Søg

Film

Mere end 2000 film til dine fag

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer til kort-, dok og spillefilm

Film-X

Skab film i profesionelle rammer

Med skolen i biografen

Landsdækkende skolebioordning

Filmleksikon

Opslagsværk om filmsprog

Filmpædagogik

Filmpædagogiske ressourcer
Det Danske Filminstituts website Se alle DFI's universer
Søg i klassetrin og fag
til
0 resultater fundet

Filmatiseringer - Mellemtrin Lærer

Hjem
  • Introduktion
  • Forforståelse
  • Analyse af filmatiseringer
  • Faglige mål
  • Vejledninger
    • Introduktion: Hvad er en filmatisering?
    • Jeg er William
    • Antboy
    • Valhalla
  • Links og litteratur

Elevark

Introduktion

Denne del retter sig mod undervisningen i dansk på mellemtrinnet og tager udgangspunkt i følgende værker:

  • ’Jeg er William’ (Kim Fupz Aakeson, 2013 – filmatiseret 2017). 
  • ’Antboy: Tissemyrens bid’ (Kenneth Bøgh Andersen, 2007 – filmatiseret 2013).
  • ’Valhalla: Ulven er løs’ (tegneserie) (Peter Madsen, 1979 – filmatiseret 1986 og 2019).

Begge bøger og tegneserien kan lånes på landets CFU’er – i visse afdelinger dog kun som e-bog. Filmatiseringerne kan streames på MitCFU. 

I materialet er der klip fra filmatiseringerne, og tegneseriens anslag er gengivet med venlig tilladelse fra tegner Peter Madsen.

Materialet indeholder:
 

  • En kort, generel introduktion til filmatiseringer med opgaver, der bringer elevernes forforståelse i spil.
     
  • Opgaver til ’Jeg er William’ samt videointerview med bogens forfatter, Kim Fupz Aakeson, der også har skrevet filmens manuskript.
     
    • Efter bogen/før filmen
       
    • Generel sammenligning og vurdering
       
    • Sammenligning og analyse af fire scener
       
    • Spørgsmål til interview
       
  • Opgaver til ’Antboy: Tissemyrens bid’ samt videointerview med filmens instruktør, Ask Hasselbalch.
     
    • Sammenligning og vurdering af værkernes anslag og præsentation
       
    • Spørgsmål til interview
       
  • Opgaver til ’Valhalla: Ulven er løs’ samt de to filmatiseringer.
     
    • Sammenligning og vurdering af anslag
       
  • Der er desuden kreative opgaver undervejs. 

    Det centrale værk er ’Jeg er William’, som eleverne med fordel kan læse og se i sin helhed. De behøver ikke læse hele ’Antboy: Tissemyrens bid’ og ’Valhalla: Ulven er løs’ for at arbejde med opgaverne hertil. 

    Der er vægt på, at eleverne selv skal være så undersøgende som muligt. Elevdelen består derfor primært af opgaver og kun få forklarende tekster.

    Alle elevopgaver findes også som kopiark i pdf. 

    Foto: 'Jeg er William' (2017) Christian Geisnæs og Henrik Petit / Meta Film Rights

    Forforståelse

    Før man arbejder med materialet, er det en fordel, at eleverne har et grundlæggende kendskab til filmiske virkemidler som beskæring, kameravinkler/perspektiv, klipning, synsvinkler og brug af lyd, musik og rekvisitter.

    Brug Filmcentralens Filmleksikon til at undersøge de forskellige begreber, enten i små grupper eller sammen i klassen.

    Fotos fra 'Valhalla' (1986) /Metronome Productions og 'Valhalla' (2019) / Profile Pictures

    Analyse af filmatiseringer

    Materialets analyseopgaver tager udgangspunkt i følgende spørgsmål, som man kan bruge til filmatiseringer generelt. Spørgsmålene findes også som kopiark i pdf.

    Spørgsmål til filmatiseringer:

    • Hvad er ens i bog og film? Hvad er lavet om? Brug denne tjekliste:
       
    • Tal om de vigtigste ændringer. Hvorfor tror I, de er lavet?
       
    • Er ændringerne gode eller dårlige? Hvorfor?
       
    • Giv en vurdering af filmatiseringen på 1-5 stjerner, og begrund.
       
    • Vælg et-tre bogafsnit, og sammenlign disse med de samme scener i filmen:
       

    En anden metode er BÆST-spørgsmålene:

    • Hvad har filmen Beholdt fra bogens handling?
       
    • Hvad er Ændret i handlingen?
       
    • Hvad er Sløjfet eller fjernet fra handlingen?
       
    • Hvad er Tilføjet til handlingen?

     

    Faglige mål

    Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål for dansk efter 6. klasse:

    Kompetenceområde: Fremstilling
    Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

    • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål).

    Kompetenceområde: Fortolkning
    Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

    • Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål).
    • Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål).
    • Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster (færdighedsmål).
    • Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker (færdighedsmål).
    Foto: 'Det gyldne kompas' (2007) Laura Sparham / New Line Cinema
    Foto: 'Drengene fra Sankt Petri' (1991) Ole Kragh-Jacobsen / Metronome Productions

    Vejledninger

    I de følgende underafsnit finder du vejledninger til arbejdet med filmatiseringerne:

    Introduktion: Hvad er en filmatisering?

    De indledende opgaver har til formål at skabe forforståelse og åbne for emnet. Ud over elevernes egne svar kan man supplere med følgende typiske ændringer fra bog til film – og deres årsager.

    • I filmmediet forventer vi aktive personer og action, der driver handlingen fremad. Derfor er bøgers beskrivelser, indre konflikter eller genfortalte handlingselementer i stedet vist med scener, hvor personerne foretager sig noget. 
    • På samme måde kan konflikter eller motiver være fremhævet.
    • En førstepersonsfortæller kan illustreres med brug af voice over, subjektiv kamerasynsvinkel (i sjældne tilfælde POV), eller at man kun ser scener, hvor hovedpersonen deltager. 
    • En alvidende fortæller kan illustreres med brug af voice over fra en karakter, der står hovedpersonen nær eller har været tæt på værkets begivenheder. Handlingen kan i sådanne tilfælde være en rammefortælling eller et langt flashback.
    • Værker med et omfattende persongalleri eller en indviklet handling kan blive forenklet for at skabe mere overskuelige scener og en filmlængde, der passer til et biografpublikum. Med færre karakterer er det desuden lettere at skabe identificérbare personer, som publikum kan nå at få et forhold til. 
    • Flere personer kan blive slået sammen under nye navne. Navneændringer kan også ske på grund af rettigheder, for at undgå misforståelser eller for at skabe symbolske betydninger. 
    • Nye personer kan blive introduceret som katalysator for handlingen.
    • Mindre vigtige sidehandlinger bliver fjernet i manuskriptet eller klippeprocessen, så alle filmens scener er med til at skabe forståelse for handlingen og personerne og føre handlingen fremad.
    • Handlingen kan skifte tid eller sted for at gøre værket mere aktuelt eller vedkommende eller fremhæve nye aspekter.
    • Skildringer og beskrivelser af miljø eller omgivelser bliver vist med kamerabevægelser, beskæring eller dialog. Typisk i filmenes etableringsscener.
    Foto: 'Harry Potter and the Prisoner of Azkaban' (2004) / Warner Bros
    Foto: 'Karlas kabale' (2007) Jens Juncker-Jensen / Nordisk Film

    Jeg er William

    ’Jeg er William’ handler om drengen William. Hans mor har en psykisk sygdom, og derfor bor William hos sin morbror, Nils, der hustler sig frem i livet. 

    Bogens forfatter, Kim Fupz Aakeson, har selv skrevet manuskriptet til filmatiseringen af ’Jeg er William’, hvilket gør, at der er store ligheder mellem bog og film. 

    Citater og sidehenvisninger er taget fra bogens 1. udgave, 1. oplag, 2013.

    Vigtigste forskelle og ligheder mellem bog og film

    Filmens handling følger bogforlægget meget nært, og personernes karakteristika er også meget tæt på bogen. Der er dog enkelte ændringer:

    • Der er byttet om på Violas og Djernis’ etnicitet, hvor han i bogen ”er brun”, og hun har lyst hår ifølge illustrationerne. Viola spytter i øvrigt ikke i filmen.
       
    • Scenen med socialrådgiveren er ikke med i filmen.
       
    • Hunden hedder ikke længere Snoop Dog, men Cuba.
       
    • Der er mere fokus på scenerne med William og moren og den nærmest magiske forbindelse, de har. Det bliver vist gennem flashbacks og en art drømmesyn med visuelt filter og drømmende underlægningsmusik, men også krydsklipning mellem deres ansigter i halvnær, set på skift fra begges synsvinkel. Se klip 4 i elevdelen.
       
    • Der er indsat flere hurtige klip med elementer uden for filmens univers for at understrege handlingens humor og det fantastiske i fortællingen.
       
    • To afsnit fra kapitel syv og otte er gjort mere dramatiske og på den måde tilpasset filmmediet: 
       
      • Morbror Nils kræver at få de penge, som William har gemt for ham, tilbage. Nils råber af William, der nægter. I filmen jager Nils William gennem huset og slår hårdt på værelsets låste dør, før William flygter ud ad vinduet.
         
      • Da hesten Bananarama vinder, er det i bogen kort genfortalt, hvor der i filmen er en lang opbygning med krydsklipning mellem væddeløbsbanen og William og Nils’ ophidsede ansigter i slowmotion, før det hele eksploderer i jubel, da hesten vinder.

    I elevdelen er der opgaver til ovenstående samt analyseopgaver til fire scener.

    Interview 

    I interviewet fortæller forfatter Kim Fupz Aakeson om overvejelserne bag filmatiseringen. Se interview og opgaver til interviewet i elevdelen.

    Foto: 'Jeg er William' (2017) Christian Geisnæs og Henrik Petit / Meta Film Rights

    Antboy

    'Antboy' handler om den 12-årige Pelle, der bliver bidt af en tissemyre og får superkræfter. Bøgerne er skrevet af Kenneth Bøgh Andersen.

    Der er store ændringer i handlingen og personernes karakteristika fra bog til film, som er sammensat af de tre første bind i serien.

    Da anslag og præsentation i ’Antboy: Tissemyrens bid’ er forholdsvis lange (kapitel 1-12), kan man med fordel bruge bogen til højtlæsning i fx spisefrikvarteret, så eleverne ikke skal læse både den og ’Jeg er William’.

    Vigtigste forskelle og ligheder mellem bog og film

    Materialet tager udgangspunkt i bogens kapitel 1-12 og filmens begyndelse frem til 28:13 (Klip 1 i elevdelen).

    • Under filmens indledende credits får vi i en slags tegneseriestil historien om, hvordan Loppen har eksperimenteret med tissemyren, der senere bider Pelle.
       
    • Pelle er ikke et overvægtigt mobbeoffer med masser af selvironi og humor. Pelles største problem er, at ingen lægger mærke til ham. Han er næsten usynlig på klassebilledet og ønsker, at han var en nørd, der blev mobbet, for så ville man lægge mærke til ham.
       
    • Tissemyrens bid kommer som følge af, at Pelle har hjulpet William, og ikke fordi Pelle trøstespiser efter terrortvillingernes ydmygelser af ham.
       
    • Pelle sammenligner sig selv med en ligegyldig tissemyre og ikke en hakkekylling.
       
    • Det er Wilhelm, der bliver mobbet. Han hjælper Pelle med at skabe Antboy og det tjekkede kostume – i bogen skaber Pelle det selv ud fra gamle fastelavnsdragter.
       
    • Pelles kærlighed hedder Amanda (ikke Ida) og har en meget anderledes søster. Amanda ænser ikke Pelle, modsat Ida, der hjælper ham i bogen.
       
    • Løbeturen efter gymnastiktøj og styrkeprøven i fitnesscenteret er ikke med i filmen. I stedet ser vi Pelle ødelægge glas, døre og en mur, da han leger superhelt med sine bamser.

    I elevdelen er der opgaver til ovenstående.

    Interview 

    I Interviewet fortæller instruktør Ask Hasselbalch om overvejelserne bag filmatiseringen. Se interview og opgaver til interviewet i elevdelen.

    Vurdering og sammenligning

    Hvis man arbejder med både ’Antboy’ og ’Jeg er William’, kan man få meget ud af at sammenligne de to forskellige filmatiseringer (og forskellige måder at filmatisere). Sammenlign eventuelt fordele og ulemper i de to fortællinger, fx med fokus på personskildring.

    Valhalla

    Tegneserien ’Valhalla’ tager udgangspunkt i myterne om de nordiske guder – den nordiske mytologi. Serien er tegnet af Peter Madsen, og den består af 15 bind udgivet fra 1979-2009. 

    Der er blevet lavet filmatiseringer af dele af tegneserien to gange: I 1986 lavede Peter Madsen selv animationsfilmen ’Valhalla’, og i 2019 kom en spillefilm med samme navn, instrueret af Fenar Ahmad. Anslaget i begge film kommer fra tegneseriens første album, ’Ulven er løs’, hvor menneskebørnene Røskva og Tjalfe bliver taget med til Asgård, gudernes hjem.

    Sammenligning af  anslag

    Begge filmatiseringer er tro mod tegnserieforlæggets (og den oprindelig mytes) handling. Gudernes ankomst er gjort dramatisk med reallyd af torden, ildevarslende underlægningsmusik og meget mørke billeder af uvejret. I 1986-udgaven er der fokus på Thors geder som farlige, overnaturlige væsener med røde, glødende øjne. I 2019-udgaven vises de to guder som mystiske personer, som vi kun ser fødderne af, før deres mørke ansigter bliver vist i frøperspektiv. I begge udgaver bliver der krydsklippet mellem menneskenes og gudernes ansigter i halvnær og nær set fra hinandens synsvinkler (POV). 

    Thor er i 1986-udgaven lidt brovtende karikeret og virker lidt halvdum, mens han i 2019-udgaven stadig er brovtende, men mere kommanderende og velovervejet. Loke er i animationsfilmen meget talende og indsmigrende, hvor han i spillefilmen er mystisk og tavst piberygende med ansigtet i skygge fra kappen. Som i tegneserien er det i begge udgaver Loke, der får Tjalfe til at brække benet, og dialogen er næsten identisk i de tre udgaver – ”Du tør måske ikke?”.

    I tegneserien og 1986-udgaven praler Thor om, da han næsten fangede Midgårdsormen. Historien er i animationsfilmen gengivet som et blåt-hvidt flashback for dramatikkens skyld. Vi får på den måde introduceret Midgårdsormen som set up, der får betydning senere i filmen. Loke keder sig bravt og bliver ansporet til at lokke Tjalfe. I 2019-udgaven handler det i stedet om Fenrisulven og Lokes uforsigtighed, som bliver præsenteret gennem Thors historie. 

    Foto: 'Valhalla' (1986) / Metronome Productions

    Forældrene er i alle udgaver lidt passive statister, om end de i 2019-udgaven (meget nutidigt) brokker sig over, at Tjalfe skal til Asgård.

    Hvor Røskva og Tjalfes roller i tegneserien er ret ligeværdige, er der i 1986-udgaven lagt mere vægt på Tjalfe, der hugger brænde og ikke gider lystre morens kalden. I 2019-udgaven er det Røskva, som historien handler om. Vi hører hendes bøn om at kunne se verden ovenfra, og det er også hendes ansigt, vi ser mest (i ultranær) under Thors fortælling. Røskva er gennem resten af filmen hovedpersonen og handlingens omdrejningspunkt. Det er meget tidstypisk, at pigen har fået en fremtrædende rolle frem for at være statist i mændenes univers. 

    Og det er i kontrast til 1986-udgaven, hvor Røskva mest synes, at det er ”synd for geden”, og Tjalfe har travlt med at spille barsk kriger. Begge udgaver gør dog meget ud af de to søskendes gode forhold i form af afskedskrammet underbygget af lyst, harmonisk underlægningsmusik.

    Magien ved gedens genoplivning er illustreret med underlægningsmusik og billeder af dyret, der bliver helt igen. I 1986-udgaven virker det – set med nutidens øjne – lidt småkomisk, mens det i 2019-udgaven er gjort dramatisk med billeder i ultranær af dyrets kød, der samler sig om knoglerne. Regnbuen Bifrosts magi er tilsvarende iscenesat med underlægningsmusik og billeder i supertotal.

    Foto: 'Valhalla' (2019) / Profile Pictures

    Links og litteratur

    Generelt

    • Peter Schepelern: 'Fra bog til film'
      Baggrundsartikel om filmatiseringer (Filmcentralen).
    • Henrik Vejen: 'Fra bog til film'
      Baggrundartikel om filmatiseringer (Ekko).

    Andre undervisningsmaterialer med  opgaver om filmatiseringer

    Fyrtøjet

    Vitello vil have en far

    Jeg er William

    • Filmdatabasen: 'Jeg er William'
      Det Danske Filminstituts side om 'Jeg er William' inklusive credits og trailer.
    • Filmcentralen: 'Jeg er William'
      Undervisningsmateriale til 'Jeg er William'.

    Antboy

    • Filmdatabasen: 'Antboy'
      Det Danske Filminstituts side om 'Antboy' inklusive credits og trailer.
    • Filmcentralen: 'Antboy'
      Undervisningsmateriale til 'Antboy'.

    Valhalla: Ulven er løs

    • Peter Madsen, Henning Kure og Henning Kirk: 'Valhalla: Den samlede saga bind 1-5'. Carlsen, 2010-2011
      Masser af skitser, baggrundsviden og forfatternoter om serien.
    • Filmdatabasen: 'Valhalla' (1986)
      Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (1986) inklusive credits.
    • Filmdatabasen: 'Valhalla' (2019)
      Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (2019) inklusive credits og trailer.
    • Filmcentralen: 'Valhalla'
      Undervisningsmateriale til 'Valhalla' (2019).
    • Martin Brygmann: 'Lokes rapsody'
      Officiel musikvideo fra Warner.
    • Finn Stefánsson: 'Loke'
      Den Store Danske om Loke.
    • Finn Stefánsson: 'Thor'
      Den Store Danske om Thor.
    • Jens Peter Schjødt, Finn Stefánsson og Morten Warmind: 'Nordisk religion og mytologi'
      Den Store Danske om nordisk mytologi.
    • Kristine Glerup og Rasmus Fahrendorff: 'Guder i den nordiske mytologi'
      Kristelig Dagblads side om guderne i den nordiske mytologi.
    • Nationalmuseet: 'Vikingernes gamle tro'
      Nationalmuseets side om nordisk mytologi.
    • Sandra Østervang Nielsen: 'Thor gik fra tordengud til følsom muskelmand'
      Kristelig Dagblads side om filmatiseringer af guderne i den nordiske mytologi.
    • Olivia Celeste Kyed Kenvig: 'Homoseksuelle superhelte bliver for første gang gift i Marvel-universet'
      DR-artikel om diversitet i helteuniverser, herunder om Lokes køn og seksualitet.

    Intet

    • Filmcentralen: 'Intet'
      Undervisningsmateriale til 'Intet'.