I materialet arbejder man frem mod følgende faglige mål for dansk efter 9. klasse:

Før du sætter eleverne i gang, skal du vide følgende om opgaverne: 

1. Fleksibilitet i arbejdsform: Opgaverne varierer mellem individuelle øvelser, pararbejde, små grupper og/eller klassebaseret diskussion og refleksion. Arbejdsformen er angivet, hvor det er relevant. Hvis den ikke er, kan læreren selv bestemme, hvad der passer bedst i den givne undervisningssituation og klasse. 
2. Segmenterede opgaver: Øvelserne er lavet til, at eleverne skal arbejde bredt med dokumentarfilm ud fra specifikke, korte uddrag af film. Klippene varierer i længde fra 1-6 minutter. Det giver mulighed for, at eleverne kan løse de filmiske opgaver uden nødvendigvis at have set hele filmen. Materialet er derfor velegnet til kortere undervisningsforløb og enkelte lektioner. Hvis der er tid, kan man vælge at vise film i fuld længde (se 'Film og opgavevejledninger'). Eleverne kan derefter se udvalgte scener og sekvenser. 
   
   Enkelte dokumentarfilm skal ses i deres helhed. 
3. Guidet opmærksomhed: Eleverne bliver bedt om at være opmærksomme på bestemte virkemidler og fortælleforhold, når de ser filmklip. Formålet er at skærpe elevernes fokus på filmanalytiske elementer, men også guide dem i at gøre selvstændige observationer undervejs.
4. Analytisk bredde: Opgaverne tager udgangspunkt i dokumentarfilmklip, som både illustrerer og egner sig til at undersøge fortælleforhold og virkemidler. Men opgaverne kan også bruges til filmene som helhed eller til analyse af andre film.
   
   I materialet finder man tre filmanalytiske skemaer (pdf til print), som eleverne kan bruge generelt i opgaverne: et om dokumentarfilm og fiktionsfilm, et om dokumentarfilm og et om fortælleformer. Eleverne kan også orientere sig i en tidslinje over danske dokumentarfilm (kort fortalt). 
5. Praktiske filmøvelser og produktionsopgaver: De praktiske filmøvelser og produktionsforløb er skræddersyet til at kunne laves lokalt. Produktionsopgaverne lægger op til, at eleverne kan drage nytte af steder, personer og faciliteter, der er tilgængelige på skolen. Filmcentralens Framegrabber-værktøj går igen i flere af opgaverne. Her skal eleverne selv tage billeder fra film og filmklip og beskrive dem. Eleverne kan gemme svarene i pdf under 'Min side'.  
6. Filmleksikon: Gennem hele materialet er der henvisninger til Filmleksikons nøglebegreber inden for dokumentarfilm og film generelt. I udskolingsdelen skal eleverne især arbejde med dokumentargenrens fire overordnede fortælleformer og iscenesættelse. Det er vigtigt at orientere sig grundigt i Filmleksikons kapitel om dokumentarfilm og fortælleformer. Vend indholdet med eleverne, før I starter.

Foto: 'Flugt' (2021) / Final Cut for Real ApS

Herunder finder man en kort præsentation af film og opgaver (se underafsnit i menuen til venstre). Under hver film er der credits, resumé af filmen og vejledning til opgaver. Man kan også se filmen i fuld længde. 

Filmeksemplerne (links) er fordelt på følgende afsnit: 

Resumé: ’Toget ankommer’ er en af verdens allerførste film og dokumentarfilm. Den viser ankomsten af et tog ved Gare de La Ciotat, en togstation i den sydfranske kystby La Ciotat. Filmen er optaget af Lumière-brødrene, der tilskrives opfindelsen af filmmediet.

Instruktører: Auguste Lumière og Louis Lumière
Årstal: 1896
Længde: 50 sek.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Filmklippet er fra dokumentarfilmen ‘And the King Said, What a Fantastic Machine’ (2023). 

Opgavevejledning

Filmklippet indgår i opgaven 'Toget ankommer'. Her skal eleverne i første omgang få en fornemmelse af det verdenshistoriske klip. Dernæst skal de afgøre, ud fra deres viden om dokumentarfilm, hvad der gør klippet dokumentarisk. Optagelsen er dokumentar i sin enkleste og reneste form. Men der er stadig et kamera, der vinkler, og folk, der orienterer sig mod fotografen. Samtidig har instruktørerne valgt at filme et tog, der ankommer, af en grund: bevægelsen i det nye levende billede.

Resumé: ’Kørsel med grønlandske hunde’ er den første film i Danmark. Filmen viser den danske kolonibestyrer Johan Carl Joensen fra Grønland, som kører med hundeslæde i Fælledparken i København på en snevejrsdag. 

Instruktør: Peter Elfelt
Årstal: 1897
Længde: 1 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Opgavevejledning

Filmen indgår i opgaven 'Kørsel med grønlandske hunde'. Danmarks første film er også et iscenesat billede af Grønland, set med danske øjne. Optagelsen skal forestille en grønlandsk hundeslædefører i sit vante, sneklædte miljø. Men træerne i baggrunden afslører en helt anden historie. Vi er netop ikke on location i Grønland, og situationen er opdigtet. Så er det overhovedet dokumentarfilm? Lad eleverne diskutere (ikke noget entydigt svar).   

Resumé: Filmen er en af Méliès mange trickfilm, hvor han lavede fantasifulde illusioner. I denne film udfører han et forsvindingsnummer med en kvinde (filmens originaltitel er 'Besværgelsen af en kvinde i Robert Houdins hus').

Instruktør: Georges Méliès
Årstal: 1896
Længde: 1 min.
Aldersvurdering: Ikke vurderet

Filmklippet er fra dokumentarfilmen ‘And the King Said, What a Fantastic Machine’ (2023). 

Opgavevejledning

Filmklippet indgår i opgaven 'Méliès' trickfilm'. Her får eleverne syn for, at man allerede fra de tidligste film har arbejdet med illusioner og effekter for at skabe en særlig historie eller en særlig stemning. De skal reflektere over påvirkningen på seeren dengang og nu, og om det er sammenligneligt med nutidens virkemidler. Méliès' filmtrick er faktisk rimelig sofistikerede og ikke nødvendigvis lige til at gennemskue.   

Resumé: To haver, en hæk og tre meter ingenmandsland. Mere skal der ikke til for at skabe et drama af dimensioner. Naboerne Frost og Jepsen (instruktørens far) har ikke talt sammen i en halv menneskealder, og tilsyneladende kan de ikke helt huske hvorfor. 

Instruktør: Christian Sønderby Jepsen
Årstal: 2009
Længde: 37 min.
Aldersvurdering: Tilladt for alle
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Opgavevejledning

I afsnittet ’Dokumentarens fortælleformer’ er filmens anslag et eksempel på flere fortælleformer: Vi oplever både den observerende ”flue på væggen”, som følger personernes handling uden indblanding, og den deltagende form, når instruktøren selv fortæller historien i voice over (en personlig fortælling). Derudover fornemmer man den poetiske form i den visuelle stil, særligt kameraets billeder og perspektiv. 

I ’Voice over’-opgaven viser filmen, at instruktøren selv er fortælleren og i høj grad er deltagende. Det styrker den personlige følelse, som historien har – og som er filmens tematiske omdrejningspunkt; instruktøren, der skal prøve at forstå en (nabo)konflikt.

Under ’Kameraets bevægelser’ illustrerer ’Side om side’, at det objektive kamera kan have et stilistisk og iscenesat udtryk (modsat det håndholdte “fluen på væggen” i ’Greta’-filmen). Teknisk set har kameraet i ’Side om side’ filmet fra stativ (fra dolly og fra kran). Det resulterer i scenernes faste og rolige indstillinger og de bløde og langsomme bevægelser i frø- og fugleperspektiv. 

I afsnittet ‘At instruere dokumentarfilm’ er filmen et eksempel på instruktørens kunstneriske frihed til at iscenesætte både stemning og handling. I første eksempel er personerne og miljøet badet i varmt og stærkt sollys, der skinner ind gennem vinduet og udenfor. I virkeligheden er sekvensen optaget på en overskyet gråvejrsdag, og effekten med lyset er opnået gennem brugen af en stor stadion-lignende lampe opsat udendørs.

Resumé: ’Greta’ er et dokumentarisk portræt af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Det er er en personlig dokumentarfilm om kampen for klimaet, set fra et ungt perspektiv.  

Instruktør: Nathan Grossman
Årstal: 2020
Længde: 97 min.
Aldersvurdering: Frarådes børn under 7 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Opgavevejledning

I afsnittet ’Dokumentarens fortælleformer’ er anslaget et eksempel på flere fortælleformer. Dels fra den observerende, portrætterende form med kameraet, der følger hovedpersonen, Greta. Dels den autoritative fortæller, som oplyser sagligt om klimakrisen og Gretas aktivistiske sag i tekst og billeder.  

Under ’Voice over’ viser filmklippet, at hovedpersonen selv er den personlige fortæller (vi skal helt tæt på ikonet og hendes tanker). Men der er også en alvidende, informativ “Voice of God” i form af tekstskilte.

Filmen indgår også i afsnittet om ’Kameraets bevægelser og nærbilledet’. Her demonstrerer filmen brugen af det objektive kamera, ”fluen på væggen”. Kameraet er håndholdt, hvilket ses gennem dets lette, usynlige bevægelser. Det så at sige “ånder” på en naturlig og organisk måde, og det er med til at skabe en følelse af autenticitet i scenen. 

I opgaven ’Nærbilledet’ er den nære beskæring en fremstilling af Gretas følelser og indre sindstilstand, fordi det bringer os tæt på øjnene og viser detaljer i ansigtsudtrykket. Nærbilledet styrker seerens følelsesmæssige identifikation og empati for hovedpersonen. 

Resumé: ’Nest’ er en fortælling om tre søskende, der bygger deres egen hule, højt hævet over jorden. Vi oplever både skønheden og brutaliteten i årstidernes skiften, og vi følger børnene i både vanskelige og lykkelige stunder.

Instruktør: Hlynur Pálmasson
Årstal: 2022
Længde: 22 min.
Aldersvurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Opgavevejledning

Kortfilmen indgår i afsnittet ’At instruere dokumentarfilm’. Den illustrerer et eksempel på yderliggående brug af iscenesættelse, men også et interessant eksempel på den flydende grænse mellem fakta og fiktion. 

Den opdigtede scene – som eleverne skal gætte – er der, hvor drengen falder ned fra taget. Bemærk, hvordan scenen klipper væk fra faldet, sekundet før drengen lander på Jorden, og hvordan lydsiden skaber dramatik. De filmiske virkemidler forstærker den dramatiske hændelse og giver os kun anledning til at tro, at det er noget, der er sket i virkeligheden. Men scenen er ikke dokumentarisk, men fiktiv, og faldet er lavet med stunt og special effects. 

Fordi scenen (filmens klimaks) er helt opdigtet, lægger filmen op til en diskussion omkring grænsen for iscenesættelse, og hvor den går i forhold til dokumentarfilm. Kan man overhovedet betragte filmen som dokumentar, eller er den ren fiktion?

Resumé: ’And the King Said, What a Fantastic Machine' er en atypisk og tankevækkende dokumentarfilm, der handler om menneskets forhold til kameraet gennem 200 år. Filmen sætter fokus på kameraets udvikling, hvordan vi bruger kameraet i dag, og hvordan levende billeder påvirker vores samfund og adfærd. Filmen er lavet med arkivmateriale fra billedmediets begyndelse til nutidens indhold på YouTube og sociale medier.

Instruktører: Axel Danielson og Maximilien Van Aertryck
Årstal: 2023
Længde: 1 time og 28 min.
Aldersvurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Foto: 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

Opgavevejledning

Under ’Dokumentarens fortælleformer’ er filmen eksempel på en blanding af autoritativ og poetisk fortælleform, der er tæt sammenvævet. Det kan være svært for eleverne at skille formerne helt ad. Men det autoritative giver sig først og fremmest til udtryk i den forklarende fortæller, der vil forstå emnet; samfundets og menneskets forhold til medier. Samtidig udgør fremstillingen af indholdet (klip og klippetempo) og musikken den sjove, poetiske stil.   

I opgaven om ’Voice over’ indgår filmen som et eksempel på ”den alvidende fortæller”, også kaldet “Guds stemme” (”Voice of God”). En stemme, der har til formål at vejlede seeren med sin viden om emnet, men ikke er fysisk til stede i filmen. Stemmen tilhører den ene instruktør, Maximilien Van Aertryck. 

I afsnittet ’Den digitale virkelighed’ skal eleverne arbejde med tre forskellige temaer, inspireret af klip fra filmen. De skal forstå begreberne frontstage og backstage og vurdere graden af iscenesættelse af det, vi ofte ser på tv-skærmen. Derudover skal de diskutere smartphonens magt og sociale mediers forhold til dokumentarfilm. 

Filmøvelsen ’Livet i billeder’ udspringer også af filmen. Her skal eleverne reflektere over deres egen fortælling i billeder – og hvad et visuelt portræt skal fortælle – med afsæt i Voyager-sondens mulige møde med liv i universet.   

OBS: Filmen kommer på Filmcentralen i fuld længde i 2024. Materialet anvender uddrag fra filmen.

Filmleksikon 

• Om dokumentarfilm 
• Om filmiske virkemidler og dramaturgi 
• Om genrer online og iscenesættelse af virkeligheden 
• Om YouTube 

Danmark på film

• Se dokumentarisk indhold fra hele Danmark på Danmark på film. 
• Tidslinje over dansk dokumentarfilm:
  • Film fra virkeligheden – dokumentarismens historie 

Film og kritisk bevidsthed 

• Artikel: 'Forstå Taylor Swift-effekten med filmanalyse' 

Perspektiverende undervisningsmaterialer 

• Besættelsen på film (2022)
  (Dokumentariske optagelser fra perioden)
  • 5.-9. klasse 
• Film og sociale medier (2019)
  • 8.-10. klasse 
• Fokus på kortfilm (2019)
  • 7.-10. klasse 
• Ingen kender Casper (2022) 
  • 7.-9. klasse 
• Madison midt imellem (2020)
  • 4.-6. klasse
• Til kamp for klimaet (2021)
  (Filmen 'Greta' inkluderet)  
  • 6.-10. klasse