Guide til at arbejde med kortfilm i tysk
Den generelle Guide til at arbejde med kortfilm i tysk (ligger også som PDF under menuen til venstre) er tænkt som en vejledning til, hvordan man som tysklærer kan arbejde med kortfilm i undervisningen.
Materialet er naturligvis ikke udtømmende, men skal ses som et idekatalog over mulige arbejdsspørgsmål og opgavestrukturer. I sagens natur er listen mere generel end specifik, og som lærer må man derfor overveje, hvilke særlige karakteristika i den valgte kortfilm der er værd at fremhæve. Det kan fx være filmens persontegning, tematikker, symbolske billeder, spændingsopbygning, nærbilleder eller underlægningsmusik. Disse aspekter kan så indarbejdes i arbejdsspørgsmålene. Når der fx i spørgsmål to i Guide til at arbejde med kortfilm i tysk foreslås, at eleverne ser filmens anslag og sætter på pause (med henblik på at formulere hypoteser om filmens personer og videre konflikt), må læreren undersøge anslagets længde og notere sig minuttallet. Måske giver det mere mening at vise et kortere eller længere uddrag end lige anslagets længde. De første to spørgsmål i Guide til at arbejde med kortfilm i tysk knytter sig til filmens start, mens de efterfølgende spørgsmål forudsætter, at eleverne har set kortfilmen til ende.
For overblikkets skyld er spørgsmålene delt i to hovedspor: først en litterær indgang, som fokuserer på personer, handling og temaer, og herefter en mediefaglig indgang, som fokuserer på filmens dramaturgi, billedvalg og lyd. I de fleste film (af en vis kvalitet) vil de to spor, det litterære og det mediefaglige, understøtte hinanden, netop fordi billed- og lydsiden er bearbejdede og et udtryk for instruktørens valg. Håbet er, at man som lærer kan hjælpe eleverne med at påpege, hvordan det visuelle og det lydlige understøtter filmens tematikker og budskaber.
Den følgende begrebsliste på tysk kan være nyttig i arbejdet med filmen (ligger også som PDF under menuen til venstre). Listen kan selvfølgelig forkortes eller uddybes efter behov, og den kan deles med eleverne i det omfang, de har brug for den. Desuden kan man bruge Filmcentralens filmleksikon, som er godt at have ved hånden, når eleverne skal bruge de filmfaglige begreber.
| Wortschatz zur Filmanalyse |
| dramaturgi: die Dramaturgie konflikt: der Konflikt hovedperson: die Hauptperson berettermodel: (erweitertes) Drei-Akt-Modell anslag: die Exposition præsentation: die Präsentation point of no return: der Punkt ohne Wiederkehr konfliktoptrapning: die Steigerung klimaks: die Klimax udtoning: die Auflösung set up og pay off: das set up und das pay off filmisk virkemiddel: das filmische Gestaltungsmittel screenshot: der Screenshot billedbeskæring: die Einstellungsgröβe supertotal: die Supertotale total: die Totale halvtotal: die Halbtotale nær: die Nahe ultranær: die Groβaufnahme kameraperspektiv: die Kameraperspektive normalperspektiv: die Normalsicht frøperspektiv: die Froschperspektive fugleperspektiv: die Vogelperspektive belysning: die Beleuchtung lys: das Licht farver: die Farben lyd: der Ton reallyd: der aktuelle Ton/On-Ton effektlyd: der kommentierende Ton/Off-Ton klipning: der Bildschnitt/das Cutten klipperytme: der Montagerhythmus |
Amok
| Original titel: Amok Dansk titel: Amok Instruktør: Christoph Baumann Land: Tyskland År: 2011 Længde: 15 min. |
Kort om filmen
Hverdagen i en tysk skole afbrydes pludselig af skud og skrig. En håndfuld elever skjuler sig i klasselokalet, og deres lærerinde prøver at skaffe hjælp. ’Amok’ er en intens kortfilm, som skildrer et skoleskyderi gennem ofrenes øjne.
Filmen har været vist på over 30 filmfestivaler over hele verdenen og har fået flere nomineringer, udmærkelser og priser, bl.a. on3 Kinonacht Kurzfilm des Jahres 2011, Platinum Remi Award 45. Worldfest-Houston International Film Festival 2012 samt Friedrich-Wilhelm-Murnau Kurzfilmpreis 2012.
Faglige mål
Kortfilmen gør det muligt at arbejde med følgende faglige mål:
- forstå talt tysk
- læse og forstå ubearbejdede tysksprogede tekster (film) fra de sidste ti år
- redegøre på tysk for emner og tekst
- redegøre for og diskutere forskellige synspunkter
- på tysk redegøre for og reflektere over teksten samt analysere og fortolke denne
- behandle problemstillinger i samarbejde med andre fag
Handlingsreferat
Det starter som en helt almindelig skoledag for eleverne i specialundervisningen på Frau Kleins matematikhold. Stemningen er anspændt. Eleverne småskændes og er frustrerede over undervisningen og fremtidsudsigterne. Tina kommer for sent, læreren skælder ud, og bølgerne går højt. Steffi smutter på toilettet.
Pludselig høres skud og tumult på gangene. Så lyder en meddelelse over højttaleren: ”Kantinen er blevet låst af” – en kode for et igangværende skoleskyderi. Frau Klein handler hurtigt og resolut for at sikre eleverne. Steffi forlader toilettet, og sammen med andre elever på gangen løber hun væk fra skyderiet.
I klasseværelset er eleverne chokerede, og Frau Klein forsøger at få dem til at bevare roen. Hun overlader ansvaret i klasserummet til Tina for selv at lede efter Steffi. Brandalarmen lyder, og panikken breder sig blandt eleverne: Skal de blive eller flygte? De enes om at blive i klasseværelset med døren låst, som de fik besked på. Steffi forsøger at blive lukket ind i klasselokalet igen, hvilket lykkes efter nogen diskussion. Hun er rasende og skuffet over klassekammeraterne, som hun mener lod hende i stikken.
Angsten og magtesløsheden præger gruppen, der nu trøster og hjælper hinanden. Politisirener, brandalarm, løbende skridt og flere skud danner lydkulissen for udtoningen og den åbne slutning.
Filmens temaer
Filmens helt overordnede tema er skoleskyderi (Amoklauf). Filmen skildrer en kaotisk skoledag, hvor sammenhold og venskab sættes på prøve og viser sit værd. Hvordan håndterer man konflikter i pressede situationer, og hvordan løser man dem i fællesskab?
Af andre temaer kan nævnes:
- Ungdommens oprør mod det eksisterende autoritære skoleliv repræsenteret ved lærerinden og skolens regler og normer.
- Relationerne mellem lærer-elev, forældre-barn og eleverne imellem samt individets personlige og relationelle udvikling.
Filmen skildrer også individets kamp med og for identitet, respekt og tillid i lyset af terror, frygt og (døds)angst.
Nedslag – filmiske virkemidler
Filmen har en objektiv synsvinkel, som følger ofrenes oplevelser under skoleskyderiet. Vi oplever begivenhederne via varierede billedbeskæringer fra supertotal til ultranær med ofrene i fokus. Elevernes og lærerens følelser og handlinger driver filmen fremad. Gerningsmanden er nærmest udelukkende til stede igennem lydsiden i form af skuddene.
Elevernes magtesløshed understreges bl.a. filmisk ved brug af fugleperspektiv, fx i scenen hvor eleverne søger tryghed og beskyttelse hos hinanden under skolebordet.
Den udprægede brug af håndholdt kamera (bewegte Kamera) som faktakode forstærker filmens gennemgående dokumentariske tone. Nærbilleder af skolens lettere slidte bygninger samt den mørke og dystre billedside – særligt når filmen viser skolens tomme gange – forstærker den håbløse stemning.
Om elevark til 'Amok'
Før filmen er det en god idé at bruge elevarket Vor dem Sehen (ligger også under menuen til venstre). Opgaverne her hjælper eleverne til at opbygge og aktivere ordforråd forud for arbejdet med filmen. Disse øvelser kan laves individuelt eller i par.
Øvelserne til Nach dem Sehen (ligger også under menuen til venstre) kan besvares individuelt, i par, grupper eller i klassen. Arbejdet med filmens indhold og filmiske udtryk kombineres ofte med et specifikt grammatisk fokus markeret med en pil ud for opgaven.
I forbindelse med kortfilm kan følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan evt. også deles med eleverne og udbygges efter behov:
| Wortschatz zur Filmanalyse |
| dramaturgi: die Dramaturgie konflikt: der Konflikt hovedperson: die Hauptperson berettermodel: (erweitertes) Drei-Akt-Modell anslag: die Exposition præsentation: die Präsentation point of no return: der Punkt ohne Wiederkehr konfliktoptrapning: die Steigerung klimaks: die Klimax udtoning: die Auflösung set up og pay off: das set up und das pay off filmisk virkemiddel: das filmische Gestaltungsmittel screenshot: der Screenshot billedbeskæring: die Einstellungsgröβe supertotal: die Supertotale total: die Totale halvtotal: die Halbtotale nær: die Nahe ultranær: die Groβaufnahme kameraperspektiv: die Kameraperspektive normalperspektiv: die Normalsicht frøperspektiv: die Froschperspektive fugleperspektiv: die Vogelperspektive belysning: die Beleuchtung lys: das Licht farver: die Farben lyd: der Ton reallyd: der aktuelle Ton/On-Ton effektlyd: der kommentierende Ton/Off-Ton klipning: der Bildschnitt/das Cutten klipperytme: der Montagerhythmus |
Supplerende materiale
Tyskland har de senere år oplevet adskillige skoleskyderier. Således kan arbejdet med filmens fiktive univers sammenlignes og perspektiveres til disse faktiske hændelser.
Man kunne fx inddrage skoleskyderiet i Erfurt i 2002, hvor den 19-årige Robert Steinhäuser skød og dræbte 12 lærere, to elever, en sekretær samt en politimand, inden han selv begik selvmord.
'Der Amoklauf von Erfurt' blev grundigt behandlet i medierne, og der findes adskillige artikler og materialer online fx:
- 'Der Amoklauf von Erfurt 2002'
Dokumentarprogram RTL - '15 JAHREN NACH ERFURT-AMOKLAUF: Wissen, was damals geschah'
Artikel FAZ 2017 - På denne side fra Spiegel Online linkes til flere artikler, videoer etc. om episoden.
Af trykt materiale kan der nævnes temahæftet 'Gewalt in der Schule' fra Brennpunkt Deutsch (hæfte 2/2002), som tager udgangspunkt i Erfurt-episoden og fokuserer på flere forskellige vinkler på sagen (https://brennpunktdeutsch.dk). Materialet er didaktiseret til undervisningsbrug.
Et samarbejde med engelsk eller samfundsfag ville åbne for yderligere sammenligninger og perspektiveringer til emnet. Man kunne fx inddrage Michael Moores dokumentarfilm 'Bowling for Columbine' (2002) samt arbejde med ”gun violence” og fænomenet ”copycat-effect” (NBC news 2015). Et undervisningsmateriale til filmen kan findes her.
Schwarm
| Original titel: Schwarm Dansk titel: Flokdyr Instruktør: Eugen Merher Land: Tyskland År: 2016 Længde: 12 min. |
Kort om filmen
Hvor langt skal man gå for at blive en del af flokken? 12-årige Leon er i skoven med en gruppe af de seje drenge fra skolen. De drikker øl og skyder til måls. Da Leon svarer igen, udfordrer lederen ham til at skyde en fugl. Det er svært at sige fra, men måske er der støtte at hente.
Filmen har bl.a. været vist ved følgende filmfestivaler: Zlín Film Festival (2017), Filmschau Baden-Württemberg, Stuttgart (2017) og Yekaterinburg, Russia (2017). Den vandt 1st Place ved Headwaters Film Festival, Bemidji, USA (2017).
Faglige mål
Kortfilmen gør det muligt at arbejde med følgende faglige mål:
- forstå talt tysk
- læse og forstå ubearbejdede tysksprogede tekster (film) fra de sidste ti år
- redegøre på tysk for emner og tekst
- redegøre for og diskutere forskellige synspunkter
- på tysk redegøre for og reflektere over teksten samt analysere og fortolke denne
- behandle problemstillinger i samarbejde med andre fag
Handlingsreferat
Leon vil så gerne være en del af gruppen. Med højt humør og øl på bagagebæreren cykler han afsted for at mødes med de andre drenge ved deres hemmelige skjulested i skoven. Max har inviteret ham, og Leons forventninger er høje. Men da Leon dukker op, reagerer de to andre drenge i gruppen (Daniel og Ecke) undrende og afvisende.
Gruppen styres benhårdt af Ecke, der som en anden konge udsteder sine befalinger og trusler (verbale og fysiske) fra "sofatronen". Da Leon ankommer, skyder drengene til måls efter øldåser. Ecke bestemmer allernådigst, hvem der må låne geværet, og til sidst får Leon lov. Leon skal dog ramme et andet mål, nemlig solsorten i trætoppen. Vil Leon gøre det? Efter nogen tids overvejelse skyder Leon og rammer, til alles overraskelse, solsorten. Den er dog stadig i live, men Leon har skudt dens ene vinge af. "Klamt og vildt fedt!", synes Daniel.
Pludselig høres råb og gøen. Drengene skynder sig at pakke sammen, snuppe deres cykler og komme afsted i en fart. Leon beslutter sig for at vende tilbage til skoven, hvilket Ecke er yderst utilfreds med. I skoven udfrier Leon fuglen fra dens lidelser og begraver den. De andre drenge ankommer, og med Daniels støtte gør Leon endelig oprør mod den diktatoriske Ecke. Filmen slutter med, at Leon og Max cykler ud af skoven sammen, og man fornemmer starten på et nyt venskab.
Filmens temaer
Filmens hovedtema er venskab. Den tydelige magtstruktur mellem drengene åbner op for temaer som gruppedynamik, magtforhold, gruppepres og mobning. Relationerne mellem drengene udvikler sig gennem filmen og sætter fokus på individets ansvar og moral over for gruppens regler og normer. Tør man bryde ud? Tør man sige fra? Og hvis ja – hvordan? Sideløbende med temaet om venskab kører temaet om den lille Leon, som til sidst rebellerer mod den diktatoriske Ecke. Det er Davids kamp mod Goliat.
'Schwarm' er Leons dannelsesrejse mod selvindsigt og stamina. Skal gruppetilhørsforhold opstå på bekostning af individets moral og etik?
Filmens dobbelttydige titel er yderst interessant i denne sammenhæng. 'Schwarm' kan betyde såvel ”gruppe/flok” som ”sværmeri/beundring”.
Leons ønske om at være en del af gruppen bygger på hans fascination af og beundring for de seje drenge – ikke mindst Ecke. En beundring, der dog sættes på prøve og revideres undervejs i filmen.
Leon opnår den længe ventede og eftertragtede respekt fra gruppen. Første gang da han skyder fuglen (hvilket kan ses som en overgangsrite og initierer optagelsen i gruppen), og til sidst da han udfordrer Ecke og møder respekt og støtte fra Max, der repræsenterer samme værdisæt som Leon.
Man kunne også arbejde med filmen ud fra temaet ”sociale medier og selviscenesættelse”. Her kunne man fokusere på Daniels fascination af dette ved det konstante fokus på selfies og mobiloptagelser. Daniel påtager sig rollen som gruppens klovn (narren ved Eckes hof), der skjult bag en vrængende, påtaget stemme og mobiloptagelserne spiller den dokumenterende journalist – og dermed lægger en vis distance til handlingen.
Nedslag – filmiske virkemidler
Leon er filmens hovedperson, hvilket understøttes af filmens objektive synsvinkel, der oftest fokuserer på Leon i frøperspektiv. Det er hans reaktioner, følelser og udvikling, der er interessante. Gennem kameraet indtager seeren til tider rollen som Leons ”usynlige ven”, der skjult og på afstand iagttager handlingen. Det ses fx i scenen, hvor Leon dræber og begraver solsorten, samt i scenen hvor Leon forlader skoven, og det håndholdte kamera følger ham bagfra. Billedbeskæringen er yderst varieret og bevæger sig fra supertotal med kamerakørsel til ultranær med kamera på stativ eller håndholdt.
Filmens lydside er særligt interessant. Underlægningsmusikken med dens til tider metalliske, kolde klang understøtter handlingen og er yderst stemningsskabende. Effektlyde anvendes desuden med stor virkning. I scenen, hvor Leon begraver fuglen, trænger lydene fra de andre drenge kun dæmpet igennem til Leon (og seeren), som om de høres gennem vand eller vat. Til sidst bliver lydene atter helt klare og skarpe og bringer Leon (og seeren) tilbage til virkeligheden efter den følelsesladede episode.
Om elevark til 'Schwarm'
Før filmen er det en god idé at bruge elevarket Vor dem Sehen (ligger også under menuen til venstre). Opgaverne her hjælper eleverne til at opbygge og aktivere ordforråd forud for arbejdet med filmen. Disse øvelser kan laves individuelt eller i par.
Øvelserne til Nach dem Sehen (ligger også under menuen til venstre) kan besvares individuelt, i par, grupper eller i klassen. Arbejdet med filmens indhold og filmiske udtryk kombineres ofte med et specifikt grammatisk fokus markeret med en pil ud for opgaven.
I forbindelse med kortfilm kan følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan evt. også deles med eleverne og udbygges efter behov:
| Wortschatz zur Filmanalyse |
| dramaturgi: die Dramaturgie konflikt: der Konflikt hovedperson: die Hauptperson berettermodel: (erweitertes) Drei-Akt-Modell anslag: die Exposition præsentation: die Präsentation point of no return: der Punkt ohne Wiederkehr konfliktoptrapning: die Steigerung klimaks: die Klimax udtoning: die Auflösung set up og pay off: das set up und das pay off filmisk virkemiddel: das filmische Gestaltungsmittel screenshot: der Screenshot billedbeskæring: die Einstellungsgröβe supertotal: die Supertotale total: die Totale halvtotal: die Halbtotale nær: die Nahe ultranær: die Groβaufnahme kameraperspektiv: die Kameraperspektive normalperspektiv: die Normalsicht frøperspektiv: die Froschperspektive fugleperspektiv: die Vogelperspektive belysning: die Beleuchtung lys: das Licht farver: die Farben lyd: der Ton reallyd: der aktuelle Ton/On-Ton effektlyd: der kommentierende Ton/Off-Ton klipning: der Bildschnitt/das Cutten klipperytme: der Montagerhythmus |
Supplerende materiale
Filmens hovedtema ”venskab” åbner op for utallige perspektiveringsmuligheder. 'Schwarm' minder tematisk om kortfilmen 'Hundefutter' her på Filmcentralen, der ligeledes har venskab, mobning, gruppedynamik og individets kamp for etik og moral som gennemgående temaer.
Dette tema kunne yderligere suppleres med den selvbiografiske roman 'Crazy' af Benjamin Lebert (udg. 1999) om den spastisk lammede dreng Benjamins kamp for at høre til og blive en del af drengegruppen på en kostskole.
Bogen blev et kæmpe gennembrud for den unge forfatter, og romanen blev året efter udgivelsen filmatiseret ('Crazy', 2000, instruktør Hans-Christian Schmid). Tyskforlaget har udgivet filmens manuskript med tilhørende arbejdsopgaver.
Hvis man ønsker at arbejde videre med temaet ”sociale medier og selviscenesættelse”, kunne man anvende Brennpunkt Deutsch-hæftet 'Generation online' (nr. 3/2015), hvor man gennem korte artikler og interviews arbejder med forskellige vinkler på fænomenet (https://brennpunktdeutsch.dk/). Materialet er didaktiseret til undervisningsbrug.
Seven Minutes in the Warsaw Ghetto
| Originaltitel: Seven Minutes in the Warsaw Ghetto Dansk titel: Seven Minutes in the Warsaw Ghetto Instruktør: Johan Oettinger Land: Danmark År: 2012 Længde: 8 min. |
Kort om filmen
Vi er i 1942, og den otteårige dreng Samek bor med sin mor og sin bedstemor i en lejlighed i Warszawa-ghettoen. Han leger i gården, og gennem et hul i muren ind til ghettoen får han pludselig øje på en gulerod. Men på den anden side af muren står en SS-soldat.
Filmen har været vist på en lang række festivaler over hele verden.
Faglige mål
Kortfilmen gør det muligt at arbejde med følgende faglige mål:
- redegøre på tysk for emner og tekst
- redegøre for og diskutere forskellige synspunkter
- på tysk redegøre for og reflektere over teksten samt analysere og fortolke denne
- behandle problemstillinger i samarbejde med andre fag
Handlingsreferat
I den jødiske ghetto møder vi drengen Samek, der ligger på gulvet og tegner, mens hans mor og bedstemor rumsterer i køkkenet. Pludselig lander en smuk, sort fjer på Sameks tegning af Hitler. Samek samler fjeren op, studerer den nøje, putter den i lommen og opdager den store fugl lige uden for vinduet. Drengen lader sig inspirere og tegner en fugl, der (lidet flatterende) placeres over Hitlers hoved. Moderen opdager tegningen og smider den i kakkelovnen. Samek søger trøst hos bedstemoren, inden han forlader lejligheden og går ned i gården.
Gården er et trøstesløst sted med affald, murbrokker og ruiner. Samek har dog gemt en lille kuffert fyldt med hemmelige skatte i form af småsten, visne blomsterhoveder og nu også den smukke, sorte fjer. Pludselig befinder vi os i Sameks magiske fantasiverden, hvor fjeren får stenene og blomsterhovederne til at snurre rundt i en yndefuld dans. Magien forsvinder dog pludseligt, og Samek (og seeren) bringes tilbage til den trøstesløse gård.
Gennem et lille hul i muren opdager Samek en gulerod på den anden side. Han forsøger ved hjælp af et stykke ståltråd at få fat i den. Forsøget bliver dog opdaget af to SS-officerer. Den ene officer bøjer sig mod hullet og skyder – uden at vide, hvad eller hvem han mon rammer. Fuglene flyver opskræmte op mod den mørke himmel i filmens udtoning.
Filmens temaer
Filmens hovedtemaer er antisemitisme og holocaust. Derudover kunne man arbejde med nazismens grusomheder og ondskab repræsenteret ved de to SS-officerer samt ofrene repræsenteret ved den lille familie i ghettoen.
Barnets verden med leg og fantasi som kontrast til og flugt fra den barske, trøstesløse virkelighed er også et interessant tema.
Man kunne også anvende filmen i et forløb om ytringsfrihed og den frie tanke – alt sammen fremstillet i drengen Samek, der trods de udsigtsløse og deprimerende forhold kæmper for den smule frihed og handlekraft, han trods alt råder over.
Et andet interessant aspekt kunne være arbejdet med nazismens propagandaplakater sammenlignet med Sameks tegning af Hitler, hvor flere af nazismens virkemidler genkendes. Man kunne bl.a. sammenligne kragen på Sameks tegning med den tyske ørn på propagandaplakaterne.
Nedslag – filmiske virkemidler
Filmen er en sort-hvid dukkefilm med et fremragende visuelt udtryk. Fraværet af farver understreger historiens trøstesløshed.
Dukkefilmen er en stumfilm, og manglen på tale gør filmen åben for analyse og fortolkning og forstærker det universelle og tidsløse ved historiens temaer.
Den melodiske og melankolske underlægningsmusik sammen med de forstærkede reallyde (blyanten mod papiret, kragens skræppen og pistolskuddet) ledsager og intensiverer handlingen.
Dukkerne har rigtige menneskeøjne, hvilket giver dem og historien autenticitet og appellerer til empati og identifikation hos seeren.
SS-officerernes firskårne, markerede ansigter står i stærk kontrast til den jødiske families runde, arrede ansigter. Arrene minder om revner eller trærødder, der dækker større eller mindre flader af ansigterne. Arrene synes bl.a. at markere aldersforskel mellem figurerne. Bedstemoderens ar er mere fremtrædende og omfattende end drengens.
Filmen har primært en objektiv synsvinkel. Ved enkelte scener (fx ved fantasiscenen i gården) ændres synsvinklen dog til subjektiv synsvinkel, så vi oplever scenen gennem Sameks øjne. Da officeren smider sit cigaretskod og opdager, at nogen forsøger at fange guleroden, oplever vi situationen gennem soldaternes øjne. Vi oplever derfor situationen fra både Sameks og soldaternes synsvinkel.
Om elevark til 'Seven Minutes in the Warsaw Ghetto'
Før filmen er det en god idé at bruge elevarket Vor dem Sehen (ligger også under menuen til venstre). Opgaverne her hjælper eleverne til at opbygge og aktivere ordforråd forud for arbejdet med filmen. Disse øvelser kan laves individuelt eller i par.
Øvelserne til Nach dem Sehen (ligger også under menuen til venstre) kan besvares individuelt, i par, grupper eller i klassen. Arbejdet med filmens indhold og filmiske udtryk kombineres ofte med et specifikt grammatisk fokus markeret med en pil ud for opgaven.
I forbindelse med kortfilm kan følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan evt. også deles med eleverne og udbygges efter behov:
| Wortschatz zur Filmanalyse |
| dramaturgi: die Dramaturgie konflikt: der Konflikt hovedperson: die Hauptperson berettermodel: (erweitertes) Drei-Akt-Modell anslag: die Exposition præsentation: die Präsentation point of no return: der Punkt ohne Wiederkehr konfliktoptrapning: die Steigerung klimaks: die Klimax udtoning: die Auflösung set up og pay off: das set up und das pay off filmisk virkemiddel: das filmische Gestaltungsmittel screenshot: der Screenshot billedbeskæring: die Einstellungsgröβe supertotal: die Supertotale total: die Totale halvtotal: die Halbtotale nær: die Nahe ultranær: die Groβaufnahme kameraperspektiv: die Kameraperspektive normalperspektiv: die Normalsicht frøperspektiv: die Froschperspektive fugleperspektiv: die Vogelperspektive belysning: die Beleuchtung lys: das Licht farver: die Farben lyd: der Ton reallyd: der aktuelle Ton/On-Ton effektlyd: der kommentierende Ton/Off-Ton klipning: der Bildschnitt/das Cutten klipperytme: der Montagerhythmus |
Supplerende materiale
Der findes talrige perspektiveringsmuligheder til temaerne "holocaust", "nazisme" og "2. Verdenskrig".
Hvis man ønsker at følge et af filmens andre temaer "barnets flugt ind i fantasien", kan man inddrage kortfilmen ‘Moritz og skovtrolden’ her på Filmcentralen, hvor drengen Moritz opfinder en fantasibror og en fantasiverden i skoven for at undslippe hverdagens barske realiteter. Dette tema kunne med fordel behandles i samarbejde med faget psykologi.
"At være barn og ung under 2. Verdenskrig" kunne også være et interessant tema med inddragelse af fx faget engelsk og bogen (eller den senere filmatisering) ‘Drengen i den stribede pyjamas’ (undervisningsmateriale til filmen her på Filmcentralen) af John Boyne (2006). Teksten behandler talrige etiske problemstillinger, der sammen med faget filosofi eller psykologi kunne åbne op for mange interessante diskussioner om fx ondskab eller det at være menneske.
Temaet "ondskab" kunne ligeledes behandles ud fra filmen ‘Napola – Elite für den Führer’ (Dennis Gansel 2004) (undervisningsmateriale til filmen her på Filmcentralen), hvor vi følger livet for drengene på en nazistisk kostskole. Blandt drengene findes der både modstandere og tilhængere af nazismens ideologi, og i filmen følger vi drengenes udvikling i lyset af nazismens tiltagende grusomheder.
I antologien ‘Täter und Opfer – Kinder von Nazis und Juden berichten’ af Karl Christian Lammers og Therkel Stræde (Gyldendal 1988) finder man interviews med efterkommere af fremtrædende nazister og deres ofre. Nogle af efterkommerne tager skarpt afstand fra forfædrenes gerninger, mens andre plages af følelsesmæssige dilemmaer, og endnu andre har sluttet sig til den nynazistiske bevægelse. Disse non-fiktive tekster kunne på bedste vis supplere det fiktive univers i kortfilmen ‘Seven Minutes in the Warsaw Ghetto’.