Før man arbejder med materialet, er det en fordel, at eleverne har et grundlæggende kendskab til filmiske virkemidler som beskæring, kameravinkler/perspektiv, klipning, synsvinkler og brug af lyd, musik og rekvisitter.

Brug Filmcentralens Filmleksikon til at undersøge de forskellige begreber, enten i små grupper eller sammen i klassen.

Vær opmærksom på, at 'Intet' er en barsk fortælling, ikke mindst som film, hvor virkemidlerne kan virke ekstra uhyggelige for nogle. Forbered derfor eleverne godt på det, de skal se (og læse), når de arbejder med værket.     

Fotos fra 'Valhalla' (1986) /Metronome Productions og 'Valhalla' (2019) / Profile Pictures

Materialets analyseopgaver tager udgangspunkt i følgende spørgsmål, som man kan bruge til filmatiseringer generelt. Spørgsmålene findes også som kopiark i pdf.

Spørgsmål til filmatiseringer:

En anden metode er BÆST-spørgsmålene:

Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål for dansk efter 9. klasse:

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

• Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål).

• Eleven kan forberede større multimodale produktioner (færdighedsmål).

• Eleven kan disponere og layoute stof, så det fremmer hensigten med produktet (færdighedsmål).
   

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål). 
• Eleven kan udføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål).
• Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet (færdighedsmål).
• Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteratur-
  historisk læsning og Dansk litteraturs kanon.

Foto: 'Harry Potter og de vises sten' (2001) / Warner Bros

Foto: 'Det gyldne kompas' (2007) Laura Sparham / New Line Cinema

I de følgende underafsnit finder du vejledninger til arbejdet med filmatiseringerne: 

• 'Intet'
• 'Valhalla'

De indledende opgaver har til formål at skabe forforståelse og åbne for emnet. Ud over elevernes egne svar kan man supplere med følgende typiske ændringer fra bog til film – og deres årsager.

• I filmmediet forventer vi aktive personer og action, der driver handlingen fremad. Derfor er bøgers beskrivelser, indre konflikter eller genfortalte handlingselementer i stedet vist med scener, hvor personerne foretager sig noget. 
• På samme måde kan konflikter eller motiver være fremhævet.
• En førstepersonsfortæller kan illustreres med brug af voice over, subjektiv kamerasynsvinkel (i sjældne tilfælde POV), eller at man kun ser scener, hvor hovedpersonen deltager. 
• En alvidende fortæller kan illustreres med brug af voice over fra en karakter, der står hovedpersonen nær eller har været tæt på værkets begivenheder. Handlingen kan i sådanne tilfælde være en rammefortælling eller et langt flashback.
• Værker med et omfattende persongalleri eller en indviklet handling kan blive forenklet for at skabe mere overskuelige scener og en filmlængde, der passer til et biografpublikum. Med færre karakterer er det desuden lettere at skabe identificérbare personer, som publikum kan nå at få et forhold til. 
• Flere personer kan blive slået sammen under nye navne. Navneændringer kan også ske på grund af rettigheder, for at undgå misforståelser eller for at skabe symbolske betydninger. 
• Nye personer kan blive introduceret som katalysator for handlingen.
• Mindre vigtige sidehandlinger bliver fjernet i manuskriptet eller klippeprocessen, så alle filmens scener er med til at skabe forståelse for handlingen og personerne og føre handlingen fremad.
• Handlingen kan skifte tid eller sted for at gøre værket mere aktuelt eller vedkommende eller fremhæve nye aspekter.
• Skildringer og beskrivelser af miljø eller omgivelser bliver vist med kamerabevægelser, beskæring eller dialog. Typisk i filmenes etableringsscener.

Foto: 'Hobbitten: En uventet rejse' (2012) James Fisher and Todd Eyre / MGM

Foto: 'Lykke-Per' (2018) Rolf Konow / Nordisk Film Production A/S

’Intet’ handler om en gruppe elever i 7. klasse, der søger meningen med livet, efter deres klassekammerat Pierre Anthon har forladt skolen. Romanen er skrevet af Janne Teller og er oversat til en lang række sprog.

Filmatiseringen (2022) er instrueret af Trine Piil, der også har været medforfatter på manuskriptet. 

I forhold til bogen er der sket ganske store ændringer i filmen, hvor Agnes’ og Sofies indbyrdes forhold og pubertet spiller en større rolle.

Citater og sidehenvisninger er taget fra bogens 2. udgave, 5. oplag, 2019.

Vigtigste forskelle og ligheder mellem bog og film

Fotos: 'Intet' (2022) Bo Bilstrup / Film / Lydholm

Personer og ofringer i kronologisk rækkefølge

*Bliver givet, før det bliver alvor i filmen. Frederik og Otto optræder derfor to gange på listen.

Pierre Anthon hedder det samme i bog og film. I filmen optræder eleven Lukas også, men han ofrer – som Majken – ikke noget.

Interview 

I interviewet fortæller instruktør og manuskriptforfatter Trine Piil om overvejelserne bag filmatiseringen. Se interview og opgaver til interviewet i elevdelen.

Foto: 'Intet' (2022) Brenda Fingleton / Film & Lydholm

Tegneserien ’Valhalla’ tager udgangspunkt i myterne om de nordiske guder – den nordiske mytologi. Serien er tegnet af Peter Madsen, og den består af 15 bind udgivet fra 1979-2009. 

Der er blevet lavet filmatiseringer af dele af tegneserien to gange: I 1986 lavede Peter Madsen selv animationsfilmen ’Valhalla’, og i 2019 kom en spillefilm med samme navn, instrueret af Fenar Ahmad. Anslaget i begge film kommer fra tegneseriens første album, ’Ulven er løs’, hvor menneskebørnene Røskva og Tjalfe bliver taget med til Asgård, gudernes hjem.

Sammenligning af  anslag

Begge filmatiseringer er tro mod tegnserieforlæggets (og den oprindelig mytes) handling. Gudernes ankomst er gjort dramatisk med reallyd af torden, ildevarslende underlægningsmusik og meget mørke billeder af uvejret. I 1986-udgaven er der fokus på Thors geder som farlige, overnaturlige væsener med røde, glødende øjne. I 2019-udgaven vises de to guder som mystiske personer, som vi kun ser fødderne af, før deres mørke ansigter bliver vist i frøperspektiv. I begge udgaver bliver der krydsklippet mellem menneskenes og gudernes ansigter i halvnær og nær set fra hinandens synsvinkler (POV). 

Thor er i 1986-udgaven lidt brovtende karikeret og virker lidt halvdum, mens han i 2019-udgaven stadig er brovtende, men mere kommanderende og velovervejet. Loke er i animationsfilmen meget talende og indsmigrende, hvor han i spillefilmen er mystisk og tavst piberygende med ansigtet i skygge fra kappen. Som i tegneserien er det i begge udgaver Loke, der får Tjalfe til at brække benet, og dialogen er næsten identisk i de tre udgaver – ”Du tør måske ikke?”.

I tegneserien og 1986-udgaven praler Thor om, da han næsten fangede Midgårdsormen. Historien er i animationsfilmen gengivet som et blåt-hvidt flashback for dramatikkens skyld. Vi får på den måde introduceret Midgårdsormen som set up, der får betydning senere i filmen. Loke keder sig bravt og bliver ansporet til at lokke Tjalfe. I 2019-udgaven handler det i stedet om Fenrisulven og Lokes uforsigtighed, som bliver præsenteret gennem Thors historie. 

Foto: 'Valhalla' (1986) / Metronome Productions

Forældrene er i alle udgaver lidt passive statister, om end de i 2019-udgaven (meget nutidigt) brokker sig over, at Tjalfe skal til Asgård.

Hvor Røskva og Tjalfes roller i tegneserien er ret ligeværdige, er der i 1986-udgaven lagt mere vægt på Tjalfe, der hugger brænde og ikke gider lystre morens kalden. I 2019-udgaven er det Røskva, som historien handler om. Vi hører hendes bøn om at kunne se verden ovenfra, og det er også hendes ansigt, vi ser mest (i ultranær) under Thors fortælling. Røskva er gennem resten af filmen hovedpersonen og handlingens omdrejningspunkt. Det er meget tidstypisk, at pigen har fået en fremtrædende rolle frem for at være statist i mændenes univers. 

Og det er i kontrast til 1986-udgaven, hvor Røskva mest synes, at det er ”synd for geden”, og Tjalfe har travlt med at spille barsk kriger. Begge udgaver gør dog meget ud af de to søskendes gode forhold i form af afskedskrammet underbygget af lyst, harmonisk underlægningsmusik.

Magien ved gedens genoplivning er illustreret med underlægningsmusik og billeder af dyret, der bliver helt igen. I 1986-udgaven virker det – set med nutidens øjne – lidt småkomisk, mens det i 2019-udgaven er gjort dramatisk med billeder i ultranær af dyrets kød, der samler sig om knoglerne. Regnbuen Bifrosts magi er tilsvarende iscenesat med underlægningsmusik og billeder i supertotal.

Myterne bag ’Ulven er løs’

Tegneserien ’Valhallas’ 15 albums bygger på gamle myter om de nordiske guder, og de er derfor allerede bearbejdet af forfatter Peter Madsen og hans hold. Både tegneserien og de to filmatiseringer er på den måde alle remediereringer af de gamle fortællinger.

Man kender oprindeligt de nordiske myter fra to skrifter: Den Ældre Edda, som er skrevet på vers, og Den Yngre Edda, som blev nedskrevet af den islandske forfatter Snorri i 1220. Da begge skrifter byggede på 2-300 år gamle mundtlige fortællinger, er Edda-udgaverne også på en måde selv remedieringer.

Anslaget i ’Ulven er løs’ bygger på både Den Ældre Edda og Den Yngre Edda. I strofe 37-38 i Hymerskvad fra Den ældre Edda står der kort, at Thors buk bliver halvt på grund af Lokes list, og at Thor derfor får de to børn som tjenere.

I 'Valhalla: Den samlede saga 1' kan man læse mere om myterne bag tegneserien. Se 'Links og litteratur'.  

Foto: 'Valhalla' (2019) / Profile Pictures

Loke og Thor i forskellige udgaver 

Forskellige kunst- og filmfremstillinger af guderne Loke og Thor afspejler i høj grad værkernes samtid. Hvor værker fra 1950-60’erne og frem til 2010’erne fokuserer på maskulin styrke og intellekt, så er der først med Marvels og Netflix’ afbildninger blevet plads til, at Thor viser følelser, og at Loke er biseksuel og tvekønnet (selvom at der er kildebelæg for dette allerede i de oprindelige myter).

Hvis eleverne ikke kender så mange forskellige udlægninger af de to guder, kan man lade dem søge på ”Thor” og ”Loki” i filmdatabasen imdb.com,  hvor man kan finde stills, filmplakater og trailere til sin analyse. Der er også enkelte billedeksempler under elevdelen (de samme som nedenfor). 

Endelig kan man lade eleverne analysere musikvideoen til ’Lokes rapsody’ fra tv-julekalenderen ’Jul i Valhal’ (2005). Her fremstiller Martin Brygmann Loke som en falsetsyngende heavy metal-agtig sanger, der iført muskelharnisk og flankeret af letpåklædte dansepiger har travlt med at rette på sit lange hår. På én gang er han altså både maskulin og feminin i sit udtryk. Se 'Links og litteratur'.

Foto: 'Guldhornene' (2007) Thomas Marott / Cosmo Film	Foto: 'The Avengers' (2012) Zade Rosenthal / Walt Disney Pictures
Foto: 'Thor' (2011) Zade Rosenthal / Paramount Pictures	Foto: 'Guldhornene' (2007) Thomas Marott / Cosmo Film

Generelt

• Peter Schepelern: 'Fra bog til film'
  Baggrundsartikel om filmatiseringer (Filmcentralen).
• Henrik Vejen: 'Fra bog til film'
  Baggrundartikel om filmatiseringer (Ekko).

Andre undervisningsmaterialer med  opgaver om filmatiseringer

• 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' (2017)
  0.-3. klasse.
• 'Albert' (2015)
  0.-4. klasse.
• 'Den lille prins' (2016)
  1.-5. klasse.
• 'Tintin og enhjørningens hemmelighed' (2011)
  2.-5. klasse.
• 'Skammerens datter' (2015)
  5.-9. klasse.
• 'Rene hjerter' (2006)
  7.-9. klasse.
• 'Lad den rette komme ind' (2008)
  8.-10. klasse.
• 'München' (2005)
  8.-10. klasse.
• 'Persepolis' (2007)
  8.-10. klasse.

Fyrtøjet

• H. C. Andersen: 'Fyrtøjet'
  Eventyret 'Fyrtøjet' online.
• Filmdatabsen: 'Fyrtøjet'
  Det Danske Filminstituts side om 'Fyrtøjet' inklusive credits.
• Rasmus Bo Sørensen: 'I en underjordisk bunker i Nordsjælland ligger brandfarlige danske stumfilm på frost. Nu bliver de digitaliseret'
  Baggrundsartikel om ustabile nitratfilm (Information).
• 'Nedbrudte nitratfilm'
  Billeder af nedbrudte nitratfilm.
• 'Den lille pige med svovlstikkerne'
  Filmatisering af 'Den lille lige med svovlstikkerne'.
• H. C. Andersen: 'Den lille pige med svovlstikkerne'
  Eventyret 'Den lille pige med svovlstikkerne' online.

Vitello vil have en far

• Filmdatabasen: 'Vitello vil have en far'
  Det Danske Filminstituts side om 'Vitello' inklusive credits og trailer.

Jeg er William

• Filmdatabasen: 'Jeg er William'
  Det Danske Filminstituts side om 'Jeg er William' inklusive credits og trailer.
• Filmcentralen: 'Jeg er William'
  Undervisningsmateriale til 'Jeg er William'.

Antboy

• Filmdatabasen: 'Antboy'
  Det Danske Filminstituts side om 'Antboy' inklusive credits og trailer.
• Filmcentralen: 'Antboy'
  Undervisningsmateriale til 'Antboy'.

Valhalla: Ulven er løs

• Peter Madsen, Henning Kure og Henning Kirk: 'Valhalla: Den samlede saga bind 1-5'. Carlsen, 2010-2011
  Masser af skitser, baggrundsviden og forfatternoter om serien.
• Filmdatabasen: 'Valhalla' (1986)
  Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (1986) inklusive credits.
• Filmdatabasen: 'Valhalla' (2019)
  Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (2019) inklusive credits og trailer.
• Filmcentralen: 'Valhalla'
  Undervisningsmateriale til 'Valhalla' (2019).
• Martin Brygmann: 'Lokes rapsody'
  Officiel musikvideo fra Warner.
• Finn Stefánsson: 'Loke'
  Den Store Danske om Loke.
• Finn Stefánsson: 'Thor'
  Den Store Danske om Thor.
• Jens Peter Schjødt, Finn Stefánsson og Morten Warmind: 'Nordisk religion og mytologi'
  Den Store Danske om nordisk mytologi.
• Kristine Glerup og Rasmus Fahrendorff: 'Guder i den nordiske mytologi'
  Kristelig Dagblads side om guderne i den nordiske mytologi.
• Nationalmuseet: 'Vikingernes gamle tro'
  Nationalmuseets side om nordisk mytologi.
• Sandra Østervang Nielsen: 'Thor gik fra tordengud til følsom muskelmand'
  Kristelig Dagblads side om filmatiseringer af guderne i den nordiske mytologi.
• Olivia Celeste Kyed Kenvig: 'Homoseksuelle superhelte bliver for første gang gift i Marvel-universet'
  DR-artikel om diversitet i helteuniverser, herunder om Lokes køn og seksualitet.

Intet

• Filmcentralen: 'Intet'
  Undervisningsmateriale til 'Intet'.