker næsten for Alex, at hun kan give slip på sin modvilje mod moren og tage imod hendes opmærksomhed. Alex vil have sin mor til at fjerne den smerte og skam, hun føler, men det er ikke muligt. Alex skal selv handle. På et dybere plan giver morens kærlighed alligevel Alex styrken til at vælge at turde give skammen tilbage ved at konfrontere Sami.”

Sami fra 'Rodløs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Til klubfesten
Alex går resolut hen til klubfesten. Med en kniv truer hun Sami til at klæde sig af, så han til sidst står helt nøgen foran hende. Alex får dermed genoprejsning og vinder sin drengeidentitet tilbage.

Det er dog værd at bemærke, at Samis reaktion ikke er utvetydig her. Han viser ikke frygt, snarere overraskelse og sender Alex et indforstået blik, som om han vil sige "Ok, fair nok – jeg er med på dit game. Så er vi kvit nu". Instruktøren fortolker slutscenen til klubfesten sådan her: ”Sami smider ikke tøjet, fordi Alex truer ham, det er et valg han træffer. Både Alex’ og Samis handling viser, at det er muligt at rejse sig fra selv den værste ydmygelse og den værste handling”.

Spørgsmålet er, om Alex kan fastholde sin drengeidentitet, for ude i kulissen står Frederik. Han har antændt nogle spæde følelser i hende. Han er hendes allerbedste ven. Han har været vedholdende og fulgt Alex i medgang og modgang. Næsten som hendes skytsengel. Han var vidne til overgrebet, men ude af stand til at gribe ind, fordi han blev truet med en kniv. Han har forsøgt at trøste og støtte Alex og give hende oprejsning, bl.a. med SMS’en: ”De ved det vi smadrer ham”. Men Alex afviser ham barskt ved at skrive ”Fuck dig.” Selvom Frederik har fået afvisning på afvisning, er hans følelser for hende stadig intakte.

I filmens slutning løber Frederik efter Alex, efter at hun har gennemført sin hævn over Sami. Han spørger hende: ”Er du okay?”. Alex nikker og smiler let, hvorefter de går ud i natten sammen. Denne minimalistiske replik og Alex’ nikken synes tilstrækkeligt til at antage, at de bliver forsonet – foreløbigt som venner.

Lad eleverne analysere Alex’ identitetskamp og følelsesmæssige udvikling med inddragelse af instruktørens visuelle koncept. Her skal de også undersøge, hvordan de valgte locations spiller sammen med filmens tematikker og handling og karakterernes indre verden. Se instruktørens visuelle koncept og elevarket til 'Rodløs', som ligger til venstre under menuen.

Eleverne bliver også bedt om at lave en Prezi om dem selv. En Prezi er en præsentationsform, der lægger vægt på samspillet med billeder og tekst. På det digitale læringssite Småp.dk kan I finde lærervejledning og elevaktivitet:

• Se lærervejledning
• Se elevaktivitet

Filmens opbygning

'Rodløs' er som 'Fucking tøs' en coming-of-age-historie, men i modsætning til den første film rummer 'Rodløs' en større udviklingshistorie, der har brug for at folde sig ud over flere dage. Alex og hendes identitetskamp er stadig historiens omdrejningspunkt. Men nu breder persongalleriet sig ud til også at omhandle hendes relation til forældrene. Vi får serveret et fortættet lille drama, og derfor kan 'Rodløs' i sin stil minde om et moderne, ungt kammerspil.

Ligesom 'Fucking tøs' er 'Rodløs' bygget op omkring tre akter:

1. Hovedpersonen har en identitet: Alex er fortsat en drengepige, der hænger ud med sine drengevenner, som hun ligner i både påklædning og attitude. Men hun er nu tydeligvis gruppens leder og den mest rå og provokerende af dem alle.
2. Identiteten udfordres: Med Samis overgreb på Alex får hendes drengeidentitet et gigantisk knæk.
3. En "ny" identitet formes: Med overgrebet bliver Alex tvunget til at blotte sit biologiske køn. Det udløser en dyb og smertefuld identitetskrise inde i hende. Valget står afslutningsvist mellem at bukke under for skammen og smerten eller at rejse sig igen og vinde drengeidentiteten tilbage. Alex har styrken og modet til at vælge det sidste. Men igen rumsterer Frederik i kulissen. Han kratter i hendes drengeidentitet med sine følelser for hende som pige. Og spørgsmålet er, om Alex’ kan fortsætte med at lægge låg på sine følelser for ham. Også 'Rodløs' slutter åbent.

Men 'Rodløs' afviger fra 'Fucking tøs' meget stringente, kronologiske fortælleforløb med et dramaturgisk "svirp". I filmens anslag ser vi Alex gå alene i byen om natten med hætten trukket op over hovedet. I filmens slutscene bliver anslaget gentaget, og vi ser, at Alex er på vej hen til klubfesten for at hævne sig på Sami. Anslaget fungerer således som filmens nutid, og resten af filmen er ét langt flash back. Lige indtil slutscenen, da Alex er på vej hen til klubfesten. Her forenes fortid med nutid, og da Alex har fuldført sin mission og fået sin hævn, forlader hun klubfesten alene. Men hun bliver indhentet af Frederik, og sammen går de ud i byens mørke.

Ligesom i ”Fucking tøs” Der er dog én væsentlig forskel på de to slutninger – i 'Fucking tøs' er det Frederik, der forsmået, ydmyget og fortvivlet forlader Alex og drengegruppen i klubhuset, hvorefter Alex løber efter ham. Da de er blevet forsonet som venner, løber de glade og kåde ud i natten sammen.

I 'Rodløs' bliver de atter forsonet som venner, men de 12-åriges energi og kådhed i 'Fucking tøs' er nu afløst af en mere moden alvor. Specielt Alex har fået nogle gevaldige ar på sjælen. Måske er det blevet sværere for hende at kæmpe imod sine følelser for Frederik?

Lad eleverne arbejde med filmens opbygning ud fra de tre akter, og med fokus på udviklingsprocessen i Alex’ identitet. Lad dem også undersøge filmens leg med tid i den dramaturgiske opbygning. Se elevarket til 'Rodløs', som ligger til venstre under menuen.

'Rodløs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Fra manuskript til færdig film

Ligesom i materialet til 'Fucking tøs' har eleverne også her adgang til filmens manuskript. Se under menuen til venstre. Det vil derfor være interessant for dem at sammenligne manuskriptet med den færdige film.

Det er værd at bemærke, at instruktøren her har holdt sig ret stringent til manuskriptet. I modsætning til 'Fucking tøs', hvor skuespillet og Alex’ og drengegruppens handlinger var mere improviserede på settet, så er flere scener i 'Rodløs' mere stiliserede. Det kræver, at instruktøren holder sig mere stramt til manus og storyboard.

Derudover handler ændringerne fortrinsvist om at forenkle historien:

• Fx i scenen i frisørsalonen, hvor moren ikke byder Alex på wienerbrød. I stedet for at tilbyde noget sødt, er moren sød ved Alex. Samtidig indsnævres mødet til at inddrage morens naturlige og trygge univers – hårvask og klipning. Dette valg gør scenen mere troværdig og autentisk.
• Enkelte replikker er udeladt. I den første scene i autoværkstedet er der fx flere replikker mellem Memet og drengene vedrørende pin up-kalenderpigen. Disse replikker synes overflødige, da handlingerne i sig selv er slagkraftige: Alex maler Hitleroverskæg på Memet.
• I scenen, hvor Frederik kommer til at berøre Alex’ bryster, er location i manuskriptet henlagt til en perron. I filmen går de alene hen over et græsareal. Scenen er rippet for forstyrrende elementer. Fokus kan i stedet udelukkende rette sig mod Frederiks og Alex’ relation og den betydningsbærende berøring af hendes bryster. Samtidig er optakten til berøringen ordløs i filmen. Frederik og Alex går blot og puffer til hinanden, og Alex tager hans høretelefoner. I manuskriptet er der indlagt et replikskifte, som virker overflødigt for handlingen.
• Flere replikker er forkortede og mere ordrette og rappe. Replikkerne er i filmen helt i synk med teenagegruppens sprogbrug.

Denne forenkling forstærker filmens realistiske tone. Handlingen, relationen mellem de unge og deres omgangstone bliver mere autentisk og troværdigt i filmen.

Lad eleverne sammenligne manus med den færdige film og diskutere, hvilken effekt de synes ændringerne har for den færdige film. Se opgave 7 i elevarket til 'Rodløs', som ligger til venstre under menuen.

Optagelser til 'Rodløs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Centrale rekvisitter

Kniven
Kniven er en central rekvisit i filmen. Den optræder første gang, da Alex finder den i en kontorskuffe i bilværkstedet efter at have været grov over for Sami. Her fungerer den som et set up.

Anden gang, kniven kommer ind i billedet, er da skammen og smerten synes at blive uudholdelig for Alex – efter det ydmygende overgreb. Alex tager kniven op af skuffen og prikker hul i armen til det bløder. Derefter tager hun kniven med sig.

Tredje gang, Alex tager kniven frem, er på morens toilet, efter at moren har spurgt, hvordan hun har det. Det spørgsmål gør for ondt i sjælen. Derfor forsøger Alex igen at påføre sig fysisk smerte med kniven, men hun kan ikke denne gang. Instruktøren uddyber dette i det visuelle koncept: ”Den identitet, Alex har bygget op, er smadret. Det skaber et tomrum af psykisk smerte og skam. Når Alex går ind i fysisk smerte er det for at få lindring fra den psykiske smerte. Et behov for at flytte den psykiske, uhåndgribelige smerte over til en fysisk håndterbar smerte. Det er en ambivalent handling, hvor det selvdestruktive grunder i et ønske om at være i stand til at leve og kunne mærke sig selv. Men da Alex sidder på toilettet og skal til at bruge kniven til at påføre sig selv smerte, tager hun ubevidst en beslutning om ikke længere at ville vende smerten indad.”

Kniven repræsenterer derfor i første ombæring et selvforsvars- og et selvdestruktionsvåben. Men i filmens slutscene retter hun sine selvdestruktive tanker og handlinger ud ad, og kniven bliver hendes angrebsvåben. Med kniven truer hun Sami til at tage alt tøjet af og genopretter således magtbalancen.

Man kan derfor sige, at der kommer tre pay off, hvor kniven har tre forskellige funktioner.

Alex’ hår
Frem til overgrebet bærer Alex konsekvent sort hue, og hætten er trukket godt op over hovedet. Huen og hætten er en del af hendes identitet som drengepige. Samtidig dækker de over hendes lange hår og pigeidentitet.

Men Samis venner flår huen og hætten af Alex, så hendes lange hår blottes. Et af de ydre lag af drengeidentiteten skrælles dermed pludselig af. Frem til scenen, hvor Alex forlader frisørsalonen, forbliver hendes hår synligt – bundet op i en løs hestehale. Det virker som om, hun ’lader stå til’, som om overgrebet har resulteret i, at hun fuldstændigt har mistet kontrollen over sin drengeidentitet.

Da moren tager elastikken ud af Alex’ hestehale, slipper hun også Alex’ feminine side ud. Alex har ikke kræfter til at gøre modstand her, fordi hun synes splittet i sine følelser for moren. Men Alex’ lange hår kan også ses som et symbol på hendes modstridende følelser omkring sit eget køn og moren. Hun har ikke valgt at have en drengefrisure, som man kunne forestille sig, at en inkarneret drengepige ville have. Hun skjuler sit hår under huen og hætten, når hun hænger ud med drengene. Derfor kan Alex’ lange hår også være udtryk for hendes ubevidste længsel efter moderkærlighed. Hendes lange hår er den sidste ’rest’ af pigen Alex og det eneste, der på det symbolske plan forener hende med hendes mor.

Men morens kærtegn af Alex’ hår under hårvasken virker som et følelsesmæssigt overgreb på Alex. Hun forlader frisørsalonen med drivende vådt hår – det er som om håret græder de tårer, Alex krampagtigt holder tilbage. Skyndsomt samler Alex da også det våde hår i en hestehale og trækker hætten op. Hun forskanser pigeidentiteten og ifører sig atter drengeidentiteten.

Lad eleverne analysere filmens brug af de to centrale rekvisitter – kniven og Alex’ hår, samt deres dramaturgiske og symbolske betydninger. Se elevarket til 'Rodløs', som ligger til venstre under menuen.

'Rodløs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Belysning og montage

Brugen af lys spiler en signifikant rolle i 'Rodløs'. Filmen åbner med et nærbillede af Alex, der går alene i byen om natten. Hun er fuldstændig skjult af mørket. Kun et svagt frontlys oplyser et kort øjeblik hendes blege ansigt. Det afløses af sidelys, som kun oplyser den ene side af ansigtet. Den anden side går i ét med mørket. Dernæst lukker mørket sig om hendes ansigt – næsten beskyttende. Således slås temaet an i 'Rodløs' lige fra starten. Præcis på samme måde som i 'Fucking tøs'. Begge film handler om Alex’ indædte identitetskamp. Hvem er Alex? En teenager, der er født som pige, men insisterer på at være en drengepige. Et menneske, der er dybt splittet imellem sit biologiske køn og sit oplevede køn, hvilket denne belysning underbygger. Derfor synes mørket at give hende et time-out fra kønskampen. Her kan pigeidentiteten forsvinde.

Se anslaget her:

Belysningen synes at spille en central rolle i 'Rodløs'. Specielt i lejligheden varierer belysningen mellem high key om dagen og low key om aftenen. Da Alex kommer hjem i lejligheden efter overgrebet, er der fuldstændigt mørkt. Det forstærker hendes følelse af total ensomhed og forladthed. Vi ser kun lyset fra mobilen, da hun sms’er til faren og Frederik. Vi hører hendes åndedrag, og nærbilledet af mobilen, der er omkranset af mørke, gør den korte ordveksling mellem faren og Alex meget intens. Som tilskuere mærker vi Alex’ smerte og skam her.

Samtidig virker mørket også næsten beskyttende her. Hun indhyldes i mørket som en skærmende kappe. I mørket kan Alex skjule sig, hun kan forsvinde ned i et sort hul, som hun også mentalt befinder sig i nu. Fx anes kun konturerne af Alex’ profil, da hun sidder i vindueskarmen med nattens slørede lys i baggrunden.

Se scenen her:

Om dagen er belysningen grå og blottet for liv og energi. Den livløse belysning forstærker dermed Alex’ følelse af at være paralyseret - at være levende død. Da hun står i køkkenet og hælder cornflakes op, ses faren i døråbningen som en sort silhuet. Vi ser aldrig hans ansigt. Vi ser ham således ligeså lidt som Alex. Dette underbygger hans fysiske fravær i forhold til Alex’ liv.

Se scenen her:

Da Alex ligger livløs i sin seng på værelset, sker der nogle abrupte lysskift. Fra den livløse grå high key belysning om dagen over mørkere grå skumring, til mørk low key belysning med kraftige lysindfald fra vinduet. De tre statiske indstillinger af Alex i sengen i total er identiske. Der er tale om en montage, hvor kun lyset ændrer sig. Det underbygger følelsen af total handlingslammelse. Det giver også en fornemmelse af, at tiden sættes ud af spil. Som om tiden bliver en tilstand, hvor det for Alex er fuldstændigt underordnet om det er dag eller nat. Til slut er Alex helt opslugt af mørket – kun musikken fra hendes høretelefoner viser tegn på liv.

Se scenen her:

I frisørsalonen hos moren er der lyst og lækkert med et sart skær af rosa. Her falder moren fuldstændigt ind i omgivelserne. Hun er på hjemmebane her, hvorimod Alex opleves fremmedgjort med sit sorte tøj. På toilettet er belysningen meget varm – i en mættet pink farve. Her virker belysningen næsten omklamrende og klaustrofobisk. Man kan høre Alex' åndedrag, nærmest som om hun får åndenød. Hun kan ikke være i rummet, der er så langt fra hendes eget univers.

Om lyset og farveskalaen skriver instruktøren i det visuelle koncept: ”Farveskalaen på de forskellige locations sætter baggrunden for stemningen i scenerne. De er vigtige i forhold til at kunne navigere i Alex’ følelsesregister. Moderens salon fremstår varm, lys pink, klaustrofobisk. Det er her hun på trods af modstand får et glimt af noget, som kan gøre det muligt at bevæge sig igen, at handle”.

I slutscenen, da Alex træder ind i festlokalet, rammes hun af pink og blåt discolys. Men i det øjeblik, hun står over for Sami, forvandles lyset i rummet. Sami og Alex indhylles i et sløret røgskær samtidig med, at Sami klæder sig af. Scenen bliver drømmeagtig, eller nærmere magisk realistisk, fordi handlingen finder sted, men kun Sami, Alex og Frederik registrerer, hvad der foregår. Alle de andre danser og fester bare videre. ”I klubscenen har vi forsøgt at skabe et magisk rum ved siden af virkeligheden. Her er spændingen og intensiteten mellem Alex og Sami i fokus, i en boble, som lukker alt andet ude. Intentionen var at give slip i realismen, for herved at kunne bevæge os længere ind i magien, i en subjektiv virkelighed, i modsætning til 1:1 fremstillinger”, siger instruktøren.

Lyd og musik

Der er påfaldende mange scener, der foregår i stilhed – eller i rungende stilhed. I disse scener høres en svag, rungende, metallisk tone, der går igen flere gange i løbet af filmen (asynkron lyd): 

• I anslaget, da Alex kommer gående.
• Da Alex sidder i vindueskarmen og ligger i sin seng om aftenen.
• Da hun sidder i autoværkstedets kontor og prikker sig med kniven.
• Da hun tegner rotten på væggen.
• Da hun er på vej hen til klubfesten.

Tonen optræder ofte, når hun er alene med sig selv fanget i sine egne dunkle tanker og handlinger. Tonen skaber en ramme om Alex’ personlige, indre rum. Flere gange klippes der abrupt til virkelighedens lyde (synkrone lyde). Fx da Alex hælder cornflakes op i en skål.

Denne tone bliver højere og breder sig ud til lyse, rungende toner fulde af længsel og smerte, da hun bliver fanget ind af morens blide, nænsomme berøringer under hårvasken. Tonerne gestalter følelser fra Alex’ indre. Igen afbrydes det indre univers af den skarpe og voldsomme lyd fra bruseren, hvorefter Alex rejser sig brat og forlader moren.

I scenen, hvor Alex og drengegruppen forlader autoværkstedet om aftenen og drøner rundt på perronen og på græsarealet, optræder der elektronisk underlægningsmusik. Den etablerer en dragende stemning til Alex’ og drengegruppens spontane, fysiske handlinger og energi. Men i det øjeblik Frederik kommer til at berøre Alex’ bryster forstummer musikken. Helt i tråd med Alex’ og Frederiks reaktion. De bliver som forstenede, men fastholder hinanden i intense, spørgende blikke.

Se scenen her:

Til klubfesten høres høje, dumpe techno rytmer (synkron lyd). Men da Sami begynder at klæde sig af, bliver musikken mere dynet og hul. Den underbygger den magiske boble, Sami og Alex befinder sig i, hvor også virkelighedens lyde bliver svagere. Da Sami står helt nøgen – og Alex har fuldført sin mission – vender virkelighedens høje technomusik tilbage.

I filmens udtoning, da Alex og Frederik forlader klubfesten og går ud i byen sammen, høres den høje, metalliske tone igen. Alex befinder sig ikke længere i alenerummet, men har nu atter fået følgeskab af Frederik.

'Rodløs' (Foto: Brian Curt Petersen)

Fotografering, klipning og billedudsnit

Gennem stort set hele filmen er der brugt håndholdt kamera. I den scene, hvor Alex og drengegruppen drøner rundt på perronen og græsarealet, følger kameraet energisk, uroligt og 'spontant' de unge mennesker i skiftende beskæringer. Klipperytmen er hektisk, og når der ikke bliver klippet, så panorerer kameraet frem og tilbage mellem gruppemedlemmerne. Det skaber et råt look og en naturlig og vilkårlig dynamik – helt i øjenhøjde med teenagegruppen.

Men i modsætning til 'Fucking tøs' bliver Alex’ identitetskamp foldet mere ud i små fortættede, intime scener. Her er der fokus på den psykologiske intensitet, på de indre følelser. Derfor ser vi også mange nære beskæringer af Alex for at kunne afkode hendes følelser og mærke hende. Kamerabevægelserne og klipperytmen er meget rolige i disse scener, og det dvælende kamera skaber nerve og intimitet til scenerne.

Kendetegnende for 'Rodløs' er således den fine balance mellem forskellige stilarter:

• En rå og urolig stil, der bobler af ungdommelig energi.
• Det dramatiske overgreb på Alex, der ikke forfalder til en hektisk action stil, men vælger at dvæle ved sårbarheden hos Alex. Herved bliver ydmygelsen endnu mere markant.
• Små fortættede og intime scener, hvor vi kommer helt tæt på Alex og hendes relation til specielt moren.
• Scener, der inkorporerer et stiliseret sprog af lys, montage og magisk realisme – med æstetisk smukke billeder.

I elevarket til 'Rodløs' er der opgaver, hvor eleverne skal analysere filmens brug af filmiske virkemidler og forskellige stilarter. Se til venstre under menuen. Elevarket indeholder også en opgave om at lave en plakat til filmen. I menuen under 'Lav en filmplakat' finder eleverne opgaveformulering og links til plakatværktøjet på det digitale læringssite SmåP.dk.  

Du skal lave en filmplakat til 'Fucking tøs' og/eller 'Rodløs'. Du skal tage udgangspunkt i filmen, når du laver plakaten. Hvem er filmens publikum? Hvad er filmens stil, tema og budskab? Hvordan kan man formidle dette i billeder og skrift på en plakat, så man får lyst til at se filmen?

Når du arbejder med filmplakaten, kan du fx overveje følgende:

• Målgruppe: Henvender denne film sig til en bestemt gruppe af mennesker med hensyn til alder, køn, baggrund, interesserer osv. Hvem er plakatens målgruppe?
• Tema/budskab: Har filmen et centralt tema eller budskab, som plakaten skal formidle? Kan man formidle dette på en måde, så man bliver nysgerrig efter at se filmen – uden at man røber for meget af handlingen?
• Karakterer: Hvilke af filmens personer skal med på plakaten? Hvordan skal de fremstå?
• Scenografi og rekvisitter: Er der bestemte locations eller rekvisitter, der spiller en central rolle i filmen? Vil det være godt at få dem med på plakaten?
• Stemning: Er der bestemte følelser eller stemninger i filmen, som plakaten skal formidle? Uhygge, vrede, forelskelse, glæde osv. Hvordan kan man komponere og beskære plakaten? Hvordan kan man benytte lys og farver til at fremhæve stemningen? Find eventuelt inspiration i filmens brug af filmiske virkemidler.
• Tekst: Hvor meget skal teksten fylde i forhold til billedet? Skal der stå, hvem der medvirker i filmen? Er der et slogan eller en replik fra filmen, der passer godt til plakaten?

Lav en plakat med SmåP På SmåP.dk kan du lave dine egne plakater ved hjælp af programmet Pixel editor Gå nu over til SmåP-aktiviteten ”Lav en filmplakat” SmåP – Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner Her ligger en vejledning til din lærer

Om filmene

Fucking tøs

Fakta fra Det Danske Filminstitut:

• www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/78403.aspx?id=78403

Interview med instruktøren:

• www.dfi.dk/nyheder/filmupdate/2012/oktober/fucking-toes-paa-workshop-festival.aspx

UK Film Review:

• www.ukfilmreview.co.uk/#!Damn-Girl-short-film-review/cu0l/566434410cf21dcdb62fea41

Rodløs

Fakta fra Det Danske Filminstitut

• www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/87824.aspx?id=87824

UK Film Review:

• www.ukfilmreview.co.uk/#!Wayward-short-film-review/cu0l/56757f860cf28854b38c90cd

Relevante artikler

'Drengepiger og pigedrenge' – Information:

• www.information.dk/305668

‘Vi Unge’ – drengepanel – hvad synes drenge om drengepiger?:

• www.viunge.dk/kaerlighed/drengepanel/drengepanel-hvad-synes-drenge-om-drengepiger

Undervisningsmaterialer om køn, seksualitet og identitet

Sex & Samfunds underviserportal 'Sex og relationer' – forløb til udskolingen:

• https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/42-sex-og-relationer

Sex & Samfunds underviserportal 'Normer og idealer' – materiale målrettet 7.-9. klassetrin:

• https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/46-normer-og-idealer

Sex & Samfunds underviserportal 'Køn, identitet og seksualitet' – forløb til udskolingen:

• www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/36-koen-identitet-og-seksualitet

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners hjemmeside:

• www.lgbt.dk/  

LGBT Danmark har lavet en bog om kønsidentitet og seksuel orientering. Flere af siderne kan bruges med ledsagende forklaringer til elever i 4.-6. klasse:

• www.lgbt.dk/fileadmin/site/om_foreningen/DenLilleGroenneOmLGBT.pdf  
  
  Bogen kan også hentes som powerpoint her:
• www.lgbt.dk/2677/  

Materialer til spillefilm om køn, seksualitet og identitet

'Fucking Åmål' – undervisningsmateriale på Filmcentralen:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fucking-aamaal#.VqqRJ7zPHq9  

Film og materialer til kortfilm om køn, seksualitet og identitet

'Det går nok over' – undervisningsmateriale på Filmcentralen:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/det-gaar-nok-over#.VrHiB1gUW70  

'Ynglinge' – film på Filmcentralen med tilhørende undervisningsvejledning:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/ynglinge  

'En feminin dreng' – film på Filmcentralen.

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/en-feminin-dreng 

Filmen 'En feminin dreng' indgår i materialet 'Næsten voksen' på Filmcentralen

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/naesten-voksen#.VrHiY1gUW-o

Om filmanalyse

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog  

SmåP – et undervisningssite om digitale medier i alle fag i grundskolen:

• www.småp.dk/

Andet

Den officielle musikvideo til Malk de Koijns sang 'En gang'.

• www.youtube.com/watch?v=GOoRQ-_UsM4