• Om undervisningsmaterialet
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Lærervejledning
    • Fantasy-genren
    • Fra bog til film
    • Genskabelse af bogens univers og miljø
    • Casting
    • VFX - Visuelle effekter
    • Lyddesign
    • Gennemgang af scener
    • Skammer-scenerne
    • Scene: Fyrstefamilien findes død
    • Scene: Drakan henter Dina
    • Scene: Dina og Nicodemus i dragegården
    • Scene: Dina og Rosa på Dunark-klippen
    • Scene: Dina skammer menneskemængden
    • Filmplakater
    • Skab din egen lydside til en filmscene
    • Afsluttende opgaver
  • Links og litteratur
  • Alle 42 interviews
    • Instruktør
    • Caster
    • Lyddesigner
    • Senior VFX Supervisor
    • Komponist

Om undervisningsmaterialet

Elevtrin og fag

Fokus i materialet er at give indsigt i produktionen af ”Skammerens datter” og processen at overføre en bog til færdig film. En lang række filmanalytiske opgaver skærper elevernes filmfaglighed. Hvis man ønsker at arbejde med tematikker og handling, ligger der fine forslag på nettet – se Links.

Undervisningsmaterialet retter sig mod 5.-9. klasse. Materialet er stort, så man skal vælge de opgaver, der giver mening for ens elevgruppe og fag.

Det vil give god mening at arbejde tværfagligt med filmen i fx en emneuge, hvor man opretter værksteder ud fra undervisningsmaterialets forskellige opgaver og fagligheder. Hvis man hellere vil arbejde ud fra et enkelt fag, kan man i billedkunst arbejde med filmplakater eller visuelt koncept, i musik med underlægningsmusik eller lydeffekter, i natur/teknologi med øgler/drager samt i dansk med værkanalyse osv.

Har man ikke bogen til rådighed, kan man alligevel arbejde med afsnittene om ”Fra bog til film”, da disse hovedsageligt tager udgangspunkt i filmen.
Materialets opbygning

Visuelt koncept: Nepenthe Film

På grund af de mange film- og lydklip bør eleverne arbejde med materialet online. Alle filmfaglige udtryk er desuden hyperlinket til Filmcentralens online Filmleksikon, som eleverne kan konsultere løbende.

Vi anbefaler at læreren læser lærervejledningen parallelt med elevopgaverne. Elevopgaverne er bygget op, så eleverne gennem tekst, interviews og opgaver først får generel viden om filmens produktion. Derefter skal en del af denne viden bruges i analyse af specifikke scener, som ligger i forskellige udgaver i materialet fx med og uden lyd og musik. Der ligger seks afsnit med analytiske opgaver til specifikke scener. Læreren kan udvælge de mest relevante for undervisningen eller arbejde med dem alle. Til flere af afsnittene findes der fordybelsesopgaver, man kan bruge efter behov. Interviews med filmholdet bruges dels som baggrundsviden, dels til at forklare scenernes opbygning, efter at eleverne selv har arbejdet med dem. 

Der ligger også to afsnit med opgaver, hvor eleverne kan skabe deres egen filmplakat (mellemtrin og udskoling) og lydside til en scene i filmen (udskoling). Det sker på SmåP.dk - Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner. 

Se en samlet oversigt over det filmfaglige indhold i lærervejledningen og elevopgaverne her:

  • Fantasy-genren
  • Fra bog til film
  • Genskabelse af bogens univers og miljø
  • Casting
  • VFX – Visuelle effekter
  • Lyddesign
     
  • Gennemgang af scener
  • Skammer-scenerne
    • Generel filmanalyse
    • Fra bog til film
    • Øjet
  • Fyrstefamilien findes død
    • Generel filmanalyse
    • Fra bog til film
    • Underlægningsmusik
  • Drakan henter Dina
    • Generel filmanalyse / Fra bog til film
    • Musik
    • Lyddesign
  • Dina og Nicodemus i dragegården
    • Generel filmanalyse
    • Drager i film og som symbol
    • Filmmonstre
    • Dragens lyd
  • Dina og Rosa på Dunark-klippen
    • Generel filmanalyse
    • Casting
    • Fra bog til film
  • Dina skammer menneskemængden
    • Generel filmanalyse
  • Filmplakater
  • Skab din egen lydside til en filmscene
  • Afsluttende opgaver
    • Dramaturgi og budskab
    • Filmanmeldelse
    • Fantasy-helt

Om klip, lydfiler og billedmateriale

Materialet rummer en lang række klip. De skal bruges som baggrundsoplysninger for både lærer og elever før og efter de enkelte opgaver. De belyser forskellige dele af filmen og har forskellige anvendelsesmuligheder:

NB! Vær opmærksom på, at materialet bedst opleves i Firefox, Chrome eller Safari. Hvis du har problemer med at afspille klip, prøv da at skrifte browser.

Interviews med filmholdet om fx enkelte scener og processen bag. Her er ialt 42 interviews med instruktør, caster, filmkomponist, lyddesigner og den ansvarlige for VFX (special effects). Det er ikke alle interviews, der bliver brugt i selve materialet. For yderligere baggrundsoplysninger, se dem alle under Alle 42 interviews nederst i menuen til venstre.

Scener fra filmen, som skal bruges til filmisk analyse. Flere af scenerne findes i flere udgaver, fx uden musik og lydeffekter. Hver scene har en række forskellige fokuspunkter.

Andre optagelser viser eksempler fra filmens tilblivelse i forhold til fx casting, VFX (special effects), filmens visuelle koncept, lyddesign og indspilning af musikken.

Materialet indeholder desuden:

Lydfiler med dele af filmmusikken og lydeffekter, så der kan arbejdes isoleret med disse.

Billedmateriale, fx filmplakater i forskellige udgaver, bøger om filmens visuelle koncept og stills fra filmen. Der ligger både stills i selve materialet og 80 stills i en Billedpakke, som eleverne skal bruge til at lave filmplakater med. Billedpakken ligger under kapitlet om filmplakater i Elevopgaverne.

"Mere om VFX" (special effects) er en ordliste, der forklarer de mange fagudtryk, som senior VFX supervisor Martin Madsen bruger i interviews. ”Mere om VFX” ligger vedhæftet som pdf under menuen til venstre.

Foto: Nepenthe Film

Om filmen

"Skammerens datter" er den længe ventede filmatisering af Lene Kaaberbøls meget populære roman af samme navn. Før optagelserne gik i gang, havde man under stor mediebevågenhed mere end 5000 piger til casting til rollerne som Dina og Petra. Det endte dog med, at rollen som Dina blev besat ved et tilfælde.

Instruktør Kenneth Kainz har lagt vægt på, at filmens univers skulle være så realistisk og sammenhængende som muligt. Før optagelserne brugte man derfor meget lang tid på at finde passende locations til byerne Dunark og Birkene, på at designe befolkningens dragter og udstyr samt at skabe filmens drage i 3D. Selv små detaljer som fyrstefamiliernes smykker med adelsmærker skulle være helt i orden. "Skammerens datter" er blevet kaldt Shakespeare for børn og er den hidtil dyreste danske børne- og ungdomsfilm - og det kan ses. Selvom et budget på 50 millioner kroner er ganske beskedent sammenlignet med andre film i fantasy-genren.

Instruktør Kenneth Kainz og forfatter Lene Kaaberbøl (Foto: Jiri Hanzl)

Filmens credits

Titel: Skammerens datter
Efter Lene Kaaberbøls bog af samme navn
Produktionsland og -år: Danmark, 2015
Instruktion: Kenneth Kainz
Længde: 96 minutter
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Dina: Rebecca Emilie Sattrup
Rosa: Petra Maria Scott
Drakan: Peter Plaugborg
Nicodemus: Jakob Oftebro
Våbenmester: Søren Malling
Davin: Allan Hyde
Melussina / Dinas mor: Maria Bonnevie
Dama Lizea: Stina Ekblad
Fru Petri: Laura Bro
Mester Maunus: Olaf Johannesen
Hannes: Roland Møller
Dres: Jóhann G. Jóhansson

Før I ser filmen

Hvis eleverne på forhånd har læst bogen, er det en god idé at forberede dem på, at litteratur og film er to vidt forskellige medier med hver deres udtryksform. Bogen foregår fx meget i Dinas tanker. Vi hører om hendes følelser og oplever fortællingen gennem hendes øjne. Hvis eleverne ser filmen med forventningen om at få det samme indblik i Dinas indre verden som i bogen, bliver de måske skuffede.

Det er en fordel at vide lidt om grundlæggende dramaturgiske og filmiske virkemidler som fx berettermodel, suspense, billedbeskæring, kameravinkler, kamerabevægelser, synsvinkler, klipning, lyd og lys.

Foto: Jiri Hanzl

Handlingsreferat

Pigen Dina bor sammen med sin familie uden for den lille by Birkene. Hun og moren Melussina er skammere. Det betyder, at de kan se, hvad folk skammer sig over ved at kigge dem i øjnene. På grund af sin evne har Dina svært ved at få venner.

En dag kommer der sendebud fra storbyen Dunark, der fortæller, at fyrsten er blevet myrdet sammen med sin kone og lille søn. Alt peger på, at fyrstens voksne søn Nicodemus er den skyldige, men han vil ikke tilstå. Man har derfor brug for skammerens hjælp til at se, om han er morderen. Dinas mor tager straks af sted for at hjælpe. Dagen efter henter fyrstens uægte søn Drakan også Dina. Han siger, at moren ikke kan se Nicodemus’ skam og har brug for Dinas hjælp. Dina tager med til Dunark, hvor hun møder Nicodemus. Hun ser ham i øjnene men uden at finde tegn på skam over mordet. I stedet viser det sig, at Drakan selv har myrdet fyrsten og hans familie for at blive hersker. Han forsøger at dræbe Dina og Nicodemus, men de flygter ud gennem dragegården, hvor Dina bliver bidt af en drage.

Foto: Jiri Hanzl

Drakans våbenmester fanger Dina, men da hun skammer ham, bliver han i tvivl om sine handlinger. I stedet for at kaste Rosa og Dina ud over Dunark-klippen, vælger han at tage dem med tilbage til byen. Her møder de Nicodemus, fru Petri og Mester Maunus, og sammen planlægger de at redde moren.

Under Drakans kroningsfest bliver Dinas mor ført til skafottet. Inden Drakan giver ordre til at lukke dragerne ud forsøger Dina at skamme ham, men uden held. Drakan skammer sig nemlig ikke over mordene. Det lykkedes dog for hende at skamme menneskemængden og Nicodemus får chancen for at slå Drakan ihjel. Men han kan ikke få sig selv til at dræbe sin stedbror og flygter til højlandet sammen med Dina, moren og de øvrige medsammensvorne.

Foto: Jiri Hanzl

Faglige mål

Opgaverne i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Der er flere forskellige faglige mål i materialet alt efter, hvilke opgaver man vælger.

Eleverne skal grundlæggende:

  • Opnå kendskab til fantasy-genren (Dansk)
  • Lære om processen i en filmproduktion, så de bliver bedre i stand til at analysere og vurdere film (Dansk, IT & Medier)
  • Opnå kendskab til filmiske virkemidler og bruge dem i analyse (Dansk, IT & Medier)

De enkelte elevopgaver kan desuden relateres til en lang række faglige mål inden for forskellige fag. Se nedenstående liste, hvor ordet ”tekst” også dækker over æstetiske værker som film.

Eleverne skal:

Dansk

  • Kunne anvende berettermodellen og udtrykke tekstforståelse gennem medskabelse af teksten.
  • Kunne anmelde litteratur og andre æstetiske tekster.
  • Opnå viden om genre, symbolik og analysemetoder.

Biologi

  • Kunne bruge deres viden om biologisk klassifikation.
  • Kunne forklare organismers tilpasning til levesteder.

Natur/teknologi

  • Kunne udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber.

Musik

  • Kunne komponere og arrangere musik ud fra eksperimenter og egne ideer.
  • Kunne bearbejde musik digitalt og have viden om dette.
  • Have viden om musikstykkers formål og kunne analysere musikkens funktion og virkning.
  • Have viden om tema og motiv.

Billedkunst

  • Kunne genrebestemme billeder og analysere dem.
  • Kunne analysere synsvinklers betydning i billeder.
  • Have viden om billedperspektiver (fugle-, frø- og normalperspektiv).
  • Have viden om billeders kommunikative funktion og kunne formidle viden med billeder.

Historie

  • Have viden om væsentlige træk ved historiske perioder samt om elementer, der indgår i historiske scenarier.
  • Kunne konstruere historiske fortællinger.

Kristendomskundskab

  • Kunne redegøre for betydninger af centrale symboler og fortællinger.
Visuelt koncept: Nepenthe Film

Lærervejledning

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

I de følgende afsnit, som er målrettet læreren, bliver der givet baggrundsoplysninger og hjælp til at analysere elevopgaverne. Her ligger også en række interviews, som giver indsigt i produktionen af "Skammerens datter". Flere interviews ligger også i elevopgaverne. Det anbefales, at læreren læser lærervejledningen med de udprintede elevopgaver ved siden af sig.

Elevopgaverne er bygget op, så eleverne gennem tekst, interviews og opgaver først får generel viden om filmens produktion. Derefter skal en del af denne viden bruges i analyse af specifikke scener, som ligger i forskellige udgaver i materialet fx med og uden lyd og musik. Der ligger seks afsnit med analytiske opgaver til specifikke scener. Læreren kan udvælge de mest relevante for undervisningen eller arbejde med dem alle. Interviews med filmholdet bruges dels som baggrundsviden, dels til at forklare scenernes opbygning, efter at eleverne selv har arbejdet med dem.

Det er vigtigt, at eleverne ikke opfatter deres svar som forkerte, hvis de ikke passer med filmen. Fortæl eleverne, at der er tale om kunst, og at man sagtens kan opfatte et værk anderledes, end afsenderen havde tænkt. Til flere af afsnittene findes der fordybelsesopgaver, man kan bruge efter behov.

Visuelt koncept: Nepenthe Film

Fantasy-genren

”Skammerens datter” har flere kendetegn, der gør, at vi kan placere den i fantasy-genren. Den foregår i en imaginær verden, hvor der eksisterer magiske eller overnaturlige elementer. Hovedpersonen er en ung pige, som bliver udsat for en række prøvelser og farer. De får hende til at vokse som menneske, men kun med hjælp fra andre. Desuden bliver der lagt vægt på, at personerne er nuancerede. Hverken våbenmesteren, Nicodemus eller Rosa er entydigt gode, men har som alle andre mennesker fejl. Dina selv hader sin evne til at skamme og ville ønske, at hun kunne give byrden videre til sine søskende. Desuden er der et overordnet tema om det gode mod det onde.

Visuelt koncept: Nepenthe Film

Man kan skelne mellem high fantasy og low fantasy. Men det kan være vanskeligt at afgøre, om ”Skammerens datter” er det ene eller det andet – også fordi definitionerne ikke er entydige alt efter hvilke kilder, man læser. Den engelske wikipedia definerer forskellen på high fantasy og low fantasy som graden af magi og overnaturlige væsener. Det vil sige jo mere overnaturlighed, jo mere ”high”.

Ud fra denne definition er ”Skammerens datter” low fantasy. Den foregår i et meget realistisk univers, hvor vi ikke møder orker eller andre overnaturlige væsener end dragerne, der hverken kan flyve eller spy ild. På samme måde er Dinas skammer-evne heller ikke for alvor magisk, men kan snarere tolkes i retning af noget synsk eller psykologisk. Endelig er Mester Maunus’ ”magi” også baseret på ren naturvidenskab og kemi. Dette bliver yderligere understreget af, at instruktør Kenneth Kainz fra begyndelsen havde en meget klar vision om, at realisme skulle være kendetegnende for filmen. Alt skulle være så realistisk og så rodfæstet i den virkelige verden som muligt. Se her interviewet med instruktør Kenneth Kainz om realistiske drager. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om scenen "Dina og Nicodemus i dragegården".

Realistiske drager - interview med instruktøren


Bruger man Trine Mays definition (se link til undervisningsmateriale af Trine May i Links), så foregår high fantasy i et lukket univers (som fx ”Ringenes Herre”). Low fantasy finder derimod sted i et univers, som man kan komme til fra vores verden gennem en portal eller lignende (som fx ”Narnia” eller ”Harry Potter”). Ud fra denne definition er ”Skammerens datter” high fantasy.

Fra bog til film

Da bogen bliver fortalt via Dinas tanker og følelser, har det været nødvendigt at tilføje eller ændre en række elementer i filmen. Blandt andet for at holde handlingen i gang og for at give os en baggrundsviden, som vi ikke kan få gennem Dina.

Nogle af disse ændringer er:

  • Vi ser, at tjenestepigen finder den dræbte fyrstefamilie. Dette fungerer som filmens anslag set i forhold til berettermodellen og sætter handlingen i gang. (Se også afsnittet om selve scenen ’Fyrstefamilien findes død’ under Elevopgaver).
  • Dina og Drakan rider ind i Dunark gennem hovedporten i stedet for en mindre sideport som i bogen. På den måde får vi etableret Dunarks miljø samt den eventyrstemning, Dina oplever ved at komme til storbyen. Her kender ingen hende som skammerens datter. Endelig giver det også publikum mulighed for at trække vejret inden de næste 10-12 minutters hektiske scener, hvor Dina er ved at miste livet flere gange.
  • Lovmesteren i byen yder Drakan modstand, hvorefter Drakan dræber ham. Våbenmesteren står og ser, at Drakan smider lovmesteren ned til dragerne, og Dama Lizea ser med fra sit vindue. Scenens formål er dels, at våbenmesteren skal se, hvor kynisk Drakan er, dels at vi skal se, at han forsøger at leve op til sin mors forventninger.
  • Mester Maunus’ hus bliver sprængt i luften for at skabe en dramatisk effekt. Samtidig skal det virke som om, at alt håb er ude for Dina. Våbenmesteren tager Rosa og Dina med uden for byen, så de kan stikke af. Da Dina siger ”Du ved godt, hvad der er rigtigt og forkert”, overbeviser hun ham om det rigtige i at hjælpe dem. På den måde får vi at se, at fornuften og medmenneskeligheden sejrer. (Se også afsnittet om selve scenen ’Dina og Rosa på Dunarks klippe’ under Elevopgaver).
  • Rosa er en mere fremtrædende person i filmen end i bogen. Det skyldes, at skuespilleren Petra Maria Scott leverede så overbevisende castings, at man besluttede at fremhæve hende.
  • I bogen skammer moren menneskemængden i Arsenalgården og forsøger at skamme Drakan. I filmen er det Dina, der skammer. Dette skal vise, at hun for alvor erkender, at hendes evner som skammer kan bruges. (Se også afsnittet om selve scenen ’Dina skammer menneskemængden’ under Elevopgaver).
  • I bogen er Dinas hjem brændt af, da de kommer tilbage til Birkene. I filmen sender fru Petri bud efter Dinas søskende. Oven på den meget lange scene i Arsenalgården ville det trække slutningen i langdrag set i forhold til den dramaturgiske opbygning.
  • Forfatteren Lene Kaaberbøl stillede som betingelse for filmatiseringen, at Dina ikke måtte skamme Drakan. Man blev dog enige om, at han kunne skamme sig over, at han var en horeunge, hvilket også er det eneste, Dina får at se under skamningen. (Se også afsnittet om ’Skammerscenerne’ under Elevopgaver).

I kan her se instruktør Kenneth Kainz fortælle om nogle af forskellene mellem bog og film:

Drakan henter Dina - interview med instruktøren


Mester Maunus’ hus - interview med instruktøren

Genskabelse af bogens univers og miljø

Instruktør Kenneth Kainz fik længe før de første optagelser udarbejdet et visuelt koncept (concept art).

Det vil sige billeder, der visualiserede bogens univers. Billederne skulle sikre, at alle medvirkende i alle dele af processen arbejdede i samme retning. Disse billeder blev løbende samlet i bøger, hvoraf to er med i elevmaterialet. Se links til bøgerne under "Genskabelse af bogens univers og miljø" i Elevopgaverne.

Den første bog om filmens visuelle koncept kan her ses som video:

Bog om Visuelt koncept - som video

Karakterernes tøj afspejler deres sociale status, erhverv og indbyrdes forhold samt andre forbindelser. Således har man stylet Drakan og Dama Lizea og designet deres dragter, så de minder om dragen.

Før man begyndte at optage, blev der også udarbejdet et storyboard, som man animerede for at se om scenerne og manuskriptet fungerede. Denne såkaldte animatic kan ses her:

Animatic

Casting

For at finde Dina og Rosa afholdt man tre åbne castings. Derefter tog man en del piger ind til casting efter anbefalinger fra andre. Det var i denne del af processen, man fandt Petra Maria Scott, der spiller Rosa. Ved et tilfælde stødte man også på Rebecca Emilie Sattrup, der fik rollen som Dina (se artikler om castingen af Dina under Links). I alt var der over 5000 piger til casting.

Foto: Jiri Hanzl

Man valgte Rebecca til at spille Dina, fordi hun passede til Kenneth Kainz’ ønske om, at figurens udtryk og intensitet skulle ligge i øjnene og ikke i kropssproget. Petra var også i spil til Dina-figuren, men med sit ekspressive udtryk og gestikuleren passede hun bedre som Rosa. På grund af Petras åbenlyse talent har denne figur til gengæld fået en større plads i filmen end i bogen.

Foto: Jiri Hanzl

Man kan tydeligt se forskellene på deres udtryk i casting-optagelserne til scenen med våbenmesteren og pigerne på Dunark-klippen: 

Rebecca i scenen på Dunark-klippen


Petra i scenen på Dunark-klippen

Der ligger endnu en casting-optagelse med Rebecca i Elevopgavernes afsnit om casting. Den kan virke lidt voldsom, men giver et godt billede af, hvor krævende jobbet som skuespiller er, samt af Rebeccas evner for faget. Den er optaget relativt tidligt i processen.

I afsnittet om casting under 'Dina og Rosa på Dunark-klippen’ i Elevopgaverne ligger der yderligere to eksempler på casting-optagelser.

VFX - Visuelle effekter

VFX står for visual effects - visuelle, billedmæssige effekter. Man bruger også udtrykket VFX på dansk. Det er effekter eller elementer, som man blander med rigtige filmoptagelser ved at sætte dem sammen lag på lag. Hvert lag kaldes en plate. Man bruger VFX, hvor det fx ville være for dyrt, farligt eller på anden måde umuligt at lave optagelsen i virkeligheden. En måde at fremstille kunstige omgivelser på er fx at filme skuespillerne foran en grøn eller blå skærm (greenscreen / bluescreen). Derefter indsætter man den ønskede baggrund.

Foto: Nepenthe Film

Hvis der er tale om computer-fremstillede effekter kaldes det også CGI (computer-generated Imagery – computer-genereret billedsprog). Der er brugt en del VFX til "Skammerens datter", og det kan være svært at forstå flere af de fagudtryk, som senior VFX supervisor Martin Madsen bruger. De fleste af udtrykkene er derfor forklaret i dette pdf dokument ”Mere om VFX”, som ligger vedhæftet under menuen til venstre.

Ønsker man at gå mere i dybden med VFX, er her et par yderligere eksempler, hvor senior VFX supervisor Martin Madsen fortæller. Desuden kan man se en video om brugen af kunstig ild og modeller som VFX:

Mester Maunus’ hus brænder - interview med senior VFX supervisoren

Dragen trækkes til skafottet - interview med senior VFX supervisoren

Brug af kunstig ild og modeller som VFX

Lyddesign

I dette afsnit bliver der generelt fortalt om arbejdet med lyden i filmen. Når man laver en film, kan man sjældent bruge de originale lyde fra optagelserne. Man er derfor nødt til at lave nye stemmeoptagelser og fremstille kunstige baggrundslyde. I ”Skammerens datter” er hele lydsiden lavet fra grunden. Det var lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov, som havde ansvaret for lyden. Han fortæller her om processen. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om ”Lyddesign” .

Filmens lyd - interview med lyddesigneren

Der er flere opgaver til filmens lyddesign under de enkelte scener.

Under afsnittet Skab din egen lydside til en filmscene kan eleverne (udskoling) også selv prøve at skabe lyden til scenen om ’Dina og Nicodemus i dragegården’. De bliver dermed gjort bevidste om lydsidens betydning for filmmediet. Opgaven laves på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad som findes i en gratis version. SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Hvis eleverne skal arbejde yderligere med at skabe egen lyd eller musik, kan de med fordel bruge programmet Audacity, som er gratis og nemt at benytte (se også Links).

Foto: Jiri Hanzl

Gennemgang af scener

I de følgende kapitler bliver der gennemgået forskellige centrale scener. Der er forskel på deltaljeringsgraden i beskrivelserne alt efter, hvad eleverne skal have fokus på. Enkelte scener er gennemgået meget grundigt, så læreren får hjælp til at sætte de filmfaglige ord på, hvad man ser – som en slags ”facitliste”.

Foto: Nepenthe Film

Skammer-scenerne

Scenerne er forskellige, men har det fællestræk, at de alle rummer en eller flere indstillinger i ultranær af Dinas øje. Vi ser hende også hver gang rulle med øjnene, hvorefter et sløret lag (i VFX) kommer frem på dem. Endelig hører vi Dinas stemme i voiceover kørt gennem et lydfilter, så vi får indtryk af, at den kun høres i hovedet på den skammede og Dina. I flere af skamningerne er hendes stemme dubleret og lagt i mange lag, så det virker som mange stemmer. Alle skamningerne har en tydelig effekt på den, der bliver skammet.

På nær skammer-scenen med Rosa er der ingen musik på lydsiden, kun mærkelige, skurende lydeffekter som fx lyden af naturfænomenet drum sand (syngende sand). Lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov og komponist Jeppe Kaas fortæller her om skammer-scenernes lyd. De to interviews ligger også i elevopgaverne om ”Skammerscenerne”.

Skammer-Scenerne - interview med lyddesigneren


Skammer-Scenerne - interview med komponisten

Under Cillas skamning ser vi kun relativt kort de to pigers ansigter og ikke deres fælles syn, hvorefter Cilla begynder at græde. I bogens udgave er det gennem hvisken nøje beskrevet, hvad Cilla har gjort, og Dina tvinger hende derefter til ”at se sig selv” (kapitel 1).

Under Nicodemus og Drakans skamninger vises først refleksionen af dem i Dinas øje. Herefter følger en række meget hurtige, diffuse klip, der tilsammen viser deres historie og skam. På lydsiden er der et kaos af ubehagelige, baglæns-afspillede lyde. Nicodemus og Drakan er de eneste mennesker, hvis indre billeder vi får lov at se, hvilket har til formål at afdække deres indbyrdes forhold og de underliggende konflikter. Ved Nicodemus hører vi Dinas stemme fortælle, hvad han skammer sig over, mens vi selv skal tolke det ved Drakan.

Foto: Jiri Hanzl

Nicodemus kaster op som reaktion på skamningen, mens Drakan reagerer med vantro over, at Dina overhovedet kan skamme ham. I bogen er Nicodemus’ syn beskrevet grundigt (kapitel 8), mens Drakan helt afviser Dinas forsøg på at skamme ham: ”Du kan lige så godt (…) prøve at få dragerne derude til at skamme sig. Det er nok lettere.” (kapitel 9).

Rosas skamning er markant anderledes end de øvrige. Hun kigger frivilligt Dina i øjnene og bliver begejstret over, at hun ikke behøver skamme sig, selvom hun ingen far har – ligesom Dina. Deres indbyrdes forståelse og fællesskab bliver understreget af underlægningsmusikken samt den solflimrende baggrund, der med ét omgiver dem. Rosa smiler lykkeligt efter skamningen. Klipningen er her markant langsommere end ved Nicodemus og Drakan. I bogen er Rosas indre billeder kort beskrevet, hvorefter Dina viser Rosa, at hun er ligeglad med Rosas baggrund. Dina tager ”skammen fra hende” (kapitel 18).

Foto: Jiri Hanzl

Da Dina skammer våbenmesteren, bliver scenen drevet frem af krydsklipning mellem Dinas og våbenmesterens ansigter, så vi tydeligt kan se hendes blik og hans reaktion. Vi hører effektlyde blandet med Dinas bebrejdende stemme, der stiller spørgsmål ved hans handlinger. Efterfølgende ser våbenmesteren skamfuldt ned. Tydeligt berørt af situationen forhindrer han, at Dina får tæv og beordrer hende slæbt væk. I bogen ser Dina på ham og stiller spørgsmål ved hans handlinger, så våbenmesterens blik flakker, men alligevel bliver ved med at vende tilbage til Dinas øjne (kapitel 15).

I forlængelse af analysen af scenerne er det nærliggende at arbejde med øjet som symbol på fx åndelig indsigt, synskhed eller guds alvidenhed. Man kan ligeledes perspektivere til Saurons øje i Ringenes Herre-trilogien eller Odins øje i nordisk mytologi. Se Links.

Foto: Nepenthe Film

Scene: Fyrstefamilien findes død

Scenen er ikke med i romanen, men fungerer i filmen som anslag (jvfr. berettermodellen). For at vække publikums nysgerrighed og sætte handlingen i gang er der skiftet synsvinkel i forhold til det skrevne, som vi kun oplever gennem Dina. Se her komponisten Jeppe Kaas’ beskrivelse af scenens musik. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om scenen "Fyrstefamilien findes død":

Filmens anslag - interview med komponisten

Shot-to-shot Analyse af scenen

Allerede under filmens credits hører vi ildevarslende underlægningsmusik blandet med fuglefløjt. Vi ser en række indstillinger i total og supertotal af en tjenestepige, der går gennem Dunark-borgen. Der klippes til billeder i halvnær og halvtotal af Drakan og våbenmesteren, der grinende spiser sammen med de øvrige mænd. Miljø og nogle af de vigtigste personer er således introduceret.

Vi ser herefter tjenestepigen nå frem til soveværelsets dør. Hun banker på og kalder på Madame Adela, mens musikken tones ned. Hun kigger ned, og i ultranær ser vi blodet løbe ud under døren til en ildevarslende skinger tone, der langsomt stiger. Da hun har skubbet døren op, filmes hun i halvtotal set hen over fyrstens lig (ude af fokus), mens vi hører hendes skrig gennem musikkens crescendo. Der klippes til mændene, der stirrer på hinanden, rejser sig og løber mod værelset akkompagneret af mørke blæsertoner. De når frem til den grædende tjenestepige, som igen ses hen over ligene af fyrsten, hans kone og lille søn, og musikken dæmpes uden at forsvinde helt. I flere indstillinger i nær og halvnær ser vi både Hannes, Dres, våbenmesteren og Drakan stirre på ligene. Samtidig hører vi reallyden af tjenestepigen, der grædende nævner navnene på de dræbte. Mændene ses halvt i skygge for at understrege den dystre stemning i scenen.

Foto: Jiri Hanzl

Musikkens intensitet stiger igen, mens vi ser billeder af soldater, der løber rundt på borgen filmet i total og supertotal i fugleperspektiv. Et par soldater henvender sig til Drakan og våbenmesteren om fundet af Nicodemus, og Drakan bliver vist i total, mens han går ind i et forrådskammer. Filmet med håndholdt kamera fra hans synsvinkel og i fugleperspektiv går vi hen mod Nicodemus, der ligger og sover indsmurt i blod. Næste indstilling viser Drakan i modlys og frøperspektiv. I billedets mellemgrund knæler han ved Nicodemus’ krop, der ses i billedets forgrund. I billedets baggrund ser vi våbenmesteren. Perspektivet, musikken og det meget mørke billede er med til at gøre stemningen i scenen ubehagelig og ildevarslende. For yderligere at understrege magtforholdet mellem de to, hører vi Nicodemus’ snorken, mens Drakan overbærende ryster på hovedet med ordene ”Lille Nicodemus”. Der klippes til et nærbillede af Nicodemus, der atter ses fra Drakans synsvinkel, hvorefter kameraet tilter ned til hans blodige hånd med kniven. Der klippes kort tilbage til den forrige indstilling, før vi over-the-shoulder på Drakan ser ham samle kniven op. Derefter bliver der krydsklippet til mændene bag ham, som han drejer hovedet mod. Den sidste indstilling viser Drakan i nær og frøperspektiv med kniven (ude af fokus) i hånden, og hovedet vendt mod våbenmesteren, der går ud for at hente lovmesteren. Kameraet zoomer ind på kniven, og da Drakan drejer hovedet mod våbenet, falder en bloddråbe fra kniven. Der bliver klippet til en ultranær af dråben, som falder i slowmotion og videre til en indstilling fra under en vandoverflade, som vi ser dråben bryde. Herefter bliver dråben forvandlet til en ultranær af Dinas pupil med filmens titel henover. Både lyd og billeder minder her om Drakans senere skamning.

Foto: Jiri Hanzl

Scene: Drakan henter Dina

I bogens kapitel 3 bliver der introduceret flere set ups til, at Drakan er ond. Hunden Bæst bliver ved med at knurre, gø og trække i halsbåndet. Drakans hest fnyser af den og slår ”advarende med forbenet, så det gnistrede fra dens jernsko”. Dina er forvirret over Bæsts voldsomhed og bliver forskrækket over, at Drakan stiger af hesten og ser hende direkte i øjnene. Hans øjne er ”(..) mørkt blå som en nattehimmel. En kold, klar nattehimmel”. Da Drakan nævner moren, får Dina en kold fornemmelse i kroppen. Men hun vælger alligevel at tage med, da Drakan kan se hende i øjnene, uden at hun kan afsløre nogen form for skam. Kapitlet slutter med, at de rider af sted, mens Dina hører Bæst ”gø og gø og gø, som om han aldrig havde tænkt sig at holde op”.

Visuelt koncept: Nepenthe Film

I filmen knurrer og gør Bæst også ad Drakan, der scenen igennem bliver på hesten, så han ses fra Dinas synsvinkel i frøperspektiv. Derved kommer han til at virke magtfuld og truende. Han er desuden filmet i modlys og flytter sig flere gange, så Dina har svært ved at se ham for solens stråler. På lydsiden hører vi flere af de samme ildevarslende elementer som i anslaget – mørke blæsere og skingre, høje toner. Dette skifter dog, da Dina ser Drakan i øjnene til lyden af ”Dinas tema”, hvorefter musikken langsomt skifter til rejsemusikken, som overgang til næste del af scenen. Hør "Dinas tema" her:

Mens Dina og Drakan rider til Dunark bliver landskabet og miljøet etableret gennem en lang række indstillinger i supertotal tilsat stort orkester, der understreger det eventyrlige i rejsen. Da de ankommer til Dunark skifter musikken til en mere folkevise-agtig stemning blandet med byens lyde.

Foto: Nepenthe Film

I halvnær ser vi Dina kigge sig nysgerrigt rundt, og fra hendes synsvinkel får vi præsenteret Dunark og dens borgere. Lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov og komponist Jeppe Kaas fortæller her om scenens lyd og musik. De to interviews ligger også i Elevopgaverne om scenen ”Drakan henter Dina”.

Drakan henter Dina - interview med komponisten


Drakan henter Dina - interview med lyddesigneren


Se det generelle afsnit ”Fra bog til film”, hvor der er eksempler på forskellene mellem filmen og bogen.

Scene: Dina og Nicodemus i dragegården

Spændingen (suspense) er opbygget ved hjælp af blandt andet synsvinkler, lys, beskæring og lydeffekter. I scenens første indstilling ser vi Dina og Nicodemus i supertotal. De står som to små, sårbare skikkelser i den store mørke dragegård. På lydsiden hører vi dragernes knurren samt rindende vand. Via lydsiden bliver der således skabt en forbindelse til Drakan og dennes skamning, hvor rindende vand er et vigtigt element.

Scenen er sparsomt belyst med flakkende fakler. Vi kan konstant høre dragernes murrende baggrundslyde blandet med Nicodemus' nervøse vejrtrækning og afdæmpet ildevarslende musik.

Visuelt koncept: Nepenthe Film

I en supertotal ser vi et sløret billede af Dina og Nicodemus, indtil fokus skifter. Så opdager vi, at det er en refleksion set i et drageøje i ultranær. På den måde bliver der hentydet til skammerscenerne med Nicodemus og Drakan. Samtidigt er vi klar over, at Dina og Nicodemus nu er potentielt drage-bytte. Flere billeder viser de to i billedets baggrund, som om de ses fra en af dragernes synsvinkel. Vi kan se flere af bæsterne bevæge sig mere og mere aggressivt i forgrunden.

Foto: Nepenthe Film

Da Nicodemus vil holde en drage stangen, går Dina baglæns. Da hun vender sig om, står hun pludselig ansigt til ansigt med en drage. Der klippes til en indstilling skudt hen over dragens "skulder", hvorfra vi ser Dina i fugleperspektiv, så hun fremstår sårbar og lille. Efter dragen har bidt hende, ser vi hende et par gange i samme perspektiv med dyret bøjet over sig.

Foto: Nepenthe Film

Vi får også fornemmelsen af monstret set fra hendes synsvinkel i et par korte indstillinger, men perspektivet er ikke helt tydeligt. Det skyldes, at VFX-holdet havde den udfordring, at dragen lignede en lille og ikke særligt skræmmende hundehvalp, når man animerede den i frøperspektiv. Se interviewet om dragen i frøperspektiv med senior VFX supervisor Martin Madsen nedenfor.

Øjeblikket, hvor dragen kaster med Dina kan ses i flere udgaver i Elevopgaverne under "Dina og Nicodemus i dragegården". Det kan også ses her i en meget tidlig testversion, der blev lavet for at afprøve drageanimationerne:

Dragen kaster med Dina - animeret testversion


 

Dragen i frøperspektiv - interview med senior VFX supervisoren

Processen med at designe dragens lyd og udseende er yderligere beskrevet i interviews i Elevopgaverne under ’Dina og Nicodemus i dragegården”. Når eleverne selv skal i gang med at lave deres eget filmmonster, skal de tage udgangspunkt i et faktisk dyr på samme måde som filmholdet har taget udgangspunkt i den forhistoriske megalania (kæmpestort firben). For at opgaven får noget faglig dybde, er det vigtigt, at eleverne bruger de rigtige naturfaglige udtryk og kan klassificere deres monster. De skal også forklare, hvordan monstret fx har tilpasset sig de omgivelser, det lever i.

Hvis man vil arbejde med dragen som symbol på ondskab eller djævelen set i forhold til kristendom eller samfundshistorie, kan man med fordel søge på ordet ”Dragen” i en online Bibel eller bruge andre af de sider, der er nævnt i afsnittet Links.

Scene: Dina og Rosa på Dunark-klippen

Der opbygges spænding (suspense) og ildevarslende stemninger på flere måder i scenen. Den foregår i nattens dybe mørke, som kun brydes af flakkende levende lys, der sammen med regnen er med til at skabe usikkerhed om, hvad vi ser. Lydsiden er præget af kraftig regn samt fjern torden.

Den eneste chokeffekt kommer, da våbenmesteren overmander Rosa bagfra, mens dyster underlægningsmusik sætter ind. Stemningen bliver herefter yderligere forstærket af billeder af Rosa og Dina, der er både bundne og kneblede. De er vist i nær og ultranær, så vi tydeligt kan aflæse deres forskræmte udtryk.

Foto: Jiri Hanzl

Ved Dunark-klippen står den kutteklædte våbenmester ud af vognen, som vi ser i supertotal under den mørke himmel med sorte skyer og fuldmåne. Mens han tager en kniv frem, bliver musikken blandet med effektlyde af hjerteslag og dybe lyde afspillet baglæns. Til sidst bliver lydene skruet ned, så vi kun kan høre havet og pigernes åndedræt. Da våbenmesteren beder dem om at stikke af, er den overhængende fare forbi, og stemningen i scenen skifter. Det bliver understreget af, at våbenmesteren tager hætten ned, da Dina begynder at appellere til ham.

Scenen er et vendepunkt i filmen på samme måde som Rosas skamning. Dina er ikke længere alene i verden. Hun har både venner og forbundsfæller, hvilket bliver understreget af, at der lyder samme musik i begge scener. Dinas ord om, at våbenmesteren godt ved, hvad der er rigtigt og forkert, er netop filmens budskab. Det gode kan sejre over det onde, hvis bare vi lytter til vores fornuft, vælger at handle rigtigt og hjælper hinanden som mennesker.

Man kan vælge at arbejde yderligere med scenens lyddesign, hvis man ønsker det. Lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov fortæller om det her:

Dina og Rosa på Dunark-klippen - interview med lyddesigneren

Scene: Dina skammer menneskemængden

Scenen, hvor Dina skammer menneskemængden, er filmens klimaks. Det er et usædvanligt veludført klimaks, der på fornemmeste vis rummer og opsummerer de fleste af de elementer, som eleverne har arbejdet med undervejs. Scenen var en stor udfordring for filmholdet, da der både skulle bruges statister, stunts, alle skuespillere, skamning samt en del VFX og flere 3D-animerede drager. Instruktør Kenneth Kainz kalder det for ”en kortfilm i filmen” - se interviewet herunder. Interviewet ligger også i Elevopgaverne om scenen ”Dina skammer menneskemængden”.

Filmens klimaks - interview med instruktøren

Der er tale om virkelig godt filmisk håndværk. Det anbefales derfor først at lade eleverne opleve scenen i sin helhed, uden at de skal analysere undervejs.

Efter Drakan har holdt sin tale til folket, har scenen tre vendepunkter:

  1. Dina råber pladsen op og skaber tvivl om Drakans hæderlighed. Det går op for ham, at han er blevet forrådt. Han er presset af folkemængden.
  2. Drakan ser moren og Dina i øjnene og viser folket, at de to ikke kan skamme ham – de må derfor være hekse. Dinas plan er slået fejl, og alt håb synes ude.
  3. Mens dragen er på vej ud under stor hujen og jublen, begynder Dina at skamme folk. Der bliver stille, og menneskemængden vender deres vrede mod Drakan.

Drakans tætte forhold til sin mor, Dama Lizea, og hendes magt over ham understreges i scenen ved, at han flere gange vender hovedet og ser på hende. Under hans tale til folket ser vi hende sidde bag ham med et tilfreds udtryk i ansigtet – hun står bag hele komplottet.

Foto: Jiri Hanzl

Da Dina forsøger at skamme Drakan bliver det nærmest til en viljernes kamp. Efter pres fra mængden går han på knæ foran Dina og vrænger hånligt ”Godt, så se, hvad du vil!”. Skamningen begynder som den tidligere skamning med en ultranær af Dinas pupil og Drakans refleksion i den, mens vi hører skammer-lydene. Herefter ser vi skamningens indre billeder krydsklippet med ultranær af skiftevis Dinas og Drakans øjne. Vi ser først et totalbillede af en gang med døren til den myrdede fyrstes soveværelse for enden. Herefter klippes der tilbage til Dina. Så klip til gangen, som kameraet bevæger sig ned ad, indtil det er tæt ved døren. Klip til Drakans øjne, der viser et rystet udtryk. Klip til Dinas øjne og tilbage til gangen, hvor den samme optagelse som før nu afspilles baglæns, så vi bevæger os væk fra døren. Klip til Drakans øjne, der ser tilfredse ud – han har afvist hendes forsøg på at afsløre ham. Herefter krydsklippes der mellem fem næsten ens indstillinger af Drakan og Dina i nærbillede, skiftevis set hen over skulderen på hver af de to. Drakan smiler triumferende og fortæller Dina, at han aldrig kommer til at skamme sig, men tog deres liv med ”glæde og stolthed”. Dina synker udmattet sammen foran ham.

Foto: Jiri Hanzl

Scenens – og filmens – absolutte klimaks er øjeblikket, hvor Dina skammer menneskemængden. Det er et usædvanligt højdepunkt i den forstand, at det foregår meget stille i forhold til klimaks i mange andre film. Stilheden er med til at gøre det endnu mere udtryksfuldt og smukt.

Under en række krydsklip mellem folkemængden, dragerne og Dina, der klamrer sig til sin mor, begynder skammer-lyde og forløsende musik at høres gennem larmen. Dina set i ultranær åbner øjnene, ser op ad sin mor og vender sig mod folk. Gennem morens øjne ser vi Dina, der står med menneskemængden bag sig. Det er ved at gå op for Dina selv, hvilken evne og magt hun har. Det bliver gjort tydeligt af en kraftig, stigende skammer-lyd, der afløser musikken og reallydene af folk. Dina sænker hovedet og gør sig klar til skamningen, hvorefter billedet viser de ophidsede folk i slowmotion. Stadig i slow motion bliver der herefter krydsklippet flere gange mellem Dina set i nær og enkelte mennesker i folkemængden set i halvnær. En efter en stopper de op til lyden af hendes skammer-stemme, der er dubleret, så den virker som mange stemmer på én gang. Til sidst i skamningen ses flere indstillinger i henholdsvis totalbillede og nærbillede af folk, så vi dels kan se, at det virker på dem alle, dels aflæse deres ansigtsudtryk.

Foto: Jiri Hanzl

Drakan kommer fortumlet ned ad trappen, mens musikken stille og roligt begynder igen. I supertotal ser vi ham stå foran den store menneskemængde. Først er de tavse, men så begynder de råbende at anklage ham. Samtidig bliver der skruet ned for skammer-lyden, indtil den forsvinder helt i mængdens brøl. Vi ser både våbenmesteren, moren, Dama Lizea og Dinas reaktioner, før Drakan desperat håner og truer folket til svar. Til stille musik og larmen fra folk krydsklippes der mellem ham og Dina, der stirrer på hinanden. Hun er nu klar over sine evners fulde magt. I afmagt nægter han at se sit nederlag i øjnene og beordrer alle drageporte åbnet, hvorefter kampsekvensen begynder.

Er man interesseret i scenens VFX, kan man her se senior VFX supervisor Martin Madsen fortælle om, hvordan man har fået dragerne til at passe ind i menneskemængden. Bemærk at samme interview ligger under scenen "Dina og Nicodemus i dragegården" i Lærervejledningen:

Dragen i frøperspektiv - interview med senior VFX supervisoren


 

Endelig kan man kan også lade eleverne arbejde med scenens musik. Hvordan er fokus? Er musikken med til at understrege handlingen? Hvilke skift sker der i musikken undervejs? Komponist Jeppe Kaas gennemgår musikken her:

Filmens klimaks - 1 - interview med komponisten

Filmplakater

Nedenfor er der tre versioner af filmens plakat. En af de tydeligste forskelle på plakat 1 og plakat 2 (som blev den endelige) er Dina og Drakans placering i kompositionen. På udgave 1 ses Drakan højt til hest, nærmest som sejrherre, mens Dina slæbes af sted, overvundet af to vagter. I udgave 2 er rollerne byttet om. Dina står klart og nærværende i et ultranærbillede, hævet over den ondskab, hun overlever og overvinder - nemlig Drakan, dragen og hæren af vagter. Hendes intense øjne sender et klart budskab til dem og os: ”Jeg ser dig. Skammer du dig ikke?”.

Med sloganet ”Sandheden er det skarpeste våben” drejes det imidlertid mere over i den besked, som våbenmesteren får på Dunark-klippen: ”Du ved godt, hvad der er rigtigt og forkert”. Med andre ord: Hvis vi tænker os om, ved vi godt, at det er sandt og rigtigt at vælge det gode og medmenneskelige.

Plakat 3 viser Dina som et håb eller lys i mørket men uden at forklare eller vise, hvad det onde er. I elevernes plakatfremstilling er det vigtigt, at de kan begrunde og forklare deres valg af billeder og komposition, så deres produkter bliver tolkninger af filmen og ikke blot et kreativt udtryk uden faglig dybde.

Der ligger 80 stillbilleder i en billedpakke. Eleverne skal bruge stillbillederne til at lave filmplakater med på SmåP.dk. ved hjælp af programmet Pixel editor. SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner. Billedpakke og link til SmåP.dk ligger under kapitlet om filmplakater i Elevopgaverne.

Plakat 1

Plakat 2

Plakat 3

Skab din egen lydside til en filmscene

Målgruppe: Udskoling
Tidsforbrug: Max 4 × 45 minutter

Lydsiden er i høj grad med til at skabe en intens og spændingsmættet stemning i "Skammerens datter". Et af de meget betydningsfulde elementer på filmens lydside er dragebrølene. De understøtter den intense stemning i nogle af filmens allermest spændingsfyldte scener. Filmens lyddesigner har lavet et stort arbejde med at designe den helt rigtige, uhyggelige dragelyd.

I grupper på to skal eleverne nu selv prøve at skabe lydsiden til scenen ’Dina og Nicodemus i dragegården’. De bliver dermed gjort bevidste om lydsidens betydning for filmmediet.

Ved at sammensætte lydeffekter fra et lydbibliotek skaber eleverne selv dragelydene. Derefter tilføjer de øvrige effekter, atmosfærelyd og vælger et stykke musik, så scenen til sidst får et professionelt finish.

Opgaven laves på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad som findes i en gratis version. SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Lærervejledning: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se vejledning på SmåP.dk

Elevaktivitet: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se aktivitet på SmåP.dk

Afsluttende opgaver

De afsluttende opgaver afrunder forløbet og giver eleverne mulighed for dels at komme i dybden med områder, som de øvrige afsnit ikke dækker, dels at anvende den viden, de har opnået undervejs.

Eleverne skal blandt andet forholde sig til bogens og filmens dramaturgi. De skal også arbejde med filmens overordnede tema, budskab, menneskesyn og etik.

Der er desuden mulighed for at skrive en anmeldelse af filmen samt arbejde med ’helten’ som begreb, både i fantasy-genren og andre genrer.

Foto: Jiri Hanzl

Links og litteratur

Filmanalyse og filmanmeldelser

Generelt materiale om filmanalyse i folkeskolen med masser af gode links

Filmcentralens online Filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler

Filmcentralens undervisningsmateriale om at anmelde film

Casting og optagelse

Artikler om castingen af Rebecca Emilie Sattrup (Dina)

Fantasy-genren

Om fantasy-genren og dens sub-genrer high fantasy og low fantasy

Om fantasy-litteratur

Om fantasy-genren

Grundig artikel om fantasy-genren

Politikens undervisningsavis om fantasy

Romanen "Skammerens datter"

Trine Mays undervisningsmateriale til romanen og teaterstykket

Undervisningsmateriale til romanen

Gratis undervisningsmateriale til romanen. Kræver oprettelse som bruger

Drager og filmmonstre

Den Store Danske side om drager generelt

Det Kongelige Biblioteks side om drager historisk set

Nationalmuseets undervisningshæfte om drager. Beregnet til lidt yngre elever, men kan bruges som inspiration eller lettere fagtekster

Artikel om monstre i dansk overtro - Kristelig Dagblad

Filmz’ top 5 over filmmonstre

Andet

SmåP - Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

SmåP.dk - 'Dragelyd til Skammerens datter'

SmåP.dk - 'Lav en filmplakat'

Audacity - gratis lydredigeringsprogram, der kan optage i mange spor

Online Bibel med søgefunktion

Foto: Jiri Hanzl

Alle 42 interviews

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI.

Der blev produceret 42 interviews med filmholdet til undervisningsmaterialet. De ligger allesammen her, hvis lærer og elever har brug for flere baggrundsoplysninger. Det er ikke alle interviews, der bliver brugt i selve materialet.

Instruktør Kennth Kainz (Foto: Jiri Hanzl)

Instruktør

Kenneth Kainz

1) Filmens anslag

2) Filmens visuelle koncept

3) Drakan henter Dina

4) Realistiske drager

5) Skammer-scenerne

6) Skammer-scenerne og våbenmesteren

7) Mester Maunus' hus

8) Filmens klimaks

Caster

Karin Jagd

1) Casting

Lyddesigner

Henrik "Gugge" Garnov

1) Filmens lyd

2) Filmens anslag

3) Byens lyde

4) Dragens lyd

5) Drakan henter Dina 

6) Skammer-scenerne 

7) Dina og Rosa på Dunark-klippen

8) Filmens klimaks

Senior VFX Supervisor

Martin Madsen

1) Birkene og Dinas hjem

2) Ravnen letter

3) Dunark-klippen

4) Ankomst til Dunark

5) Arsenalgården

6) Udvikling af dragen

7) Dragegården

8) Dina og Nicodemus som refleksion i dragens øjne

9) Dragen kaster med Dina

10) Mester Maunus' bombe springer

11) Mester Maunus' hus brænder - før og efter

12) Drakan hilser folket

13) Dragen trækkes til skafottet - før og efter

14) Dragen i frøperspektiv

15) Nicodemus stikker dragen

16) Dina ankommer til højlandet

17) Kenzie klanens hus

Komponist

Jeppe Kaas

1) Filmens musik

2) Filmens anslag

3) Drejeliren i filmens anslag

4) Drakan henter Dina

5) Skammer-scenerne

6) Dina skammer våbenmesteren

7) Filmens klimaks - 1

8) Filmens klimaks - 2