I et idyllisk beliggende hus uden for Tokyo bor den snart 14-årige og 10 cm høje pige Arrietty med sine forældre nedenunder gulvbrædderne. Familien tilhører lilleputfolket ’lånerne’, der lever af at hente forsyninger fra menneskenes skuffer og skabe uden at blive opdaget. Husets menneske-beboere er den ældre dame Sadako, og husholdersken Haru. Desuden er Sadakos 12-årige grandnevø Sho på ferieophold i huset for at slappe af forud for en hjerteoperation. Sadako er i begyndelsen af filmen helt uvidende om de små væsners tilstedeværelse, hvorimod husholdersken Haru er besat af tanken om at afsløre lånerne, som hun er sikker på findes. Og den værste trussel for lånerne er menneskene. Bliver en låner opdaget, kan det nemlig betyde, at hele familien er nødt til at emigrere.

En dag skal Arrietty for første gang med sin far ud for at ”låne”. Sho opdager Arrietty og forsøger at blive venner med hende ved at give hende sukker. Da han redder hende fra en krage, begynder de to at knytte venskabsbånd. Dette venskab bliver dog farligt for Arriettys familie. Sho komme til at efterlade sig spor, som fører til, at Haru opdager lånernes hus. Hun fanger Arriettys mor og putter hende ned i et syltetøjsglas. Sho har givet lånerne dukkehusmøbler, men Haru tror, de er stjålne. Arrietty befrier sin mor med hjælp fra Sho, og låner-familien beslutter at flytte. De får hjælp af låneren Spiller, der henter dem i en kedel, der bruges som skib. Arrietty og Sho må sige farvel, og de små lånere sejler afsted ned ad floden for at finde et nyt hjem.

Foto: Studio Ghibli

Filmen 'Arriettys hemmelige verden' og dette undervisningsmateriale kan danne grundlag for at

1. træne genfortælling, meddigtning og analyse
2. diskutere og arbejde med temaer som venskab og ensomhed
3. arbejde med filmens udtryk – former og farver, billeder og lyd
4. arbejde med japansk manga og animé og bl.a. sammenligne med andre slags tegnefilm og tegneserier.

Det er op til den enkelte lærer at afgøre, hvor stort kendskab eleverne skal have til filmen og dens indhold, før de ser den. Det er oplagt at medtænke Mary Nortons bøger om lånerne i arbejdet med filmen. Bogserien består af følgende bøger: 'Lånerne' (1952), 'Lånerne flytter ud' (1982), 'Lånerne til søs' (1983) og 'Lånerne til vejrs' (1983). Ønsker man at sammenligne bøgerne med filmen, er det værd at bemærke, at den første bog og filmen er lavet med ca. 60 års mellemrum, og at fortællingen udspiller sig i to vidt forskellige miljøer (henholdsvis England og Japan).

I faget dansk kan bog og film sammenlignes. Bogen kan læses højt i klassen eller bruges som selvstændig læsning eventuelt i forbindelse med et læseprojekt. Det vil også være relevant at lave meddigtningsopgaver, hvor eleverne enten skriftligt, mundtligt eller på anden vis formulerer, hvad de tror, der videre sker med de enkelte personer i filmen. Hvis I har filmen på dvd, kan meddigtning også anvendes ved, at filmen stoppes centrale steder undervejs, hvorefter eleverne skal beskrive, hvad de tror, der videre vil ske.

I faget billedkunst kan filmen bruges som et oplæg til arbejde med den japanske tegneserie- og tegnefilmtradition, manga og animé. Eleverne kan fordybe sig i tegnefilmens form og visuelle udtryk og sammenligne japansk tegnefilmtradition med andre tegnefilmtraditioner.

Vælger man at bruge filmen i en indskolingsrettet film- og medieundervisning, vil det være oplagt at beskæftige sig med de filmiske virkemidler, samt hvad der kendetegner animationsfilmen som genre. Her vil det være en god idé at udvælge nogle relevante scener og bruge dem som udgangspunkt for en samtale om forskellige udvalgte virkemidler og disse virkemidlers effekt.

Et tværfagligt samarbejde mellem dansk, billedkunst og film- og medieundervisning kan sammenkoble ovenstående opgaver. Man kan bede eleverne lægge mærke til:

• miljøet, personerne bevæger sig rundt i
• detaljer, der kendetegner henholdsvis lånerne og menneskene
• fortællingens opbygning

Som udgangspunkt for arbejdet med filmens fortælling og oplevelsen af filmen kan det være en god idé at lade eleverne tegne det bedste, det mest sørgelige, det sjoveste eller det mest spændende sted i filmen. Tegningerne kan være med til at fastholde og synliggøre elevernes oplevelser og reaktioner. Hæng eventuelt tegningerne op i kronologisk rækkefølge i klassen, så eleverne kan støtte sig til tegningerne i en fælles samtale om filmen. Lad hvert enkelt barn fortælle om sin tegning og måske også komme ind på farvevalg og lignende. I løbet af sådan en samtale er der tit anledning til at tale om elementer som personskildring, konflikter, miljøskildring, genre og filmiske virkemidler. Det vil også være oplagt ud fra samtalen at komme nærmere ind på filmens centrale temaer.

Man kan desuden arbejde med beslægtede fortællinger om:

• Hemmelige, ukendte verdner i det kendte – fx en anden børnebogsklassiker, 'Narnia'-serien, eller julehistorier, hvor nisserne lever et hemmeligt liv i menneskenes huse
• Figurer, der minder om lånerne - fx Tommelise, Klokkeblomst fra 'Peter Pan' eller nisser og alfer.

Foto: Studio Ghibli

Genre

'Arriettys hemmelige verden' hører til tegnefilmgenren animé, der udspringer af den japanske tegneseriestil manga. Filmens manuskriptforfatter og medproducent, Hayao Miyazaki, er et af animé-genrens største navne og den mest kendte i Vesten. Han har skabt flere mesterlige tegnefilm, der har bidraget til genrens popularitet i vores del af verden.

Manga og animé kendetegnes ved stiliserede figurer, der ofte optræder i realistiske miljøer. Stregen er enkel og farverne kraftige. Figurernes ansigter er karakteriseret ved store øjne og små munde, der pludselig kan synes enorme, når de åbner sig på vid gab. I 'Arriettys hemmelige verden' udspiller handlingen sig i et realistisk miljø og i en storslået og idyllisk natur. Figurerne i filmen ligner mennesker, men er tegnet enkelt og todimensionelt med forholdsvis store, farvemættede flader. Der er typisk større detaljerigdom i baggrunden end i fremstillingen af personerne. Filmen er præget af varme farver og flotte totalbilleder. Hver eneste indstilling er af høj æstetisk kvalitet med et meget poetisk farvevalg – specielt, når vi er i haven og den omkringliggende natur.

Dramaturgi

Filmen om Arrietty er bygget op ud fra et klassisk fortælleforløb, som det til de mindre klasser vil være hensigtsmæssigt at dele op i tre dele:

• Begyndelsen, der også kaldes anslag og præsentation. Vi møder filmens hovedpersoner Arrietty og Sho og præsenteres for de to parallelle verdener.
• Midten, der også kaldes uddybning og konfliktoptrapning. Ariettys og Shos venskab udvikles, og menneskene og lånerne får kendskab til hinanden. Haru jagter lånerne og tager Arriettys mor til fange.
• Slutningen, der også kaldes klimaks og udtoning. Arrietty befrier sin mor, og den lille lånerfamilie beslutter sig for at flytte. Arrietty og Sho tager afsked med hinanden, og lånerne drager af sted.

Man kan arbejde med handlingsgangen og fortællingens struktur ved at give eleverne den opgave, at de hver skal tegne tre tegninger om filmen; første tegning skal knytte sig til filmens begyndelse, anden tegning til filmens midte og tredje tegning til dens slutning. Eleverne beslutter selv, hvad de vil tegne, men det er en god idé at lade dem drøfte deres valg i makkerpar. Hæng efterfølgende tegningerne op i klassen og lad eleverne på skift fremlægge deres tegninger. Tal også om deres overvejelser bag deres valg af netop de tre motiver.

Eleverne kan efterfølgende digte korte fortællinger, der har en lighed med filmen, såsom samme miljø, samme slutning eller samme temaer. Fortællingerne skal være meget korte, så eleverne bevarer overblikket over dem. I lighed med opgaven ovenfor skal eleverne med eksempelvis syv tegninger illustrere fortællingen, så tegningerne knytter sig til fortællingens begyndelse, midte og slutning. Forløbet kan afsluttes med, at eleverne bruger tegningerne som en simpel disposition eller drejebog, når de beretter deres fortælling for resten af klassen. Forløbet kan afsluttes her, men tegningerne og fortællingerne kan også danne grundlag for et videre arbejde med at udforme et storyboard eller lave egne animationsfilm. (Jf. link til FILM-X animation under Links og litteratur i menuen).

Filmsproget

Filmsproget har stor betydning for, hvordan en film opleves og fortolkes. Den visuelle stil er udtryk for instruktørens bevidste valg i forhold til, hvordan han gerne vil have, vi skal se og forstå filmen. Den visuelle stil formes ved hjælp af filmiske virkemidler som fx billedbeskæring, perspektiv og kamerabevægelser. På trods af, at 'Arriettys hemmelige verden' er en japansk film, er dens filmsprog meget vestligt inspireret – både hvad angår musikken, scenografien, fortællestilen og personernes udseende.

Lydsiden har stor betydning for vores oplevelse af filmen. Brugen af såvel effektlyd som musik er med til at understøtte billedsidens indhold ved fx at varsle fare eller skabe håb og underbygge stemning. I 'Arriettys hemmelige verden' benyttes effektlyden bl.a. til at pege på centrale elementer i handlingen. Fx i scenen, hvor Arrietty og hendes far er ude at låne og kommer ud fra dukkehuset, der står på Sho’s værelse: Først høres kun urets tikken, men lyden af uret skifter til lyden af hjerteslag, da kameraet panorerer og ender ved den hjertesyge Sho, som ligger vågen i sengen og opdager Arrietty. Som tilskuer bliver man herved ekstra opmærksom på, at tiden går, og man får indirekte fortalt, at der er noget med et hjerte, som er væsentligt for filmens handling (Sho’s syge hjerte, Arriettys angstfulde, bankende hjerte, fordi hun frygter at blive opdaget af et menneske – samt begge deres hjerter, der senere i filmen kommer til at banke for hinanden).

I tegnefilm bliver lydsiden ofte brugt til at understrege og forstærke bevægelser og handling, så man næsten kan ”se” handlingen for sig, når musikken spilles. I 'Arriettys hemmelige verden' hører vi en titelmelodi og forskellige typer underlægningsmusik, der er med til at sætte tilskueren i en bestemt stemning og give en forventning om, hvad der videre vil ske. Titelmelodien høres gentagne gange, når der er harmoni i filmen, og en ny scene enten lige er startet eller er ved at slutte. Det skaber en oplevelse af sammenhæng, da melodien fungerer som en rød tråd gennem fortællingen. Der gøres i filmen også brug af en slags trommemusik som underlægning, hver gang der er fare på færde – eksempelvis da Arrietty og hendes far er ude at låne første gang og møder nogle rotter, der kan være farlige for dem. Hver gang specielt Sho og hans tante er ved dukkehuset, høres til gengæld blid underlægningsmusik.

På billedsiden gør 'Arriettys hemmelige verden' brug af forskellige kameraperspektiver alt efter, om vi ser verden fra lånernes eller menneskenes synsvinkel. Når vi følger henholdsvis lånerne i deres verden og menneskene i deres verden, opleves alt i normalperspektiv. Men når de to parallelverdener ”mødes”, oplever lånerne menneskenes verden i frøperspektiv og alting virker stort, og menneskene oplever lånernes verden i fugleperspektiv og alting virker småt. Det er med til at vise, hvor forskellige filmens personer er i størrelse. Indimellem ændres perspektivet, selvom vi stadig følger den samme person; det er med til at vise, at vi er fulgt med personen ind i ”de andres verden”.

Billedbeskæringen understreger også størrelsesforskellen på filmens personer og verdener. Der bliver ofte zoomet ud til totalbilleder, når vi følger Arrietty til et nyt sted, og det er med til at give en tydelig fornemmelse af, hvor enorm menneskenes verden er for de små lånere. Et godt eksempel på dette er scenen, hvor Arrietty er ude at låne med sin far. Hun står i en vindueskarm og kigger ud i Sho’s værelse, og kameraet zoomer ud og panorerer rundt i værelset, som pludselig virker enormt. Denne oplevelse understøttes af replikkerne:
Arrietty: ”Det er så stort.”
Arriettys far: ”Det er menneskenes verden.”

Et andet eksempel på samme type filmsprog er scenen, hvor Arrietty har bevæget sig alene ud i haven og op på nogle sten. Først ser vi hende i nærbillede og derefter zoomer kameraet ud til totalbillede og panorerer, så vi kan se hele det store landskab.

I filmen forekommer også parallelklipning, når vi følger de to børn hver for sig. Vi ser det bl.a. i en sekvens kort efter, at Sho og Arrietty har mødt hinanden. Sho ligger i græsset, og der klippes til lånernes køkken, hvor Arrietty bager. Derefter klippes til Sho i hans værelse ved vinduet og så til Arrietty i hendes værelse ved vinduet. Filmens klipning fortæller os, at selvom Sho og Arrietty lever i to forskellige verden, tænker de på hinanden, og deres skæbner er forbundet. Parallelklipningen underbygger handlingen og understreger udviklingen i venskabet mellem de to børn.

Foto: Studio Ghibli

Herunder gives en række spørgsmål og opgaver, der spænder fra 1. til 4. klasse. Læreren, der bedst kender sine elever og deres indlæringsniveau, kan plukke i opgaverne og finde de mest relevante opgaver til sine elever. Man kan også vælge kun at beskæftige sig med et enkelt tema. Der er stof til en enkelt lektions bearbejdelse af filmoplevelsen eller et længere forløb, hvor man går mere i dybden med filmens indhold og udtryk.

Formålet med opgaverne er, at

1. træne genfortælling og analyse
2. tale om filmens temaer: venskab og ensomhed
3. arbejde med filmens udtryk – billeder og lyd
4. arbejde med japansk manga og animé sammenlignet med andre slags tegnefilm og tegneserier

Arrietty og Sho – et venskab på tværs af forskelligheder

Tag en fælles samtale i makkerpar om filmens to hovedpersoner Arrietty og Sho.

1. Hvornår sker det første møde mellem Arrietty og Sho?
2. Hvorfor bliver de venner?
3. Hvordan udvikler deres venskab sig i løbet af filmen?
4. Har Arrietty og Sho noget tilfælles?
5. Arrietty lever i en verden fuld af farer. Hvilke farer truer Arrietty og hendes familie?
6. Hvad tror I, Arrietty er mest bange for?
7. Hvordan vil I beskrive Arrietty og hendes familie? Brug så mange tillægsord, I kan.
8. Lever Arriettys familie, som en typisk familie lever i dag? Hvad er lighederne og forskellene?
9. Forskellen på en familie nu og for hundrede år siden er stor – hvilken familie ligner Arriettys mest? Begrund jeres svar.

Ensomhed

De to børn Arrietty og Sho føler sig tit ensomme. Begge børn er ofte alene uden de voksne, og flere gange i filmen taler de om deres ensomhed, og vi ser dem se ensomme ud. Flere gange er Sho alene – i sin seng eller på græsplænen med katten Niya som eneste selskab. Vi ser også Arrietty løbe alene rundt og udforske verden omkring sig.

1. Hvordan minder Arrietty og Sho om hinanden? Hvorfor føler de sig ensomme?
2. Hvordan er de voksne, der er sammen med Arrietty og Sho? Hvordan behandler de deres børn?
3. Forsøger de to børn at gøre noget ved deres ensomhed?
4. Hvis I skulle give Sho og Arrietty et godt råd om at finde venner – hvad ville det så være?

Tegnefilm

'Arriettys hemmelige verden' er lavet af en japansk tegnefilminstruktør. Japan har deres egen tegnefilmtradition, som er anderledes end europæisk og amerikansk tradition. Filmene og personerne ser ud på en speciel måde.

1. Kender I andre japanske tegnefilm og tegnefilmfigurer? Beskriv måden, de er tegnet på – farverne, stilen, stregen, bevægelserne, baggrundene. Sammenlign dem med måden, en Disney-film eller en dansk tegnefilm som fx 'Cirkeline' er tegnet på. Hvad kan I bedst lide og hvorfor?
2. Selvom 'Arriettys hemmelige verden' foregår i et eventyrunivers, kan man godt se, at historien foregår i Japan. Hvordan kan vi se det?
3. Diskuter, om tegnefilm kun er for børn, eller om tegnefilm også kan være for voksne. Diskuter, hvad tegnefilm kan, som ”realfilm”, dvs. film, der foregår i den virkelige verden, ikke kan.
4. Tegnefilm er en form for animationsfilm. Der findes også animationsfilm, som er lavet på computer. Nævn eksempler på computer-animationsfilm. Hvordan kan man se, at de film er lavet på computer? Hvad kan I bedst lide og hvorfor?
5. Der er også mange film, hvor den virkelige verden blandes med tegnefilm eller computerskabte scener eller figurer. Kender I eksempler på det? Kan I lide den type film? Hvorfor/hvorfor ikke?

Foto: Studio Ghibli

Manga

'Arriettys hemmelige verden' hører til tegnefilmgenren animé, der udspringer af den japanske tegneseriestil manga.

1. Medbring manga-tegneserier i klassen. Inddel jer i mindre grupper og læs tegneserierne. Tal derefter i klassen om, hvad I ser på billederne, og hvad der sker i historierne. Tal om, hvad der er specielt ved manga i forhold til fx tegneserierne om Anders And og andre tegneserier, I kender.
2. Inddel jer i mindre grupper. Tal om, hvordan mangafigurer ser ud, og hvad der er specielt ved dem (deres hår, mund, øjne, bevægelser m.m.). Tegn jeres egne mangafigurer. Sæt jeres figurer sammen og digt historier om figurerne.

Lånerne – en truet art

I 'Arriettys hemmelige verden' hører vi, at der ikke er særlig mange lånere tilbage i verden. Man kan sige, at de er en truet art.

1. Genfortæl scenen, hvor Arrietty og Sho mødes i haven og for første gang taler rigtigt sammen. Sho taler om, at han tror, lånerne vil blive udryddet.
2. Hvad vil det sige, at nogen eller noget bliver udryddet?
3. Hvordan forsøger Arriettys familie at beskytte sig mod at blive udryddet?
4. Tror I, at lånerne bliver udryddet, eller finder de andre lånere længere nede ad floden?
5. Digt historien om, hvad der videre kommer til ske for Arriettys familie.

Genbrug

Arriettys far er god til at finde på løsninger, når familien mangler noget. Ting, som menneskene har smidt ud, tabt eller glemt, bliver værdifulde genstande for lånerne – fx stoppenålen, som Arrietty finder. Låneren Spiller er god til at bruge ting fra naturen til at overleve.

1. Tal om, hvordan lånerne finder løsninger og overlever. Hvilke ting bruger de? Hvor kender I de ting fra i jeres egen verden? Hvordan bruger I dem – og hvordan bruger lånerne dem?
2. Har I selv prøvet at genbruge ting? Blev de brugt på en ny måde, da de blev genbrugt?